Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC
Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC
Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6.3. MIDDEL ANDEL VINDKRAFT 81<br />
Den billige mølle fra Entegrity klarer sig bedst i forhold til prisen. Med<br />
den lave pris og de forholdvis små installationsomkostninger betyder det ikke<br />
så meget, at det ikke er den mest effektive <strong>af</strong> møllerne. Med en produktionspris<br />
på under en krone per kWh. er løsningen næsten konkurrencedygtig med<br />
det nuværende system, selvom det antages, at de faste omkostninger til det<br />
nuværende system forbliver uændret. Med en maks. dumpet effekt på 11 kW<br />
og kun 278 kWh dumper over hele året passer møllestørrelsen godt til forbruget<br />
og vindresurserne i <strong>Sarfannguaq</strong>. Ved valg <strong>af</strong> møllestørrelse bør forbrugsudviklingen<br />
og det forventede fremtidige forbrug naturligvis tages med ind i<br />
overvejelserne. Fortsætter forbruget med at stige i samme grad som de seneste<br />
år, se figur 2.5 og 2.6 vil den optimale størrelse hurtigt ændre sig. De større<br />
møller klare sig dårligere på grund <strong>af</strong>, dels en højere pris per installeret kW<br />
og dels at værdien <strong>af</strong> den dumpede energi antages at være nul. Værdien <strong>af</strong><br />
den overskydende energi <strong>af</strong>hænger meget <strong>af</strong>, hvilke <strong>af</strong>taler der kan indgås med<br />
de største forbrugere, KNI, Sisimiut Fish og Nukissiorfiit selv, om at <strong>af</strong>tage<br />
effekten. Der findes en del autonome termiske systemer i vandforsyningen og<br />
køleanlæg ved KNI og på fiskefabrikken, hvor der med fordel kunne anvendes<br />
variable belastninger.<br />
Undersøges effekten <strong>af</strong> de forskellige kombinationer på olieforbruget og<br />
CO 2 udledningen, se tabel 6.18, er det tydeligt, at EW50 møllen klart er den<br />
mest konkurrencedygtige. Ved en fornuftig udnyttelse <strong>af</strong> den overskydende<br />
energi og optimal kontrol vil der sandsynligvis kunne opnås bedre resultater<br />
især for de store møller, men når op imod 20 % <strong>af</strong> produktionen må dumpes<br />
vil de ikke være konkurrencedygtige. Undersøges prisen for at spare en liter<br />
olie ligger den fra 0,13 kr til 3,11 kr. Sammenlignes det med priserne ved en lav<br />
andel vindenergi, se tabel 6.14, er det en klar forbedring, men investeringerne<br />
er naturligvis også en del højere.<br />
Tabel 6.18: Effekten <strong>af</strong> middel andel vindkr<strong>af</strong>t<br />
Installeret Udnyttelse Årlig Olie CO2<br />
Antal Mølle KAP Merudgift Sparret Pris Reduktion Pris<br />
- - - kr/år L/år kr/L kg kr/tons<br />
0 - 0 0 0 0 0 0<br />
1 E10 0,362 69360 22318 3,108 59237 1171<br />
2 E10 0,362 130416 42003 3,105 111486 1170<br />
1 FL30 0,428 50170 26278 1,909 69748 719<br />
2 FL30 0,428 96102 49098 1,957 130317 737<br />
1 EW50 0,375 5007 36891 0,136 97917 51<br />
2 EW50 0,375 60217 58147 1,036 154336 390<br />
1 E20 0,408 144883 63163 2,294 167649 864<br />
1 FL100 0,398 154899 59499 2,603 157924 981<br />
1 NW100 0,348 169674 58139 2,918 154314 1100