Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

More documents

Recommendations

Info

50 KAPITEL 5. VINDRESURSER I SARFANNGUAQ Anvendes den sidste kombination (04,07,06,03,08) fås en lidt lavere resurse, selvom middelværdien for denne serie er 5,92 m/s mod original seriens 5,87 m/s. Det er denne kombination, der kommer tættest på den originale, og derfor vælges denne kombination til simuleringen. 5.6 WAsP analyse af vindresurserne i området Vinddataene, der er benyttet som resurse for simuleringerne er den nomineller vindresurse i målepunktet (mastens position i 10 meters højde). Dette afsnit skal forsøge at kortlægge, hvordan vindresurserne fordeler sig i området. Til dette anvendes WAsP, der er et specialdesignet software til denne type beregninger. WAsP blev i sin oprindelige version udviklet på Risø i slutningen af firserne, men er løbende blevet opdateret. Til dette projekt er version 9.00.0153 anvendt. WAsP anvender en forholdsvis simpel liniær flowmodel betegnet Lincon (LINearized COMputation). Modellen er løbende blevet udbygget og optimeret, men grundlæggende har WAsP vist sig at give gode resultater for områder uden flowseparation. Ved en standardstrømning vil separation påvirke strømningerne ved hældninger over 33 %. Separation vil medføre en overestimering af „speed up“ effekten og dermed fejlestimere vindresurserne . For at få et godt estimat af vindresurserne i områder med meget komplekst terræn er det nødvendigt at anvende mere krævende teknikker som finite volumen eller finite difference (CFD). Disse metoder er væsentlig mere tidskrævende, og da der ikke er nogle muligheder for at verificere resultaterne pga., at vindresursen kun er kendt i et punkt, er det i forbindelse med dette projekt vurderet at arbejdet med en sådan model ikke vil afspejle sig i resultaterne. Der henvises istedet til [Pianigiani(2009)] som omhandler anvendelse af CFD til estimering af vindresurserne i Sarfannguaqområdet. Det er muligt at lave en rimelig estimering af vindresurserne med WAsP, i områder med for kompleks terræn [Mortensen(2004)], men der kræves som regel flere master til at korrigere modellen. Den kritiske hældning for separation er som tidligere beskrevet omkring 33 %. I WAsP angives andelen af terrænet over den kritiske hældning ved RIX (ruggedness index), og det er således muligt at afgøre, hvor meget separation der vil forekomme i området som følge af terrænets orografi. Opbygning og anvendelse af WAsp WAsP anvendes grundlæggende til at estimere vindresurser i et større eller mindre område. Programmet anvender langtidsmålinger fra en „reference location“ til at estimere vindforholdene „estimeringslocationen“. Første step i denne proces er generalisering af dataene fra referencelocationen. Det betyder, at dataene renses for lokale påvirkninger omkring referencelocationen, objekter, landskabets orografi og overfladeruheden. Resultatet af denne generalisering kaldes generaliseret vindklima. Ud fra det generaliserede vindklima
5.6. WASP ANALYSE AF VINDRESURSERNE I OMRÅDET 51 kan WAsP så beregne vindklimaet for en given location ved at tilføje de lokale effekter omkring denne location. På samme måde kan WAsP også beregne fordelingen af vindresurser i et område. Input til WAsP For at WAsP kan beregne vindresurserne, har programmet brug for vinddata fra reference locationen og oplysninger om de lokale forhold. Dataene fra referencelocationen indlæses ved hjælp af „WAsP Climate Analyst“ eller „OWC Wizard“, der ud fra dataene kan beregne et observeret vindklima (OWC). Det observerede vindklima kan senere importeres til selve WAsP programmet. Climate Analyst kan importere data i flere forskellige formater, men ASCII-format er lettest at arbejde med. Der er en del krav til dataene, for at programmet kan læse dem. For det første skal der være lige mange værdier i alle kolonner, måletidspunkterne skal komme i kronologisk rækkefølge, og der må ikke være to ens tidsangivelser i dataserien. Disse krav har givet anledning til en del problemer, fordi programmet ikke altid indikerer, hvorfor en kommando ikke kan udføres, men kun at det ikke kan udføre den ønskede kommando. Som datagrundlag for WAsPberegningerne er der anvendt data for perioden 2003-2008 ialt 124.116 målinger eller 2,36 års kontinuerlig måling. Oplysninger omkring orografi og overfladeruheder importeres fra et specielt WAsP kort, der kan udarbejdes i programmet „WAsP Map Editor“. I Map Editor programmet kan orografidata i dxf-formet indlæses, og ruhedszoner indtegnes. Det er et krav, at alle kurver er repræsenteret og sammenhængende. Med hensyn til det anvendte kortmateriale er det meget vigtigt, at det har en tilstrækkelig fin opløsning, særligt nær reference- og estimeringslocationerne, for at beregningerne giver et pålideligt resultat. Overfladeruhederne er også vigtig, da de blandt andet anvends til at estimere vindprofilet. Grundlæggende er der til dette projekt anvendt data fra vandrekortet „Sisimiut“ 1:100.000 med 25 meters højdekurver. Opløsningen omkring Sarfannguaq er øget ved at anvende ASIAQ bygdekort DTM 10x10m med ned til 0,5m højdekurver. Til beregningerne er der anvendt 10 og 2 meters højdekurver. Der er anvendt tre forskellige ruheder til analysen. Vandoverflader er som WAsP foreskriver sat til en ruhed på 0. Bebyggede områder, i dette tilfælde kun selve Sarfannguaq, er sat til 0,3. Det omkringliggende terræn er meget varieret men uden meget bevoksning og er sat til 0,03. Ruhederne er estimeret ud fra de anvendte værdier i [Mortensen and Landberg(1993)]. Objekter tilføjes i selve WAsP under „Obstacle group“. Der er ikke mange objekter omkring referencemasten ved Sarfannguaq. Telegreenland har en form for container placeret 18 meter fra masten, og det vurderes, at den kan have indflydelse på indstrømningen til masten. Bag containeren, i en afstand af 26 m, står en lille gittermast på omkring 5m i højden. Den vurderes, at være så lille i omfang, at den reelt ikke har nogen betydning for strømningen, og
Page 1:
Simulering af energiforsyningen i S
Page 4 and 5:
ii FORORD Da dette projekt kun omfa
Page 7:
Resume Denne rapport omhandler de i
Page 10 and 11:
viii INDHOLD 6.1 Andel vindenergi .
Page 12 and 13:
x Figurer 5.6 Placeringen af masten
Page 14 and 15:
xii Figurer E.29 Samtidige vinddata
Page 16 and 17: xiv Tabeller B.6 Fordelingen af ene
Page 18 and 19: 2 KAPITEL 1. SARFANNGUAQ Figur 1.2:
Page 20 and 21: 4 KAPITEL 1. SARFANNGUAQ et pakhus,
Page 22 and 23: 6 KAPITEL 2. FORBRUG Figur 2.1: Fje
Page 24 and 25: 8 KAPITEL 2. FORBRUG Figur 2.3: FFT
Page 26 and 27: 10 KAPITEL 2. FORBRUG af det fremti
Page 28 and 29: 12 KAPITEL 2. FORBRUG Figur 2.7: El
Page 30 and 31: 14 KAPITEL 2. FORBRUG Figur 2.9: Ug
Page 32 and 33: 16 KAPITEL 2. FORBRUG Figur 2.11: S
Page 34 and 35: 18 KAPITEL 2. FORBRUG Figur 2.13: G
Page 36 and 37: 20 KAPITEL 2. FORBRUG Figur 2.15: G
Page 38 and 39: 22 KAPITEL 2. FORBRUG Figur 2.17: E
Page 40 and 41: 24 KAPITEL 2. FORBRUG er det svært
Page 42 and 43: 26 KAPITEL 3. MODEL AF NUVÆRENDE S
Page 44 and 45: 28 KAPITEL 3. MODEL AF NUVÆRENDE S
Page 46 and 47: 30 KAPITEL 4. VINDKLIMAET I OMRÅDE
Page 48 and 49: 32 KAPITEL 5. VINDRESURSER I SARFAN
Page 78 and 79: 62 KAPITEL 6. VINDKRAFT I SARFANNGU
Page 104 and 105: 88 KAPITEL 7. DISKUSSION potentiale
Page 106 and 107: 90 KAPITEL 7. DISKUSSION anvendes v
Page 109 and 110: Litteratur [Ackermann(2005)] Thomas
Page 111 and 112: Bilag A Kontakter 95
Page 113 and 114: Tabel A.2: Kontakter for simulering
Page 115 and 116: Bilag B Kortlægning af elforbruget
Page 117 and 118:
Tabel B.1: Fordelingen af energifor
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123:
107 minium. Hver af tracerrørerne
Page 126 and 127:
110 BILAG C. DATAGRUNDLAG Tabel C.5
Page 129 and 130:
Bilag D Opbygning af model, eksiste
Page 131 and 132:
D.2. OPBYGNING 115 Netmodel Figur D
Page 133 and 134:
D.2. OPBYGNING 117 Figur D.4: Virkn
Page 135 and 136:
D.2. OPBYGNING 119 Figur D.6: Akkum
Page 137 and 138:
D.2. OPBYGNING 121 Figur D.7: Gener
Page 139 and 140:
D.3. VERIFICERING AF MODEL 123 Figu
Page 141 and 142:
Bilag E Vinddata og statistik Til d
Page 143 and 144:
E.2. LUFTHAVNEN 127 Figur E.2: Ford
Page 145 and 146:
E.2. LUFTHAVNEN 129 Figur E.5: Ford
Page 147 and 148:
E.3. DUMPEN 131 Tabel E.2: 60 minut
Page 149 and 150:
E.4. MCP BEREGNINGER FOR SITES 133
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
E.6. RELATIONERNE IMELLEM LUFTHAVNE
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177:
Page 180 and 181:
ASIAQ - Greenland Survey Informatio
Page 182 and 183:
ASIAQ - Greenland Survey Informatio
Page 184 and 185:
168 BILAG F. KLIMASTATION PÅ TELE
Page 186 and 187:
170 BILAG F. KLIMASTATION PÅ TELE
Page 188 and 189:
Power Output (Watts) 7000 6000 5000
Page 190 and 191:
Entegrity EW 50 - 50kW Wind Turbine
Page 192 and 193:
@ 60 Hz Design Tip Speed 6.1 BLADE
Page 194 and 195:
The robust start-up turbine At the
Page 196 and 197:
ENERCON’s E-33 wind turbine makes
Page 198 and 199:
How much does it cost to buy and in
Page 200:
2 of 3 E-33 on Falkland Islands 6 C
show all

Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?