but no old bold pilots! - KZ & Veteranfly Klubben

veteranflyklubben.dk

but no old bold pilots! - KZ & Veteranfly Klubben

Åke Kjellgren fra Skå Edeby, Stockholm, sætter årets rallymærke

på indersiden af lemmen i sin Tiger Moth

Billeder fra

KZ Rally 2004

Har du lyst til at opleve eller genopleve

et væld af små og store højdepunkter

fra KZ Rally 2004, må dette lige være

noget for dig.

Thorbjørn Sund og Kim Jørgensen har

i fællesskab lavet en billed-CD med

flotte billeder i en billeddagbog fra alle

rallydagene - inkl. spændende air-to-air

billeder, som kun de færreste har

mulighed for at opleve.

CD‘en sælges til 50,- inkl. forsendelse.

Har du lyst til „lidt“ mere, kan du i stedet

indbetale 70,-. Så får du en bonusCD

med highlights fra nogle af sommerens

andre internationale flybegivenheder -

bl.a. Flying Legends i Duxford, RIAT i

Fairford, Flensburg Air Show, Junckers

Ju-52s besøg i Købnhavn m.m.

Det valgte beløb overføres til reg. 7730

konto 4521451 - samtidig med, at du

sender en e-mail med dit navn og

adresse til thorbjoern@birdlike.dk

De herlige billeder på denne side kan

dog tilskrives Knud Jørgensen, Greve

Kræn Hjortlunds fine Turbulent bedømmes til konkurrencen

Melissa Saggers ved sin sjældne Percival Prentice

Jørn Møller pakker teltet ved sin nybyggede RV8

John Skat-Riise ved sin svært bevæbnede “Vera” - Biggin Hill teamet overflyver


TAK

Under denne overskrift vil jeg gerne indlede mit virke som formand for denne fantastisk spændende

organisation!

Hvorfor lige den overskrift? - jo, det er ganske simpelt: Vi skylder såmænd alle hinanden tak for vort virke

i sagens tjeneste. Der er en fantastisk masse mennesker, som på hver sin måde alt efter lyst, evne og

behov yder sit for veteran-, hjemmebygger- og experimentalflyenes fremgang og bevarelse.

Min bedre halvdel, Bianca, og jeg drog for nylig til Sjælland for at holde ferie dér. Stor var glæden ved at

møde så mange mennesker, der med entusiasme kaster sig over flyvningen på den ene eller anden

måde! Rent faktisk var vi så overvældede af disse mange steder og mennesker, at vi ikke nåede at

besøge jer alle, men det må der jo så rådes bod på ved en senere lejlighed. TAK til alle, vi mødte, og som

så åbenlyst tilkendegav deres entusiasme og glæde ved flyvningens mangfoldighed.

Det siges jo ofte, at flyvningen er død! - Det passer ikke, det lugter bare sådan... Vi er nu nede at bunde,

men efter min bedste overbevisning er vi på vej op igen! Derfor er det vigtigt, at vi alle giver hinanden

støtte og hjælp og forsøger at løse misforståelser og strid gennem dialog og ikke ved at kaste med

mudder!

Ikke at forstå sådan, at kritik ikke er tilladt - tværtimod. Der har siden min tiltræden været nogle mennesker,

som har udtrykt, at dette og hint kunne gøres bedre på en eller anden måde. Det resulterer ofte i, at jeg

peger på vedkommende og spørger: Er du rar at tage hånd om det?

Hvad kan man så opnå ved det? - Ganske enkelt er det jo et menneske, der har udvist interesse for

sagen, der nu skal til at arbejde med emnet. Dermed er ansvaret for den endelige beslutning ikke taget

fra bestyrelsen, da det i det store hele jo er os, der er valgt af medlemerne til at køre denne klub på det

overordnede plan. Men det er af stor vigtighed, at DU i det daglige også føler, at du får noget igen for det

arbejde, du lægger i sagen.

Kom ud af busken - vi kan sagtens bruge dig til et eller andet!

Vort KZ-rally var ganske velbesøgt. Nu skal jeg så til, blandt meget andet, at få stablet det næste på

benene, og her kommer DU igen ind i billedet! Nogle har bedt om fornyelse, og derfor skal jeg bede DIG

om at komme med forslag og kritik m.h.t. form og indhold af rallyet, så vi kan blive ved med at bevare vort

’flagskib’ som det fyrskib, det er og bør være. En af de ting, jeg kunne tænke mig, er en mere typespecifik

invitation til ejere af en bestemt type - eller tre - og giver dem lejlighed til at møde talstærkt op;

alle er selvsagt fortsat velkomne, men en mere type-specifik opstilling giver os lejlighed til at præsentere

netop de maskiner mere grundigt på det givne tidspunkt. Andre tiltag skal selvfølgelig også følges op.

Her tænkes ikke mindst på tiltag som Chip-Chaps, der jo gennem træning forsøger at fremvise deres

kunnen udi formationsflyvning. Jeg forsøger stadig at overtale en anden gruppe i en ganske anden type

maskiner til også at danne et hold - om det lykkes, vil tiden vise.

Der har været afholdt et møde i Roskilde med det formål at danne et Nationalt Flyvehistorisk

Repræsentantskab. Jeg sendte en repræsentant udenfor bestyrelsen derover, da der ikke var nogen fra

bestyrelsen, der kunne deltage på dagen. En direkte følge af initiativet blev, at der nedsattes en

arbejdsgruppe, der skal udarbejde et sæt vedtægter, som kan vedtages af alle med relation til flyvehistorien

i Danmark! Et referat fra mødet kan findes på KDA’s hjemmeside for dem, der er tilsluttet det altfavnende

internet. I forbindelse med dette initiativ har bestyrelsen for KZ & Veteranfly Klubben givet mig bemyndigelse

til at lave en liste over flyvehistoriske emner i det ganske land, inclusive Grønland og Færøerne. Denne

liste er tænkt som kun det - en liste. Der vil således ikke blive lavet nogen form for prioritering på listen,

men ved at opsummere alt, der har relation til Dansk Flyvnings Historie, vil det måske være muligt at

henlede folks opmærksomhed på dette og hint. F.eks er der ikke mange, der ved, at en af Danmarks

ældste hangarer ligger i Viborg by! Igen har jeg brug for DIG - send mig de emner, du lige kan komme i

tanke om. Intet er for stort eller for småt.

Der er sikkert mange flere emner, jeg kunne og burde tage

med i denne min første officielle skrivelse til dig, men det

var nu, hvad jeg valgte at tage med i denne ombæring.

Husk nu at give lyd fra dig - vi kan bruge alt og alle i den

fortsatte udvikling indenfor vores spændende hobby.

Erik Gjørup Kristensen / GØP

formand, KZ & Veteranfly Klubben


I år havde vi for første gang fornøjelsen af at få besøg af KZ

& Veteranfly Klubbens protektor, HKH Prins Joachim, ved

det 37. Internationale KZ Rally på Stauning Lufthavn.

Prinsen blev hentet standsmæssigt af den tidligere instruktør

på Aunø, Wagn Langebek (BEK), i et fly magen til det, hans

far, HKH Prins Henrik, var blevet checket ud på - en DHC1

Mk22 Chipmunk, her med registreringen OY-FLV.

Flyveturen fra Allerød til Stauning havde taget 2 timer, og

prinsen sagde ved ankomsten, at han havde nydt hvert minut

af turen. Wagn Langebek kunne supplerende fortælle, at

prinsen havde haft rigtig god aeronautisk fornemmelse for

flyvningen i de perioder, hvor han havde overtaget styring

og navigation.

Kort efter prinsens ankomst kunne vi starte vort ”air-display”

med kanonsalut og et flot indledende ”low pass” af Dansk

Veteranflysamlings restaurerede Harvard IIB.

Derefter gik det slag i slag med hele KZ-flåden, Fouga

Magister, en præsentation af veteran- og hjemmebyggede

fly, et massivt fremmøde fra Flyvevåbnet med Baby Blue T-

17 formation, helikopterne Sikorsky S61, Fennec og H500

med flot afsluttende F-16 solodisplay.

Det årlige internationale KZ Rally på Stauning Lufthavn er

gennem tiden blevet kendt over hele Europa, og der var i år

knap 200 fly fra nær og fjern. Prinsen fik lejlighed til en

nærmere besigtigelse af størstedelen af disse fly, der var

linet op foran publikumsområdet.

Næste punkt på programmet var en køretur til Dansk

Veteranflysamling på Stauning Lufthavn i en flot restaureret

Rolls Royce Silver Cloud fra 1958. Den nuværende ejer af

denne flotte ekvipage er Niels Jørgen Kanneworf fra

Ringkøbing, som bl.a. kunne fortælle, at første ejer af

køretøjet havde været den engelske skuespiller George

Formby (bl.a. kendt fra filmen ”Det ligger i luften / It‘s in the

air”).

Formanden for Dansk Veteranflysamling, Karsten Knudsen,

fremviste og forklarede om den enestående samling af fly,

hvor en lang række af disse tillige er i flyvedygtig stand -

herunder alle de flytyper, som Viggo Kramme og K.G.

Zeuthen byggede fra midten af 40’erne frem til omkring 1952.

Harvard-flyet, der indledte airdisplayet, afsluttede også

stævnet - her med prinsen i bagsædet på dette legendariske

træningsfly fra 2. verdenskrig. Arne Moesgaard (MOS) var

den erfarne pilot på denne flyvning.

Nu havde Wagn Langebek igen linet Chipmunk’en op på

forpladsen med henblik på prinsens returflyvning til Allerød

flyveplads. Prins Joachim gav afslutningsvis udtryk for sin

store begejstring over det, han havde set og oplevet, og

han fremhævede i særlig grad den gode stemning, der

herskede overalt på pladsen med de mange entusiastiske

mennesker i deres flotte fly.

tekst - Erik Krogh Rasmussen

fotos - Thorbjørn Brunander Sund, Kim Toft Jørgensen, Sven

Hansen & Hans-Jørgen Troelsen


Jan & Rob

i Cherry

fra Lelystad

til KZ Rally 2004

Egentlig mærkeligt - endelig er flyet helt klart, og vi har de rette 3

bogstaver i vort PPL. Gennem årene har jeg i „Profilen“ og på vores

website gjort opmærksom på indbydelsen til KZ Rallyet samt læst

entusiastiske beretninger - og endelig er vi så vidt, at vi kan foretage

en længere rejse i vores hjemmebyggede fly.

Efter at have konfereret med tyske og danske vejr-sites på nettet

beslutter vi at lette torsdag. Det værste uvejr er allerede trukket

østover og har efterladt ødelæggende spor i Hamburg. Det vejr

ville vi ikke ind i. Et nyt aktivt område ligger klar over det sydvestlige

Holland. Umuligt at forudsige, hvad det vil betyde fredag, så vi tør

ikke vente.Ruten er udførligt forberedt, udprintet og alle „waypoints“

indtastet i GPS‘en.

Torsdag 10.6. kl.13, take off fra Lelystad med 60 liter Av-gas i tanken.

Sigten er dårlig det første stykke. Vi kryder grænsen ved Stadskanal

og melder os ved Bremen Info. Det går fint, og vi får en

transponderkode og behøver ikke at sige mere. De kalder vel, hvis

de vil noget. Via Leer-Papenburg til Bremerhafen. Nu kurs mod

nord, og vi krydser Elbern. Sigten bliver stadig bedre, og skyerne

højere. Til venstre ser vi kysten. Jabiru-motoren snurrer støt og

roligt, og med ca. 100 knob går det godt fremad. Ved Tønder

passerer vi den danske grænse og tager kontakt til Copenhagen

Info. Damen ved radioen gør sit bedste, men hendes engelsk lyder

dog specielt dansk. Vi får en ny kode, så vi næsten ikke behøver at

kommunikere på radioen. Efter Skrydstrup melder vi os til Esbjerg

for en gennemflyvning af deres kontrolzone. Vi må flyve lige over

byen, men finder det mere fornuftigt at blive over vand. Vi flyver

næsten lige over elkraftværket, hvilket de ikke går i panik over !

Vi melder over Vesta VOR og må selv finde videre til Stauning.

Ingen restriktioner. I det fjerne ser vi allerede en stor vindmøllepark,

som ligger ved pladsen, så det er nemt at navigere. Stauning ligger

ved en stor indsø - her kalder de det en fjord. Snart ser vi pladsen.

Stauning AFIS, PH-VIN landings-info, runway 27, vind 280 grader

15 kts, QNH 1019. Circuit info? No cirquit, skønt - find bare ud af

det, alt er tilladt.

Efter at have beset pladsen fra 2000 fod er landingen let. Runway

27 er lang, ligger ret i vinden og „løber“ en anelse op - ingen problem.

Efter 3 t. og 2 min. og stadig næsten 20 l i tanken sætter vi hjulene

i asfalten. Vi er nogen af de første. Vi parkerer Cherry‘en, melder

os og ser efter noget kaffe. Det lykkes - og noget at spise er heller

ingen problem.

Vor danske kontakt er Jørgen Bornæs, som sammen med sin søn,

Jesper, er ved at bygge en Cherry. De har også valgt en Jabiru

2200 motor og er altså temmelig nysgerrige efter vores erfaringer.

Vi bliver inviteret til næste dag at se, hvordan deres projekt skrider

frem. Jørgen bor i et parcelhus med en stor have. I et skur passer

Cherryen med vingestumper lige akkurat ind. Men døren er for lille,

hvorfor den korte side af skuret er aftagelig. Canopyet ligger i stuen

på brædder. Stuen ligner en flyfabrik, og vingestræberne fra

centersektionen skal monteres. Dertil skal du bruge mindst 7 meter.

I haven står et stort partytelt (6 x 9 m). Der skal snart holdes

belastningsprøve. Det er ikke bare i Holland, at det går således til.

Også her bliver familien involveret. Meget hjerteligt fortæller fam.

Bornæs sit eventyr.

Indtil dette fly-in er faderen viceformand, men så tager han sin afsked

for helt at hellige sig byggeriet af sin Cherry. Sønnen Jesper er

flytekniker - arbejdede først ved SAS, men er nu ved NorCopter i

Stavanger; så han er ikke regelmæssigt hjemme for at bygge med.


Præcis som så ofte ved flyprojekter: 80% klar, ca. 80 % igen ... For

at holde modet oppe og vise vore erfaringer med en Jabiru 2200 i

Cherry‘en inviterer vi fredag far og søn på en rundflyvning (én ad

gangen naturligvis). Tilbudet bliver taknemligt accepteret. Også

byggehjælperen, teknikeren og testflyveren vil gerne prøve flyet,

og det er i orden. Efter et par krappe sving og et low pass er manden

overbevist om dette flys kvaliteter.

For enhver, der som os ankommer torsdag, er der gratis mad. Også

Jaap Mesdag benytter denne service. Han ankommer næsten

samtidig med os, men han var lettet en time tidligere fra Lelystad i

sin Aeronca. Fredag begynder der at ankomme bekendte. Max

Brändli med sin faste co-pilot Henri og bror Werner med sønnen

Roger. Dermed står der 3 Cherry‘er på pladsen.

Fredag er måltidet igen udmærket og gratis, fordi vi tilhører

kategorien hjemmebyggere. Et par grise bliver stegt på spid. Dejlig

svær og magert kød serveret med salat.

I løbet af fredag er der travlt. Mange forskellige fly lander. En hel

formation Percival‘er fra Biggin Hill. Der er Austere, Pipere,

Aeroncaer, Moth‘er, en Harvard og endda en pædagog-professor,

som for sjov har en Fouga Magister, og med den vækker han nogen

opsigt ...

Lørdag morgen kommer Jan van Wijk i sin RV-6. Han var lettet

tidsnok fra Hilversum til at være i Stauning, før showet starter.

Pladsen lukker nemlig kl. 13 i forbindelse med showet. Enhver, der

har lyst, kan melde sig for en demo-flyvning. Næste år måske ... Vi

skal lige øve os. Det er et flot show med alle mulige indslag.

Hjemmebyggere, veteraner, helikoptere og til slut en ægte F-16.

En danske prins er til stede - han er protektor for klubben, skønt

han ellers er mere til motorløb.

Efter showet kan vi atter tænke på spisning, hvor der dog denne

dag skulle betales et beskedent beløb. Men så får vi sandelig også

noget godt, og da alle er rigtig mætte efter hovedretten, er der endda

rigeligt med dessert!

Søndag morgen laves en flyplan, 55 l hældes i tanken, og

redningsveste tages på. Ved gode vejrbetingelser vil vi flyve et

stykke langs Vadehavskysten. Meget smukt, særlig ved ebbe og i

modlys. Tyske Bugt kan vi afskære et stykke. Heading 180. 10 mil

før Cuxhafen til højre og tælle øer, til vi når Borkum. Videre over

Drachten, hvor flyvepladsen er lukket! I dag er der circuit for dragefly!

Det besværer ingen. Det larmer ikke og er godt for miljøet!

Efter 2 timer og 50 min. lander vi i Lelystad. En fin flyvetur og et

meget vellykket stævne i Stauning. Bestemt besværet værd. Derfor

gør vi det igen til næste år.

tekst - Jan Zier og Rob van der Steenoven

(oversat af Maggie Ezerman)

fotos - Jan & Rob, Thorbjørn Brunander Sund


KZ Rally 2004 - Præmier og pokaler

Bedste fly 1940-45

1. præmie

OY-FEY

DH 82A

Johan Wiklund

Bedste 1940-45 fly

2. præmie

OY-DHN

Piper L4H

Henry Schou

Bedste 1946-55 fly

1. præmie

OY-DBT

Saab Safir

Per Clausen

Bedste 1946-55 fly

2. præmie

OY-ABL

KZ VII

Ole Lindhardt

Bedste amatørbyggede fly

Plans built

OY-CUE

D-31 Turbulent

OY-CUE

Bedste amatørbyggede fly

Kit built

LX-DIN

Lancair Legacy

Dino Quaresimin

Lille KZ pokal - 2. præmie

Mogens V. Pedersen

OY-DGV

KZ III

KZ III / KZ VII

Mogens L. Jepsen

OY-DME

KZ III

Bedste restaurerede

Bjørn Esbjörnsson

SE-AYH

Miles Gemini

Distancepokal

Roger Brändli

HB-YDX

670 NM

Bedste førkrigsfly

SE-AGE

DH 87 Hornet Moth

Kjell Franzen

Poul Brygger Trofæet

Hans Lodberg

Kræns Hjemmebyggerpokal

Niels & Jens Kristensen

Ladies Cup

Valerie Oakins

A special occasion during the Saturday night festival in Hangar

4 was the spontaneous celebration of Cobby Moore‘s birthday.

Melissa had brought - and succesfully hidden - the cake all the

way from Biggin Hill in a secret room in her Percival Prentice.

Here is almost the whole gang of our friends from London and

Paris together in one cheerful picture.

In a later issue of Oscar

Yankee we will share some

pictorial memories from the

Biggin Hill‘ers latest visit to

Denmark in a nice fleet of

vintage Percivals + Auster,

LongEze and Tri-Kis.


Tak til

Potteplantegartneriet

Innoplant af 21.6 A/S

Rønbækvej 17, Grundfør

8382 Hinnerup

for de mange potteplanter,

som prydede festsalen, baren og cafeteriet under KZ Rallyet 2004

... og ikke mindst en varm tak til alle de

frivillige, der fik det praktiske omkring rallyet

til at fungere ...


www.klm-mra.be

- museets officielle website

http://users.skynet.be/BAMRS/maineng.htm

- restaureringsgruppens website

Flymuseet i Bruxelles er en afdeling af det kongelige militærmusæum, der har til huse i de imponerende Cinquantenaire-haller, der

blev bygget i 1880 for at markere Belgiens 50-års jubilæum som selvstændigt kongerige. 25 år senere blev der tilføjet en triumfbue.

Flysamlingen, der først blev oprettet i 1972, findes i en selvstændig hal, der måler 160 x 60 meter og har en loftshøjde på 40 meter.

Det er et stort rum, som egner sig fortræffeligt til formålet. Der er ialt ca. 130 fly samt en del motorer og andre dele. Mange af de ældre

fly er under rekonstruktion.

Jeg omtalte for nogen tid siden, at jeg til min store glæde have opdaget et danskbygget KZ fly i denne store hal. Resultatet er, at jeg

nu er blevet anmodet om at sende redaktionen et foto. Den udfordring kan jeg slet ikke lade ligge, så en solrig lørdag i april griber jeg

mit nye digitale kamera og begiver mig på museum.

Jeg finder hurtigt frem til den lille KZ-3 maskine, som står opstillet ved siden af en af det belgiske luftvåbens Percival Pembroke, der

moderligt rækker venstre vinge ud over den lille dansker. Der er ikke noget skilt, der giver oplysninger om KZ’eren, blot en fotokopi af

et artikel fra et tidsskrift, som er så småt, at publikum umuligt kan læse det. Det var måske en idé at sende museet de fornødne

oplysninger og opfordre dem dernede til at lave et skilt.

Det er altid en fornøjelse at vandre rundt i denne hal, hvor der bl. a. findes en DC-3, en Caravelle og et stort antal andre prægtige fly.

Jeg vil lade billederne fortælle resten af historien.

Med venlig hilsen Hans Chr. Bogstad, Kortenberg, Belgien

På flymuseum i

Bruxelles

Musée Royal de l’Armée et d’Histoire Militaire


OO-MAA - last update

af Thorbjørn Brunander Sund

Under billedresearchen til denne artikel blev jeg opmærksom på en hjemmeside for Brussels Air Museum Restoration Society (BAMRS)

- den organisation, som restaurerer flyene i Bruxelles. Adressen står på modstående side, og jeg kan varmt anbefale Jer at ofre lidt tid på

denne engelsk/fransk-sprogede hjemmeside med mange spændende billeder. En hurtig henvendelse til deres webmaster, Nicolas

Godfurnon, gav omgående et positivt resultat. Nicolas var særdeles interesseret i at hjælpe og scannede fra dag til dag en stribe fotos af

KZ III‘erens restaurering

Samtidig kunne han fortælle den rystende historie om, at det spændende fly med nød og næppe havde undergået den sikre død i et

museumsmagasin takket være hans hurtige indgriben. En museumsansat havde (fejl)skønnet, at en KZ III‘er ikke var værd at have i

udstillingen og derfor skulle deponeres på et ydmygt sted - ude af øje, ude af sind. Nicolas protesterede voldsomt og fik lov til at beholde

sin III‘er i samlingen.

Så kan man jo begynde at bekymre sig om, hvor mange steder rundt om i verden sådanne små tankeløse „forbrydelser“ mod vigtige

aeronautiske objekter finder sted. For eksempel er jeg ganske bestyrtet, når jeg læser om de tusindvis af krigsfly fra 2. verdenskrig, som

i blind trang til opgør med fjenden blev destrueret. I dag ofrer man så millioner på at holde de ganske få tilbageværende eksemplarer i

luften eller tilsvarende formuer på at bygge replikaer - mens adskillige typer slet ikke er til rådighed mere. Den slags er jo tragisk ...

På næste side følger de billeder, som Nicolas sendte mig. Om restaureringsprocessen skriver han:

I 1998 blev restaureringsgruppen bedt om at hente flyet frem fra lageret og bringe det i udstillingsværdig stand. De forskellige dele var i

nogenlunde stand, men følgende reparationer var tiltrængte -

- Udretning af buler på cowlingen

- Udbedring af de talrige huller i lærredet

- Reparation af trækonstruktionen i vinger og rorflader

- Forebyggende korrosionsbehandling af vingestivere, cockpittets rørkonstruktion m.m.

- Erstatning af en ødelagt forrude og manglende udstødningsrør

- Forberedelse til total nymaling, hvorunder flere spor af den oprindelige registrering blev fundet

- Samling af alle flydele - inklusive montering af en erstatningspropel, som lå på lager.


1950

Billeddokumentation for den belgiske KZ III OO-MAA‘s

restaurering (produceret 1946)

- venligst udlånt af (c) Nicolas Godfurnon, Brussels Air Museum

Restoration Society (BAMRS)


Onsdag aften d.11. august 2004 blev der fløjet en noget

udsædvanlig formation over Randers midtby som et indslag i byens

festuge – den franske mikrolet-pilot Christian Moullec omgivet af

en flok gæs.

Det er menneskets århundredgamle drøm at flyve med fuglene,

som Moullec har gjort til virkelighed. Men for den franske pilot var

udgangspunktet ikke kun drømmen om at flyve med fuglene. Han

er medlem af den franske forening til beskyttelse af trækfugle,

som i visse egne af Europa er truet af jagt og ændringer i miljøet.

Derfor forsøger Christian Moullec at redde nogle af de mest truede

trækfugle, og besøget i Randers var således et led i kampagnen

for at vække større opmærksomhed om disse trækfugle.

Mange gæs tilbringer sommeren i Lapland og overvintrer i det

sydlige Europa, og de vender altid tilbage til samme sted. Men det

er muligt at få flokke af vilde gæs til at følge med det lille fly over

store strækninger til mere egnede steder, ligesom der gøres forsøg

med ‚lære‘ opdrættede gæs af truede arter at benytte de mere

egnede steder til overvintring i bl.a. Holland. Den første lange tur

over 600 kilometer med 12 langhalsede gæs foregik i 1996, og

siden er det blevet til en række flyvninger.

For at få de vilde fugle til at følge med er det dog nødvendigt at

benytte tamme fugle til at flyve foran sammen med det mikrolette

fly. Christian Moullec medbringer således normalt 10-16 tamme

gæs og 4 svaner. Før en flyvning venter de tålmodigt ved flyet, og

når piloten giver gas, går fuglene i luften samtidigt med flyet og

følger tæt under hele flyvningen.

Jeg mødte Christian i Duxford sidste år, hvor jeg var ovre med

Wright Flyer One. Jeg fik Sparekassen Kronjylland til velvilligt at

sponsorere den 1970 km. lange transport af fly og fugle fra Frankrig.

Moullec ankom allerede om søndagen med sine 10 gæs og

startede straks træningen. De følgende 3 dage fløj han 3 gange -

hver dag første gang kl. 6 om morgenen. Vi have lidt problemer

med to af gæssene - den ene havde fået krampe efter den 1970

km. lange tur herop; den anden lod sig gang på gang friste af det

gode grønne græs på Randers Flyveplads og landede efter få

minutters flyvning.

Onsdag morgen havde vi styr på 9 gæs og planlagde den store

tur øst om Randers by ned til Gudenåen, vest på langs åen op til

Randers Regnskov, og samme vej tilbage, i alt ca. 20 km.

Der blev gennemført to flyvninger kl. 17 og 19. Ind imellem lavede

Thomas Damm sit utroligt flotte 7 min. Display i sin Piper L-4. Alt

forløb godt, og alle 9 gæs vendte sikkert tilbage.

En rigtig god aften på Randers Flyveplads med ca. 2500 gæster

og ca. 20.000. forbløffede mennesker over Randers midtby.


En historie om flyforsikring.

Af Bent Esbensen

Som flyejer er det et nødvendigt onde at have en forsikring

på flyet.

Ansvarsforsikringen er – rimeligt nok – obligatorisk, hvorimod

kaskoforsikringen er valgfri. Mon ikke de fleste af os anser

vore fly for så store investeringer, at vi vælger at have en

kaskoforsikring? Jeg gør det selv og har gjort det siden 1986,

hvor jeg købte mit første fly.

På anbefaling fra flere piloter, tegnede jeg forsikring hos

Hafnia. Det var dengang, Peter Fabricius var ansvarlig for

flyforsikringerne. God service, man kunne tale med en

kontaktmand, som selv fløj, og som vidste lige netop, hvad

det drejede sig om. Senere købte Codan, som bekendt, Hafnia,

og det blev nu Ole Brandt, man kunne tale med. Behagelig

mand, Ole. Selv pilot. Forstand på både fly og forsikring.

Desværre gik Ole på pension, og så begyndte skråplanet.

Det skal lige siges, at siden 1986 har jeg – heldigvis – ikke

haft brug for min forsikring, så man kan vel sige, at jeg har

været en god forretning for forsikringsselskabet, uanset

præmiens størrelse. Det kan nu ikke være

forsikringsselskabets opfattelse, idet jeg, før forsikringens

hovedforfaldsdato i maj 2003 modtog brev om, at præmien

ville stige med 23,7%……!! Jeg undersøgte naturligvis mulige

alternativer og fandt da også ét, men prisforskellen var så

lille, at jeg ikke fandt det umagen værd at skifte selskab. Codan

fik selvfølgelig det gule kort, så man kan sige, at jeg havde

gjort opmærksom på min misfornøjelse med den voldsomme

præmiestigning.

Stor var min forbløffelse, da jeg modtog et brev fra Codan

kort før hovedforfald i år, med den besked, at præmien ville

stige med 15,7% og at selvrisikoen ville blive fordoblet. Jeg

spurgte selskabet, om de virkelig ville af med en kunde med

18 års skadefri flyvning? Codan gav udtryk for, at det var de

ligeglade med, så derfor fandt jeg alternativet fra sidste år

frem og ringede til forsikringsmægler Torben Lund Simonsen

i Roskilde (tlf. nr. 7020 1927). Behagelig mand. Selv pilot.

Flyver endda halehjul, så han ved, hvad det drejer sig om.

Efter en kort snak tog Torben action på sagen, som endte

med, at jeg fik en ny forsikring med lavere selvrisiko, bedre

dækning på nogle områder og en besparelse på kr. 3,000,om

året.

Gak du hen og gør ligeså!

Young Eagles fortsætter ...

... men EAA har medelt, at fra 1. maj i år skal alle piloter, som

deltager i programmet, være medlem af EAA. Det betyder, at det

ikke mere er nok at ”kun” være medlem af KZ & V.

Egentlig har kravet om direkte medlemskab hele tiden været EAA’s

holdning, men KZ & V havde forhandlet sig til en lidt lempeligere

administration af programmet hvad angår danske Young Eagles

flyvninger. Nu, hvor EAA har nået målet med 1 million Young Eagles,

har de besluttet at gå tilbage tilbage til den oprindelige

administration af programmet og dermed specifikt krav om

medlemskab af EAA.

Da kun en mindre del af de hidtil deltagende danske piloter er

medlem af EAA, og da KZ & V finder, at programmet er et væsentligt

element i bestræbelserne for at skabe interesse for

almenflyvningen, samt at rekruttere nye piloter hertil, vil bestyrelsen

derfor tage spørgsmålet op igen med EAA, alternativt overveje at

etablere en national ordning, enten alene, men helst i samarbejde

med andre luftrumsbrugere.

Hvis nogle af jer har lyst til at være med i et sådant arbejde, hører

vi meget gerne fra jer. Ring til Lisbeth Seemann eller Erik Gjørup

Kristensen, telefonnumre og e-mail adresser i bladets

personoversigt.

Nye Young Eagles

Demir Volkan, Taastrup, 8 år

Sundos Taher Al Naqqash, Taastrup, 8 år

Sara Beciri, Taastrup, 8 år

Kurtesi Qenal, Taastrup, 8 år

Meriya Khongkhaluang, Taastrup, 9 år

Kiran Kausar, Taastrup, 8 år

Mustafa Harg Ozan, Taastrup, 8 år

Emil Atik, Taastrup, 8 år

Benjamin Søncksen, Taatrup, 16 år

Kenneth Klausen, Hedehusene, 16 år

Casper Ovesen, Taastrup, 16 år

Max von der Ahe, Taastrup, 16 år

Patrick Nymark Hansen, Taastrup, 15 år

Camilla Thinggaard, Taastrup, 15 år

Benjamin Hoffmann Høyer, Taastrup, 16 år


foto - EAA

Nyt Sport-Pilot regulativ i USA

af Knud Jørgensen

FAA (Federal Aviation Agency) og EAA har meddelt, at det nye

Sport-Pilot regulativ træder i kraft pr. 1. september i år. FAA

administrator Marion Blakey udtaler: „Når det nye regulativ træder

i kraft den 1. sept., vil døren blive åbnet for flere fly-entusiaster. At

få vinger bliver med et pennestrøg betydeligt billigere – og i tillæg

bliver Let-Sport flyvning endnu mere sikker“.

Med disse nye regler har FAA skabt to nye typer af

luftdygtighedsbeviser – et specielt til „Let-Sport“ fly til personlig

brug, træning, udlejning og slæbeflyvning, samt et andet, specielt

til „Experimental Let-Sport“ fly, kun til personlig brug.

Regulativerne omfatter også krav til vedligeholdelse, inspektion,

pilottræning og certificering. FAA forventer, at tusinder af piloter,

som ellers har opgivet flyvning på grund af høje omkostninger, vil

komme tilbage, og dertil en masse nye folk, som vil begynde at

flyve. Man forventer også, at de nye sikkerhedsbestemmelser vil

bevirke, at dette segment af flyvning vil få bedre og billigere

forsikringer, finansiering samt nemmere adgang til brug af

flyvepladser.

Ny formand for

Rådet for Større Flyvesikkerhed

af Anders Jakobsen

Civilingeniør Claus Bak Petersen (42) blev den 19. april 2004 valgt

som ny formand for Rådet for Større Flyvesikkerhed, der dækker

området General Aviation, GA (almenflyvning). Det skete på den

ordinære generalforsamling, der blev holdt i Rådets lokaler ved

Roskilde Lufthavn.

Claus Bak Petersen afløser Kai

Frederiksen på formandsposten.

Kai Frederiksen har været Rådets

formand i 10 år, og han har været

medlem af Rådet i 20 år.

Den nye formand, Claus Bak

Petersen, er desuden på fjerde år

formand for den danske afdeling

af pilot- og fly-ejerorganisationen

AOPA. Han begyndte som

svæveflyver i 1976, tog certifikat

som motorflyver midt i 80’erne og

et par år efter tog han det såkaldte

Instrumentbevis.

Civilt er Claus Bak Petersen direktør i TechnoData A/S.

Læs mere om organisationen på dens hjemmeside:

http://www.flightsafetycouncil.dk/

hvor du også får en samlet oversigt over FLYSIKPILOT-projektet.

There are old pilots and bold pilots

but no old bold pilots!

Det gamle ordsprog har eviggyldig værdi:

Dumdristighed belønnes sjældent eller aldrig med et langt liv.

Tordenskyer, turbulens, wind shear, dårlig sigt, lavt skydække, favorable forhold for is i karburator

eller udenpå flyet – alt sammen ting, som burde få de røde advarselslamper til at blinke, når du som GA

pilot planlægger din flyvning.

Lyt til andres gode råd, læs artiklerne i OY-SIK, og er du i tvivl, om en påtænkt flyvning bør gennemføres

under marginale forhold, så gør du klogt i at vente, til forholdene er bedret.

Du kommer senere frem, men det er da at foretrække fremfor at blive kørt de sidste kilometer i en af de

her sorte biler med store ruder i „varekassen“.

Dine klubkammerater vil gerne have dig med ind i 2005 og 2006 og 2007 ...

Happy Landings ! / Knud Jørgensen


Sommertur til Nordkapp

tekst & fotos - Pia og Ole Lindhardt / Jes Franzen Kik mod Lofoten

Ideen

Yrsa og Jes fik en snak om Jes’ tur til Nordkapp i Rallyen for nogle

år siden. Det blev på underfundig vis til en vanvittig idé om at tage

af sted igen og måske være nogle stykker. En annonce her i bladet

gav svar fra flere, som var interesseret. Da det ikke var en klubtur,

men bare nogle som havde en ide om at følges ad, var det jo ret

enkelt.

Planlægningen

Der blev snakket lidt på telefon, og i marts gjorde vi et fællesindkøb

af 3 VFR kort til Norge og 7 til Sverige. Vi lavede en mailingliste,

hvor vi kunne meddele hinanden, hvad vi syntes om dette og hint.

Allerede her havde vi på fornemmelsen, at det var en betænkelig

affære med de nordmænd. De norske kort, som dækker 1/3 af

Norge med nogen overlapning, måler 1x1½ meter. Få lige plads til

at folde det ud i en KZ VII !

Vi vidste også, at vejret havde det med at gøre ens beslutninger

og forventninger til skamme, så nogen fast dato og plan for, hvilken

rute vi skulle følge, blev skubbet til kort før start fra hver enkelt

plads.

Da vi kom hjem havde Yrsa og Jes besluttet, at Pia og jeg skulle

skrive en turrapport. Derfor må I leve med, at det er mest, som vi

oplevede det.

Afgang

KZ VII’eren kan ikke starte fra vores 210m med telt, trusser, sokker,

soveposer og (glemt) madpakke m.v. Derfor til EKHE og fylde disse

sager og Pia på, inden det gik til Höganäs ESMH for yderlige

påfyldning af billig svensk skubbevand. Han, der skulle hjælpe os

med tankningen, skulle bare lige have slugt sine ”bullar og

morgenkaffe”, inden han kørte hjemmefra. Vi kom en time bagefter

helt fra start men havde så til gengæld fået vejret løftet til 600’.

Undervejs op langs svenskekysten pyntede det så meget på vejret,

at vi havde stabilt solskin fra Göteborg, hvilket vi jo ikke var vant

til. Indflyvningen til Kjeller ENKJ var smuk og jo lidt forsinket. Stilen

var lagt fra starten med kommentarerne til vores sene ankomst. Vi

kan sige, at tonen på turen var hård men ubarmhjertig.

Nordmændene var mødt op på deres ”koselige” og uhøjtidelige

måde. De var vist lidt kede af, at vi ikke tog imod deres tilbud om at

blive til dagen efter. Jeg tror faktisk, det var oprigtigt ment, men vi

var altså på vej til Nordkapp, og Anne Håkensen havde sendt en

mail om, at der var LANGT derop. Det skal man ikke sidde

overhørig, når det kommer fra en indfødt; så efter at have fået

brændstof og gode ønsker, gik turen uden om Gardermoen CTR,

forbi Hammer over et smukt landskab med fjeldtoppe i ca. 4500’

nordpå.

Øjvind Andresen og andre havde anbefalet en rute, hvor vi med

100 km sigt kunne se ned over Gudbrandsdalen til højre, og

Østerdalen til venstre. Et par byger, man kunne flyve uden om,

blev det også til. Røros ENRO lå fint på vores rute op langs

vestkysten, og ikke så ringe, hvis det blev gennem Sverige.

Her havde vi fint vejr, slog telte op på pladsen og spadserede ind

til byen i sandaler og sommertøj. En kraftig byge prøvede at få os

til at vælge den nærmeste restaurant, men vi fortsatte hen til en

”Italiener”, som hurtigt fik rykket rundt på møblementet og fik en

gruppe våde flyvere sat ved et langt bord. God mad og hyggesnak.

Vi registrerede slet ikke, hvad de andre gæster syntes om det.

Næste morgen var planen, at vi skulle videre, og vejret så da meget

godt ud. Vi (piloterne) gik lige i tårnet for ”at få vejret”. Det gav

anledning til megen snak om, hvad vi lige kunne tro på fra

vejrmanden, og hvad vores (mest Jes, der jo havde været deroppe

før) mening var om de lokale forhold og meteorologernes fejlskøn.

Sluttelig besluttede vi at vente til bagefter.

Nu så vi, at nogle havde pakket teltene sammen og stuvet flyene.

Jan havde endda tømt den luft ud af luftmadrassen, som han havde

brugt ½ time på at fylde i dagen før. Birthe havde pakket ALT, lige

klar til Rallyen. Da Jes så det, vurderede han vejret en gang til,

men besluttede sig dog til, at hjælpe med at få teltet sat op igen.

En tur gik til de lokale kobberminer, hvor Dorthea straks spottede,

at man kunne få kaffe og vafler efter turen ”down under”.

Nogle powershoppede, mens andre tog tilbage til teltene og spiste

det medbragte. Vi, der havde glemt, sugede på labben.

Næste morgen havde nattens regn fået vædet tøjhusene, og vi

var motiveret for departure. Flyvevejret var bedre, og skulle det

drille, kunne man altid følge en dal ud til kysten ved Trondheim.


Ronnie og Viggo med følge tog direkte til Bodø. Vi andre blev enige

om at mødes på Brønnøya ENBN hvor vi kunne få frokost, og

fylde benzin på K-spjætteren.

Som sædvanlig var Pia og jeg de sidste – troede vi, men det viste

sig at Karsten og Ilse samt Jes og Birthe ikke var der. Efter ca. en

time kom først Rallyen. Og derefter stod vi og så på Karsten, der

kom og skulle ind igennem lidt turbulens, vi alle havde haft på kort

finale.

Landing i vandet

Pia sagde: ”Hvor blev de af”, og inden vi havde fattet, hvad der var

sket, kørte redningskøretøjerne ned ad banen. En Widerøe Dash8,

som med motorerne i gang, ventede på at komme af sted, fløj ud

over området, og meldte over radioen, at der sad to på stranden,

og næste gang de svingede rundt, at ”Nu springer de på bakken”.

Vi åndede alle lettet op, og da vi havde svaret politi og

havarikommission på det, vi vidste, kunne vi komme videre.

Nogle fløj videre til Bodø for at møde de andre, og et par fly fløj til

Stokka ENST på Sandnesøen for at besøge Ilse og Karsten. De

havde det godt, men var uden tøj og penge. Karsten kunne godt

se, at det var en upraktisk, omend hurtig, måde at „vaske flyver“

på. Han ville nok have valgt en anden måde, hvis han havde haft

muligheden. Med den viden, jeg har i dag, skal det siges højt, at

Karsten øjensynligt har truffet alle de rigtige beslutninger og tilmed

kan kaldes en HELT for sin indsats efter landingen.

Bodø ENBO er en af de store flyvepladser i Norge. Både militær

og civil med en kæmpe apron. De deltagere, som tog hertil, satte

sig på apron ved siden af flyene og fouragerede af det medbragte,

som stadig var ret velassorteret.

Yrsa, som jo har en del karisma, fik straks, da de hørte om

landingen i vandet, kontakt med de lokale redningsfolk og blev

foruden en rundvisning på Norges centrale redningsstation

orienteret bedre om det passerede end nogen andre.

Campingplads

Bodøsjøens camping er blandt de smukkest beliggende pladser,

man kan finde i indflyvningszonen til en storlufthavn.

Det har visse fordele for dem, som er nyforelskede og bevidst om,

at det er ”lydt” at ligge i telt. Man venter blot på, at en F16 ligger på

medvind, så har man 45 sek ...

Man har desuden delt pladsen op, således at campingvogne og

autocampere med god frihøjde er placeret på de højest beliggende

områder, og et område i en sumpet lavning bruges til fattiglemmer

med telt.

Svartisen med en af sine gletchere

Til gengæld kostede det kun ca. 180 kr. for en taxa fra lufthavnen,

og da vi ankom ved midnatstid, havde Ronnie været projekt

manager for et udsøgt måltid varm mad. Vi slog telte op og fik

fortalt hinanden en del om dagens oplevelser. Solen stod højt på

himlen, da vi gik i seng efter et tiltrængt bad kl. 01:30.

Vi lod håndklæderne ligge og tørre på teltet, men da vi stod op var

de væk. Jan eller Ronnie havde venligt bragt dem i tørvejr i deres

12 personers Wigwam, som igen det næste par dage blev rammen

om det mest tørre sted i vores verden. Det øste ned i 2 dage.

Eva Kåås var vores alle sammens maskot. Hun gik frisk og frejdig

flere km. i pjask regnvejr for at hente sandwichbrød og ”knækkebrø”

i en medbragt bærepose fra Nærkøb i Nærum. Det eneste, der var

tørt, var brødet.

Vores sko var mugne, sokkerne var våde, der stod vand op over

skoene, hvor vi trådte, men humøret var på toppen.

Vi fik set Norges meget fine flymuseum, som ikke havde været det

samme uden Dortheas sans for kaffe og søde sager.

Ronnie og Jan havde fået vand nok og bestemte sig, efter en tur

på bar og bowling, for at flyve videre – nok hjemad, da de skulle

være hjemme mandag.


Vi tog ud til Saltstrømmen, som er verdens kraftigste havstrøm

med hastigheder på op til 20 kts. Igen reddede Dortheas ufejlbare

næse os fra en dag uden kager.

Vi så lidt på byen, og om eftermiddagen besluttede vi os for at

udspørge en meteorolog. Han sagde, at der nok ville blive et vindue

på et par timer omkring kl. 24 – 02.

Pakke ned – ud i lufthavnen – tanke – ind at få kaffe og checke vejr

- vente i afgangshallen. Her mødte vi Ronnie og Jan igen. Dårligt

vejr sydpå ! Vores „hul” nordpå lod vente på sig – lavtrykket lå stille

– vente …endnu en flink lufthavnsvagt kom med kaffe og kopper (i

Bodø er disse folk helt fantastiske).

Vi åbnede for en radiator og satte vores sko og sokker til tørre. Da

vi vågnede kl. 05, sagde Viggo, at de var blevet tørre. ”Har du

mærket på dem” spurgte jeg, - ”Næ, men de er holdt op med at

lugte”

Ud ad meteorologens vindue så vi Ronnie tage Piper’en i luften,

og vi fik et vejr vi kunne bruge. Efter morgenkaffen i cafeteriet gik

det nordpå langs med kysten i 1500’. Det var en spændende og

smuk oplevelse at se fjeldene stikke op i skyerne ved siden af os.

Vi nåede Tromsø ENTC ved 10-tiden, og nogle af os tog en bytur,

mens andre tog videre til Honningsvåg.

Rejer og jordbær på havnen, gademusikanter, en botanisk have,

sol og sommer gav en dejlig oplevelse af Nordens Paris, som bærer

sit navn med rette.

En opringning til Hammarfest ENHF om, hvorvidt de havde 100

LL, var positiv, og da der ikke er den slags fluidum på Nordkappøen,

måtte vi være fyldt op, inden vi tog dertil.

VII’eren var som sædvanlig rosinen i pølseenden. Vi var heldigere

end Jes, som lå på medvind, da han fik besked om at de alligevel

ikke havde fuel. De andre kunne bare fortsætte med deres store

tanke, men vi måtte jo tænke os om.

Lakselv ENNA var et godt bud, men med 72 timers PPR måtte

Hammarfest folkene skaffe os tilladelse. Det gav os en fantastisk

tur indover den norske vildmark nord for trægrænsen.

Det med benzinen skyldtes, at en lastbil var blevet forsinket en

dag, og det havde man ikke helt styr på i tårnet.

Honningsvåg ENHV ligger på Magerøya, hvor også Nordkapp

plateauet er. Her mødte vi resten af gruppen og til vores store

overraskelse også Ronnie og Jan igen. Vi måtte ikke bo på

flyvepladsen, så det blev lige udenfor, mellem vejen og hegnet,

som sikkert gør større gavn mod rensdyr end tenorister. Vi så i

hvert fald mange rensdyr lige ved teltene.

Jes lever bl. a. af at være dykker, og han besluttede til vores store

morskab at vise os, hvordan en delfin hopper ud af vandet. Kl. 24

om aftenen smed han tøjet og sprang i det kolde hav. Det var et

meget kort ophold, som klart demonstrerede det med delfinerne.

Eva, en ung pige på 78, ville også køles af og fik sig en dukkert.

Det gik også ret så hurtigt. Hun tørrede vist i løbet af de næste

timer.

Jan, der havde været der det meste af dagen, havde taget en del

billeder af en hval lige ud for, hvor vi lå. Den lå der stadig om

aftenen, og vi blev enige om, at det var en Narhval. Den var af

granit og havde godt fat i grundfjeldet. Historien om dette - samt

en hel del andre oplevelser – lagde grunden til „Nordkappspillet“,

som sagtens kunne erstatte krusene til næste års Rallye. Opgaven

er: Find Ronnie.


Vi havde tusindvis af gode forslag til indholdet på de enkelte felter.

Nogle af dem kan forhåbentlig ses – og høres - på Johannes og

Elses video til debriefingen.

Om aftenen tog Ronnie og Jan af sted hjem gennem Sverige.

Næste formiddag gik det ligesådan for Else, Dorthea og Johannes.

Turen rundt på øen

Jes lejede en stor bil, og vi futtede rundt på øen, som består af et

par fiskerlejer, og om lørdagen kørte en del af holdet ud på

sightseeing. Her kom de igennem en tunnel, og da de ville igennem

den næste, kostede det 550 NOK. De besluttede sig for at benytte

en fortrydelsesplads, men spurgte dog en mand, der gik med en

frossen fisk i en trillebør: ”Kan det være rigtigt”? ”Ja, det er min

tunnel. Min bror og jeg har investeret 1 Milliard i den. Hvis ikke I vil

betale, kan I komme ned i mit sommerhus og få en kop kaffe”! Det

blev til et besøg hos Niels ”Tunnelejer” og en spændende oplevelse.

Senere på dagen mødtes vi alle i Nordkapphallens kapel, hvor Pia

og jeg blev viet af den lokale sognepræst, en rar dansker ved navn

Mogens Lindhard Petersen.

Næste dag blev vi enige om at flyve nord om ”Kappen” på vej til

Hammarfest ENHF, hvor vi havde en høne plukke med den lokale

tårnugle i anledning den tomme tank. Vi havde advaret på radioen

om, at de hellere måtte have forsoningskaffe parat. Det havde de,

og i deres iver efter at gøre det så godt for os, fik de sendt OY-POT

frem og tilbage mellem tårnets instruktioner og en ”marshaller”,

som havde andre planer. Vi fik den fineste og rareste oplevelse

med kaffe, tilbud om budkørsel m.m.

Videre til Bodø, men for en lille VII’er er der ingen vej uden om en

optankning på Tromsø ENTC. En 45 ton tankbil kørte mig 300

meter frem og tilbage for at hente 2 l olie. Vi kom hurtigt af sted

igen og indhentede de andre igen i Bodø ENBO. Her havde vi nu

næsten ”hævd” på den lukkede afgangshal og sov herligt.

Jeg var den sidste til morgenkaffe og bad selvfølgelig om pilotrabat,

hvilket udløste 50 %. Eva sprang op, samlede nogle bon’er sammen

og fik - med brug af nogle specielle overtalelsesevner - en lignende

rabat. Vi måtte igen lave et ekstra hop til Brønnøya ENBN, der

var bemandet med de samme folk som ved vores sidste ophold.

De var glade for at høre nyt om Ilse og Karsten og bad os hilse

dem. De fortalte om deres oplevelse af det hele på en meget

behagelig måde. Et rigtigt rart besøg på en dejlig flyveplads.

Røros ENRO blev denne gang brugt til tankning og nogle varme

farvelknus. Jes og Birthe tog direkte hjem til Djursland, medens

de 2 sidste fly fortsatte til Kjeller ENKJ. Anders Håkensen var på

pladsen, og vi blev inviteret til at sove på stuegulvet og grille i

haven. Vi nød godt af deres gæstfrihed og hyggede os gevaldigt i

deres selskab. Det er en familie af flyveglade mennesker, som i

øjeblikket gør et stort arbejde for at bevare Norges ældste

flyveplads mod byens udvidelse. Vi ønsker dem virkelig held og

lykke med det. Også skønt med et bad og en rigtig madras.

Igen store knus, da Yrsa, Eva, Viggo og POT’en stak af til Padborg.

Pia og jeg gjorde Oslo usikker og nød Anne og Lars herlige og

afslappende gæstfrihed endnu en gang.

Halmstad ESMT blev valgt til refueling, fordi vi for første gang på

turen havde haft en lille modvindskomponent. Vi var blevet stillet

lidt medvind i udsigt, men det gjorde nu ikke noget. Det var rart at

tale om turens oplevelser i solskinsvejret på turen

Hjem

Efterfølgende har vi tænkt lidt over det, Anne Håkensen sagde:

”Det er en bedrift i har udført. Det er langt at flyve.”

16 landinger og 26:20 timer er logbogen blevet udvidet med. Hertil

kommer næsten 2 uger sammen med nogle dejlige mennesker i

den smukkeste natur, man kan forestille sig.

Vi er friske på en langtur igen.


Højt at flyve

Oplevet af en 19-årig Spitfire-pilot,

pilot officer John Gillespie Magee Jr.

under 2. verdenskrig

Ubeskriveligt har jeg sluppet den sikre kontakt med jorden

og danset på himlen på frydefuldt forsølvede vinger.

Mod solen er jeg steget og blevet ét med det tumlende, muntre kor af solsønderdelte skyer

og har foretaget hundrede ting, du aldrig havde drømt om -

roteret - fløjet højt - drejet højt i den solbeskinnede stilhed.

Hængende dér har jeg jagtet den skingrende vind

og kastet min livlige maskine gennem tårnhøje lufthaller

Op i det uendelige sanseløse blændende blå hav

har jeg toppet de vindomsuste højder med let elegance -

dér, hvor hverken lærken eller selv ørnen nogensinde fløj.

Heroppe har jeg med tavs ophøjet stemning

betrådt det grænseoverskridende hellige ydre rum

og rakt min hånd ud og mærket Guds ansigt ...

I de mørke dage under ”Battle of Britain” krydsede hundredevis af unge amerikanere grænsen til Canada for at tilslutte sig

Royal Canadian Air Force. Selvom det var ulovligt, meldte de sig frivilligt for at bekæmpe Hitlers Tyskland - med stiltiende

accept af den dengang officielt neutrale amerikanske regering.

John Gillespie Magee Jr. var én af disse amerikanere. Han var født i Shanghai, Kina, i 1922 og var således kun 18 år

gammel, da han påbegyndte sin flyveuddannelse. Inden året var omme, blev han sendt til England og straks tilkommanderet

den nyligt etablerede 412 Fighter Squadron, RCAF, som var blevet aktiveret i Digby den 30. juni 1941. Han var omskolet til

og fløj Supermarine Spitfire.

Han fløj ”Fighter Sweeps” over Frankrig og luftforsvarsmissioner over England i kampen mod det tyske Luftwaffe og steg

snart i graderne til Pilot Officer. På det tidspunkt krydsede tyske bombefly regelmæssigt Den Engelske Kanal for at angribe

britiske byer og fabrikker. Selvom den mest kritiske del af ”Battle of Britain” var overstået, lagde Luftwaffe stadig stort pres

på den engelske industri og England generelt.

3. september 1941 fløj Magee en prøveflyvning i 30.000 fod i en nyere udgave af Spitfire V. Mens han i store cirkler steg mod

sin planlagte højde, blev han pludselig påvirket af inspirationen fra et digt, han havde læst: ”At røre guds ansigt”

Kort tid efter denne flyvning sendte han et brev til sine forældre. Heri skriver han: ”Jeg medsender et digt, jeg skrev forleden

dag. Det startede i 30.000 fod og blev gjort færdig lige efter landing”. På bagsiden af brevet nedskrev han så sit digt, ”High

Flight”.

3 måneder senere, 11. december 1941 (kun 3 dage efter USA gik ind i krigen) blev Pilot Officer John Gillespie Magee Jr.

dræbt. Hans Spitfire kolliderede med en Oxford træningsmaskine fra RAF Cranwell. Begge befandt sig i luften over RAF

Tangmere. Begge fly fløj i skyer, og de så ikke hinanden.

Han blev kun 19 år.

tekst & oversættelse - Wagn Langebek / foto (Flying Legends 2004, Duxford) - Thorbjørn Brunander Sund


I det omfang, man måler et lands kvalitet i mængden af luftdygtige

veteranfly pr. indbygger, vil man se, at New Zealand er et meget

fint land. Fru Mette og undertegnede satte os for at følge et spor

af flymuseer gennem hele New Zealand, en måneds tid. Det betød

ganske vist, at vi var nødt til at bytte dansk decembervejr med

forår, sol og varme; men hvad søren, man må jo lide for kunsten….

I starten af december landede vi – godt møre efter en tur rundt om

det halve af jorden – i Auckland. Vi var bevæbnede med en liste

over telefonnumre og adresser på mere end 70 ejere af veteranfly,

som vi på forhånd havde korresponderet med. De første mødte vi

dagen efter ankomsten.

Ardmore

På Ardmore Airfield, lidt syd for Auckland, har man gang i mange

ting under en lidt søvnig overflade. Vi havde aftalt at mødes med

Rob McNair, som arbejder hos Pioneer Air Restorations. Dette

firma beskæftiger sig med restaurering af ’heavy metal’ i form af

jagerfly og andet godt gammelt grej. Pioneer har restaureret en

hel stribe Curtiss P-40 og har gang i et par stykker mere. Rob

viste os, hvor lidt man kan begynde med og så alligevel få et fly ud

af det. Aktuelt var de desuden ved at bygge nye vinger til en

Lockheed Lodestar. De er store, når de står på højkant, indendørs!

Rob har restaureret sin egen Tiger Moth. Den ser ud som ny og

har kun fløjet 6-8 timer, siden den blev færdig. Han flyver ikke i

den selv men har lavet den for at kunne sælge en ’ny’ Tiger. Prisen

er ca. 1 mio. danske kroner!

Ardmore er hjemsted for en forening, som kalder sig ’Warbirds of

New Zealand’. Det er en masse mennesker, som råder over en

mængde spændende fly. Vi blev lokket til af en Kitty Hawk, som

lavede taxi-test på rullevejene ved hangarerne. Det viste sig at

være et medlem, som skulle checkes ud på flyet. Nu har en Kitty

Hawk jo kun ét sæde, så det foregår ved, at man taxier lidt, snakker

lidt om det, taxier lidt mere … og så flyver man. Nå ja, manden

havde da en Hawker Hunter i hangaren, så han var nok vant til at

flyve hurtigt.

I en af de andre hangarer fik vi vort første ’kulturchok’. I Danmark

er vi jo vant til at indtage en næsten andægtig holdning, når vi ser

én Harvard. I den hangar, vi nu stod i, stod der seks styk på rad og

række. Desforuden stod der en P-51, en Fouga Magister, en T-28

Fennec og en Beaver (yes!).

Da vi havde fået vejret igen, mødtes vi med John Pheasant, som

havde sat os stævne her. John er pensioneret flymekaniker fra Air

New Zealand. Han har rodet med Tiger Moth hele sit liv og er

nærmest et omvandrende leksikon desangående. John tog os med

hjem til the og derefter med ud til den farm, hvor hans luftdygtige

Tiger Moth (New Zealands ældste) står. Vi hilste på farmeren, som

hed Chris og lignede en tynd udgave af Fæhundens ejer.

Bevæbnet med 20 liter benzin, indkøbt på vejen og medbragt i en

dunk, indledtes forberedelserne til en flyvetur. Mette og jeg fik hver

en halv time i Tigeren. Det var selvfølgelig sjovt, især da John

opfordrede til, at jeg fløj hen over en mennesketom strand i en

højde af ’adskillige fod’. Samtaleanlægget i Tiger’en var en ’Gosport

Tube’, d.v.s. en tragt på en gummislange, som man råber ind i.

Den er så forbundet med modtagerens telefoner i hjelmen.

Systemet virkede lidt vakkelvornt, men jeg er sikker på, at han

sagde, at minimumsflyvehøjden var ’adskillige’ fod….

Vel hjemme hos John og hans kone Gloria så vi de to Tiger Moth,

som er under restaurering i John’s kælder, og vi fik en masse

informationer, som skulle blive os til stor nytte på turen.

North Shore Airfield

North Shore Airfield (tidligere – og ikke så fornemt – kendt som

Dairy Flats) ligger lidt nord for Auckland og er hjemsted for en stor

flyveskole og en håndfuld flyværksteder. Et af de mere kuriøse af

slagsen er ’Smith’s Tech-Air NZ’, ejet af Stan og Gilly Smith.

Domicilet er to store hangarer, som ligner halve olietromler, og

som er så proppede med gamle fly, motorer, reservedele og små

hunde, at man skal passe på, hvor man træder!

Stan tog sig tid til at vise rundt i alle sine gemmer. Det var virkelig

spændende. Han må have samlet på DeHavilland dele hele sit liv.


Beaver på Ardmore

Uden for kontoret stod en næsten færdigsamlet Tiger Moth. Det

særlige ved den var, at den var samlet af nye, ubrugte dele, så

flyet var helt nyt! Selv morsenøglen og signallampen i cockpittet

var spritnye. Foruden Tigeren lå begyndelsen til en Miles Gemini

og et par andre artifakter rundt omkring. Stan havde lige købt en

Miles Messenger. Den var på vej hjem fra Australien.

I den anden hangar havde Stan den del af sin flysamling, som

kunne flyve. Her stod en DH80 Dragon, en Moth Minor, en Percival

Proctor og fruens Yak 52. I nabohangaren stod Stan’s L-4 Cub og

et par Austere, som også var hans. Derudover en Dragon Rapide

og et par Dove. De tilhørte dog ikke Stan, han ’passede’ dem bare.

Det var da et spændende besøg….Det tog et par timer at få pulsen

ned under 180!

Taupo

Da vi havde rendt rundt og turistet i Roturua et par dage, havde vi

fået nok af dresserede geysere og lugten af prut fra alle

svovlpølene, så vi drog videre. I Taupo – som i øvrigt ligger

fantastisk smukt ved en stor sø – besøgte vi et faldskærms-center,

som betjente turister. Vi faldt i snak med et par af de ansatte, som

fortalte, at man i sæsonen lavede 120 tandemspring - om dagen!

I øvrigt brugte man et New Zealandsk fly til formålet – en såkaldt

Fletcher, som er en videreudvikling af et halvstort landbrugsfly,

med en P&W PT-6 i næsen. Den kunne lige snuppe 20 springere

og stige til 14.000 fod på nul-komma-fem. Fint stykke værktøj! I

Taupo havde den lokale McDonald’s en DC-3 som blikfang udenfor.

Den blev brugt som legeplads. Selv om den var pænt malet, så

den dybt bedrøvet ud over sin vanskæbne.

Havelock North

Landbrugsflyvning er i det hele taget en stor industri i New Zealand.

Landet er mere end ti gange så stort som Danmark, og der bor

kun 4 mio. mennesker. Til gengæld har man så ca. 50 mio. får,

som græsser på de sparsomme græsgange i bjergene. For at få

græsset til at gro tilstrækkeligt, er man nødt til at give det en

ordentlig omgang superfosfat en gang imellem, og da man jo ikke

kan køre på græsgange, som står næsten lodret, må man bruge

fly.

Vi havde fået en del værdifuld information fra en landbrugsflyver,

som hedder Jim Frogley, og som bor i Havelock North ved Napier.

Jim er 3. generation i eget firma og har sin airstrip lige uden for

hoveddøren. Han betjener sig af to fly – en DeHavilland Beaver

og en Fletcher. Gået lidt på klingen indrømmede Jim, at Beaver’en

- i forhold til en moderne Fletcher - nok hverken var optimal m.h.t.

økonomi eller effektivitet. Den er bare så dejlig at flyve…! Vi tilbragte

en rigtig hyggelig halv dag i selskab med Jim og hans kone, før vi

kørte videre sydpå.

Fletcher landbrugsfly (bemærk Jodel-vingen)


Fouga Magister

McDonald Douglas ...

P-40 Kitty Hawk

P-51 Mustang

T-28 Fennec

Tiger Moth fartmåler

Hawker Hunter

Fletcher faldskærmsfly


Masterton

I Masterton har ’SVAS’ (Sport and Vintage Aircraft Society) til huse

i to gamle hangarer på byens flyveplads. Her kommer termen

’flyveplads’ rigtigt til sin ret, idet pladsen bestod af et kæmpe

græsareal med baner på kryds og tværs. Ikke noget med asfalt

her!

Vi havde aftalt med et par lokale medlemmer, at selveste

’præsidenten’ for SVAS ville kigge ud for at vise alle herlighederne

frem. Efter et par telefonsamtaler dukkede så Tom Williams op.

Hangarerne blev låst op, og - igen - en Alladin’s hule. I én hangar

stod der 4 - meget flotte - Tiger Moth og en Cub. Det var en 50hestes

Cub med den gamle Lycoming-motor, hvor udstødningerne

vender opad. Den var godt slidt, men medlemmerne brugte den

flittigt, fordi den var så billig at flyve i. I enden af hangaren havde

næsen af en DC-3 fundet hvile. Den skulle oprindelig have været

brugt i en børnehave, men det syntes et af SVAS-medlemmerne

var synd. Rart at se, at pietetsfølelse stadig findes.

I den anden hangar fandt vi, foruden en Guds velsignelse af

forskellige modeller, gamle skilte, fotos og andet godt, en Proctor

V, en Chipmunk, en Piston Provost og en Harvard. Smukt.

Desværre var ingen af de tilknyttede piloter ledige, så vi kunne

ikke flyve med flyene. De tjener ellers alle til opholdet ved at flyve

med ’turister’.

Efterhånden, som besøget skred frem, gik snakken med Tom

Williams bedre og bedre. Han lignede en beskeden mand, som

ikke havde særligt prangende tøj på, og som kørte i en – på de

kanter – helt almindelig japansk bil. Snakken endte med, at vi blev

inviteret med ham hjem på en øl, så vi også kunne sige dav til

hans kone. DET blev en oplevelse. Efter en hæsblæsende køretur

ud igennem de små bakker (som var noget større end

Himmelbjerget), nåede vi frem til Toms hjem. Det lignede noget

fra TV-serien Nord og Syd eller Dallas eller Dollars eller sådan

noget. Det viste sig, at hytten var 100 år gammel og bygget af

Toms oldefar. Det viste sig også, at Tom var en af de mest

velhavende indbyggere på Nordøen og havde skabt en formue på

hjortefarming, køer og får samt væddeløbsheste. Toms kone Gay

(”I had the name before those other fellows…”) var en tidligere

Miss New Zealand og virkelig sød og snakkesalig. Vi fik en lang

Bristol Freighter på Ardmore

Snedkerværkstedet i Mandeville

og god snak om de planer, man har for etablering af et fint

’arbejdende’ flymuseum i Masterton. Det vil absolut være noget,

som vil være værd at holde øje med det næste par år.

Blenheim

Turen gik videre sydpå via hovedstaden Wellington til Picton på

Sydøen. Picton må være et af de kønneste steder på kloden.

Farvandet, der leder ind til Picton, hedder Marlborough Sound.

Det er et kæmpe område med fjorde og bjerge, som er bevokset

med 4 meter høje bregner, kæmpetræer og vilde orkidéer. Vi var

selvfølgelig ude at ’trampe’ en tur i junglen en dags tid. Man bliver

sejlet ud med postbåden om morgenen og bliver hentet et forud

aftalt sted sidst på dagen. Det var en oplevelse!

30 km syd for Picton ligger byen Blenheim. Det er en aldeles kedelig

by, men med en aldeles ukedelig flyveplads. Vi havde hørt om en

samling af fly fra 1.Verdenskrig, som skulle høre til her, og dem

ville vi da se. Desuden bor New Zealand’s eneste Aeronca Champ

på Blenheim, og den måtte vi naturligvis også se.

Vi ankom til flyvepladsen en lørdag morgen. Der var ikke noget

skilt, som sagde noget som helst om et flymuseum, så vi gik ind

på flyveskolen og henvendte os til chefinstruktøren. Han kunne

fortælle, at samlingen af de gamle fly ikke var offentligt tilgængelig,

idet ejeren værnede meget om sit privatliv. Han ville ikke have alle

og enhver rendende, meeen når nu der kom en pilot helt fra

Danmark, kunne han da godt se, om han kunne finde ud af noget.

Instruktøren ringede til en mekaniker, som arbejdede for

flysamlingen. Han ville gerne komme ud og vise os flyene - og

som sagt så gjort - 10 minutter senere stod han i døren. Vi startede

med at bese den lokale Champ. Den tilhører redaktøren af ’Classic

Wings Downunder’ (redaktører er nødt til at være godt flyvende!).

Den var nu ikke så køn, at det gjorde noget. Vi så også vor rare

værts egen Nanchang (en kinesisk udgave af en Yak 52), hvorefter

vi gik over i hangarerne, hvor han arbejdede. Da døren gik op,

tabte vi underskuffen med et ordentligt brag. Det var en kæmpe

hangar, tæt besat med fly og høvlebænke og snedkerimaskiner. I

loftet hang store modelfly i massevis tæt ved siden af hinanden.

Det var et af den slags øjeblikke, hvor man glemmer at trække

vejret! I de to hangarer stod 5 Fokker Triplane (jo, fem stk.!), en

Halberstadt, en Nieuport, en Spad, en SE-5 og en DH-2; replikaer,


Eneste Aeronca Champ i New Zealand

Wanaka Vampire

Cessna Birddog på Ardmore

Fabriksny Tiger Moth

Motorværkstedet i Mandeville

Peter Jacksons Halberstadt

Nanchang (kinesisk“Yak-18”)

Grumman med ny karriere

Beech Staggerwing


Peter Jacksons hangar

på nær Halberstadt’en, men fine, fine fly. Den originale Sopwith

Camel – som kan flyve – var lånt ud til et andet museum. Den

kommer vi til.

Mekanikerne – der var 4 fuldtidsansatte – var ved at bygge en

replika af en Bristol FE-2. Den er faktisk meget større, end man

tror, når man står ved siden af den! Der var flere Tiger Moth – og

stumper til dem allevegne. Bl.a. havde vor guide lige bygget et

sæt helt nye vinger til en Tiger.

Samlingen tilhører en vis Peter Jackson. Han er filminstruktør og

har lavet et par film om nogle ringe … med nogen succes, ser det

ud til. Det forlyder, at han pønser på en film om 1. Verdenskrig…

Hobitter på Vestfronten??

New Zealand Alps - flot natur, voldsomt vejr ...

Rangiora

Vi kørte sydpå, til Rangiora ved Christchurch. Her var vi inviteret

af den ny-pensionerede Air New Zealand 747-skipper Des Lines

og hans kone Adriane.

Det blev også et par spændende dage. Des og et par af hans

venner havde arrangeret en udflugt, hvor det var meningen, at vi

skulle flyve 6 personer i 3 fly, tværs over Sydøen, gennem ’Alperne’

og lande på stranden på vestkysten. Starten gik fint nok. Des og

hans ven Murray fløj i Des’ Super Cub, Mette og John i en Cessna

150 med 160 heste, halehjul og STOL-kit og undertegnede i en

anden Super Cub med Fred, en stilfærdig, ældre farmer, som

’livredder’.


Det var næsten vindstille, da vi startede. Imidlertid blev det ret hurtigt

klart, at jo nærmere vi kom på bjergene, jo mere blæste

vestenvinden, så på et tidspunkt måtte vi konstatere, at groundspeed’en

ikke var noget at skrive hjem om. Det var turbulensen

derimod. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi nærmede os

passet, vi skulle over. Jeg arbejdede energisk på at holde balancen

samtidig med, at jeg skulle prøve at følge med Des og John. På et

tidspunkt begyndte det at regne og over radioen sagde John, at

passet var lukket af skyer. Vi vendte om, fandt en stor eng i en dal

og landede dér og spiste madpakken. Hyggeligt! Da vi startede

hjemturen, var vinden vendt, så vi også havde modvind hjemover.

Det gjorde nu ikke så meget, for turen gav – foruden et par gode

erfaringer om bjergflyvning – tre timer mere ’i bogen’.

Hjemme hos Des tager de flyvningen meget seriøst. Des selv

startede sin karriere i Tiger Moth og Super Cub som slæbepilot i en

svæveflyveklub. Senere kom så DC-3, F-27, og til sidst 747. Familien

bor på sin egen flyveplads (3 baner!). I hangaren står Des’ Super

Cub, hans Yak 52, to Auster-projekter til sønnerne, og hans

pensions-gave til sig selv, en Travelair 4000 fra 1929. Flot samling!

Hangaren er ved at blive udvidet, så familiens flyvedygtige Auster

kan komme indendørs igen.

Wigram

På den gamle militære flyveplads Wigram i Christchurch ligger Royal

New Zealand Air Force Museum. Det måtte vi selvfølgelig også se.

Det blev bestemt en god oplevelse. Ikke fordi det er særlig stort

eller har særlig mange fly, men de, der er her, er virkelig spændende

og fint præsenteret. Det var interessant at se restaureringshangaren

og få en snak med nogle af de gamle RNZAF-piloter, som er

kustoder.

Udstillingen af gamle uniformer, effekter og diaramaet om Wigrambasen

under WW II var enestående godt lavet.

Ashburton

Via Des og Adriane havde vi lavet en aftale med Les Vincent om, at

han ville komme og vise os museet på flyvepladsen i Ashburton,

hvor han og en flok andre ‚modne‘ mænd arbejder med at gøre

museet bedre og bedre og hygger sig sammen imens. Les er

fårefarmer og kom flyvende til vor aftale i sin gule Auster, som han

har haft på sin farm i 30 år.

Selve museet er meget hyggeligt at traske rundt på. De har faktisk

flere spændende ting udstillet. Bl.a. så vi den Airtruck, som Thorbjørn

omtalte i sin artikel om dette fly, vi så et hovedhjul fra den RNZAF

C-130, som blev helt begravet i sne på Sydpolen, blev gravet ud

igen og fløjet hjem. Jeg kan godt huske at have set en artikel om

det i et flyveblad for ca. 20 år siden.

De frivillige på museet har lavet et stort diarama, som viser, hvordan

flyvepladsen så ud under WW II. Den var en kæmpestor flyveskole,

som bredte sig ud over næsten hele det areal, som byen i dag

dækker. Meget intessant at se.

Efter en kop the sammen med Les i museets ‚messe‘ kørte vi videre

sydpå mod -

Mandeville

Old Mandeville Airfield på sydspidsen af Sydøen er et af de steder,

jeg altid gerne har villet besøge. Det er „DeHavilland Heaven“, hvor

alle værksteders moder har hjemme. Firmaet Croydon Aircraft

Company – ejet af Colin Smith og familie - restaurerer her først og

fremmest DeHavilland fly, men kan egentlig lave alle slags veteranfly.

En rundgang i de to store værkstedshangarer viste følgende: 4-5

Tiger Moth, 2 Fox Moth, 1 Rapide, 1 Dragon Rapide, 1 Puss Moth,

1 Leopard Moth, 1 Percival Vega Gull og en Beech Staggerwing

(stor og klodset i dét selskab). Alle i varierende grader af komplet

genopbygning og alle med mere eller mindre ’tøj’ på.

På motorværkstedet stod en hel række af ny-overhalede Gipsymotorer,

klar til installation.

Ud over værkstedet driver man også et selskab, som flyver

rundflyvning med de gamle fly, som alle har et ‚Public Transport Cof

A‘. Skoleflyvning kan man også klare, så vi greb straks chancen og

bortførte instruktøren Ryan Southam og Tiger Moth ZK-BFH. Det

var sjovt at prøve at finde ud af at lande flyet, så det kunne bruges

igen bagefter.

Efter veloverståede landinger (vi kunne gå fra dem, så de var OK)

måtte vi da fejre succes’en med frokost på pubben ‚The Moth‘, som

ligger i Mandevilles gamle jernbanehotel ved flyvepladsen. I gamle

dage var hotellet det eneste sted, man kunne få en drink i miles

omkreds, så det var ret velbesøgt. I dag demonstrerer pubben sit

aeronautiske sindelag bl.a. ved, at ølhanerne er lavet af styrepinde

fra en Tiger og en Proctor (se fotos ovenfor).

Ældste Tiger Moth in NZ

Fox Moth - NZ’s første airliner !


Wanaka

Vi er kommet til byen Wanaka. Her finder vi Fighter Pilot’s Museum

- et privat museum, som er opført og financieret som Sir Tim Wallis’

private legetøj. Museet er rammen om Sir Tim’s flyvende samling,

der omfatter SE-5, Spitfire, Hurricane, Sopwith Camel, Avro 504K,

2 stk. Polikarpov I-153 og 3 stk. I-16. Desuden en P-51, en Fox

Moth (som har tilhørt prinsen af Wales – nej, ikke ham…!), Vampire,

Chipmunk og andre gode gamle fly.

Samlingen danner hvert andet år rammen om det berømte airshow

‚Warbirds over Wanaka‘. Sir Tim er selv meget aktiv omkring show

og museum, selv om han næsten slog sig ihjel i en ulykke med sin

Spitfire for et par år siden. Det var et fint museum med en række

udførlige og informative plancher, som fortalte om jagerpiloter fra

New Zealand og deres tjeneste i hhv. 1. og 2. verdenskrig.

MOTAT

Tilbage i Auckland igen var der lige tid til at besøge byens store

museum MOTAT – Museum of Technics and Transportation. Vi så

en meget fin udstilling om Jean Batten, som fløj sin Vega Gull fra

UK til NZ i 1936 på den første direkte flyvning mellem England og

New Zealand. Flyet hænger i afgangshallen i Auckland’s lufthavn.

I museets store hal så vi en Avro Lancaster og en Shorts Solent. Vi

var så heldige at blive inviteret indenfor af en af museets ansatte,

som havde arbejdet med flytypen. Det er en kæmpestor flyvebåd,

som blev brugt til at flyve (velhavende) turister fra New Zealand til

bl.a. Fiji. Der var rigtigt porcelæn ombord, og al mad til de 40

passagerer blev lavet i ovnen. Billetten fra NZ til Fiji kostede £68,- i

1960, hvor sidste tur blev fløjet.

Museet husede også andre spændende fly, bl.a. Rapide, Fox Moth

(NZ’s første airliner) Miles Gemini, Tiger Moth, Auster, Miles

Magister. Udenfor stod der en Short Sunderland og en Lockheed

Lodestar. Et fint museum med venlige ansatte og en stor stab af

frivillige medarbejdere med interessante historier om de udstillede

fly.

Således slutter beretningen om en fin tur rundt i New Zealand. Hvor

vi kom frem, blev vi mødt med stor velvilje og interesse fra

‚gammelnørderne‘ dernede. Flyvning er – grundet den noget

vanskelige infrastruktur – umådelig udbredt. Næsten enhver fårefarm

har en airstrip, og alle små flækker med respekt for sig selv har en

flyveplads.

Dersom man relaterer et lands kvalitet til omfanget af privatflyvning,

er New Zealand ikk’ så ring….

SVAS’s hangar i Masterton

Shorts Solent

Peter Jacksons DH-2

Polikarpov I-153 i Wanaka


Peter Jacksons 2. hangar

Dragonfly

Jean Battens Vega Gull


af Bill, OY-ATF

Vejret var for en gangs skyld med os, da vi den 30. april havde

Chipmunk-træf i Skive for at træne kunsten i formationsflyvning.

Wagn Langebek, Ole Nør og jeg var fremme fredag eftermiddag,

Jens Anton, Kim og John ankom tidligt lørdag morgen.

Jeg havde planlagt en længere forårstur med sight-seeing over

Mandø, Fanø og Blåvandshuk og kunne glæde mig over en smuk

tur. Min frokost blev indtaget i Stauning, hvor de som sædvanligt

var flinke og hjælpsomme.

I Skive ventede Yrsa, og hun havde forberedt alt for os – et dejligt

klubhus, god mad og køjer til at restituering. Ole havde medbragt

materiale til undervisning på PC’er, så vi fik demonstreret

positionsændringer og kommunikation under formationsflyvning.

Det var glimrende, og vi fik under adskillige flyvninger demonstreret,

at teorien virkede i praksis.

Nogle af os havde under en af flyvningerne lugtet røg, men det var

alligevel overraskende, da Ole som formationsfører kaldte op og

annoncerede en gårdbrand. Brandvæsnet blev alarmeret og var

kort tid efter i gang med slukningen.

fotos - Sven, Bianca og Johannes

CHIP-CHAPS 2004

Under vores flyvninger demonstrerede den gamle eskadrille-chef

(Wagn) på smukkeste vis den korrekte flyposition både i VIC, finger

left/right , echelon og line astern, og vi andre kæmpede hårdt for

at flyve korrekt. Jens Anton måtte have en smule bistand af Viggo

for at falde ordentligt ind.

Lørdag aften havde vi en flot tur med lowpass i smukkeste formation

over flyvestation Karup. OY-ATO, ALL, ATF, FLV og ALD lå perfekt

over de tændte banelys, så i Karup Tower var der næppe et øje

tørt! Selv Wagn var overrasket – I kan jo godt når det virkelig

gælder!! - lød det fra ham.

Efter den oplevelse var det dejligt med et godt aftensmåltid, et

glas vin og en god flyversnak. Der var også en vis træthed at spore

hos deltagerne, så det blev til en god nats søvn.

Om søndagen var vi atter i luften i det dejlige vejr. Der blev taget

gode billeder, takket være Sven og Bianca. Yrsa — eller var det

Viggo? — demonstrerede små hop i Cessna Aerobat. Det så

nydeligt ud!

Det var en dejlig week-end med udbytterig træning og hyggeligt

samvær. Tak til alle som bidrog.


Bill nyder udsigten fra ATF. Han flyver rigtig pænt - ingen kunstsving (se G-måleren) ...

Et gennemført smukt syn

Wagn roder lidt med FLVs “rytmeboks“ - Willi S. holder vagt

Sådan ser en formation ud fra bagsædet i gruppens fly nr. 2

- ganske dramatisk for dem af os, der ikke har prøvet det ...


I Danmark hører vi i almindelighed ikke meget til fransk flyvning,

og siden de fleste hjemmebyggede Jodel’er blev solgt til Sverige i

70’erne, har der ikke været mange hjemmebyggede franske typer

på dansk register.

En undtagelse er Arne Bæks Sirocco MJ5 OY-OIV, der er designet

af franskmanden Marce Jurca. Den fløj første gang i 1999 for

derefter at blive alvorligt beskadiget under stormen i dec. 1999.

Efter en omfattende genopbygning fløj den igen i september 2002,

og efter afslutning af prøveflyningsprogrammet i 2003 var det i år

tid til at høste frugterne af mange års anstrengelser.

Vi startede forsigtigt med at deltage i Texel Taildragger fly-in

(www.texelairport.nl) i maj - undertegnede med familie i vores

DR220, Arne og Marianne i Sirocco’en. Med kun 100 HK i vores

DR220 og 3 personer ombord var der ikke meget ekstra

bagagekapacitet, og det første problem skulle løses: Der er næsten

ingen bagageplads i Sirocco’en. Indkøb af nogle super soveposer,

der ”intet” fylder, hjalp gevaldigt. Ud med faldskærmene – da vi

mænd efter moden overvejelse kom frem til at Marianne nok

alligevel ikke ville flyve på hovedet under turen –, og så var der

plads til liggeunderlag.

En henvendelse til de hollandske og tyske myndigheder

bekræftede, at vi uden yderligere tilladelser kunne flyve i deres

luftrum – blot den danske flyvetilladelse var gyldig og forsikringerne

i orden.

Vi havde en rigtig fin tur med god mad, godt vejr og en hyggelig

cykeludflugt – det kan anbefales til næste år.

Nu var det bevist, at Sirocco’en også kunne flyve i udlandet, og

efter fælles rådslagning blev aftalen en fælles sommerferie i

Frankrig. Vi fulgte denne gang efter i vores Robin HR100/210,

OY-ECY (Ecyjet blandt venner...), da den med sine 210 HK og

store bagage og brændstof kapacitet er mere komfortabel til lange

rejser.

Inden vi kunne flyve (lovligt) til Frankrig, skulle vi have en validering

af den danske flyvetilladelse. Efter nogen kommunikation med de

franske myndigheder og god hjælp fra Michael Skovgaard, SLV,

fik vi den nødvendige tilladelse. Skulle andre have brug for en

sådan tilladelse, er de velkommen til at kontakte undertegnede.

Vi havde en rigtig spændende tur til Fayence i det centrale

Provence tæt ved Middelhavet. Vi nød den afslappede og gæstfri

atmosfære på de franske flyvepladser, og ikke mindst den gode

mad og det gode vejr. På turen ud gjorde vi ophold i Chambley til

det årlige franske RSA hjemmebyggertræf (www.rsafrance.com).

Som den eneste Jurca konstruktion vakte Sirocco’en opsigt, og

mange Jurca entusiaster kom og hilste på, samt opfordrede os

kraftigt til at deltage i Jurca-træffet i august.

Vi mødte også Lasse og Stinne i deres flotte Pulsar OY-LLE, som

Lasse havde medbragt til sit frivillige ”eksil” i Frankrig.

Hvert år afholder Marcel Jurca Commite’en et træf for fly designet

af Marcel Jurca. Jurca nåede inden sin død i 2001 at tegne 27

forskellige fly, hvoraf Tempete (1-sædet) og Sirocco (2-sædet) er

de mest populære. Der er mindst 72 flyvende Sirocco’er, men solgt

et væsentligt større antal tegninger (www.marcel-jurca.com)

Oprindeligt var det årlige Jurca Air Force fly-in planlagt til juni,

men en alvorlig ulykke hvor 2 fly i Nangis Alpha opvisningsholdet

stødte sammen i luften under opvisning i Biscarosse kort forinden,

gjorde at træffet blev flyttet til august. Nangis Alpha er en gruppe

på 10 Jurca Tempete fly, der laver kunstflyvning og

formationsflyvning (www.nangis-alpha.com). Ulykken betød, at

deltagerantallet til dette års Jurca Air Force fly-in var mindre en

sædvanligt, og der var ikke opvisning med Nangis Alpha holdet.

Med udsigt til højtryk og solrigt vejr pakkede Arne og jeg Sirocco’en

og lavede en streg i kortet fra Vamdrup via Koblenz til Beaune.

Lave skyer og dårlig sigt forsinkede afgangen til sent lørdag

formiddag. Med 4:30 i luften og en mellemlanding i Koblenz var vi

først i Beaune ud på eftermiddagen, men vore franske venner

havde ventet os, og havde naturligvis styr på det vigtigste – de

havde gemt 2 frokostkuverter til os!

Som de eneste udlændinge (de 2 fransktalende schweizere i en

C150 talte ikke rigtigt med) fik vi en forrygende velkomst, og Arne

høstede stor anerkendelse for sit fremragende håndværk på OY-


Tempete

OIV. Der blev diskuteret og sammelignet tekniske løsninger, fløjet

kunstflyvning og ballonjagt.

Om aftenen var der spisning på en restaurant i byen. Med ca. 70

deltagere nåede stemningen helt i top – ikke mindst da vi 2

danskere samt en håndfuld andre ”nytilkomne” skulle i ”indvies” i

broderskabet. Det foregik ved, at vi hver skulle drikke et – heldigvis

lille – glas Stroh rom (føj!), hvorefter selskabet for hver person

istemte et ikke helt stuerent kampråb på fransk.

Søndag var der almindelig hygge, og weekendens eneste

katastrofe indtraf da vi, for at nå hjem inden VFR lukketid i Danmark,

måtte tage af sted før frokosten.

Det var hårdt at se, hvordan der blev båret store kasser med lækre

retter, gode oste og vin ind i hangaren, mens vi gjorde klar til

afgang.

Inden afgangen blev vi dog gjort opmærksom på at der ”lige var

noget der skulle ordnes først...” og folk blev samlet foran OY-OIV.

Her fik Arne overrakt en flot pokal for sit fly af formanden for Jurca

Commite’en, Jean Claude Ceysson, med ønsket om at se os igen

til næste år. Inden vi lukkede hood’en fik vi lige rakt et baguette og

nogle lækre stykker ost ind i cockpittet – jo, de ved hvad der er

vigtigt her i livet!

Vi kan absolut opfordre til at bruge Frankrig som mål for

flyveudflugter. Man behøver ikke være verdensmester i fransk for

at begå sig – alle flyveledere taler fint (sådan da...) engelsk, og

når man lige er opmærksom på, at det kan være besværligt at få

brændstof i middagspausen på de mindre flyvepladser, går det

ikke helt galt. Og hjemmebyggede fly kan sagtens flyve så langt...

Den franske AIP med VFR kort til alle flyvepladserne findes på

www.sia.aviation-civile.gouv.fr


Hjertelig til lykke med de 60 år til den danske DC 3 !

Danmarks største flyvende veteranfly fylder rundt d. 25. september, og vi vil gerne benytte lejligheden til at hylde

fødselaren med alle de bedste ønsker for, at den flyvende karriere kan fortsætte mange år endnu.

Det er ganske imponerende, hvordan 2500 danske DC 3-venner kan holde damen i luften - og med et ganske travlt

sommerprogram.

Vi glæder os naturligvis meget til at se Jer igen i Stauning næste år - og ønsker Jer en god fest i Værløse !

ZENAIR CH-701 STOL - Flyprojekt til salg

foto - (c) Thorbjørn Brunander Sund, Danish Aviation Photo

Projekt ca 90% færdigbygget. BEW


Unikt veteranfly sælges - Cessna 195 (1948)

Airframe: s/n 7358 OY-RUK Total time: 3860 hours

Engine: Jacobs R755A2 / L6MB (330hp) Time since overhaul: 20 hours Overhaul performed: April 2002

Propeller: Hamilton Standard 2B20-229 Polished constant speed Time since overhaul: 675 hours

Avionics: Com/Nav 1: Narco 12E Com/Nav 2: King KX170B Com 3: Narco 810

GPS Garmin 150 ADF: King KR85 DME: Narco 890

TXP: King KT78 Enc: Trans-Cal VOR/ILS Ind: King KI214

VOR/ILS Ind: Narco ID-825 Marker beacon: King KR21

Audiopanel: Collins 250 Intercom: Sigtronics SPA600 5 place Dual Altimeters in HP Avionics master switch.

Interior: 5 place, tan leather seats, 4 point seatbelts in front seats. Condition 7/10

Original paint scheme in white and yellow. Condition 6/10

Strobelights, Nav lights, extendable taxi and landing lights, heater, folding steps and left side roll down window.

Fuel capacity: 76 gallons useable

Cruise speed at 60% power 150 mph/ 130 Kts

Danish register in normal category. Noise certificate.

Price: EUR 95.000 / offer Please respond to Jesper Rungholm rungholm@dat.dk

E-mailliste for danske hjemmebyggere

De fleste hjemmebyggere er brugere af en mailliste typerelateret til deres byggeprojekt og har stor hjælp af dette. Der er dog tidspunkter

hvor det er knapt så interessant at få besked fra en hjælpsom amerikaner om at den stump man mangler nemt fås hos det nærmeste

Wallmart. For at få en mere lokal vinkel på sagen har jeg oprettet en dansk mailliste, hvor alle interesserede kan tilmelde sig.

Gruppen er oprettet hos Yahoo, som har et utal af interessegrupper på adressen http://groups.yahoo.com. Hvis man har god tid en dag,

er det ganske underholdende at bladre gennem alle de forskellige muligheder. Hvis man ikke finder en man bruge – ja , så opretter man

blot sin egen. Ideen med den danske liste er at få en nem adgang til andre hjemmebyggeres viden og erfaring med hensyn til mere lokale

problemer, eller hvis man lige står og mangler en enkelt fitting eller bolt for at komme videre.

Interesserede kan tilmelde sig ved

at sende en email til mig på

kurt.f.h@get2net.dk

eller ved at tilmelde på

http://groups.yahoo.com/group/

eaa655/

Skulle man fortryde, er det nemt

at afmelde sig - faktisk har alle

emails fra gruppen links til at

afmelde.


OY-DME på vej hjem fra Hamburg Airport Classics 2003 foto - Thorbjørn Brunander Sund

KZ III runder 10.000 flyvetimer

af Erik Gjørup (GØP)

Før start fra Haderslev d. 11/6 2004 stod det klart, at et jubilæum

var under opsejling! OY-DME var nemlig tæt på at få et 5-cifret

flyvetimetal i loggen. Undervejs var det dog nødvendigt at flyve en

lille hyggetur for at få tiden til at passe ved landing til årets KZrally.

Vel ankommet kunne Mogens Lund Jepsen så skrive i

rejsedagbogen for OY-DME: 10.000,00 flyvetimer.

Flyet har boet i Danmark altid og fløj for første gang 14. september

1946. Det blev indregistreret to dage senere til Morian Hansen og

har i tidens løb haft adskillige ejere. I begyndelsen af 80‘erne udløb

luftdygtighedsbeviset så. Flyet gennemgik herefter en grundig

renovering, hvor den fik nyt lærred overalt, ligesom den fik andre

vinger.

Invitation til debriefing på Fanø !

30. og 31. oktober 2004 - Debriefing er for alle; både dem som har

været med på turene i årets løb, og dem som har det til gode. Vi

ser video og billeder fra årets oplevelser og bedrifter. Husk at tage

dine egne med.

BES og Henry Schou har været i gang og hjælper med at arrangere

følgende:

Transporten til øen står du selv for. Færgen går fra Esbjerg havn,

10 biler kan dele et 10-turskort, som koster 1900 kr.

Flyvende må selv aftale transport fra flyvepladsen EKEB, eller evt.

Fanø.

Indkvartering på en farm med ferielejligheder. Pris 150 kr/pers.

Sengelinned skal medbringes.

Vi skal selv rydde op og gøre rent efter os.

Sightseeing til øens seværdigheder i egne biler søndag formiddag.

Forplejning:

Eftermiddagskaffe lørdag med Fanøkringle fra bageren og Mettes

hjemmebagte boller.

Aftensmad lørdag er BES mørbradgryde med kartofler og salat.

Islagkage til dessert.

Aftenskaffe (det hedder det altså der på egnen) lørdag bliver

Fanøsmørrebrød og kaffepunch

Morgenmad er rundstykker og frisk brød fra bageren.

Frokost søndag: Bakskuld med rugbrød.

Er vi 25 pers, bliver dette ca. 150 kr/pers incl. nogle drikkevarer

Af hensyn til planlægning af indkøb m.v. er det nødvendigt med

bindende tilmelding af deltagerantallet:

Det kan du gøre til

Yrsa Stenild på tlf 97 53 90 40 / fax 74 67 13 05

eller Ole Lindhardt på tlf 48 79 31 93 og ole@lillebakkegaard.dk

I 1989 var den så ved at være

klar til at få luft under vingerne

igen og blev indregistreret til

Mogens Lund Jepsen.

8. april 1990 oprandt den store

dag for første flyvning efter

renoveringen. At det har været

en vellykket renovering, vidner

mange pokaler om!

Det forlyder, at der blev givet

en flaske gl. dansk i anledning

af det runde tal, så hvis man

er til den slags fluidum, er det

bare med at få fløjet noget

inden næste rally!

Ingelise & “Jeppe” ejer OY-DME

(foto - Jens Anton Madsen)

Ny flyveplads på Egeskov

Egeskov flyveplads: N 551010 E 0102952

Øst Vest 650 m x 24 m græs. 800 m Syd-øst for slottet, fri

indflyvning.

Flyvepladsen er åben for slottes gæster i museets ( slottes )

åbningstid eller efter aftale med godskontoret tlf.: 6927 1016

Undgå overflyvning af slottes område og Kværndrupby.

Rundflyvning fra pladsen er ikke tilladt.

USA-tur 2005 - vigtig update !

Alle med interesse i klubbens planlagte USA-tur næste år kan

også med fordel møde op til debriefing på Fanø, hvor vi vil prøve

at få nogle flere detailler på plads.

Dorthea Jessen har allerede sørget for overnatning til 40

mennesker tæt ved Oshkosh ...

Den foreløbige turplan ser i grove træk således ud :

Afrejse DK 16/7-05 til San Fransisco med konkurrencedygtigt

luftfartsselskab

Ophold i Californien indtil 25/7

Oskosh + udflugter til andre seværdigheder i omegnen 26/7-1/8

Hjemrejse til DK fra midtvest-destination 2/8-05

Du er allerede nu meget velkommen til at meddele din interesse

for turen ved at henvende dig til Dorthea på dorthea@email.dk

Flere informationer følger i decembernummeret af Oscar Yankee.


Hjemmebyggerseminar 2004

af Knud Jørgensen

Forårets hjemmebyggerseminar fandt utraditionelt sted på

Flyvestation Skrydstrup den 15. maj.

Da Flyvevåbnets testpilot, Casper B. Nielsen (PEL) to år tidligere

var i Ringsted for at berette om testpilotuddannelsen, lovede han,

at han ved lejlighed ville fortælle mere om sit daglige arbejde og

samtidigt vise noget af „hardwaren“ frem.

En stor flok fremmødte og spændte hjemmebyggere m.v. blev vel

modtaget i uddannelsesafdelingen, som viste sig at være ESK

728‘s gamle bygning, hvor jeg selv huserede med min F-86D i

tresserne – et nostalgisk gensyn!

Vores eget klubmedlem, Jens Aabo, som er tekniker i Flyvevåbnet,

var en af dem, som stod for arrangementet. Vi startede blidt med

morgenkaffe og brød (mange var jo også kommet langvejs fra).

Så fortalte PEL om sit job med at teste nyinstallerede systemer på

F-16, der holdes helt up to date, teknisk og operativt. Vi var også

ude for at se jagerberedskabet blive scramblet, og de to F-16 kom

lige hen over os efter start. PEL fortalte derefter om den kommende

Joint Strike Fighter (JSF), som formodentligt skal afløse F-16 om

en halv snes år. PEL viste interessante film om dette fly og sagde,

at JSF efter hans mening bliver det absolut bedste jagerfly (det er

stadig under udvikling).

Så kom vi over i F-16 simulatoren, hvor nogle få havde lejlighed til

en prøvetur. Skiftevis fik de to hold, vi var delt op i, også en

rundvisning i værkstederne, hvor F-16 fly stod mere eller mindre

adskilte. Vi fik bl.a. en god gennemgang af motoren og så på de

skader, der opstår, når fugle rammer kompressorbladene.

Jens Aabo selv fortalte om større eftersyn ved et stærkt adskilt fly.

Projektudvalgets formand, Knud Christensen gav under sidste del

af mødet sit syn på fremtidige forhold for hjemmebygning og

restaurering, herunder om mulige vanskeligheder med at få

godkendt tidligere Flyvevåbenfly til flyvning i civilt regi.

De, der havde lyst kom til sidst med over i en hangar, hvor frivillige

er ved at bringe et par T-33 i flyvedygtig stand. Et af disse fly, DT-

884, fløj jeg selv i Træningsflighten, Aalborg, i 1962/63. Så der var

nostalgien igen. Jeg mener også, at netop den T-33 en overgang

stod udstillet på museet i Stauning.

En stor tak til PEL og Jens Aabo samt til alle andre involverede

skal lyde herfra. De stillede alle op på en lørdag, hvor de ellers

havde fri, og gav os hjemmebyggere en kanongod dag.

Nøddeplukning på Endelave

Nøddeavlen på Endelave tegner til at blive enorm. Derfor søger

familien Toft hjælp til at få den i hus. Som sædvanlig deler vi fiftyfifty.

Det er nøddetid fra sidst i september og hele oktober måned.

Hjemmebyggere i TV

af Knud Jørgensen

TV2 Lorry har denne sommer bragt en række udsendelser om

arbejdspladser i Danmark og Skåne. Flere dage var journalister

og kamerahold i Roskilde Lufthavn for at skildre dette hjemsted

for en masse forskellige fly og organisationer.

Da der findes en del hjemmebyggerfly dér, ville man gerne se et

sådant fly under opbygning. Jeg var den dag i lufthavnen og gik

med på ideen. Efterfølgende var den søde journalist Nanna Holst

hjemme hos os for at filme mit Glastar byggeri. Der var sekvenser

fra mit værksted, hvor jeg viste det knapt halvfærdige fly frem og

fortalte om byggeprocessen samt demonstrerede forskelligt

nitteværktøj. Nu havde jeg i forvejen lagt det færdige haleplan og

alle rorflader og flaps ind i vores opholdsstue, hvor min kone, Tove,

kommenterede det at have et halvt fly mellem møbler og nips.

Hun blev også spurgt om muligheden af at ville med ud at flyve i

Glastar’en, når den engang bliver færdig. Tove mente, at det var

godt, at der er et par år endnu til at bestemme sig i. Men heldigvis

udtrykte hun tillid til mig som pilot, så jeg behøver ikke vælge

mellem hende og Glastar’en.

Jeg havde fået arrangeret, at Preben Rafn-Larsen kom til Roskilde

Lufthavn, hvor Bettina Bundgaard stod for et interview med ham.

Preben fortalte siddende i sin fine RV-6 om flyet og de ture, han

har foretaget deri, efter færdiggørelsen. Her i sommer blev det

bl.a. til en flyvning til mindehøjtidelighederne i Normandiet. En lang

men vel gennemført tur uden problemer. Preben fortalte også, at

vi hjemmebyggere flyver VFR - udenom regnvejr og store skyer.

Alt i alt var det et godt og informativt indslag om os med

experimentalfly, og sammen med reportagerne fra de andre

flyvirksomheder og flyveskoler i EKRK, blev aftenens Sommer

Lorry den 29. juni et vældig godt program. Jeg har senere erfaret,

at det er blevet set af rigtig mange mennesker her i

hovedstadsområdet. Synd, at Sommer Lorry er et lokalprogram,

men de andre regioner har jo så deres egne udsendelser.


Medarbejder ved Hvidovre Kommunes lokalhistoriske arkiv,

Kitt Boding Jensen, døber OY-DVA.

OY-DVA til Avedøre

tekst & fotos - Knud Jørgensen & Sven Hansen

Søndag den 23. maj markerede flyvesæsonens start på flyvepladsen

ved de gamle træhangarer og motorprøvestande. To ting, der gjorde

netop denne dag til noget særligt, var indvielsen af den „nye“

vindpose samt ankomsten af Aeronautisk Aktivitetscenters

nyerhvervede KZ-III, OY-DVA.

En af Berlingske Tidendes erfarne journalister, Christian Brøndum,

blev standsmæssigt bragt til Avedøre om bord i OY-DVA, som blev

fløjet af Wagn Langebeck fra Ringsted til dette flys første landing i

Avedøre.

Vejret lovede ellers ikke alt for godt fra morgenstunden – kraftig

nordlig blæst gjorde flyveoperationerne på pladsen vanskelige, men

alle landende piloter havde stor erfaring, så de kom både op og

ned i god behold.

Fem gæstefly havde vi fornøjelsen af at se på pladsen, og Wagn

og Sven foretog også en fotoflyvning over området i OY-DVA.

Brian Jørgensen, Tåsinge, siger farvel til sin gamle KZ III’er efter

salget til AAA, hvor DVA nu vil indgå som klubfly

Formanden, Bjarne Gren, holdt

indvielsestalen, og de mange

fremmødte kunne derefter hygge

sig med grillmad, musik og en

masse flyversnak.

Brian Jørgensen, som for et

symbolsk beløb har solgt sin fine

KZ-III, var også til stede, og

Aeronautisk Aktivitetscenter er

ham stor tak skyldig for, at vi nu

har vores eget veteranfly på

pladsen.

Berlingske Tidende bragte

senere en ærlig og humoristisk

anlagt artikel om „De prægtige

mænd og deres flyvende

maskiner“.


En meget glad og rørt “Lille TOM” - alias Ejnar J. Thomsen, Kastrup - modtager det synlige bevis på sin udnævnelse til æresmedlem af Aeronautisk

Aktivitetscenter. Diplomet overrækkes af AAs formand Eivind Kramme, og rammen er erstatningsmotoren til Harvard 309 (foto - Thorbjørn Sund).

Aeronautisk Dag 29. august 2004

blev også i år en stor succes. Flere tusinde mennesker valgte at lægge vejen forbi det historiske miljø

og kikke på de mange aktiviteter - få timer efter håndboldpigernes flotte OL-finale. En række deltagende

veteranfly og en enkelt ultra-light bidrog kraftigt til at gøre folk nysgerrige - bl.a. var der stor interesse

for Johan Wiklunds skånske Tiger Moth på dansk register (OY-FEY). Man kunne kikke nærmere på

det nye Harvard-projekt, som vi fortæller mere om i næste nummer af Oscar Yankee. Et aeronautisk

vingesus blev leveret af Dansk Flyvemuseum, som havde medbragt og demonstrerede en original

Ellehammer-motor. Varme pølser i hundredevis blev langet over disken, og brevduer sendt af sted

som led i en konkurrence, Sterling velvilligt havde sponsoreret flotte præmier til. Publikum kunne

nyde flot overflyvning af Harvard og Chipmunk eller tage et velspækket loppemarkedstelt i nærmere

øjesyn. Der var også spændende gamle biler at studere tillige med oppustning af varmluftsballon,

jeepkørsel for børn og barnlige sjæle samt faldskærmsudspring. Nogle indslag på københavnske

radio- og TV-stationer gjorde deres til at bringe successen i hus. Alt var begunstiget af et meget flot

sensommervejr, og arrangørerne har af gode grunde svært ved at få de begejstrede hænder ned

igen. -tbs

Nyeste luftfoto af Aeronautisk Aktivitetscenter Avedøre med hundredevis af interesserede gæster (foto - Sven Hansen)


eferent - Kaj Weldingh, klubsekretær

Klubbens formand, Erik Krogh-Rasmussen

(EKR), bød velkommen til den ordinære

generalforsamling, som i år var usædvanligt

velbesøgt (ca. 100 fremmødte medlemmer).

1. Valg af dirigent

Niels Bentin Nielsen (NB) blev valgt som

ordstyrer og tog derefter fat på opgaven på

sin sædvanlige veloplagte og myndige facon.

2. Beretninger

Formand Erik Krogh-Rasmussen

Status for klubbens medlemstal

Vi kan glæde os over en tilgang på 40 nye

medlemmer siden juni 2003. Malurten i

bægeret er, at 24 medlemmer har udmeldt

sig af klubben tillige med, at 37 medlemmer,

efter en venlig, men bestemt, rykker fra

kassereren stadig ikke har fornyet deres

medlemskab. Vi må således notere os en

netto tilbagegang i klubbens medlemstal på

21 medlemmer, så vi nu har et samlet

medlemstal på 703.

Vi skal ikke slå os til tåls med, at

medlemstilbagegang blot er et tidstypisk

nomen i de fleste foreninger i Danmark.

Medlemstilgang må prioriteres meget højt i

den nærmeste fremtid. Det er ikke blot et

anliggende for bestyrelsen men for alle

klubmedlemmer, der vil gøre en særlig

indsats - bl.a. i de lokalafdelinger, som

klubben for år tilbage oprettede:

Strut Nordjylland, Strut Vendsyssel, Strut

Østjylland, Strut Nord Als, Strut Fyn, Strut

Øerne og Aeronautisk Aktivitetscenter

Avedøre

Jeg vil gerne inspirere til, at der lokalt bliver

arbejdet mere målrettet med spændende

aktiviteter, møder og restaureringsopgaver,

som kan tiltrække nye medlemmer.

Young Eagles har været et udmærket

initiativ, men med en lidt for lang tidshorisont,

idet målgruppen har været unge mennesker

mellem 8 og 16 år. Vi skal have fat i de 20-

40årige, så gennemsnitsalderen igen kan

blive for nedadgående.

En del af medlemsskarens pensionister har

benyttet sig af en ”kattelem” om reduceret

kontingent, vi indførte for nogle år siden.

100 års motoriseret flyvning

KZ & Veteranfly Klubben var selvfølgelig

med til at sætte en særlig dansk attention

på den verdensomspændende 100 års dag

for Brdr. Wrights første motoriserede flyvning

på stranden ved Kitty Hawk.

Vi var ude i god tid, idet vi fik overtalt Anders

Venning Hansen fra Randers til at komme

direkte fra en præsentation på Biggin Hill i

England til vort airdisplay på Stauning

Lufthavn ved det 36. KZ Rally sidste år.

Anders var med til at give publikum og alle

med interesse for flyvning en oplevelse af

de skrøbelige betingelser, som den første

motoriserede flyvning frembød.

For at fejre selve 100 års dagen for den

første motorflyvning i verden satsede vor

bladredaktion med et ”mega” nummer af

„Oscar Yankee“ i dec. 2003. I erkendelse af

udgifterne ved denne helt ekstraordinære

satsning, var bestyrelsen og bladudvalget

meget spændt på medlemmernes reaktion

med det meget skrabede klubblad, som blev

udsendt i oktober 2003. At dømme efter

reaktionerne tolker vi, at der har været

forståelse for satsningen. Det er stadig muligt

at købe eksemplarer af jubilæumsudgaven.

Vort klubblad - Oscar Yankee

Bestyrelsen og bladudvalget skønner, at der

er almindelig tilfredshed fra medlemmernes

side, hvad angår stofvalg, informationer og

lay-out. I hvert fald ser vi (næsten) ingen

reaktioner i form af kritiske læserbreve eller

henvendelser til redaktionen fra klubbens

medlemmer. For god ordens skyld skal dog

lige nævnes redaktørens bommert med

teksterne til nogle af billederne fra fredagsforedraget

af Hans Lund sidste år

Jeg skulle i øvrigt hilse fra samme redaktør

og sige tak for alle de gode artikler, han får

tilsendt i en lind strøm - han håber meget

på, at dette fortsætter.

Klubbens turarrangementer

Efter gentagne opfordringer arrangerede

KZ&V sidste år en ekstraordinær bustur til

det store årlige flyvestævne i La Ferté Alais,

SV for Paris. Fly-entusiaster, der ikke har

oplevet dette stævne, har virkelig forsømt

noget. Arrangementet tåler helt afgjort en

gentagelse om føje tid.

Den traditionelle sommertur gik sidste år via

Tyskland til Schweiz og hjem via RSA-rallyet

i Chambly, Frankrig. Turleder Jørgen

Bornæs havde forlods truffet sikre aftaler

med såvel vejrguderne samt en lang række

af alle hans gode ”Cherry“-venner i Schweiz.

Det blev en tur, som alle deltagerne vil tale

om i mange år.

Sensommerturen startede vanen tro med et

stort rykind af mange fly på Toft Airport på

Endelave. Næste ben på turen gik til Rolsted,

hvor det desværre var tyndet godt ud i

antallet af fly. Turen skulle afsluttes på en

stubmark ved Egeskov Gods, men da det

havde regnet hele natten, blev afslutningen

noget dramatisk på den bløde bane for de

få fly, der vovede sig ned.

Debriefing

Årets debriefing var henlagt til Langeskov

Kro, hvor Strut Fyn havde stablet et

veltilrettelagt program på benene med

råhygge, god snak, fin mad, mange billeder

og filmfremvisning til ud på de små timer.

Generalforsamling 2004

Om søndagen besøgte vi Vedstraarup

Teglværk ved Assens, hvor vi fik set, hvordan

et super moderne og næsten fuldautomatisk

teglværk fungerer - tillige med den helt

enestående ”Strøjer Samling” af meget flotte

og dyre veteranbiler.

Gebyrsagen

Statens Luftfartsvæsen var for snart 2 år

siden blevet anmodet af Trafikministeriet om

at udarbejde et nyt grundlag for

gebyrfastsættelsen på hele luftfartsområdet,

idet Rigsrevisionen havde haft kraftige

indvendinger imod SLV’s gebyrpolitik. I

meget korte træk skulle gebyrerne fremover

fastsættes på grundlag af medgået tid per

delfunktion hos SLV.

Det første udkast til den nye gebyrstruktur

blev til på grundlag af en forudgående 1-årig

systematisk tidsregistrering af alle

arbejdsopgaverne hos SLV, og resultatet ville

uden tvivl have været ensbetydende med en

decimering af al erhvervs- og almenflyvning

i Danmark.

SLV inviterede Gebyrudvalget til en række

møder i det forgangne år for at drøfte det

fremlagte gebyrforslag og for at lytte til

udvalgets indvendinger og forslag.

Som situationen står i øjeblikket, kan vi

forhåbentlig slå koldt vand i blodet, idet det

nu er besluttet at videreføre den nuværende

gebyrstruktur med en minimal prisforhøjelse

for 2004. Efter møderne i Gebyrudvalget er

det mit uforpligtende gæt, at forslaget, der

var baseret på medgået tid, vil gå al kødets

gang.

Slutbemærkning

Et gammelt kinesisk visdomsord siger: Hvis

du ledsager en ven over 1000 mil, vil du på

et eller andet tidspunkt tage afsked.

KZ & Veteranfly Klubben vil jeg

sammenligne med en god ven, hvor jeg nu

efter 20 års aktiv indsats for

Hovedstadsregionen og KZ&V - herunder 8

år som formand - ønsker at trække mig

tilbage i god ro og orden. Det har været en

spændende tid med et godt samarbejde i de

skiftende bestyrelser, alt sammen til gavn for

klubben og medlemskredsen.

Til slut vil jeg gerne på bestyrelsens vegne

takke for det gode samarbejde, der gennem

årene er opbygget med RST, Brande

Faldskærmsklub, Stauning Lufthavn, Hangar

5 og Dansk Veteranflysamling omkring

gennemførelsen af de årlige KZ Rallyer.

Chaptersekretær David Joelsen

David Joelsen fortalte, at der i det forløbne

år pga. chaptersekretærens travlhed kun har

været afholdt 1½ møde i Projektudvalget.

Der er udstedt 2 XLDB og 2 flyvetilladelser.

2 byggetilladelser er undervejs, mens 2 er

under granskning. David fortalte endvidere,

at han i sin tid som chaptersekretær har

været med til at udstede 15 flyvetilladelser


og 10 XLDB. Der ligger i øjeblikket 8 eller 9

sager hos SLV. I øvrigt arbejdes der på at få

en ordning med SLV m.h.t. salg af

experimentalfly, så køberen får autorisation

til selv at vedligeholde flyet efter at have

gennemgået et kursus hos byggeren. En

sådan ordning findes i Sverige.

Endelig nævnte David, at den længe ventede

revision af Byggehåndbogen er ved at være

tilendebragt.

Bjarne Gren, Aeronautisk Aktivitetscenter

På en ekstraordinær generalforsamling med

stort fremmøde bestemtes en fusion af AAA

og AHV (Avedøre Hangarens Venner). Til

erstatning for AHV har man etableret en

enhed, Aeronautisk Aktivitetscenter, der står

for den daglige drift i Avedøre.

Årets store aktivitet bliver naturligvis

”Aeronautisk Dag”, som finder sted søndag

d. 29. august.

Af de øvrige aktiviteter nævnte Bjarne, at en

prøvestand benyttes af en ballonklub, en

anden af Københavns Drageflyvere. I en

tredje prøvestand bygges der en Avro til

udstillingsbrug, og endelig er en privat

Harvardklub ved at få endnu en Harvard ud

at flyve.

AAAs nyerhvervede KZ III er flyveklar, men

malingen skal friskes op.

Der planlægges desuden en Ellehammer

replika, som skal bygges under ledelse af

Fritz Krag bl.a. med midler fra Ellehammerfonden.

Efter Bjarne Grens indlæg blev Formandens

beretning godkendt.

3. Årsregnskab og kontingent

Klubbens kasserer Karsten B. Hansen

gennemgik det uddelte årsregnskab. Han

forklarede nedgangen på ca. 85.000 på årets

resultat med en nedgang i kontingenterne

og stigninger i udgifterne til porto, trykkeri,

møder og rally.

Fra salen blev der bedt om en nærmere

forklaring på nedskrivningen af det lån på

80.000 kr, som KZ&V har ydet til

Avedørehangarens Venner. Karsten fortalte,

at det var besluttet i bestyrelsen, at lånet

skulle nedskrives over 4 år, med i år som

første år, således at lånet i øjeblikket er

nedskrevet med 20.000 kr. og altså nu er på

60.000 kr.

Forsamlingen godkendte derefter Klubbens

regnskab, og Karsten gik over til at

gennemgå KZ-Fondens regnskab. Selv om

vi kalder den ”fonden”, er der ikke tale om

en rigtig fond. Midlerne kommer fortrinsvis

fra de medlemmer, der ved den årlige

kontingentindbetaling donerer lidt ekstra ved

f.eks at runde op til 500 kr. I årets løb er der

givet tilskud til nye propeller til KZ IV OY-

DIZ og givet tilsagn om støtte til materialekøb

til restaurering af KZ II Coupe, OY-DHK

årg.1939.

Der kom nu adskillige spørgsmål fra salen,

idet flere af de tilstedeværende ikke var

tilfredse med redegørelsen omkring lånet på

de 80.000 kr til AHV og afskrivningen af

dette. Ordstyreren måtte derfor minde

forsamlingen om, at Klubbens regnskab

både var færdigbehandlet og godkendt. En

del medlemmer ville dog ikke anerkende

dette, og det endte med, at NB gik med til at

vende tilbage til Klubregnskabet og forkaste

godkendelsen, hvis stemningen var for det.

En afstemning ved håndsoprækning viste

dog, at dette ikke var tilfældet, og Klubbens

regnskab for 2003/2004 er således endeligt

godkendt.

Kontingentet blev vedtaget som uændret.

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Erik Krogh-Rasmussen, Jørgen Bornæs og

Karsten B. Hansen var på valg. Af disse var

Karsten villig til genvalg, mens formand og

næstformand ikke ønskede at genopstille.

Bestyrelsen foreslog Verner Kirkegaard og

Erik Gjørup Kristensen. Fra salen blev

foreslået Ole Lindhardt og Yrsa Stenild

Christiansen, således at der nu var 4 nye

kandidater til 2 bestyrelsespladser.

Efter at de 4 kort havde præsenteret sig selv,

gik man over til den skriftlige valghandling.

Resultatet af de 90 afgivne stemmesedler

blev, at Karsten B. Hansen blev genvalgt,

og Verner Kirkegaard samt Erik Gjørup

Kristensen nyvalgt.

6. Valg af revisorer

Klubbens externe revisor KPMG C.

Jespersen og de to interne revisorer, Bjarne

Gren og Niels Bentin Nielsen blev genvalgt.

7. Eventuelt

Klubbens sekretær, Kaj Weldingh takkede

på bestyrelsens og hele klubbens vegne Erik

Krogh-Rasmussen for det meget store

arbejde, han med en utrolig energi og

dynamik har udført for klubben i de 8 år som

formand. Erik fik derefter overrakt et maleri,

udført af Wagn Langebek, forestillende en

KZ VII under start fra flyvepladsen i Avedøre

- et sted som står Eriks hjerte nær (se

billedet). Forsamlingen hyldede derefter Erik

med en hjertelig applaus.

Orla Gravesen mindede om det forslag, som

han på forrige års generalforsamling havde

stillet om etablering af en græsbane på

Stauning Flyveplads, og spurgte, om der var

sket noget i sagen. Hertil svarede EKR, at

der kunne være sikkerhedsmæssige

problemer, men at han gerne ville undersøge

det, og skrive om det i næste klubblad.

Klubbens stifter og tidligere formand.Magnus

Petersen fandt anledning til at takke

bestyrelsen og særligt Jørgen Bornæs og

Erik Krogh-Rasmussen for deres store

arbejde. Dernæst formanede Magnus

forsamlingen om, at AAA var en meget vigtig

ting, som der var al mulig grund til at støtte.

Som han sagde med stor vægt : Det er

sagen, det drejer sig om, og intet andet.

NB og EKR takkede for en god og

spændende generalforsamling.

Da et par af de drøftede emner på

generalforsamlingen har givet anledning til

flere skriftlige meningsudvekslinger,

bringes disse her i forlængelse af

referatet:


Et nyt medlems oplevelser

I marts meldte jeg mig ind i KZ & Veteranfly Klubben. Årsagen var

simpel: Jeg elsker at flyve, og jeg havde hørt, at klubben i år ville

arrangere en fælles flyvetur til England. Jeg modtog hurtigt en

velkomstpakke med flere kopier af gamle OY-blade – heriblandt

det flotte jubilæumsnummer fra december 2003. Jeg kom derfor

meget hurtigt til at føle mig rigtig velkommen i klubben, og jeg var

glad for, at jeg her, knap 3 år efter jeg fik mit certifikat, kunne kalde

mig medlem af KZ & V.

Forventningsfuld mødte jeg op til generalforsamlingen, hvor jeg

havde glædet mig til at høre formandens beretning om året, der

var gået, og lidt om fremtidsvisionerne. Ligeså havde jeg glædet

mig til at møde andre med samme interesse som min egen.

Men jeg må sige, at mit positive indtryk af klubben fik sig et gevaldigt

knæk på generalforsamlingen. Stemningen osede langt væk af

interne intriger i bestyrelsen; og en overivrig dirigent, som havde

helt uacceptabelt travlt med at dukse de få medlemmer, som turde

stille spørgsmål eller havde kommentarer til de få punkter på

dagsordenen, gjorde det bestemt ikke bedre.

Især undrede det mig, at dirigenten havde ualmindeligt travlt med

at få regnskabet godkendt og hverken var villig til at høre- eller få

belyst spørgsmål til regnskabet, hvilket jeg iøvrigt bemærkede var

fremlagt i 2 omgange – først klubbens regnskab, og så det stærkt

beslægtede regnskab for KZ-fonden. Stor var min overraskelse

derfor, da jeg senere lærte, at dirigenten også var revisor i klubben.

Jeg kender ikke de enkelte bestyrelsesmedlemmer, og jeg ved

ikke, hvad striden drejer sig om. Jeg ved heller ikke, om regnskabet

er misvisende eller ej. Men én ting står lysende klar for mig: Der er

ikke enighed i bestyrelsen om, hvordan klubben skal ledes, og

hvordan pengene skal bruges. Det behøver der heller ikke at være,

men ærligt talt, kære bestyrelsesmedlemmer – I skylder at fortælle

klubbens medlemmer, hvad det er, I har gang i. Hvad er stridens

kerne; hvem mener hvad, og hvorfor går bestyrelsesmedlemmer i

protest.

Til næste års generalforsamling vil jeg foreslå, at

generalforsamlingen vælger en dirigent, som ikke åbenlyst er part

i de interne stridigheder, og som er i stand til at gennemføre

generalforsamlingen, så alle medlemmer føler sig hørt.

Næste formiddag havde jeg så glædet mig til at møde de 25-30 af

klubbens medlemmer, jeg regnede med at skulle til England

sammen med. Her fik jeg så min anden store overraskelse – vi var

4 personer, som overhovedet havde den ringeste interesse i at

høre om turen.

Nu undrer jeg mig ikke længere som den afgående formand gjorde,

over det faldende medlemstal. Men jeg har jo også oplevet, hvordan

man bliver budt velkommen, og hvordan man bliver dukset, hvis

man tillader sig at stille simple spørgsmål til generalforsamlingen.

Det er altså ikke sådan, man tiltrækker nye medlemmer – åbenhed,

imødekommenhed og interesse er nøgleord, der med større held

kunne fokuseres på.

Ja, jeg kender jer jo ikke – jeg ville gerne lære jer at kende – jeg

ville gerne flyve sammen med jer – og jeg vil stadig gerne byde jer

velkommen, når I lander på EKVH, hvor jeg flyver fra. Men om jeg

vil være medlem af KZ & V afhænger af, om bestyrelsen tager

tråden op og får forklaret sig overfor sine medlemmer, for skjulte

dagsordner det er altså ikke noget for mig.

Med venlig hilsen

Benny Jensen

Debat

Som det vil være en del læsere bekendt, udspandt der sig en ganske livlig debat under årets generalforsamling. Ét af emnerne var

behandlingen af et lån, som KZ & V for nogle år siden bevilgede til Aeronautisk Aktivitetscenter i Avedøre. Denne meningsudveksling har

også givet anledning til nogle skriftlige kommentarer fra medlemmer, som bringes på disse to sider med behørige kommentarer fra de

personer, som de var stilet til :

Kære Benny Jensen.

Som just afgået formand efter 8 år på denne post vil jeg gerne

hermed give dig mine kommentarer til nogle af de punkter du

anfører i dit læserbrev.

For det første er jeg glad for og høre, at du ved din indmeldelse i

KZ&V følte dig rigtig velkommen i klubben. ”Velkomstpakken” som

vi nu igennem nogen tid har fremsendt til alle nye medlemmer, er

noget, vi har prioriteret meget højt i bestyrelsen.

Du skriver, at generalforsamlingen osede langt væk af intriger i

bestyrelsen. Tillige, at det stod lysende klart for dig, at der ikke var

enighed i bestyrelsen, dels hvordan klubben skal ledes, og dels

hvordan pengene skal bruges.

Jeg vil medgive dig, at der herskede en ikke særligt behagelig

stemning ved dette års generalforsamling, men at gøre din

oplevelse fra generalforsamlingen, synonym med intriger i

bestyrelsen, det er sandelig en stærk anklage efter den halvanden

times tid, som generalforsamlingen varede.

Til din orientering kan jeg meddele, at jeg ikke har opfattet noget,

der ligner det du kalder intriger i den afgåede bestyrelse. Ingen i

bestyrelse var i tvivl om, at Jørgen Bornæs og jeg selv ønskede at

forlade bestyrelsen ved dette valg. Jeg nævnte allerede for 2 år

siden ved konstitueringsmødet efter generalforsamlingen i 2002,

at jeg ville slutte efter 8 år som formand i 2004.

Diskussionen om mulige emner, som bestyrelsen kunne indstille

til valg havde derfor stået på over rigtig lang tid, hvor vi havde

overvejet flere muligheder, der sluttelig resulterede i, at bestyrelsen

indstillede de 2 kandidater, som blev valgt, da afstemningsresultatet

forelå, nemlig Erik Gjørup Kristensen og Verner Kirkegaard.

Hvordan KZ & Veteranfly Klubben skal ledes fremgår tydeligt af

vore vedtægter. Det er min klare opfattelse, at vi i bestyrelsen -

også hvad det ledelsesmæssige angår - har efterlevet vedtægterne.

Til dit punkt om uenighed i bestyrelsen angående anvendelsen af

klubbens betroede midler, så vil jeg gerne slå fast, at der var fuld

enighed i bestyrelsen om en nedskrivning af lånet til AAA med

20.000. kr., som det fremgik af det aflagte regnskab.

At dømme efter bemærkningerne fra generalforsamlingen, så ulmer

det tilsyneladende stadig med en 4 år gammel sag omkring

sikkerhedsstillelsen for lånet til AAA på 80.000. kr. Til orientering

var alle i bestyrelsen enige om, at dette spørgsmål for længst var

uddebatteret og afsluttet.

I hele min tid som formand i KZ&V, og tiden før denne som formand

for KZ & V‘s Lokalforening, Hovedstadsregionen, har Avedøre

Aeronautiske Aktivitetscenter, AAA, være en af vore mærkesager,

der i klubregi måtte nyde fremme. Sammenlign med de bidrag som

Dansk Veteranflysamling gennem årene har nydt godt af fra KZ &

Veteranfly Klubben.

Opstarten og driften af såvel DV som AAA er et udtryk for, at

drømme, visioner, initiativ og en god portion hårdt arbejde –

hvor alle trækker på samme hammel - kan virkeliggøres og skabe

resultater.

Tak for dit indlæg!

Med venlig hilsen

Erik Krogh-Rasmussen


KZ & V og AAA

Tak for et godt KZ rally - igen. Det er vidunderligt at se så mange

dejlige fly, og at så mange mennesker på jorden og i luften gør alt

for, at vi alle kan få en god oplevelse.

Een ting synes jeg imidlertid er trist.

På generalforsamlingen var der en del debat om tilskud og lejemål

o.s.v. til Hovedstadsregionen eller Aeronautisk Aktivitetscenter

Avedøre eller Avedørehangarens venner eller hvad det hele nu er

for noget efter oprettelser, sammenlægninger og nedlægninger af

foreninger.

Jeg tvivler på, at andre end de direkte involverede kan finde ud af

det, hvilket selvfølgelig er utilfredstillende.

Jeg synes, det lå i luften - ligesom tidligere år - og til stadighed gør,

at der er noget, som bare sker hen over hovedet på os, uden at vi

som medlemmer bliver fuldt og uddybende orienteret, endsige

spurgt.

Det fremgår ikke af formandens beretning, men kommer ligesom

snigende frem ved nogle spørgsmål til regnskabet - efter at

formandsberetningen er vedtaget, og ingen af de involverede har

andet end eenstavelsesord til kommentar og svar, hvis de

overhovdet siger noget.

Kan vi ikke een gang for alle få en forklaring, uden „uld i munden“,

på sammenhængen mellem KZ & V og det, der sker i Avedøre,

hvad det så end hedder. ( Herefter kalder jeg det AAA).

Det ville være dejligt hvis dette svar var komplet for så vidt angår

både tidligere og nuværende bestyrelsers viden og holdning.

Som en del af denne forklaring indgår naturligvis tydelig og

forståelig besvarelse af følgende:

Hvor mange penge har KZ & V’s medlemmer i de sidste 10 år,

direkte og indirekte, betalt i form af ikke tilbagebetalte lån, tilskud,

medlemstilskud, husleje, varme- og eltilskud til disse forskellige

aktiviteter. (Et ca. tal er OK)

Hvilke interessenter er der i Avedøreprojektet udover AAA Fonden

?

Hvad er deres formålsparagraf og hvor får man deres gældende

vedtægter?

Hvordan er den finansieret, og hvem har skudt midler i fonden?

Hvem består fondsbestyrelsen af, og hvem vælger denne, og på

hvilke præmisser?

Hvad er KZ & V’s interesse i denne aktivitet?

Hvordan sikrer KZ & V’s bestyrelse (tidligere som nuværende) at

der i denne sammenhæng er samklang mellem bestyrelse og

medlemmer, når der bevilges tilskud, lån, omkostningsdækning

mm. til AAA ?

Ikke mindst, hvad er den nye bestyrelses politik på dette område,

også set i relation til andre tilknyttede struts og afdelinger ?

Hvad er der iøvrigt sket med „resterne“ af Hovedstadsregionen og

de aktiver der var dér ? (vist ca. 100.000. kr. + div. ting og sager)

Jeg har det ønske, at vi med en fyldestgørende forklaring her i

bladet kan slippe for en uværdig debat ved fremtidige

generalforsamlinger - og for mange af os en følelse af, at der er

noget, som ikke kan tåle åben debat.

Bemærk, at jeg er positivt interesseret i bevarelse af flyhistoriske

anlæg og effekter, og derfor også ønsker at støtte op om projeket

i Avedøre.

Som KZ & V-medlemmer skulle vi alle gerne være velinformeret

om og stolte af, at vi støtter en god sag omkring flyvningens historie

i Danmark.

Jeg håber virkelig, at dette bliver taget i den positive ånd, det er

ment, og at alle beviser, at der ikke er noget at skjule.

Med venlig hilsen

Ole Lindhardt

Svar til Ole Lindhardt fra AAA

Da jeg blev præsenteret for læserbrevet fra Ole Lindhardt tænkte

jeg - Hvorfor skal vi egentlig bruge tid og ressourcer på det her,

det grundlag det er startet på, KZ & V´s regnskab, har jo ikke noget

med os at gøre, det er ikke os, der har noget at forklare.

Jeg vil derfor vælge at se bort fra dette læserbrev, som refererer til

en generalforsamling, vi egentlig ikke er en del af, men blot deltager

i med et kort indlæg, til almindelig orientering for dem, vi gerne vil

i kontakt med og mener, vi har noget til fælles med.

Når nu debatten er i gang, er det måske meget passende at forklare

lidt om Avedøre, da jeg godt kan forestille mig, at der rundt om i

landet findes nogle, der ikke har meget kendskab til området. De

har måske heller aldrig været særlig interesseret, af gode grunde.

Som udgangspunkt vil jeg nævne, at vi altid har spillet med åbne

kort omkring økonomi og andet væsentligt. Hvis nogle skulle tro,

eller måske mene, at enkelte personer har økonomiske fordele

eller interesser i at være tilknyttet AAA, kan dette absolut

tilbagevises. Regnskaberne er frit tilgængelige og alle, der har

interesse i at få noget at vide, kan blot henvende sig, evt. til

formanden for AAA-Fonden - Advokat Eivind F. Kramme.

Om forholdene på Avedøre gl. Flyveplads kan jeg kort nævne -

AAA-Fonden blev stiftet i starten af år 2000, da der fra

myndighedernes side blev stillet krav om at etablere en

organisation, der var i stand til at skabe en fremtid for området.

AAA-Fonden er en erhvervsdrivende fond, registreret under

Erhvervs- & Selskabsstyrelsen.

Samtidig med AAAs stiftelse valgte man på en generalforsamling

at nedlægge KZ & V Hovedstadsregionen, som var en selvstændig

forening med egne vedtægter.

De økonomiske midler, som denne forening rådede over, ca. kr.

100.000,-, var en del af de midler, man brugte til at erhverve Hangar

II for, der var sat til salg af ejeren, Københavns Skovdistrikt, for kr.

400.000,-. Resten af købesummen blev fremskaffet gennem

støtteforeningen Avedøre Hangarens Venner (AHV), bl.a. ved et

lån fra KZ & V på kr. 80.000,-.

AHV blev den 26. maj i år fusioneret med AAA-Fonden, da det

egentlige formål med denne enhed var tilendebragt.

Som ny funktion til at varetage de daglige opgaver på området,

har vi etableret Aeronautisk Aktivitetscenter. Det er her, man kan

støtte med et medlemskab samt gøre sin indflydelse gældende på

fremtidige medlemsmøder, hvor der vil blive lagt stor vægt på de

enkeltes forslag og meninger.

De fremtidige fordele ved denne organisation er således:

Vi har fået en meget forenklet organisation, hvor AAA-Fonden, som

den øverste myndighed, har kontakten til landets myndigheder som

f.eks. Hvidovre Kommune og Skov- & Naturstyrelsen m.fl.

Aeronautisk Aktivitetscenter er områdets daglige ledelse, med

ansvar for alle aktiviteter samt den almindelige trivsel blandt brugere

og medlemmer på området.

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at opfordre alle medlemmer i

KZ & V om at bakke op om og støtte aktiviteterne på Avedøre gl.

Flyveplads. Det eneste tilbageværende område i Danmark, hvor

man kan opleve originale bygninger fra flyvningens barndom samt

en atmosfære, der oser af den mystik, flyvning altid har været

forbundet med.

Se mere om organisation, ansvarsområde, kontaktpersoner og

aktiviteter på vor hjemmeside www.aaa-avedore.dk

Med venlig hilsen

Bjarne Gren

(se også indlægget på næste side)


Svar til Ole Lindhardt fra KZ & Veteranfly Klubben

Kære Ole

Tak for dit udmærkede læserbrev. Det stiller nogle yderst relevante

spørgsmål! Jeg har I det følgende forsøgt efter bedste evne at

give svar på dine punkter;

Ad 1., kendes ikke af undertegnede, udover lånet på 80.000,-.

Huslejen for lokalet vi benytter til opbevaring af KZ-lageret kendes

nu, men da bestyrelsen har ønsket at samle alle KZ-dele og

tegninger m.v. centralt, vil dette ikke komme til at berøre kommende

regnskaber udover indeværende. Hvad medlemstilskuddene angår,

er det jo et beløb som ALLE lokalafdelinger kan få, blot ved at

henvende sig til bestyrelsen, så det finder jeg egentligt ikke berører

dette emne.

Ad 2., besvares i de andre indlæg.

Ad 3., Formålsparagraf og vedtægter kan rekvireres via deres

hjemmeside, eller kassereren.

Ad 4., besvares i de andre indlæg.

Ad 5., besvares i de andre indlæg.

Ad 6., KZ & Veteranfly Klubbens interesse I denne aktivitet er I

bund og grund den samme som I enhver flyvehistorisk og

amatørbygge aktivitet; Vi arbejder for SAGEN, for nu at bruge

Magnus P’s ord fra generalforsamlingen.

Ad 7., Der er helt klare regler for hvordan og hvornår der kan ydes

tilskud fra ’Fonden’, og det er min opfattelse at disse regler skal -

og kan - følges. Skulle dette vise sig at være ukorrekt, så er det

naturligvis nødvendigt at bruge sund fornuft! Ligeså er der klare

regler for tilskud til ’struts’, og det er kasserens opgave at tilse at

disse overholdes inden der betales tilskud I kraft af strutmedlemmers

samtidige medlemsskab af KZ & Veteranfly Klubben.

Ad 8., Det er bestyrelsens holdning at vore vedtægter skal

overholdes. I tilfælde af ’Force Majure’, henvises der til brugen af

sund fornuft, og alle handlinger skal til enhver tid kunne forsvares

på en generalforsamling. I sidste ende er det DIG som medlem

der, gennem generalforsamlingen, vælger - og vrager - bestyrelsen!

Ad 9., besvares i de andre indlæg.

Lad det være helt klart; Det er min holdning at vi skal følge de

givne regler på ethvert område, og I det omfang dette ikke lader

sig gøre, arbejde på at få ændret reglerne, så de kan bruges til at

fremme SAGEN (der var den igen). Det er såmænd også min

holdning I alle andre tilfælde - hvis man overtræder en lov, må

man også være parat til at tage konsekvensen heraf. Jeg håber

dette svar - sammen med svarene fra de andre adspurgte - giver

den nødvendige ro over tingene, så vi kan komme videre.

Det vil formentligt fremgå af de øvrige svar, at lånet der blev givet

var det der gjorde det muligt at bevare Avedøre-hangaren, og uden

dette ville den blive jævnet med jorden! At sagen så kunne være

blevet klaret lidt mere elegant på generalforsamlingen er en anden

sag, men det er nu heller ikke altid lige let at styre sådan en samling

rødder som vi jo heldigvis er!

Med flyvsk hilsen på bestyrelsens vegne

Erik Gjørup Kristensen,

formand, KZ & Veteranfly Klubben

Dragonfly projekt.

P.g.a. dødsfald sælges Dragonfly projekt billigt incl. instrumenter.

Ca 75% færdigt.

Desuden sælges fabriksny Jabiru motor-80 hk. Nypris 80.000

incl. udstødning.

Henvendelse til Niels Kock

6596 8186 eller 2812 7571

kontakt@nielskock.dk

Mustang II projekt sælges.

Quick byggesæt som mangler at få bygget centersektion og

fuselage. Vinger og halefinne er klar. Byggesættet omfatter alt

undtagen motor/propel/instrumenter. Centersektionens

hovedbjælker er også klar og disse samt en del af de resterende

materialer er primet. Såfremt der evt. skulle være interesse for

kun at købe halvpart, skal stationering af det færdige fly være

Ringsted.

Mustang II er en lavvinget 2 sædet side by side halejulsflyver på

størrelse med f.eks. RV 6, men med spidsende vinger og

splitflaps. Med O 320 motor på 160 hk. er enroute hastigheden

på 150 knob. Der er wetwing (vingetanke) samt en centertank.

Det er en utroligt velflyvende maskine, som også er velegnet til

aerobatic, men min byggetilladelse er givet til normal categori.

Henvendelse til Knud Aanæs på tlf. 57 64 15 85

Sælges

Headset David Clark model H10-13,4 800,-

Headset Light Speed 20K Noise Reduction 1500,-

GPS Garmin Pilot III, 4 år gl. men kun lidt brugt 2500,-

Aluplade 4‘ x 12‘ (122x365) cm

5 stk. 2024T3 .020“

1 stk. 2024T3 .040“

pladerne er grønprimet 3500,-

Mogens G. Jansen

Kirkepolden 18, Gjerrild, 8500 - Grenaa

tlf/fax 86 384269


OSCAR YANKEE

medlemsblad for KZ &

Veteranflyklubben

- EAA chapter 655

www.oy.kzclub.dk

ANSVARSHAVENDE / LAYOUT

Thorbjørn Brunander Sund (ansv.)

Søndervang 13,

6862 Tistrup

7529 1918 / 2290 1918

thorbjoern@birdlike.dk

FLYSIK / AMATØRBYGNING m.m.

Knud Jørgensen

Krogager 47,

2670 - Greve

4360 0365

kjpilot@mail.tele.dk

YOUNG EAGLES / ÅRBOG m.m.

Lisbeth Seemann

Moseager 24,

2640 Hedehusene

2093 7164

Lisbeth.Seemann@kzclub.dk

Jette Linaa

Vesterbakken 27, Høruphav

6470 - Sydals

7441 6574 / 2360 9960

linaa68@stofanet.dk

Deadline 15/2 15/6 1/9 1/11

Udgivelse 15/4 15/8 15/10 15/12

Tryk Økotryk, Videbæk

Oplag 900 eksemplarer

Kære læsere

Dette nummer er desværre

forsinket 1½ måned, hvilket

redaktøren dybt beklager. Bladet er

et meget tidskrævende projekt -

layout alene tager ca. 10 fuldtids

arbejdsdage, og den slags kan ikke

pilles hvor som helst i en travl

arbejdsdag.

Vi tilstræber en mere regelmæssig

rytme fremover, men lover ikke med

sikkerhed noget nyt nummer før en

tidlig decemberudgave.

Samtidig håber vi, at det nye 4-farve

koncept vil vække begejstring hos

læserne - ikke mindst ved

bevidstheden om, at det kan gøres

billigere end med den hidtidige

trykløsning.

Ha’ et godt og flyvesikkert efterår !

Venlig hilsen

Thorbjørn, ansv.

ISSN 1603-0494 MEDLEMSSERVICE

Bestyrelsen

Erik Gjørup Kristensen

(formand)

Bådsgårdvej 88

Hald

7840 - Højslev

97538642 / 30491172

airbum@av8.dk

Jette Linaa

(næstfmd / medlemsservice)

Vesterbakken 27,

Høruphav,

6470 - Sydals

7441 6574/2360 9960

linaa68@stofanet.dk

Medlemskab:

Kontakt Jette Linaa og få tilsendt infopakke.

Årligt kontigent 350 kr.

Seniorer (>65 år) 225 kr.

Karsten Brendstrup Hansen

(kasserer / medlemsdatabase)

Sortevej 6,

Mundelstrup st.by,

8381 Tilst

8624 1704

karstenbh@webspeed.dk

Kaj Weldingh

(sekretær / kurser)

Nørretoft 16,

V.Sottrup,

6400 Sønderborg

7446 8156

4wings@stofanet.dk

Viggo Christiansen

Hærvejen 3,

Bov

6330 Padborg

7467 1371 / 7467 1305

Verner Kirkegård

Lybækvej 35

No

6950 - Ringkøbing

97335240

verner_kirkegaard@mail.tele.dk

Thorbjørn Brunander Sund

(Oscar Yankee)

Søndervang 13,

6862 Tistrup

7529 1918/2290 1918

thorbjoern@birdlike.dk

Giro: 3 16 17 81 (kassereren)

IBAN: DK28 30000003161781

Bank: Ringkøbing Landbobank

konto nr. 7670 2071665.

IBAN: DK6776700002071665

BIC-kode: RINGDK22 (SWIFT-adresse)

Øvrige kontakter

Amatørbyggeri

EAA-Chaptersekretær

David S. Joelsen

Kirkestien 23, Sengeløse,

2630 - Taastrup

Mob 2167 1778 (Arb.)

Tlf. 3537 6062 (Priv.)

cs@kzclub.dk

Flyrestaurering

Jørgen Skov Nielsen

Sdr. Skovvej 12, Ilskov,

7451 Sunds

Tlf: 9714 5356

j.skovn@tdcspace.dk

Udlejning af klubhus:

Kontakt Jørgen Bornæs på tlf. 9726 7015

Webmaster:

Jørgen Seemann

seemann@boparken.dk

Lokalafdelinger

AAA

(Aeronautisk Aktivitetscenter Avedøre)

Gl. Køge Landevej 580,

2660 Brøndby Strand

Formand: Eivind F. Kramme

Sekretariat - Bjarne Gren

Kløvertoften 89

2740 Skovlunde

Tlf. 4484 3464

gren@mail.tele.dk

STRUT NORDJYLLAND

Kontakt - Poul Horsdal

Haverslevvej 22,

9530 Støvring,

Tlf: 9837 5085

STRUT VENDSYSSEL

Kontakt – Kræn Hjortlund

Vanggårdsvej 25, Stenum,

9700 Brønderslev,

Tlf. 9883 8008

STRUT ØSTJYLLAND

Kontakt – Karsten Brendstrup Hansen

Sortevej 6, Mundelstrup st.by,

8381 Tilst

Tlf. 8624 1704

karstenbh@webspeed.dk

NORD ALS FLYVEKLUB

Kontakt - Peer Skøtt

Nordborgvej 121,

6430 Nordborg

Tlf. 7445 6453

STRUT FYN

Kontakt – Svend Lykkegaard

Ørbækvej 40,

5863 Ferritslev

Tlf. 6598 1880

STRUT ØERNE

Kontakt – Peter Ege Olsen

Christianssædevej 2A,

430 Maribo

Tlf. 5460 8606

For yderligere info - Se klubbens årbog eller klik ind på www.kzclub.dk

Protektor - H.K.H. Prins Joachim


Port payé

24937 Flensburg 1

ALLEMAGNE

More magazines by this user
Similar magazines