Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

5.5. UDARBEJDELSE AF VINDDATA FOR SIMULERING 49
Figur 5.18: Histogrammer for udvalgte kombinationer af dataserier
ikke repræsenterer vinden i området specielt godt. Det kan deraf ikke konkluderes,
at dataene ikke kan anvendes til en korrektion af årsvariationer og det
er ikke muligt at klarlægge, da der ikke har været adgang til langtidsdata fra
andre master i området. Havde Teleøen været fuld repræsentativ for sitet i
Sarfannguaq havde vi naturligvis fået ens middelværdier, men det er ikke helt
tilfældet. Sammenholdes de resulterende middelværdier i tabel 5.3 med den
estimerede middelværdi på 5,87 m/s, ligger årene med mange målinger tættest
på. Det skyldes, at metoden med at anvende korte, samtidige perioder til at
estimere årets middelhastighed er rimelig usikker, når sitedata ikke korrelerer.
Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilken prioriteringsrækkefølge dataserierne
anvendes i. For at minimere usikkerhederne bør dataserierne derfor anvendes
efter længde med den længste først. Med usikkerheden på korrektionen kan
der argumenteres for, at der skal vælges den række, der giver den middelværdi
eller fordeling, der ligner de originale data mest.
Anvendes dataserierne efter længde, fås en middel vindhastighed på 6,06
m/s og weibull værdierne A=6,98 k=1,82. Middelværdien for de enkelte dataserier
er ikke nødvendigvis et god indikator for, hvor ens serierne er. Men
sammenlignes fordelingerne istedet, får man et godt billede af serierne jf. figur
5.18.
Forskellen på de enkelte kombinationer er ikke voldsom store, men det vil
få en ikke uvæsentlig indflydelse på den årlige produktion, hvis der vælges
en dårlig kombination. Kombineres serierne efter størrelse vil det, som også
middelværdien antydede, give en lidt højere resurse end de orginale data.