26.07.2013 Views

Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kapitel 2<br />

Forbrug<br />

I <strong>Sarfannguaq</strong> står Nukissiorfiit for el- og vandforsyningen. En stor del <strong>af</strong> de<br />

nødvendige data for vand og elforbrug hentes derfor ved Nukissiorfiit. Bygden<br />

forsynes med ferskvand fra en nærliggende sø. Søen ligger på fastlandet i 50<br />

meters højde og er forbundet til bygden via et rør, der ligger på bunden <strong>af</strong><br />

det smalle stræde, som <strong>af</strong>skærer bygden fra fastlandet. For varmeforbruget,<br />

er problemet, at der ikke findes nogle målinger <strong>af</strong> varmeforbruget, da husene<br />

opvarmes med forskellige former for oliefyr. Olien købes ved KNI’s tankanlæg<br />

i bygden og salgstallene herfra er derfor vores bedste udgangspunkt.<br />

2.1 Fjern<strong>af</strong>læst elforbrug<br />

Frem til september 2007 var hver forbruger udstyret med en analogmåler, som<br />

Nukissoirfiit kontrol<strong>af</strong>læste en gang årligt. Udover det årlige forbrug findes der<br />

også produktionsdata for kr<strong>af</strong>tværket der viser, hvor meget der er produceret<br />

hver måned siden 1999. Udover produktionen kendes olieforbruget til elproduktion<br />

siden 2004. I september 2007 blev der installeret fjern<strong>af</strong>læsningsmålere<br />

i bygden og samplingsfrekvensen blev valgt til 1/900 Hz.<br />

De fjern<strong>af</strong>læste data, der dækker perioden 15. september 2007 til 10. september<br />

2008, fremgår <strong>af</strong> figur 2.1. Dataserien er sorteret, så den første del<br />

består <strong>af</strong> data fra 01.01.2008-10.09.2008 og resten <strong>af</strong> året er dækket <strong>af</strong> 2007<br />

data. Middelværdien for perioden er 61 kW varierende fra 50 kW i september<br />

og oktober til 70kW i januar. De årlige maks og minimumsværdier er hhv. 134<br />

og 24kW. Studeres varationer ydeligere, kan man se, at forbruget er højest i de<br />

mørke og kolde vintermåneder, mens det er mindst i de lyse og varme måneder<br />

september og oktober. Da en stor del <strong>af</strong> forbruget er tilknyttet fiskeindustrien,<br />

er det usikkert, om det direkte er temperaturen og lyset, der påvirker<br />

forbruget, idet der også kan være andre faktorer der påvirker forbruget.<br />

Ser vi på fordelingen <strong>af</strong> det årlige forbrug, er der nogle klare mønstre jf.<br />

figur 2.2. Det første tydelige mønster er dagsvariationen. Der er et lavt forbrug<br />

indtil kl. 7.30, så stiger forbruget brat for så at falde lidt igen. Imellem<br />

5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!