Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

D.2. OPBYGNING 117
Figur D.4: Virkningsgrader for de to generatortyper
tet men fra generatorfabrikanten Stamford er der fremskaffet virkningsgradskurver
for generatorerne. Virkningsgradskurverne findes kun for intervallet
25 − 110% af den nominelle belastning. For at sikre at virkningsgraden er difineret
på hele intervallet beregnes formlen for kurven. Generator to og tre er
ens, derfor indeholder D.3 kun to virkningsgradskurver.
Motorerne, som er fremstillet af Scania, er alle af typen D9, men motoren
til generator 1 er neddroslet til 135kW mod de 197kW, der anvendes til generator
2+3. Det har kun været muligt at få oplyst brændstofforbruget ved
0, 20, 50, 75 og 100% belastning. Motorerne er standard turboladede motorer
og standardforbrugsdata er derfor fremskaffet til udarbejdelse af det fornødne
datagrundlag. Lektor Jesper Schram MEK-DTU har udleveret et diagram for
en standard Ferrari turbodieselmotor. Diagrammet anvendes sammen med de
kendte forbrug, ved 0, 25, 50, 75 og 100 % belastning til at estimere brændstofforbruget
for de to motor typer figur D.5. Som kurven tydeligt indikerer,
har det ingen betydning for brændstoføkonomien, hvilken motor der anvendes
fordi de fysisk er ens. Forbruget for området 0-20 kW er behæftet med en lille
usikkerhed. Modstande i generatoren som f.eks. friktion får en større betydning,
efterhånden som den udtrukne effekt falder. Producenten var også kun
istand til at give et cirka forbrug for nul last.
Generatormodellen er som resten af systemet opbygget fra forbrugssiden
og dermed imod energistrømmen. Modellen indledes med en kontrol af, om det
indkommende produktionskrav kan opfyldes af den valgte generator. Overstiger
kravet generatorens indstillede maks. last, kobles der automatisk en eller