Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

20 KAPITEL 2. FORBRUG
Figur 2.15: Gasolieforbrug for perioden 2004-2007
Der ses en god overordnet overensstemmelse imellem temperaturen og petroleumsforbruget.
Temperaturdyk som i marts 2004 og 2007 afspejles også i
petroleumssalget i de pågældende måneder. Dette bekræfter også teorien om,
at de enkelte forbrugere ikke opbevarer større mængder, men henter brændstoffet
løbende. Beregnes den gennemsnitlige korrelation imellem de to dataserier
fås -0,944. Benyttes en liniær tendenskurve til at repræsentere sammenhængen,
bliver forskriften -332x, hvilket betyder, at for hver grad temperaturen
ændres, stiger/falder det månedlige petroleumsforbrug gennemsnitlig
med 332 liter. Det betyder også, at forbruget skulle være nul ved en månedlig
gennemsnitstemperatur på 14 grader. På baggrund af petroleums brændværdi
på 43, 5GJ/ton 3 og en massefylde på 0, 8kg/L kan energiindholdet beregnes
til 34, 8MJ/L.
Gasolie
Andelen af gasolie, der anvendes til opvarmning er vanskeligere at bestemme,
da den også anvendes som brændstof på kutterne. KNI vurderer at mere end
halvdelen af gasolien anvendes til opvarmning, men den præcise andel kendes
ikke. Det er svært at identificere, hvilke forbrugsmønstrer der medfører de
mere eller mindre tilfældige variationer i forbruget. Tages der udgangspunkt i
simpel varmestrømsteori og en relativ konstant indetemperatur, vil energitabet
gennem bygningernes overflade variere lineært med udetemperaturen. Ud
fra denne viden kendes variationen af forbruget. Det er nu muligt at beregne
korrelationen imellem udetemperaturen og gasolieforbruget for de enkelte år
3 Energistatistik 2007 af Energistyrelsen www.ens.dk