Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC
Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC
Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 2<br />
Forbrug<br />
I <strong>Sarfannguaq</strong> står Nukissiorfiit for el- og vandforsyningen. En stor del <strong>af</strong> de<br />
nødvendige data for vand og elforbrug hentes derfor ved Nukissiorfiit. Bygden<br />
forsynes med ferskvand fra en nærliggende sø. Søen ligger på fastlandet i 50<br />
meters højde og er forbundet til bygden via et rør, der ligger på bunden <strong>af</strong><br />
det smalle stræde, som <strong>af</strong>skærer bygden fra fastlandet. For varmeforbruget,<br />
er problemet, at der ikke findes nogle målinger <strong>af</strong> varmeforbruget, da husene<br />
opvarmes med forskellige former for oliefyr. Olien købes ved KNI’s tankanlæg<br />
i bygden og salgstallene herfra er derfor vores bedste udgangspunkt.<br />
2.1 Fjern<strong>af</strong>læst elforbrug<br />
Frem til september 2007 var hver forbruger udstyret med en analogmåler, som<br />
Nukissoirfiit kontrol<strong>af</strong>læste en gang årligt. Udover det årlige forbrug findes der<br />
også produktionsdata for kr<strong>af</strong>tværket der viser, hvor meget der er produceret<br />
hver måned siden 1999. Udover produktionen kendes olieforbruget til elproduktion<br />
siden 2004. I september 2007 blev der installeret fjern<strong>af</strong>læsningsmålere<br />
i bygden og samplingsfrekvensen blev valgt til 1/900 Hz.<br />
De fjern<strong>af</strong>læste data, der dækker perioden 15. september 2007 til 10. september<br />
2008, fremgår <strong>af</strong> figur 2.1. Dataserien er sorteret, så den første del<br />
består <strong>af</strong> data fra 01.01.2008-10.09.2008 og resten <strong>af</strong> året er dækket <strong>af</strong> 2007<br />
data. Middelværdien for perioden er 61 kW varierende fra 50 kW i september<br />
og oktober til 70kW i januar. De årlige maks og minimumsværdier er hhv. 134<br />
og 24kW. Studeres varationer ydeligere, kan man se, at forbruget er højest i de<br />
mørke og kolde vintermåneder, mens det er mindst i de lyse og varme måneder<br />
september og oktober. Da en stor del <strong>af</strong> forbruget er tilknyttet fiskeindustrien,<br />
er det usikkert, om det direkte er temperaturen og lyset, der påvirker<br />
forbruget, idet der også kan være andre faktorer der påvirker forbruget.<br />
Ser vi på fordelingen <strong>af</strong> det årlige forbrug, er der nogle klare mønstre jf.<br />
figur 2.2. Det første tydelige mønster er dagsvariationen. Der er et lavt forbrug<br />
indtil kl. 7.30, så stiger forbruget brat for så at falde lidt igen. Imellem<br />
5