Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

118 BILAG D. OPBYGNING AF MODEL, EKSISTERENDE SYSTEM
Figur D.5: Estimering af brændstofforbrug for motorer
flere ekstra generatorer ind. Det har ikke været muligt at fremskaffe styringsalgoritmen
for PLCen, og derfor er kriterierne for opstart af en ekstra motor
ukendt. Af driftdataene kan det ses, at der findes perioder, hvor der køres
parallelt med to eller flere generatorer, da driftimerne overstiger timerne i
perioden. En ekstra generator kan enten automatisk kobles ind, hvis reservekapaciteten
på den anvendte generator bliver for lille eller, også kan den
kobles ind (manuelt), hvis man forventer, at forbruget i en periode vil bliver
højt. Hvor meget af parallel driften der skyldes manglende reserve kapacitet
vides ikke, men det må forventes, at størstedelen kan tilskrives dette, da der
ikke er nogen direkte manuel overvågning af kraftværket. Da det vil have en
voldsom negativ effekt på værkets økonomi at køre parallel drift ved lave forbrug,
må det antages, at dette kun finder sted i høje belastningssituationer.
Til styring af parallelt drift i modellen anvendes derfor udelukkende belastningen
på generatorene. Ud fra de kendte belastninger antages det, at der aldrig
køres med mere end to generatorer parallelt af gangen. Derved kan niveauet
af reservekapaciteten estimeres ud fra antal drifttimer og belastningshistorikken.
Som eksempel er den akkumulerede lastfordeling og andelen af parallel
drift angivet figur D.7. Der blev kørt parallelt 4,75 % af tiden i 2008, hvilket
svarer til en belastning fra omkring 98 kW og op efter. For at få afklaret
spørgsmålene omkring styringen er den ansvarlige stærkstrømingeniør hos Megacom
Danmark, Peter Schougaard kontaktet. Peter har personligt designet
PLC-programet, men de kan naturligvis ikke udlevere dette. Peter fortæller,
at styringen regulerer efter effekten og frekvensen på hovedskinnen. Alle pa-