Simulering af energiforsyningen i Sarfannguaq - Clim-ATIC

142 BILAG E. VINDDATA OG STATISTIK
rimeligt, og korrelationen ligner mere dataene fra den første mast. Sæsonvariationerne
ligger nu også som forventet, med en høj hyppighed af vestenvind
om sommeren og en høj hyppighed af østenvind om vinteren.
Med retningerne på plads er det nu muligt at opdele dataene i sektorer og
undersøge om det er muligt at finde en form for korrelation. For at minimere
indflydelsen på korrelationer fra de mange målinger, udenfor det for produktionen
interessante område (3- m/s), fjernes alle data, som ligger under 3m/s.
Betydningen af korrektionerne er primært interessant for retnings- og sektorkorrelationerne.
For retningerne betyder fjernelsen af de lave vindhastigheder,
at måleusikkerhederne minimeres, og det giver et mere reelt billede af
vindhastighederne. For sektordataene betyder det, at der er en større sikkerhed
for, at hastighederne kommer i den rette sektor. Det tynder en del ud i
dataene hvis alle målinger under 3m/s for begges site fjernes. Da sorteringen i
sektorer sker efter retningen i Sarfannguaq, har jeg derfor valgt kun at fjerne
alle data med hastigheder under 0,5 m/s for Teleøen og 3 m/s for Sarfannguaq.
De reducerede retningsdata fra Sarfannguaq figur E.19A giver et meget bedre
billede af de overordnede retningsvariationer. For Teleøen betyder reduktionen
ikke det store, men der er en tendens til to dominante vindretninger om
sommeren, mens der kun er én for Sarfannguaq.
De sektoropdelte hastighedsdata figur E.20 korrelerer stadig meget dårligt.
For de fleste sektorer er det ikke muligt at finde nogen reel korrelation.
For at se om der er en sammenhæng i retningerne undersøges de simultane
retningsdata for hver sektor figur E.21. For sektorerne 1,5,6,7 og til dels sektor
11 og 12 er der så få data, at det ikke er muligt at undersøge sammenhængen.
For sektor 2 er der en afbøjning af dataene, så dataene for Teleøen for
hovedpartens vedkommende ligger i sektor 3. Sektor 3 og 4, der er de hyppigst
forekommende, giver de bedste overenstemmelser, men der er stadig en
del data, som ligger spredt over hele området. Et direkte offset i retningerne
vil normalt skyldes, at retningsmåleren ikke er kalibreret, men er der offset i
enkelte sektorer er det normalt fordi, strømningerne afbøjes ind imod den ene
mast. Det kan være sådanne afbøjninger, der resulterer i forskydningerne eller
opsplitningerne af dataene i sektor 2, 8, 9 og 10. En del af afvigelserne kan
også tilskrives den store afstand imellem de to sites (≈ 36km), hvilket vil give
en tidsmæssig forskydning i, hvornår ændringer i vejret rammer de to sites.
Havde der været tale om et mindre komplekst terræn, havde det været muligt,
at korrigere for dette ved et hastighedsafhængigt offset i tidsangivelsen,
men da der er så mange andre ting, der påvirker strømningerne undervejs,
er det ikke særlig sandsynligt, at der kan opnås gode resultater af en sådan
korrektion.
En simpel måde at undersøge afstandens betydning for retningerne er ved
at sætte måleperioden op, så den er væsentlig længere end den længste tid, det
tager vinden at komme fra den ene mast til den anden. For at undersøge dette
sættes midlingsperioden op fra en time til et døgn og minimums ’hastigheden