Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

2.2. STORFORBRUGERE OG VARIABLE ELFORBRUG 11
debelysning 6956 kWh (2008) og kraftværkets eget forbrug 14889 kWh. Disse
forbrug bliver aflæst dagligt, men er kun lagret som månedlige værdier. Det
giver problemer med hensyn til forbrugsvariationerne, da det ikke er muligt at
fastlægge forbrugsmønstrene. En del af kraftværksforbruget vil gå til styringen
og belysning, men hvor meget der er direkte knyttet til produktionen kan
ikke fastslås. For vejbelysningen er den samlede effekt ukendt, men det må
forventes at størstedelen af forbruget ligger i de mørke timer, hvor resten af
forbrugene er lave. For at få disse forbrug med i det samlede forbrug, tilføjes
den månedlige middelværdi det fjernaflæste forbrug.
2.2 Storforbrugere og variable elforbrug
For at undersøge mulighederne for variabel forbrug og hvor stor en del af forbruget
det er realistisk at gøre variabelt, er det væsentligt at identificere, hvem
og hvad der anvender energien. I forbindelse med implementering af VE og
optimering af driften er det væsentligt at undersøge, hvor stor en andel af forbruget,
der vil kunne forskydes afhængig af resurserne og resten af forbruget.
De fleste forbrugere ligger i intervallet 1.000-10.000 kWh/år, men fem forbrugere
bruger over 10.000kWh/år og to bruger over 100.000kWh/år figur 2.7.
De almindelige forbrugere med et forbrug i intervallet 0-10.000kWh/år er ikke
så interessante, når det gælder et variabelt forbrug. For det første er deres andel
af det samlede forbrug relativt begrænset, og det vil kræve forholdsvis store
indgreb i forbrugerenes dagligdag at flytte en væsentlig del af deres forbrug.
Der fokuseres på storforbrugerne i forsøget på at identificere mulighederne for
variabelt forbrug.
Ser vi på fordelingen af elforbruget jf. figur 2.8 er det KNI’s bygning 1376,
der aftager størstedelen af energien. Fiskefabrikken aftager noget mindre og
derefter følger forskellige fælles servicebygninger. De to store forbrugeres forbrug
udgør 58 % af det samlede forbrug og samtidig forventes de bedste muligheder
for variabel forbrug hos disse to forbrugere. Det undersøges derfor,
hvor stor en del af deres forbrug, det er muligt at lave variabelt.
Forbrugsmønstre ved de største elforbrugere
For at få et bedre billed af forbrugsmønstret hos de fem største forbrugere laves
først en fourier transformation af signalerne. Resultatet viser en høj energi
i døgnvariationerne for alle fem. Derudover har Servicehuset, Vandværket og
KNI’s lager en tydelig ugevariation. Produktionsanlægget har en tydelig fem
dages variation, mens det er svært at finde klare variationer, ud over døgnvariationen
for Taphus 5. Ud fra resultaterne af frekvensanalysen splittes dataene
op i uger og middel, max, min og standardafvigelsen for hver uge jf. figur 2.9.
Den første figur viser tydeligt, at forbruget i Taphus 5 er sæsonafhængig.
Det kan skyldes variation i aktiviteterne, eller at noget af forbruget kan rela-