Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

2.3. VARMEFORBRUG 19
Figur 2.14: Petroleumsforbrugene og temperaturvariationerne for perioden
2004-2007
form for distribution. På grund af den lokale opvarmning er der ikke noget
overblik over, hvor meget energi der anvendes til opvarmning i Sarfannguaq.
Den optimale metode ville naturligvis være at iværksætte en registrering af,
hvor meget brændstof de enkelte forbrugere anvender til opvarmning, men det
vil være urealistisk at gennemføre i praksis, da den tid det vil kræve ikke vil stå
mål med værdien af oplysningerne. Man ville også ud fra NiN-data, tegninger,
udetemperaturer, indetemperaturer og erfaringer fra energiberegninger i lignende
bygder kunne beregne det forventede energiforbrug i bygningsmassen.
Det vil være et omfattende arbejde og resultaterne vil være usikre pga. af de
mange usikre parametre. Den bedste metode til estimering af varmeforbruget
vurderes derfor at være en estimering af, hvor stor en del af det solgte brændstof,
der anvendes til opvarmning. Der er i den forbindelse rettet henvendelse
til KNI 2 , og efter deres vurdering anvendes alt den solgte petroleum i til opvarmning.
Det er mere usikkert med gasolie, som anvendes til opvarmning af
omkring halvdelen af bygningerne.
Petroleum
Undersøgelsen indledes med petroleumsforbruget jf. figur 2.14. For at verificere
KNIs påstand om, at alt den solgte petroleum går til opvarmning, holdes de
månedlige forbrug sammen med de månedlige udetemperaturer.
2 Tage Lindegaard