Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

30 KAPITEL 4. VINDKLIMAET I OMRÅDET
ne og 3 m/s resten af året. Går vi ned og ser „Mesoscale“ niveau (5-1000 km)
kan lokale faktorer have en markant indflydelse på vindhastigheden og retningen
ved overfladen. Det betyder, at der i mange tilfælde kun er en lille eller
ingen forbindelse imellem atmosfærecirkulationerne og vinden ved overfladen.
Lokale cirkulationer og andre „mesoscale“ fænomener kan have en markant
indflydelse på vinden. Dette betyder, at man ofte ikke kan anvende overfladestationer
til at beregne de atmosfæriske strømninger og omvendt kan der
overordnede strømninger ikke anvendes til at bestemme vinden ved overfladen.
Lokale strømninger
En af de vigtigste lokale strømninger er de såkaldte katabatiske vinde eller
faldvinde. Betegnelsen katabatiske vinde bruges om vinde, der opstår ved, at
luften nær overfladen afkøles og ved hjælp at gravitation glider ned af f.eks.
en bjergside. I Grønland er denne type vinde meget hyppige. Den opstår når
luften over indlandsisen afkøles og bliver tungere end den omkringliggende
luft. Luften falder så ned til overfladen, og på grund af iskappens hældning
accelereres luften ydeligere ned og ud mod havet. Hastigheden af denne type
vinde afhænger af hældningen og trykforskellen imellem toppen af iskappen
og kysten. Ifølge målinger optræder denne type vinde op imod 3/4 af tiden
[F.Loewe(1935)]. Modsat de katabatiske kan der også optræde anabatiske vinde.
Det forekommer om sommeren, når solen opvarmer dale og bjergsider, og
den varme luft stiger op langs bjergsiderne.
Føhnvinde optræder også i Arktis. De optræder som varme og tørrer vinde
på læsiden af bjerge. Den opstår på grund af adiabatisk kompremering og
dekomprimering af luften hen over bjerget. Der er flere eksempler på at føhnvinde
har hævet temperaturen med mere end 30 ◦ , men føhnvinde optræder
normalt kun i to til fire dage af gangen.
Andre typer lokale vinde som sø- og landbrise optræder kun sjældent i det
Arktiske område. Søbrise optræder hovedsageligt ved kysterne op sommeren,
hvor der er en stor temperaturforskel imellem den opvarmede jordoverflade og
det kolde havvand. Omvendt optræder landbrise om vinteren ved kysten med
åben vand, hvor havvandet er markant varmere end jordoverfladen.
Blandt de lokale vinde findes også de såkaldte „polar lows“ eller polare
lavtryk, der er små cykloner, som dannes over det åbne hav. De er ofte af
mesoskala størrelse og optræder over havet og langs kysten, som en del af et
større vejrsystem. De kan være meget kraftige, typisk med vindhastigheder på
over 17 m/s ved overfladen [Przbylak(2003)].