but no old bold pilots! - KZ & Veteranfly Klubben

Åke Kjellgren fra Skå Edeby, Stockholm, sætter årets rallymærke 

på indersiden af lemmen i sin Tiger Moth 

Billeder fra 

KZ Rally 2004 

Har du lyst til at opleve eller genopleve 

et væld af små og store højdepunkter 

fra KZ Rally 2004, må dette lige være 

noget for dig. 

Thorbjørn Sund og Kim Jørgensen har 

i fællesskab lavet en billed-CD med 

flotte billeder i en billeddagbog fra alle 

rallydagene - inkl. spændende air-to-air 

billeder, som kun de færreste har 

mulighed for at opleve. 

CD‘en sælges til 50,- inkl. forsendelse. 

Har du lyst til „lidt“ mere, kan du i stedet 

indbetale 70,-. Så får du en bonusCD 

med highlights fra nogle af sommerens 

andre internationale flybegivenheder - 

bl.a. Flying Legends i Duxford, RIAT i 

Fairford, Flensburg Air Show, Junckers 

Ju-52s besøg i Købnhavn m.m. 

Det valgte beløb overføres til reg. 7730 

konto 4521451 - samtidig med, at du 

sender en e-mail med dit navn og 

adresse til thorbjoern@birdlike.dk 

De herlige billeder på denne side kan 

dog tilskrives Knud Jørgensen, Greve 

Kræn Hjortlunds fine Turbulent bedømmes til konkurrencen 

Melissa Saggers ved sin sjældne Percival Prentice 

Jørn Møller pakker teltet ved sin nybyggede RV8 

John Skat-Riise ved sin svært bevæbnede “Vera” - Biggin Hill teamet overflyver

TAK 

Under denne overskrift vil jeg gerne indlede mit virke som formand for denne fantastisk spændende 

organisation! 

Hvorfor lige den overskrift? - jo, det er ganske simpelt: Vi skylder såmænd alle hinanden tak for vort virke 

i sagens tjeneste. Der er en fantastisk masse mennesker, som på hver sin måde alt efter lyst, evne og 

behov yder sit for veteran-, hjemmebygger- og experimentalflyenes fremgang og bevarelse. 

Min bedre halvdel, Bianca, og jeg drog for nylig til Sjælland for at holde ferie dér. Stor var glæden ved at 

møde så mange mennesker, der med entusiasme kaster sig over flyvningen på den ene eller anden 

måde! Rent faktisk var vi så overvældede af disse mange steder og mennesker, at vi ikke nåede at 

besøge jer alle, men det må der jo så rådes bod på ved en senere lejlighed. TAK til alle, vi mødte, og som 

så åbenlyst tilkendegav deres entusiasme og glæde ved flyvningens mangfoldighed. 

Det siges jo ofte, at flyvningen er død! - Det passer ikke, det lugter bare sådan... Vi er nu nede at bunde, 

men efter min bedste overbevisning er vi på vej op igen! Derfor er det vigtigt, at vi alle giver hinanden 

støtte og hjælp og forsøger at løse misforståelser og strid gennem dialog og ikke ved at kaste med 

mudder! 

Ikke at forstå sådan, at kritik ikke er tilladt - tværtimod. Der har siden min tiltræden været nogle mennesker, 

som har udtrykt, at dette og hint kunne gøres bedre på en eller anden måde. Det resulterer ofte i, at jeg 

peger på vedkommende og spørger: Er du rar at tage hånd om det? 

Hvad kan man så opnå ved det? - Ganske enkelt er det jo et menneske, der har udvist interesse for 

sagen, der nu skal til at arbejde med emnet. Dermed er ansvaret for den endelige beslutning ikke taget 

fra bestyrelsen, da det i det store hele jo er os, der er valgt af medlemerne til at køre denne klub på det 

overordnede plan. Men det er af stor vigtighed, at DU i det daglige også føler, at du får noget igen for det 

arbejde, du lægger i sagen. 

Kom ud af busken - vi kan sagtens bruge dig til et eller andet! 

Vort KZ-rally var ganske velbesøgt. Nu skal jeg så til, blandt meget andet, at få stablet det næste på 

benene, og her kommer DU igen ind i billedet! Nogle har bedt om fornyelse, og derfor skal jeg bede DIG 

om at komme med forslag og kritik m.h.t. form og indhold af rallyet, så vi kan blive ved med at bevare vort 

’flagskib’ som det fyrskib, det er og bør være. En af de ting, jeg kunne tænke mig, er en mere typespecifik 

invitation til ejere af en bestemt type - eller tre - og giver dem lejlighed til at møde talstærkt op; 

alle er selvsagt fortsat velkomne, men en mere type-specifik opstilling giver os lejlighed til at præsentere 

netop de maskiner mere grundigt på det givne tidspunkt. Andre tiltag skal selvfølgelig også følges op. 

Her tænkes ikke mindst på tiltag som Chip-Chaps, der jo gennem træning forsøger at fremvise deres 

kunnen udi formationsflyvning. Jeg forsøger stadig at overtale en anden gruppe i en ganske anden type 

maskiner til også at danne et hold - om det lykkes, vil tiden vise. 

Der har været afholdt et møde i Roskilde med det formål at danne et Nationalt Flyvehistorisk 

Repræsentantskab. Jeg sendte en repræsentant udenfor bestyrelsen derover, da der ikke var nogen fra 

bestyrelsen, der kunne deltage på dagen. En direkte følge af initiativet blev, at der nedsattes en 

arbejdsgruppe, der skal udarbejde et sæt vedtægter, som kan vedtages af alle med relation til flyvehistorien 

i Danmark! Et referat fra mødet kan findes på KDA’s hjemmeside for dem, der er tilsluttet det altfavnende 

internet. I forbindelse med dette initiativ har bestyrelsen for KZ & Veteranfly Klubben givet mig bemyndigelse 

til at lave en liste over flyvehistoriske emner i det ganske land, inclusive Grønland og Færøerne. Denne 

liste er tænkt som kun det - en liste. Der vil således ikke blive lavet nogen form for prioritering på listen, 

men ved at opsummere alt, der har relation til Dansk Flyvnings Historie, vil det måske være muligt at 

henlede folks opmærksomhed på dette og hint. F.eks er der ikke mange, der ved, at en af Danmarks 

ældste hangarer ligger i Viborg by! Igen har jeg brug for DIG - send mig de emner, du lige kan komme i 

tanke om. Intet er for stort eller for småt. 

Der er sikkert mange flere emner, jeg kunne og burde tage 

med i denne min første officielle skrivelse til dig, men det 

var nu, hvad jeg valgte at tage med i denne ombæring. 

Husk nu at give lyd fra dig - vi kan bruge alt og alle i den 

fortsatte udvikling indenfor vores spændende hobby. 

Erik Gjørup Kristensen / GØP 

formand, KZ & Veteranfly Klubben

I år havde vi for første gang fornøjelsen af at få besøg af KZ 

& Veteranfly Klubbens protektor, HKH Prins Joachim, ved 

det 37. Internationale KZ Rally på Stauning Lufthavn. 

Prinsen blev hentet standsmæssigt af den tidligere instruktør 

på Aunø, Wagn Langebek (BEK), i et fly magen til det, hans 

far, HKH Prins Henrik, var blevet checket ud på - en DHC1 

Mk22 Chipmunk, her med registreringen OY-FLV. 

Flyveturen fra Allerød til Stauning havde taget 2 timer, og 

prinsen sagde ved ankomsten, at han havde nydt hvert minut 

af turen. Wagn Langebek kunne supplerende fortælle, at 

prinsen havde haft rigtig god aeronautisk fornemmelse for 

flyvningen i de perioder, hvor han havde overtaget styring 

og navigation. 

Kort efter prinsens ankomst kunne vi starte vort ”air-display” 

med kanonsalut og et flot indledende ”low pass” af Dansk 

Veteranflysamlings restaurerede Harvard IIB. 

Derefter gik det slag i slag med hele KZ-flåden, Fouga 

Magister, en præsentation af veteran- og hjemmebyggede 

fly, et massivt fremmøde fra Flyvevåbnet med Baby Blue T- 

17 formation, helikopterne Sikorsky S61, Fennec og H500 

med flot afsluttende F-16 solodisplay. 

Det årlige internationale KZ Rally på Stauning Lufthavn er 

gennem tiden blevet kendt over hele Europa, og der var i år 

knap 200 fly fra nær og fjern. Prinsen fik lejlighed til en 

nærmere besigtigelse af størstedelen af disse fly, der var 

linet op foran publikumsområdet. 

Næste punkt på programmet var en køretur til Dansk 

Veteranflysamling på Stauning Lufthavn i en flot restaureret 

Rolls Royce Silver Cloud fra 1958. Den nuværende ejer af 

denne flotte ekvipage er Niels Jørgen Kanneworf fra 

Ringkøbing, som bl.a. kunne fortælle, at første ejer af 

køretøjet havde været den engelske skuespiller George 

Formby (bl.a. kendt fra filmen ”Det ligger i luften / It‘s in the 

air”). 

Formanden for Dansk Veteranflysamling, Karsten Knudsen, 

fremviste og forklarede om den enestående samling af fly, 

hvor en lang række af disse tillige er i flyvedygtig stand - 

herunder alle de flytyper, som Viggo Kramme og K.G. 

Zeuthen byggede fra midten af 40’erne frem til omkring 1952. 

Harvard-flyet, der indledte airdisplayet, afsluttede også 

stævnet - her med prinsen i bagsædet på dette legendariske 

træningsfly fra 2. verdenskrig. Arne Moesgaard (MOS) var 

den erfarne pilot på denne flyvning. 

Nu havde Wagn Langebek igen linet Chipmunk’en op på 

forpladsen med henblik på prinsens returflyvning til Allerød 

flyveplads. Prins Joachim gav afslutningsvis udtryk for sin 

store begejstring over det, han havde set og oplevet, og 

han fremhævede i særlig grad den gode stemning, der 

herskede overalt på pladsen med de mange entusiastiske 

mennesker i deres flotte fly. 

tekst - Erik Krogh Rasmussen 

fotos - Thorbjørn Brunander Sund, Kim Toft Jørgensen, Sven 

Hansen & Hans-Jørgen Troelsen

Jan & Rob 

i Cherry 

fra Lelystad 

til KZ Rally 2004 

Egentlig mærkeligt - endelig er flyet helt klart, og vi har de rette 3 

bogstaver i vort PPL. Gennem årene har jeg i „Profilen“ og på vores 

website gjort opmærksom på indbydelsen til KZ Rallyet samt læst 

entusiastiske beretninger - og endelig er vi så vidt, at vi kan foretage 

en længere rejse i vores hjemmebyggede fly. 

Efter at have konfereret med tyske og danske vejr-sites på nettet 

beslutter vi at lette torsdag. Det værste uvejr er allerede trukket 

østover og har efterladt ødelæggende spor i Hamburg. Det vejr 

ville vi ikke ind i. Et nyt aktivt område ligger klar over det sydvestlige 

Holland. Umuligt at forudsige, hvad det vil betyde fredag, så vi tør 

ikke vente.Ruten er udførligt forberedt, udprintet og alle „waypoints“ 

indtastet i GPS‘en. 

Torsdag 10.6. kl.13, take off fra Lelystad med 60 liter Av-gas i tanken. 

Sigten er dårlig det første stykke. Vi kryder grænsen ved Stadskanal 

og melder os ved Bremen Info. Det går fint, og vi får en 

transponderkode og behøver ikke at sige mere. De kalder vel, hvis 

de vil noget. Via Leer-Papenburg til Bremerhafen. Nu kurs mod 

nord, og vi krydser Elbern. Sigten bliver stadig bedre, og skyerne 

højere. Til venstre ser vi kysten. Jabiru-motoren snurrer støt og 

roligt, og med ca. 100 knob går det godt fremad. Ved Tønder 

passerer vi den danske grænse og tager kontakt til Copenhagen 

Info. Damen ved radioen gør sit bedste, men hendes engelsk lyder 

dog specielt dansk. Vi får en ny kode, så vi næsten ikke behøver at 

kommunikere på radioen. Efter Skrydstrup melder vi os til Esbjerg 

for en gennemflyvning af deres kontrolzone. Vi må flyve lige over 

byen, men finder det mere fornuftigt at blive over vand. Vi flyver 

næsten lige over elkraftværket, hvilket de ikke går i panik over ! 

Vi melder over Vesta VOR og må selv finde videre til Stauning. 

Ingen restriktioner. I det fjerne ser vi allerede en stor vindmøllepark, 

som ligger ved pladsen, så det er nemt at navigere. Stauning ligger 

ved en stor indsø - her kalder de det en fjord. Snart ser vi pladsen. 

Stauning AFIS, PH-VIN landings-info, runway 27, vind 280 grader 

15 kts, QNH 1019. Circuit info? No cirquit, skønt - find bare ud af 

det, alt er tilladt. 

Efter at have beset pladsen fra 2000 fod er landingen let. Runway 

27 er lang, ligger ret i vinden og „løber“ en anelse op - ingen problem. 

Efter 3 t. og 2 min. og stadig næsten 20 l i tanken sætter vi hjulene 

i asfalten. Vi er nogen af de første. Vi parkerer Cherry‘en, melder 

os og ser efter noget kaffe. Det lykkes - og noget at spise er heller 

ingen problem. 

Vor danske kontakt er Jørgen Bornæs, som sammen med sin søn, 

Jesper, er ved at bygge en Cherry. De har også valgt en Jabiru 

2200 motor og er altså temmelig nysgerrige efter vores erfaringer. 

Vi bliver inviteret til næste dag at se, hvordan deres projekt skrider 

frem. Jørgen bor i et parcelhus med en stor have. I et skur passer 

Cherryen med vingestumper lige akkurat ind. Men døren er for lille, 

hvorfor den korte side af skuret er aftagelig. Canopyet ligger i stuen 

på brædder. Stuen ligner en flyfabrik, og vingestræberne fra 

centersektionen skal monteres. Dertil skal du bruge mindst 7 meter. 

I haven står et stort partytelt (6 x 9 m). Der skal snart holdes 

belastningsprøve. Det er ikke bare i Holland, at det går således til. 

Også her bliver familien involveret. Meget hjerteligt fortæller fam. 

Bornæs sit eventyr. 

Indtil dette fly-in er faderen viceformand, men så tager han sin afsked 

for helt at hellige sig byggeriet af sin Cherry. Sønnen Jesper er 

flytekniker - arbejdede først ved SAS, men er nu ved NorCopter i 

Stavanger; så han er ikke regelmæssigt hjemme for at bygge med.

Præcis som så ofte ved flyprojekter: 80% klar, ca. 80 % igen ... For 

at holde modet oppe og vise vore erfaringer med en Jabiru 2200 i 

Cherry‘en inviterer vi fredag far og søn på en rundflyvning (én ad 

gangen naturligvis). Tilbudet bliver taknemligt accepteret. Også 

byggehjælperen, teknikeren og testflyveren vil gerne prøve flyet, 

og det er i orden. Efter et par krappe sving og et low pass er manden 

overbevist om dette flys kvaliteter. 

For enhver, der som os ankommer torsdag, er der gratis mad. Også 

Jaap Mesdag benytter denne service. Han ankommer næsten 

samtidig med os, men han var lettet en time tidligere fra Lelystad i 

sin Aeronca. Fredag begynder der at ankomme bekendte. Max 

Brändli med sin faste co-pilot Henri og bror Werner med sønnen 

Roger. Dermed står der 3 Cherry‘er på pladsen. 

Fredag er måltidet igen udmærket og gratis, fordi vi tilhører 

kategorien hjemmebyggere. Et par grise bliver stegt på spid. Dejlig 

svær og magert kød serveret med salat. 

I løbet af fredag er der travlt. Mange forskellige fly lander. En hel 

formation Percival‘er fra Biggin Hill. Der er Austere, Pipere, 

Aeroncaer, Moth‘er, en Harvard og endda en pædagog-professor, 

som for sjov har en Fouga Magister, og med den vækker han nogen 

opsigt ... 

Lørdag morgen kommer Jan van Wijk i sin RV-6. Han var lettet 

tidsnok fra Hilversum til at være i Stauning, før showet starter. 

Pladsen lukker nemlig kl. 13 i forbindelse med showet. Enhver, der 

har lyst, kan melde sig for en demo-flyvning. Næste år måske ... Vi 

skal lige øve os. Det er et flot show med alle mulige indslag. 

Hjemmebyggere, veteraner, helikoptere og til slut en ægte F-16. 

En danske prins er til stede - han er protektor for klubben, skønt 

han ellers er mere til motorløb. 

Efter showet kan vi atter tænke på spisning, hvor der dog denne 

dag skulle betales et beskedent beløb. Men så får vi sandelig også 

noget godt, og da alle er rigtig mætte efter hovedretten, er der endda 

rigeligt med dessert! 

Søndag morgen laves en flyplan, 55 l hældes i tanken, og 

redningsveste tages på. Ved gode vejrbetingelser vil vi flyve et 

stykke langs Vadehavskysten. Meget smukt, særlig ved ebbe og i 

modlys. Tyske Bugt kan vi afskære et stykke. Heading 180. 10 mil 

før Cuxhafen til højre og tælle øer, til vi når Borkum. Videre over 

Drachten, hvor flyvepladsen er lukket! I dag er der circuit for dragefly! 

Det besværer ingen. Det larmer ikke og er godt for miljøet! 

Efter 2 timer og 50 min. lander vi i Lelystad. En fin flyvetur og et 

meget vellykket stævne i Stauning. Bestemt besværet værd. Derfor 

gør vi det igen til næste år. 

tekst - Jan Zier og Rob van der Steenoven 

(oversat af Maggie Ezerman) 

fotos - Jan & Rob, Thorbjørn Brunander Sund

KZ Rally 2004 - Præmier og pokaler 

Bedste fly 1940-45 

1. præmie 

OY-FEY 

DH 82A 

Johan Wiklund 

Bedste 1940-45 fly 

2. præmie 

OY-DHN 

Piper L4H 

Henry Schou 


1. præmie 

OY-DBT 

Saab Safir 

Per Clausen 


2. præmie 

OY-ABL 

KZ VII 

Ole Lindhardt 

Bedste amatørbyggede fly 

Plans built 

OY-CUE 

D-31 Turbulent 

OY-CUE 

Bedste amatørbyggede fly 

Kit built 

LX-DIN 

Lancair Legacy 

Dino Quaresimin 

Lille KZ pokal - 2. præmie 

Mogens V. Pedersen 

OY-DGV 

KZ III 

KZ III / KZ VII 

Mogens L. Jepsen 

OY-DME 

KZ III 

Bedste restaurerede 

Bjørn Esbjörnsson 

SE-AYH 

Miles Gemini 

Distancepokal 

Roger Brändli 

HB-YDX 

670 NM 

Bedste førkrigsfly 

SE-AGE 

DH 87 Hornet Moth 

Kjell Franzen 

Poul Brygger Trofæet 

Hans Lodberg 

Kræns Hjemmebyggerpokal 

Niels & Jens Kristensen 

Ladies Cup 

Valerie Oakins 

A special occasion during the Saturday night festival in Hangar 

4 was the spontaneous celebration of Cobby Moore‘s birthday. 

Melissa had brought - and succesfully hidden - the cake all the 

way from Biggin Hill in a secret room in her Percival Prentice. 

Here is almost the whole gang of our friends from London and 

Paris together in one cheerful picture. 

In a later issue of Oscar 

Yankee we will share some 

pictorial memories from the 

Biggin Hill‘ers latest visit to 

Denmark in a nice fleet of 

vintage Percivals + Auster, 

LongEze and Tri-Kis.

Tak til 

Potteplantegartneriet 

Innoplant af 21.6 A/S 

Rønbækvej 17, Grundfør 

8382 Hinnerup 

for de mange potteplanter, 

som prydede festsalen, baren og cafeteriet under KZ Rallyet 2004 

... og ikke mindst en varm tak til alle de 

frivillige, der fik det praktiske omkring rallyet 

til at fungere ...

www.klm-mra.be 

- museets officielle website 

http://users.skynet.be/BAMRS/maineng.htm 

- restaureringsgruppens website 

Flymuseet i Bruxelles er en afdeling af det kongelige militærmusæum, der har til huse i de imponerende Cinquantenaire-haller, der 

blev bygget i 1880 for at markere Belgiens 50-års jubilæum som selvstændigt kongerige. 25 år senere blev der tilføjet en triumfbue. 

Flysamlingen, der først blev oprettet i 1972, findes i en selvstændig hal, der måler 160 x 60 meter og har en loftshøjde på 40 meter. 

Det er et stort rum, som egner sig fortræffeligt til formålet. Der er ialt ca. 130 fly samt en del motorer og andre dele. Mange af de ældre 

fly er under rekonstruktion. 

Jeg omtalte for nogen tid siden, at jeg til min store glæde have opdaget et danskbygget KZ fly i denne store hal. Resultatet er, at jeg 

nu er blevet anmodet om at sende redaktionen et foto. Den udfordring kan jeg slet ikke lade ligge, så en solrig lørdag i april griber jeg 

mit nye digitale kamera og begiver mig på museum. 

Jeg finder hurtigt frem til den lille KZ-3 maskine, som står opstillet ved siden af en af det belgiske luftvåbens Percival Pembroke, der 

moderligt rækker venstre vinge ud over den lille dansker. Der er ikke noget skilt, der giver oplysninger om KZ’eren, blot en fotokopi af 

et artikel fra et tidsskrift, som er så småt, at publikum umuligt kan læse det. Det var måske en idé at sende museet de fornødne 

oplysninger og opfordre dem dernede til at lave et skilt. 

Det er altid en fornøjelse at vandre rundt i denne hal, hvor der bl. a. findes en DC-3, en Caravelle og et stort antal andre prægtige fly. 

Jeg vil lade billederne fortælle resten af historien. 

Med venlig hilsen Hans Chr. Bogstad, Kortenberg, Belgien 

På flymuseum i 

Bruxelles 

Musée Royal de l’Armée et d’Histoire Militaire

OO-MAA - last update 

af Thorbjørn Brunander Sund 

Under billedresearchen til denne artikel blev jeg opmærksom på en hjemmeside for Brussels Air Museum Restoration Society (BAMRS) 

- den organisation, som restaurerer flyene i Bruxelles. Adressen står på modstående side, og jeg kan varmt anbefale Jer at ofre lidt tid på 

denne engelsk/fransk-sprogede hjemmeside med mange spændende billeder. En hurtig henvendelse til deres webmaster, Nicolas 

Godfurnon, gav omgående et positivt resultat. Nicolas var særdeles interesseret i at hjælpe og scannede fra dag til dag en stribe fotos af 

KZ III‘erens restaurering 

Samtidig kunne han fortælle den rystende historie om, at det spændende fly med nød og næppe havde undergået den sikre død i et 

museumsmagasin takket være hans hurtige indgriben. En museumsansat havde (fejl)skønnet, at en KZ III‘er ikke var værd at have i 

udstillingen og derfor skulle deponeres på et ydmygt sted - ude af øje, ude af sind. Nicolas protesterede voldsomt og fik lov til at beholde 

sin III‘er i samlingen. 

Så kan man jo begynde at bekymre sig om, hvor mange steder rundt om i verden sådanne små tankeløse „forbrydelser“ mod vigtige 

aeronautiske objekter finder sted. For eksempel er jeg ganske bestyrtet, når jeg læser om de tusindvis af krigsfly fra 2. verdenskrig, som 

i blind trang til opgør med fjenden blev destrueret. I dag ofrer man så millioner på at holde de ganske få tilbageværende eksemplarer i 

luften eller tilsvarende formuer på at bygge replikaer - mens adskillige typer slet ikke er til rådighed mere. Den slags er jo tragisk ... 

På næste side følger de billeder, som Nicolas sendte mig. Om restaureringsprocessen skriver han: 

I 1998 blev restaureringsgruppen bedt om at hente flyet frem fra lageret og bringe det i udstillingsværdig stand. De forskellige dele var i 

nogenlunde stand, men følgende reparationer var tiltrængte - 

- Udretning af buler på cowlingen 

- Udbedring af de talrige huller i lærredet 

- Reparation af trækonstruktionen i vinger og rorflader 

- Forebyggende korrosionsbehandling af vingestivere, cockpittets rørkonstruktion m.m. 

- Erstatning af en ødelagt forrude og manglende udstødningsrør 

- Forberedelse til total nymaling, hvorunder flere spor af den oprindelige registrering blev fundet 

- Samling af alle flydele - inklusive montering af en erstatningspropel, som lå på lager.

1950 

Billeddokumentation for den belgiske KZ III OO-MAA‘s 

restaurering (produceret 1946) 

- venligst udlånt af (c) Nicolas Godfurnon, Brussels Air Museum 

Restoration Society (BAMRS)

Onsdag aften d.11. august 2004 blev der fløjet en noget 

udsædvanlig formation over Randers midtby som et indslag i byens 

festuge – den franske mikrolet-pilot Christian Moullec omgivet af 

en flok gæs. 

Det er menneskets århundredgamle drøm at flyve med fuglene, 

som Moullec har gjort til virkelighed. Men for den franske pilot var 

udgangspunktet ikke kun drømmen om at flyve med fuglene. Han 

er medlem af den franske forening til beskyttelse af trækfugle, 

som i visse egne af Europa er truet af jagt og ændringer i miljøet. 

Derfor forsøger Christian Moullec at redde nogle af de mest truede 

trækfugle, og besøget i Randers var således et led i kampagnen 

for at vække større opmærksomhed om disse trækfugle. 

Mange gæs tilbringer sommeren i Lapland og overvintrer i det 

sydlige Europa, og de vender altid tilbage til samme sted. Men det 

er muligt at få flokke af vilde gæs til at følge med det lille fly over 

store strækninger til mere egnede steder, ligesom der gøres forsøg 

med ‚lære‘ opdrættede gæs af truede arter at benytte de mere 

egnede steder til overvintring i bl.a. Holland. Den første lange tur 

over 600 kilometer med 12 langhalsede gæs foregik i 1996, og 

siden er det blevet til en række flyvninger. 

For at få de vilde fugle til at følge med er det dog nødvendigt at 

benytte tamme fugle til at flyve foran sammen med det mikrolette 

fly. Christian Moullec medbringer således normalt 10-16 tamme 

gæs og 4 svaner. Før en flyvning venter de tålmodigt ved flyet, og 

når piloten giver gas, går fuglene i luften samtidigt med flyet og 

følger tæt under hele flyvningen. 

Jeg mødte Christian i Duxford sidste år, hvor jeg var ovre med 

Wright Flyer One. Jeg fik Sparekassen Kronjylland til velvilligt at 

sponsorere den 1970 km. lange transport af fly og fugle fra Frankrig. 

Moullec ankom allerede om søndagen med sine 10 gæs og 

startede straks træningen. De følgende 3 dage fløj han 3 gange - 

hver dag første gang kl. 6 om morgenen. Vi have lidt problemer 

med to af gæssene - den ene havde fået krampe efter den 1970 

km. lange tur herop; den anden lod sig gang på gang friste af det 

gode grønne græs på Randers Flyveplads og landede efter få 

minutters flyvning. 

Onsdag morgen havde vi styr på 9 gæs og planlagde den store 

tur øst om Randers by ned til Gudenåen, vest på langs åen op til 

Randers Regnskov, og samme vej tilbage, i alt ca. 20 km. 

Der blev gennemført to flyvninger kl. 17 og 19. Ind imellem lavede 

Thomas Damm sit utroligt flotte 7 min. Display i sin Piper L-4. Alt 

forløb godt, og alle 9 gæs vendte sikkert tilbage. 

En rigtig god aften på Randers Flyveplads med ca. 2500 gæster 

og ca. 20.000. forbløffede mennesker over Randers midtby.

En historie om flyforsikring. 

Af Bent Esbensen 

Som flyejer er det et nødvendigt onde at have en forsikring 

på flyet. 

Ansvarsforsikringen er – rimeligt nok – obligatorisk, hvorimod 

kaskoforsikringen er valgfri. Mon ikke de fleste af os anser 

vore fly for så store investeringer, at vi vælger at have en 

kaskoforsikring? Jeg gør det selv og har gjort det siden 1986, 

hvor jeg købte mit første fly. 

På anbefaling fra flere piloter, tegnede jeg forsikring hos 

Hafnia. Det var dengang, Peter Fabricius var ansvarlig for 

flyforsikringerne. God service, man kunne tale med en 

kontaktmand, som selv fløj, og som vidste lige netop, hvad 

det drejede sig om. Senere købte Codan, som bekendt, Hafnia, 

og det blev nu Ole Brandt, man kunne tale med. Behagelig 

mand, Ole. Selv pilot. Forstand på både fly og forsikring. 

Desværre gik Ole på pension, og så begyndte skråplanet. 

Det skal lige siges, at siden 1986 har jeg – heldigvis – ikke 

haft brug for min forsikring, så man kan vel sige, at jeg har 

været en god forretning for forsikringsselskabet, uanset 

præmiens størrelse. Det kan nu ikke være 

forsikringsselskabets opfattelse, idet jeg, før forsikringens 

hovedforfaldsdato i maj 2003 modtog brev om, at præmien 

ville stige med 23,7%……!! Jeg undersøgte naturligvis mulige 

alternativer og fandt da også ét, men prisforskellen var så 

lille, at jeg ikke fandt det umagen værd at skifte selskab. Codan 

fik selvfølgelig det gule kort, så man kan sige, at jeg havde 

gjort opmærksom på min misfornøjelse med den voldsomme 

præmiestigning. 

Stor var min forbløffelse, da jeg modtog et brev fra Codan 

kort før hovedforfald i år, med den besked, at præmien ville 

stige med 15,7% og at selvrisikoen ville blive fordoblet. Jeg 

spurgte selskabet, om de virkelig ville af med en kunde med 

18 års skadefri flyvning? Codan gav udtryk for, at det var de 

ligeglade med, så derfor fandt jeg alternativet fra sidste år 

frem og ringede til forsikringsmægler Torben Lund Simonsen 

i Roskilde (tlf. nr. 7020 1927). Behagelig mand. Selv pilot. 

Flyver endda halehjul, så han ved, hvad det drejer sig om. 

Efter en kort snak tog Torben action på sagen, som endte 

med, at jeg fik en ny forsikring med lavere selvrisiko, bedre 

dækning på nogle områder og en besparelse på kr. 3,000,om 

året. 

Gak du hen og gør ligeså! 

Young Eagles fortsætter ... 

... men EAA har medelt, at fra 1. maj i år skal alle piloter, som 

deltager i programmet, være medlem af EAA. Det betyder, at det 

ikke mere er nok at ”kun” være medlem af KZ & V. 

Egentlig har kravet om direkte medlemskab hele tiden været EAA’s 

holdning, men KZ & V havde forhandlet sig til en lidt lempeligere 

administration af programmet hvad angår danske Young Eagles 

flyvninger. Nu, hvor EAA har nået målet med 1 million Young Eagles, 

har de besluttet at gå tilbage tilbage til den oprindelige 

administration af programmet og dermed specifikt krav om 

medlemskab af EAA. 

Da kun en mindre del af de hidtil deltagende danske piloter er 

medlem af EAA, og da KZ & V finder, at programmet er et væsentligt 

element i bestræbelserne for at skabe interesse for 

almenflyvningen, samt at rekruttere nye piloter hertil, vil bestyrelsen 

derfor tage spørgsmålet op igen med EAA, alternativt overveje at 

etablere en national ordning, enten alene, men helst i samarbejde 

med andre luftrumsbrugere. 

Hvis nogle af jer har lyst til at være med i et sådant arbejde, hører 

vi meget gerne fra jer. Ring til Lisbeth Seemann eller Erik Gjørup 

Kristensen, telefonnumre og e-mail adresser i bladets 

personoversigt. 

Nye Young Eagles 

Demir Volkan, Taastrup, 8 år 

Sundos Taher Al Naqqash, Taastrup, 8 år 

Sara Beciri, Taastrup, 8 år 

Kurtesi Qenal, Taastrup, 8 år 

Meriya Khongkhaluang, Taastrup, 9 år 

Kiran Kausar, Taastrup, 8 år 

Mustafa Harg Ozan, Taastrup, 8 år 

Emil Atik, Taastrup, 8 år 

Benjamin Søncksen, Taatrup, 16 år 

Kenneth Klausen, Hedehusene, 16 år 

Casper Ovesen, Taastrup, 16 år 

Max von der Ahe, Taastrup, 16 år 

Patrick Nymark Hansen, Taastrup, 15 år 

Camilla Thinggaard, Taastrup, 15 år 

Benjamin Hoffmann Høyer, Taastrup, 16 år

foto - EAA 

Nyt Sport-Pilot regulativ i USA 

af Knud Jørgensen 

FAA (Federal Aviation Agency) og EAA har meddelt, at det nye 

Sport-Pilot regulativ træder i kraft pr. 1. september i år. FAA 

administrator Marion Blakey udtaler: „Når det nye regulativ træder 

i kraft den 1. sept., vil døren blive åbnet for flere fly-entusiaster. At 

få vinger bliver med et pennestrøg betydeligt billigere – og i tillæg 

bliver Let-Sport flyvning endnu mere sikker“. 

Med disse nye regler har FAA skabt to nye typer af 

luftdygtighedsbeviser – et specielt til „Let-Sport“ fly til personlig 

brug, træning, udlejning og slæbeflyvning, samt et andet, specielt 

til „Experimental Let-Sport“ fly, kun til personlig brug. 

Regulativerne omfatter også krav til vedligeholdelse, inspektion, 

pilottræning og certificering. FAA forventer, at tusinder af piloter, 

som ellers har opgivet flyvning på grund af høje omkostninger, vil 

komme tilbage, og dertil en masse nye folk, som vil begynde at 

flyve. Man forventer også, at de nye sikkerhedsbestemmelser vil 

bevirke, at dette segment af flyvning vil få bedre og billigere 

forsikringer, finansiering samt nemmere adgang til brug af 

flyvepladser. 

Ny formand for 

Rådet for Større Flyvesikkerhed 

af Anders Jakobsen 

Civilingeniør Claus Bak Petersen (42) blev den 19. april 2004 valgt 

som ny formand for Rådet for Større Flyvesikkerhed, der dækker 

området General Aviation, GA (almenflyvning). Det skete på den 

ordinære generalforsamling, der blev holdt i Rådets lokaler ved 

Roskilde Lufthavn. 

Claus Bak Petersen afløser Kai 

Frederiksen på formandsposten. 

Kai Frederiksen har været Rådets 

formand i 10 år, og han har været 

medlem af Rådet i 20 år. 

Den nye formand, Claus Bak 

Petersen, er desuden på fjerde år 

formand for den danske afdeling 

af pilot- og fly-ejerorganisationen 

AOPA. Han begyndte som 

svæveflyver i 1976, tog certifikat 

som motorflyver midt i 80’erne og 

et par år efter tog han det såkaldte 

Instrumentbevis. 

Civilt er Claus Bak Petersen direktør i TechnoData A/S. 

Læs mere om organisationen på dens hjemmeside: 

http://www.flightsafetycouncil.dk/ 

hvor du også får en samlet oversigt over FLYSIKPILOT-projektet. 

There are old pilots and bold pilots 

– but no old bold pilots! 

Det gamle ordsprog har eviggyldig værdi: 

Dumdristighed belønnes sjældent eller aldrig med et langt liv. 

Tordenskyer, turbulens, wind shear, dårlig sigt, lavt skydække, favorable forhold for is i karburator 

eller udenpå flyet – alt sammen ting, som burde få de røde advarselslamper til at blinke, når du som GA 

pilot planlægger din flyvning. 

Lyt til andres gode råd, læs artiklerne i OY-SIK, og er du i tvivl, om en påtænkt flyvning bør gennemføres 

under marginale forhold, så gør du klogt i at vente, til forholdene er bedret. 

Du kommer senere frem, men det er da at foretrække fremfor at blive kørt de sidste kilometer i en af de 

her sorte biler med store ruder i „varekassen“. 

Dine klubkammerater vil gerne have dig med ind i 2005 og 2006 og 2007 ... 

Happy Landings ! / Knud Jørgensen

Sommertur til Nordkapp 

tekst & fotos - Pia og Ole Lindhardt / Jes Franzen Kik mod Lofoten 

Ideen 

Yrsa og Jes fik en snak om Jes’ tur til Nordkapp i Rallyen for nogle 

år siden. Det blev på underfundig vis til en vanvittig idé om at tage 

af sted igen og måske være nogle stykker. En annonce her i bladet 

gav svar fra flere, som var interesseret. Da det ikke var en klubtur, 

men bare nogle som havde en ide om at følges ad, var det jo ret 

enkelt. 

Planlægningen 

Der blev snakket lidt på telefon, og i marts gjorde vi et fællesindkøb 

af 3 VFR kort til Norge og 7 til Sverige. Vi lavede en mailingliste, 

hvor vi kunne meddele hinanden, hvad vi syntes om dette og hint. 

Allerede her havde vi på fornemmelsen, at det var en betænkelig 

affære med de nordmænd. De norske kort, som dækker 1/3 af 

Norge med nogen overlapning, måler 1x1½ meter. Få lige plads til 

at folde det ud i en KZ VII ! 

Vi vidste også, at vejret havde det med at gøre ens beslutninger 

og forventninger til skamme, så nogen fast dato og plan for, hvilken 

rute vi skulle følge, blev skubbet til kort før start fra hver enkelt 

plads. 

Da vi kom hjem havde Yrsa og Jes besluttet, at Pia og jeg skulle 

skrive en turrapport. Derfor må I leve med, at det er mest, som vi 

oplevede det. 

Afgang 

KZ VII’eren kan ikke starte fra vores 210m med telt, trusser, sokker, 

soveposer og (glemt) madpakke m.v. Derfor til EKHE og fylde disse 

sager og Pia på, inden det gik til Höganäs ESMH for yderlige 

påfyldning af billig svensk skubbevand. Han, der skulle hjælpe os 

med tankningen, skulle bare lige have slugt sine ”bullar og 

morgenkaffe”, inden han kørte hjemmefra. Vi kom en time bagefter 

helt fra start men havde så til gengæld fået vejret løftet til 600’. 

Undervejs op langs svenskekysten pyntede det så meget på vejret, 

at vi havde stabilt solskin fra Göteborg, hvilket vi jo ikke var vant 

til. Indflyvningen til Kjeller ENKJ var smuk og jo lidt forsinket. Stilen 

var lagt fra starten med kommentarerne til vores sene ankomst. Vi 

kan sige, at tonen på turen var hård men ubarmhjertig. 

Nordmændene var mødt op på deres ”koselige” og uhøjtidelige 

måde. De var vist lidt kede af, at vi ikke tog imod deres tilbud om at 

blive til dagen efter. Jeg tror faktisk, det var oprigtigt ment, men vi 

var altså på vej til Nordkapp, og Anne Håkensen havde sendt en 

mail om, at der var LANGT derop. Det skal man ikke sidde 

overhørig, når det kommer fra en indfødt; så efter at have fået 

brændstof og gode ønsker, gik turen uden om Gardermoen CTR, 

forbi Hammer over et smukt landskab med fjeldtoppe i ca. 4500’ 

nordpå. 

Øjvind Andresen og andre havde anbefalet en rute, hvor vi med 

100 km sigt kunne se ned over Gudbrandsdalen til højre, og 

Østerdalen til venstre. Et par byger, man kunne flyve uden om, 

blev det også til. Røros ENRO lå fint på vores rute op langs 

vestkysten, og ikke så ringe, hvis det blev gennem Sverige. 

Her havde vi fint vejr, slog telte op på pladsen og spadserede ind 

til byen i sandaler og sommertøj. En kraftig byge prøvede at få os 

til at vælge den nærmeste restaurant, men vi fortsatte hen til en 

”Italiener”, som hurtigt fik rykket rundt på møblementet og fik en 

gruppe våde flyvere sat ved et langt bord. God mad og hyggesnak. 

Vi registrerede slet ikke, hvad de andre gæster syntes om det. 

Næste morgen var planen, at vi skulle videre, og vejret så da meget 

godt ud. Vi (piloterne) gik lige i tårnet for ”at få vejret”. Det gav 

anledning til megen snak om, hvad vi lige kunne tro på fra 

vejrmanden, og hvad vores (mest Jes, der jo havde været deroppe 

før) mening var om de lokale forhold og meteorologernes fejlskøn. 

Sluttelig besluttede vi at vente til bagefter. 

Nu så vi, at nogle havde pakket teltene sammen og stuvet flyene. 

Jan havde endda tømt den luft ud af luftmadrassen, som han havde 

brugt ½ time på at fylde i dagen før. Birthe havde pakket ALT, lige 

klar til Rallyen. Da Jes så det, vurderede han vejret en gang til, 

men besluttede sig dog til, at hjælpe med at få teltet sat op igen. 

En tur gik til de lokale kobberminer, hvor Dorthea straks spottede, 

at man kunne få kaffe og vafler efter turen ”down under”. 

Nogle powershoppede, mens andre tog tilbage til teltene og spiste 

det medbragte. Vi, der havde glemt, sugede på labben. 

Næste morgen havde nattens regn fået vædet tøjhusene, og vi 

var motiveret for departure. Flyvevejret var bedre, og skulle det 

drille, kunne man altid følge en dal ud til kysten ved Trondheim.

Ronnie og Viggo med følge tog direkte til Bodø. Vi andre blev enige 

om at mødes på Brønnøya ENBN hvor vi kunne få frokost, og 

fylde benzin på K-spjætteren. 

Som sædvanlig var Pia og jeg de sidste – troede vi, men det viste 

sig at Karsten og Ilse samt Jes og Birthe ikke var der. Efter ca. en 

time kom først Rallyen. Og derefter stod vi og så på Karsten, der 

kom og skulle ind igennem lidt turbulens, vi alle havde haft på kort 

finale. 

Landing i vandet 

Pia sagde: ”Hvor blev de af”, og inden vi havde fattet, hvad der var 

sket, kørte redningskøretøjerne ned ad banen. En Widerøe Dash8, 

som med motorerne i gang, ventede på at komme af sted, fløj ud 

over området, og meldte over radioen, at der sad to på stranden, 

og næste gang de svingede rundt, at ”Nu springer de på bakken”. 

Vi åndede alle lettet op, og da vi havde svaret politi og 

havarikommission på det, vi vidste, kunne vi komme videre. 

Nogle fløj videre til Bodø for at møde de andre, og et par fly fløj til 

Stokka ENST på Sandnesøen for at besøge Ilse og Karsten. De 

havde det godt, men var uden tøj og penge. Karsten kunne godt 

se, at det var en upraktisk, omend hurtig, måde at „vaske flyver“ 

på. Han ville nok have valgt en anden måde, hvis han havde haft 

muligheden. Med den viden, jeg har i dag, skal det siges højt, at 

Karsten øjensynligt har truffet alle de rigtige beslutninger og tilmed 

kan kaldes en HELT for sin indsats efter landingen. 

Bodø ENBO er en af de store flyvepladser i Norge. Både militær 

og civil med en kæmpe apron. De deltagere, som tog hertil, satte 

sig på apron ved siden af flyene og fouragerede af det medbragte, 

som stadig var ret velassorteret. 

Yrsa, som jo har en del karisma, fik straks, da de hørte om 

landingen i vandet, kontakt med de lokale redningsfolk og blev 

foruden en rundvisning på Norges centrale redningsstation 

orienteret bedre om det passerede end nogen andre. 

Campingplads 

Bodøsjøens camping er blandt de smukkest beliggende pladser, 

man kan finde i indflyvningszonen til en storlufthavn. 

Det har visse fordele for dem, som er nyforelskede og bevidst om, 

at det er ”lydt” at ligge i telt. Man venter blot på, at en F16 ligger på 

medvind, så har man 45 sek ... 

Man har desuden delt pladsen op, således at campingvogne og 

autocampere med god frihøjde er placeret på de højest beliggende 

områder, og et område i en sumpet lavning bruges til fattiglemmer 

med telt. 

Svartisen med en af sine gletchere 

Til gengæld kostede det kun ca. 180 kr. for en taxa fra lufthavnen, 

og da vi ankom ved midnatstid, havde Ronnie været projekt 

manager for et udsøgt måltid varm mad. Vi slog telte op og fik 

fortalt hinanden en del om dagens oplevelser. Solen stod højt på 

himlen, da vi gik i seng efter et tiltrængt bad kl. 01:30. 

Vi lod håndklæderne ligge og tørre på teltet, men da vi stod op var 

de væk. Jan eller Ronnie havde venligt bragt dem i tørvejr i deres 

12 personers Wigwam, som igen det næste par dage blev rammen 

om det mest tørre sted i vores verden. Det øste ned i 2 dage. 

Eva Kåås var vores alle sammens maskot. Hun gik frisk og frejdig 

flere km. i pjask regnvejr for at hente sandwichbrød og ”knækkebrø” 

i en medbragt bærepose fra Nærkøb i Nærum. Det eneste, der var 

tørt, var brødet. 

Vores sko var mugne, sokkerne var våde, der stod vand op over 

skoene, hvor vi trådte, men humøret var på toppen. 

Vi fik set Norges meget fine flymuseum, som ikke havde været det 

samme uden Dortheas sans for kaffe og søde sager. 

Ronnie og Jan havde fået vand nok og bestemte sig, efter en tur 

på bar og bowling, for at flyve videre – nok hjemad, da de skulle 

være hjemme mandag.

Vi tog ud til Saltstrømmen, som er verdens kraftigste havstrøm 

med hastigheder på op til 20 kts. Igen reddede Dortheas ufejlbare 

næse os fra en dag uden kager. 

Vi så lidt på byen, og om eftermiddagen besluttede vi os for at 

udspørge en meteorolog. Han sagde, at der nok ville blive et vindue 

på et par timer omkring kl. 24 – 02. 

Pakke ned – ud i lufthavnen – tanke – ind at få kaffe og checke vejr 

- vente i afgangshallen. Her mødte vi Ronnie og Jan igen. Dårligt 

vejr sydpå ! Vores „hul” nordpå lod vente på sig – lavtrykket lå stille 

– vente …endnu en flink lufthavnsvagt kom med kaffe og kopper (i 

Bodø er disse folk helt fantastiske). 

Vi åbnede for en radiator og satte vores sko og sokker til tørre. Da 

vi vågnede kl. 05, sagde Viggo, at de var blevet tørre. ”Har du 

mærket på dem” spurgte jeg, - ”Næ, men de er holdt op med at 

lugte” 

Ud ad meteorologens vindue så vi Ronnie tage Piper’en i luften, 

og vi fik et vejr vi kunne bruge. Efter morgenkaffen i cafeteriet gik 

det nordpå langs med kysten i 1500’. Det var en spændende og 

smuk oplevelse at se fjeldene stikke op i skyerne ved siden af os. 

Vi nåede Tromsø ENTC ved 10-tiden, og nogle af os tog en bytur, 

mens andre tog videre til Honningsvåg. 

Rejer og jordbær på havnen, gademusikanter, en botanisk have, 

sol og sommer gav en dejlig oplevelse af Nordens Paris, som bærer 

sit navn med rette. 

En opringning til Hammarfest ENHF om, hvorvidt de havde 100 

LL, var positiv, og da der ikke er den slags fluidum på Nordkappøen, 

måtte vi være fyldt op, inden vi tog dertil. 

VII’eren var som sædvanlig rosinen i pølseenden. Vi var heldigere 

end Jes, som lå på medvind, da han fik besked om at de alligevel 

ikke havde fuel. De andre kunne bare fortsætte med deres store 

tanke, men vi måtte jo tænke os om. 

Lakselv ENNA var et godt bud, men med 72 timers PPR måtte 

Hammarfest folkene skaffe os tilladelse. Det gav os en fantastisk 

tur indover den norske vildmark nord for trægrænsen. 

Det med benzinen skyldtes, at en lastbil var blevet forsinket en 

dag, og det havde man ikke helt styr på i tårnet. 

Honningsvåg ENHV ligger på Magerøya, hvor også Nordkapp 

plateauet er. Her mødte vi resten af gruppen og til vores store 

overraskelse også Ronnie og Jan igen. Vi måtte ikke bo på 

flyvepladsen, så det blev lige udenfor, mellem vejen og hegnet, 

som sikkert gør større gavn mod rensdyr end tenorister. Vi så i 

hvert fald mange rensdyr lige ved teltene. 

Jes lever bl. a. af at være dykker, og han besluttede til vores store 

morskab at vise os, hvordan en delfin hopper ud af vandet. Kl. 24 

om aftenen smed han tøjet og sprang i det kolde hav. Det var et 

meget kort ophold, som klart demonstrerede det med delfinerne. 

Eva, en ung pige på 78, ville også køles af og fik sig en dukkert. 

Det gik også ret så hurtigt. Hun tørrede vist i løbet af de næste 

timer. 

Jan, der havde været der det meste af dagen, havde taget en del 

billeder af en hval lige ud for, hvor vi lå. Den lå der stadig om 

aftenen, og vi blev enige om, at det var en Narhval. Den var af 

granit og havde godt fat i grundfjeldet. Historien om dette - samt 

en hel del andre oplevelser – lagde grunden til „Nordkappspillet“, 

som sagtens kunne erstatte krusene til næste års Rallye. Opgaven 

er: Find Ronnie.

Vi havde tusindvis af gode forslag til indholdet på de enkelte felter. 

Nogle af dem kan forhåbentlig ses – og høres - på Johannes og 

Elses video til debriefingen. 

Om aftenen tog Ronnie og Jan af sted hjem gennem Sverige. 

Næste formiddag gik det ligesådan for Else, Dorthea og Johannes. 

Turen rundt på øen 

Jes lejede en stor bil, og vi futtede rundt på øen, som består af et 

par fiskerlejer, og om lørdagen kørte en del af holdet ud på 

sightseeing. Her kom de igennem en tunnel, og da de ville igennem 

den næste, kostede det 550 NOK. De besluttede sig for at benytte 

en fortrydelsesplads, men spurgte dog en mand, der gik med en 

frossen fisk i en trillebør: ”Kan det være rigtigt”? ”Ja, det er min 

tunnel. Min bror og jeg har investeret 1 Milliard i den. Hvis ikke I vil 

betale, kan I komme ned i mit sommerhus og få en kop kaffe”! Det 

blev til et besøg hos Niels ”Tunnelejer” og en spændende oplevelse. 

Senere på dagen mødtes vi alle i Nordkapphallens kapel, hvor Pia 

og jeg blev viet af den lokale sognepræst, en rar dansker ved navn 

Mogens Lindhard Petersen. 

Næste dag blev vi enige om at flyve nord om ”Kappen” på vej til 

Hammarfest ENHF, hvor vi havde en høne plukke med den lokale 

tårnugle i anledning den tomme tank. Vi havde advaret på radioen 

om, at de hellere måtte have forsoningskaffe parat. Det havde de, 

og i deres iver efter at gøre det så godt for os, fik de sendt OY-POT 

frem og tilbage mellem tårnets instruktioner og en ”marshaller”, 

som havde andre planer. Vi fik den fineste og rareste oplevelse 

med kaffe, tilbud om budkørsel m.m. 

Videre til Bodø, men for en lille VII’er er der ingen vej uden om en 

optankning på Tromsø ENTC. En 45 ton tankbil kørte mig 300 

meter frem og tilbage for at hente 2 l olie. Vi kom hurtigt af sted 

igen og indhentede de andre igen i Bodø ENBO. Her havde vi nu 

næsten ”hævd” på den lukkede afgangshal og sov herligt. 

Jeg var den sidste til morgenkaffe og bad selvfølgelig om pilotrabat, 

hvilket udløste 50 %. Eva sprang op, samlede nogle bon’er sammen 

og fik - med brug af nogle specielle overtalelsesevner - en lignende 

rabat. Vi måtte igen lave et ekstra hop til Brønnøya ENBN, der 

var bemandet med de samme folk som ved vores sidste ophold. 

De var glade for at høre nyt om Ilse og Karsten og bad os hilse 

dem. De fortalte om deres oplevelse af det hele på en meget 

behagelig måde. Et rigtigt rart besøg på en dejlig flyveplads. 

Røros ENRO blev denne gang brugt til tankning og nogle varme 

farvelknus. Jes og Birthe tog direkte hjem til Djursland, medens 

de 2 sidste fly fortsatte til Kjeller ENKJ. Anders Håkensen var på 

pladsen, og vi blev inviteret til at sove på stuegulvet og grille i 

haven. Vi nød godt af deres gæstfrihed og hyggede os gevaldigt i 

deres selskab. Det er en familie af flyveglade mennesker, som i 

øjeblikket gør et stort arbejde for at bevare Norges ældste 

flyveplads mod byens udvidelse. Vi ønsker dem virkelig held og 

lykke med det. Også skønt med et bad og en rigtig madras. 

Igen store knus, da Yrsa, Eva, Viggo og POT’en stak af til Padborg. 

Pia og jeg gjorde Oslo usikker og nød Anne og Lars herlige og 

afslappende gæstfrihed endnu en gang. 

Halmstad ESMT blev valgt til refueling, fordi vi for første gang på 

turen havde haft en lille modvindskomponent. Vi var blevet stillet 

lidt medvind i udsigt, men det gjorde nu ikke noget. Det var rart at 

tale om turens oplevelser i solskinsvejret på turen 

Hjem 

Efterfølgende har vi tænkt lidt over det, Anne Håkensen sagde: 

”Det er en bedrift i har udført. Det er langt at flyve.” 

16 landinger og 26:20 timer er logbogen blevet udvidet med. Hertil 

kommer næsten 2 uger sammen med nogle dejlige mennesker i 

den smukkeste natur, man kan forestille sig. 

Vi er friske på en langtur igen.

Højt at flyve 

Oplevet af en 19-årig Spitfire-pilot, 

pilot officer John Gillespie Magee Jr. 

under 2. verdenskrig 

Ubeskriveligt har jeg sluppet den sikre kontakt med jorden 

og danset på himlen på frydefuldt forsølvede vinger. 

Mod solen er jeg steget og blevet ét med det tumlende, muntre kor af solsønderdelte skyer 

og har foretaget hundrede ting, du aldrig havde drømt om - 

roteret - fløjet højt - drejet højt i den solbeskinnede stilhed. 

Hængende dér har jeg jagtet den skingrende vind 

og kastet min livlige maskine gennem tårnhøje lufthaller 

Op i det uendelige sanseløse blændende blå hav 

har jeg toppet de vindomsuste højder med let elegance - 

dér, hvor hverken lærken eller selv ørnen nogensinde fløj. 

Heroppe har jeg med tavs ophøjet stemning 

betrådt det grænseoverskridende hellige ydre rum 

og rakt min hånd ud og mærket Guds ansigt ... 

I de mørke dage under ”Battle of Britain” krydsede hundredevis af unge amerikanere grænsen til Canada for at tilslutte sig 

Royal Canadian Air Force. Selvom det var ulovligt, meldte de sig frivilligt for at bekæmpe Hitlers Tyskland - med stiltiende 

accept af den dengang officielt neutrale amerikanske regering. 

John Gillespie Magee Jr. var én af disse amerikanere. Han var født i Shanghai, Kina, i 1922 og var således kun 18 år 

gammel, da han påbegyndte sin flyveuddannelse. Inden året var omme, blev han sendt til England og straks tilkommanderet 

den nyligt etablerede 412 Fighter Squadron, RCAF, som var blevet aktiveret i Digby den 30. juni 1941. Han var omskolet til 

og fløj Supermarine Spitfire. 

Han fløj ”Fighter Sweeps” over Frankrig og luftforsvarsmissioner over England i kampen mod det tyske Luftwaffe og steg 

snart i graderne til Pilot Officer. På det tidspunkt krydsede tyske bombefly regelmæssigt Den Engelske Kanal for at angribe 

britiske byer og fabrikker. Selvom den mest kritiske del af ”Battle of Britain” var overstået, lagde Luftwaffe stadig stort pres 

på den engelske industri og England generelt. 

3. september 1941 fløj Magee en prøveflyvning i 30.000 fod i en nyere udgave af Spitfire V. Mens han i store cirkler steg mod 

sin planlagte højde, blev han pludselig påvirket af inspirationen fra et digt, han havde læst: ”At røre guds ansigt” 

Kort tid efter denne flyvning sendte han et brev til sine forældre. Heri skriver han: ”Jeg medsender et digt, jeg skrev forleden 

dag. Det startede i 30.000 fod og blev gjort færdig lige efter landing”. På bagsiden af brevet nedskrev han så sit digt, ”High 

Flight”. 

3 måneder senere, 11. december 1941 (kun 3 dage efter USA gik ind i krigen) blev Pilot Officer John Gillespie Magee Jr. 

dræbt. Hans Spitfire kolliderede med en Oxford træningsmaskine fra RAF Cranwell. Begge befandt sig i luften over RAF 

Tangmere. Begge fly fløj i skyer, og de så ikke hinanden. 

Han blev kun 19 år. 

tekst & oversættelse - Wagn Langebek / foto (Flying Legends 2004, Duxford) - Thorbjørn Brunander Sund

I det omfang, man måler et lands kvalitet i mængden af luftdygtige 

veteranfly pr. indbygger, vil man se, at New Zealand er et meget 

fint land. Fru Mette og undertegnede satte os for at følge et spor 

af flymuseer gennem hele New Zealand, en måneds tid. Det betød 

ganske vist, at vi var nødt til at bytte dansk decembervejr med 

forår, sol og varme; men hvad søren, man må jo lide for kunsten…. 

I starten af december landede vi – godt møre efter en tur rundt om 

det halve af jorden – i Auckland. Vi var bevæbnede med en liste 

over telefonnumre og adresser på mere end 70 ejere af veteranfly, 

som vi på forhånd havde korresponderet med. De første mødte vi 

dagen efter ankomsten. 

Ardmore 

På Ardmore Airfield, lidt syd for Auckland, har man gang i mange 

ting under en lidt søvnig overflade. Vi havde aftalt at mødes med 

Rob McNair, som arbejder hos Pioneer Air Restorations. Dette 

firma beskæftiger sig med restaurering af ’heavy metal’ i form af 

jagerfly og andet godt gammelt grej. Pioneer har restaureret en 

hel stribe Curtiss P-40 og har gang i et par stykker mere. Rob 

viste os, hvor lidt man kan begynde med og så alligevel få et fly ud 

af det. Aktuelt var de desuden ved at bygge nye vinger til en 

Lockheed Lodestar. De er store, når de står på højkant, indendørs! 

Rob har restaureret sin egen Tiger Moth. Den ser ud som ny og 

har kun fløjet 6-8 timer, siden den blev færdig. Han flyver ikke i 

den selv men har lavet den for at kunne sælge en ’ny’ Tiger. Prisen 

er ca. 1 mio. danske kroner! 

Ardmore er hjemsted for en forening, som kalder sig ’Warbirds of 

New Zealand’. Det er en masse mennesker, som råder over en 

mængde spændende fly. Vi blev lokket til af en Kitty Hawk, som 

lavede taxi-test på rullevejene ved hangarerne. Det viste sig at 

være et medlem, som skulle checkes ud på flyet. Nu har en Kitty 

Hawk jo kun ét sæde, så det foregår ved, at man taxier lidt, snakker 

lidt om det, taxier lidt mere … og så flyver man. Nå ja, manden 

havde da en Hawker Hunter i hangaren, så han var nok vant til at 

flyve hurtigt. 

I en af de andre hangarer fik vi vort første ’kulturchok’. I Danmark 

er vi jo vant til at indtage en næsten andægtig holdning, når vi ser 

én Harvard. I den hangar, vi nu stod i, stod der seks styk på rad og 

række. Desforuden stod der en P-51, en Fouga Magister, en T-28 

Fennec og en Beaver (yes!). 

Da vi havde fået vejret igen, mødtes vi med John Pheasant, som 

havde sat os stævne her. John er pensioneret flymekaniker fra Air 

New Zealand. Han har rodet med Tiger Moth hele sit liv og er 

nærmest et omvandrende leksikon desangående. John tog os med 

hjem til the og derefter med ud til den farm, hvor hans luftdygtige 

Tiger Moth (New Zealands ældste) står. Vi hilste på farmeren, som 

hed Chris og lignede en tynd udgave af Fæhundens ejer. 

Bevæbnet med 20 liter benzin, indkøbt på vejen og medbragt i en 

dunk, indledtes forberedelserne til en flyvetur. Mette og jeg fik hver 

en halv time i Tigeren. Det var selvfølgelig sjovt, især da John 

opfordrede til, at jeg fløj hen over en mennesketom strand i en 

højde af ’adskillige fod’. Samtaleanlægget i Tiger’en var en ’Gosport 

Tube’, d.v.s. en tragt på en gummislange, som man råber ind i. 

Den er så forbundet med modtagerens telefoner i hjelmen. 

Systemet virkede lidt vakkelvornt, men jeg er sikker på, at han 

sagde, at minimumsflyvehøjden var ’adskillige’ fod…. 

Vel hjemme hos John og hans kone Gloria så vi de to Tiger Moth, 

som er under restaurering i John’s kælder, og vi fik en masse 

informationer, som skulle blive os til stor nytte på turen. 

North Shore Airfield 

North Shore Airfield (tidligere – og ikke så fornemt – kendt som 

Dairy Flats) ligger lidt nord for Auckland og er hjemsted for en stor 

flyveskole og en håndfuld flyværksteder. Et af de mere kuriøse af 

slagsen er ’Smith’s Tech-Air NZ’, ejet af Stan og Gilly Smith. 

Domicilet er to store hangarer, som ligner halve olietromler, og 

som er så proppede med gamle fly, motorer, reservedele og små 

hunde, at man skal passe på, hvor man træder! 

Stan tog sig tid til at vise rundt i alle sine gemmer. Det var virkelig 

spændende. Han må have samlet på DeHavilland dele hele sit liv.

Beaver på Ardmore 

Uden for kontoret stod en næsten færdigsamlet Tiger Moth. Det 

særlige ved den var, at den var samlet af nye, ubrugte dele, så 

flyet var helt nyt! Selv morsenøglen og signallampen i cockpittet 

var spritnye. Foruden Tigeren lå begyndelsen til en Miles Gemini 

og et par andre artifakter rundt omkring. Stan havde lige købt en 

Miles Messenger. Den var på vej hjem fra Australien. 

I den anden hangar havde Stan den del af sin flysamling, som 

kunne flyve. Her stod en DH80 Dragon, en Moth Minor, en Percival 

Proctor og fruens Yak 52. I nabohangaren stod Stan’s L-4 Cub og 

et par Austere, som også var hans. Derudover en Dragon Rapide 

og et par Dove. De tilhørte dog ikke Stan, han ’passede’ dem bare. 

Det var da et spændende besøg….Det tog et par timer at få pulsen 

ned under 180! 

Taupo 

Da vi havde rendt rundt og turistet i Roturua et par dage, havde vi 

fået nok af dresserede geysere og lugten af prut fra alle 

svovlpølene, så vi drog videre. I Taupo – som i øvrigt ligger 

fantastisk smukt ved en stor sø – besøgte vi et faldskærms-center, 

som betjente turister. Vi faldt i snak med et par af de ansatte, som 

fortalte, at man i sæsonen lavede 120 tandemspring - om dagen! 

I øvrigt brugte man et New Zealandsk fly til formålet – en såkaldt 

Fletcher, som er en videreudvikling af et halvstort landbrugsfly, 

med en P&W PT-6 i næsen. Den kunne lige snuppe 20 springere 

og stige til 14.000 fod på nul-komma-fem. Fint stykke værktøj! I 

Taupo havde den lokale McDonald’s en DC-3 som blikfang udenfor. 

Den blev brugt som legeplads. Selv om den var pænt malet, så 

den dybt bedrøvet ud over sin vanskæbne. 

Havelock North 

Landbrugsflyvning er i det hele taget en stor industri i New Zealand. 

Landet er mere end ti gange så stort som Danmark, og der bor 

kun 4 mio. mennesker. Til gengæld har man så ca. 50 mio. får, 

som græsser på de sparsomme græsgange i bjergene. For at få 

græsset til at gro tilstrækkeligt, er man nødt til at give det en 

ordentlig omgang superfosfat en gang imellem, og da man jo ikke 

kan køre på græsgange, som står næsten lodret, må man bruge 

fly. 

Vi havde fået en del værdifuld information fra en landbrugsflyver, 

som hedder Jim Frogley, og som bor i Havelock North ved Napier. 

Jim er 3. generation i eget firma og har sin airstrip lige uden for 

hoveddøren. Han betjener sig af to fly – en DeHavilland Beaver 

og en Fletcher. Gået lidt på klingen indrømmede Jim, at Beaver’en 

- i forhold til en moderne Fletcher - nok hverken var optimal m.h.t. 

økonomi eller effektivitet. Den er bare så dejlig at flyve…! Vi tilbragte 

en rigtig hyggelig halv dag i selskab med Jim og hans kone, før vi 

kørte videre sydpå. 

Fletcher landbrugsfly (bemærk Jodel-vingen)

Fouga Magister 

McDonald Douglas ... 

P-40 Kitty Hawk 

P-51 Mustang 

T-28 Fennec 

Tiger Moth fartmåler 

Hawker Hunter 

Fletcher faldskærmsfly

Masterton 

I Masterton har ’SVAS’ (Sport and Vintage Aircraft Society) til huse 

i to gamle hangarer på byens flyveplads. Her kommer termen 

’flyveplads’ rigtigt til sin ret, idet pladsen bestod af et kæmpe 

græsareal med baner på kryds og tværs. Ikke noget med asfalt 

her! 

Vi havde aftalt med et par lokale medlemmer, at selveste 

’præsidenten’ for SVAS ville kigge ud for at vise alle herlighederne 

frem. Efter et par telefonsamtaler dukkede så Tom Williams op. 

Hangarerne blev låst op, og - igen - en Alladin’s hule. I én hangar 

stod der 4 - meget flotte - Tiger Moth og en Cub. Det var en 50hestes 

Cub med den gamle Lycoming-motor, hvor udstødningerne 

vender opad. Den var godt slidt, men medlemmerne brugte den 

flittigt, fordi den var så billig at flyve i. I enden af hangaren havde 

næsen af en DC-3 fundet hvile. Den skulle oprindelig have været 

brugt i en børnehave, men det syntes et af SVAS-medlemmerne 

var synd. Rart at se, at pietetsfølelse stadig findes. 

I den anden hangar fandt vi, foruden en Guds velsignelse af 

forskellige modeller, gamle skilte, fotos og andet godt, en Proctor 

V, en Chipmunk, en Piston Provost og en Harvard. Smukt. 

Desværre var ingen af de tilknyttede piloter ledige, så vi kunne 

ikke flyve med flyene. De tjener ellers alle til opholdet ved at flyve 

med ’turister’. 

Efterhånden, som besøget skred frem, gik snakken med Tom 

Williams bedre og bedre. Han lignede en beskeden mand, som 

ikke havde særligt prangende tøj på, og som kørte i en – på de 

kanter – helt almindelig japansk bil. Snakken endte med, at vi blev 

inviteret med ham hjem på en øl, så vi også kunne sige dav til 

hans kone. DET blev en oplevelse. Efter en hæsblæsende køretur 

ud igennem de små bakker (som var noget større end 

Himmelbjerget), nåede vi frem til Toms hjem. Det lignede noget 

fra TV-serien Nord og Syd eller Dallas eller Dollars eller sådan 

noget. Det viste sig, at hytten var 100 år gammel og bygget af 

Toms oldefar. Det viste sig også, at Tom var en af de mest 

velhavende indbyggere på Nordøen og havde skabt en formue på 

hjortefarming, køer og får samt væddeløbsheste. Toms kone Gay 

(”I had the name before those other fellows…”) var en tidligere 

Miss New Zealand og virkelig sød og snakkesalig. Vi fik en lang 

Bristol Freighter på Ardmore 

Snedkerværkstedet i Mandeville 

og god snak om de planer, man har for etablering af et fint 

’arbejdende’ flymuseum i Masterton. Det vil absolut være noget, 

som vil være værd at holde øje med det næste par år. 

Blenheim 

Turen gik videre sydpå via hovedstaden Wellington til Picton på 

Sydøen. Picton må være et af de kønneste steder på kloden. 

Farvandet, der leder ind til Picton, hedder Marlborough Sound. 

Det er et kæmpe område med fjorde og bjerge, som er bevokset 

med 4 meter høje bregner, kæmpetræer og vilde orkidéer. Vi var 

selvfølgelig ude at ’trampe’ en tur i junglen en dags tid. Man bliver 

sejlet ud med postbåden om morgenen og bliver hentet et forud 

aftalt sted sidst på dagen. Det var en oplevelse! 

30 km syd for Picton ligger byen Blenheim. Det er en aldeles kedelig 

by, men med en aldeles ukedelig flyveplads. Vi havde hørt om en 

samling af fly fra 1.Verdenskrig, som skulle høre til her, og dem 

ville vi da se. Desuden bor New Zealand’s eneste Aeronca Champ 

på Blenheim, og den måtte vi naturligvis også se. 

Vi ankom til flyvepladsen en lørdag morgen. Der var ikke noget 

skilt, som sagde noget som helst om et flymuseum, så vi gik ind 

på flyveskolen og henvendte os til chefinstruktøren. Han kunne 

fortælle, at samlingen af de gamle fly ikke var offentligt tilgængelig, 

idet ejeren værnede meget om sit privatliv. Han ville ikke have alle 

og enhver rendende, meeen når nu der kom en pilot helt fra 

Danmark, kunne han da godt se, om han kunne finde ud af noget. 

Instruktøren ringede til en mekaniker, som arbejdede for 

flysamlingen. Han ville gerne komme ud og vise os flyene - og 

som sagt så gjort - 10 minutter senere stod han i døren. Vi startede 

med at bese den lokale Champ. Den tilhører redaktøren af ’Classic 

Wings Downunder’ (redaktører er nødt til at være godt flyvende!). 

Den var nu ikke så køn, at det gjorde noget. Vi så også vor rare 

værts egen Nanchang (en kinesisk udgave af en Yak 52), hvorefter 

vi gik over i hangarerne, hvor han arbejdede. Da døren gik op, 

tabte vi underskuffen med et ordentligt brag. Det var en kæmpe 

hangar, tæt besat med fly og høvlebænke og snedkerimaskiner. I 

loftet hang store modelfly i massevis tæt ved siden af hinanden. 

Det var et af den slags øjeblikke, hvor man glemmer at trække 

vejret! I de to hangarer stod 5 Fokker Triplane (jo, fem stk.!), en 

Halberstadt, en Nieuport, en Spad, en SE-5 og en DH-2; replikaer,

Eneste Aeronca Champ i New Zealand 

Wanaka Vampire 

Cessna Birddog på Ardmore 

Fabriksny Tiger Moth 

Motorværkstedet i Mandeville 

Peter Jacksons Halberstadt 

Nanchang (kinesisk“Yak-18”) 

Grumman med ny karriere 

Beech Staggerwing

Peter Jacksons hangar 

på nær Halberstadt’en, men fine, fine fly. Den originale Sopwith 

Camel – som kan flyve – var lånt ud til et andet museum. Den 

kommer vi til. 

Mekanikerne – der var 4 fuldtidsansatte – var ved at bygge en 

replika af en Bristol FE-2. Den er faktisk meget større, end man 

tror, når man står ved siden af den! Der var flere Tiger Moth – og 

stumper til dem allevegne. Bl.a. havde vor guide lige bygget et 

sæt helt nye vinger til en Tiger. 

Samlingen tilhører en vis Peter Jackson. Han er filminstruktør og 

har lavet et par film om nogle ringe … med nogen succes, ser det 

ud til. Det forlyder, at han pønser på en film om 1. Verdenskrig… 

Hobitter på Vestfronten?? 

New Zealand Alps - flot natur, voldsomt vejr ... 

Rangiora 

Vi kørte sydpå, til Rangiora ved Christchurch. Her var vi inviteret 

af den ny-pensionerede Air New Zealand 747-skipper Des Lines 

og hans kone Adriane. 

Det blev også et par spændende dage. Des og et par af hans 

venner havde arrangeret en udflugt, hvor det var meningen, at vi 

skulle flyve 6 personer i 3 fly, tværs over Sydøen, gennem ’Alperne’ 

og lande på stranden på vestkysten. Starten gik fint nok. Des og 

hans ven Murray fløj i Des’ Super Cub, Mette og John i en Cessna 

150 med 160 heste, halehjul og STOL-kit og undertegnede i en 

anden Super Cub med Fred, en stilfærdig, ældre farmer, som 

’livredder’.

Det var næsten vindstille, da vi startede. Imidlertid blev det ret hurtigt 

klart, at jo nærmere vi kom på bjergene, jo mere blæste 

vestenvinden, så på et tidspunkt måtte vi konstatere, at groundspeed’en 

ikke var noget at skrive hjem om. Det var turbulensen 

derimod. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi nærmede os 

passet, vi skulle over. Jeg arbejdede energisk på at holde balancen 

samtidig med, at jeg skulle prøve at følge med Des og John. På et 

tidspunkt begyndte det at regne og over radioen sagde John, at 

passet var lukket af skyer. Vi vendte om, fandt en stor eng i en dal 

og landede dér og spiste madpakken. Hyggeligt! Da vi startede 

hjemturen, var vinden vendt, så vi også havde modvind hjemover. 

Det gjorde nu ikke så meget, for turen gav – foruden et par gode 

erfaringer om bjergflyvning – tre timer mere ’i bogen’. 

Hjemme hos Des tager de flyvningen meget seriøst. Des selv 

startede sin karriere i Tiger Moth og Super Cub som slæbepilot i en 

svæveflyveklub. Senere kom så DC-3, F-27, og til sidst 747. Familien 

bor på sin egen flyveplads (3 baner!). I hangaren står Des’ Super 

Cub, hans Yak 52, to Auster-projekter til sønnerne, og hans 

pensions-gave til sig selv, en Travelair 4000 fra 1929. Flot samling! 

Hangaren er ved at blive udvidet, så familiens flyvedygtige Auster 

kan komme indendørs igen. 

Wigram 

På den gamle militære flyveplads Wigram i Christchurch ligger Royal 

New Zealand Air Force Museum. Det måtte vi selvfølgelig også se. 

Det blev bestemt en god oplevelse. Ikke fordi det er særlig stort 

eller har særlig mange fly, men de, der er her, er virkelig spændende 

og fint præsenteret. Det var interessant at se restaureringshangaren 

og få en snak med nogle af de gamle RNZAF-piloter, som er 

kustoder. 

Udstillingen af gamle uniformer, effekter og diaramaet om Wigrambasen 

under WW II var enestående godt lavet. 

Ashburton 

Via Des og Adriane havde vi lavet en aftale med Les Vincent om, at 

han ville komme og vise os museet på flyvepladsen i Ashburton, 

hvor han og en flok andre ‚modne‘ mænd arbejder med at gøre 

museet bedre og bedre og hygger sig sammen imens. Les er 

fårefarmer og kom flyvende til vor aftale i sin gule Auster, som han 

har haft på sin farm i 30 år. 

Selve museet er meget hyggeligt at traske rundt på. De har faktisk 

flere spændende ting udstillet. Bl.a. så vi den Airtruck, som Thorbjørn 

omtalte i sin artikel om dette fly, vi så et hovedhjul fra den RNZAF 

C-130, som blev helt begravet i sne på Sydpolen, blev gravet ud 

igen og fløjet hjem. Jeg kan godt huske at have set en artikel om 

det i et flyveblad for ca. 20 år siden. 

De frivillige på museet har lavet et stort diarama, som viser, hvordan 

flyvepladsen så ud under WW II. Den var en kæmpestor flyveskole, 

som bredte sig ud over næsten hele det areal, som byen i dag 

dækker. Meget intessant at se. 

Efter en kop the sammen med Les i museets ‚messe‘ kørte vi videre 

sydpå mod - 

Mandeville 

Old Mandeville Airfield på sydspidsen af Sydøen er et af de steder, 

jeg altid gerne har villet besøge. Det er „DeHavilland Heaven“, hvor 

alle værksteders moder har hjemme. Firmaet Croydon Aircraft 

Company – ejet af Colin Smith og familie - restaurerer her først og 

fremmest DeHavilland fly, men kan egentlig lave alle slags veteranfly. 

En rundgang i de to store værkstedshangarer viste følgende: 4-5 

Tiger Moth, 2 Fox Moth, 1 Rapide, 1 Dragon Rapide, 1 Puss Moth, 

1 Leopard Moth, 1 Percival Vega Gull og en Beech Staggerwing 

(stor og klodset i dét selskab). Alle i varierende grader af komplet 

genopbygning og alle med mere eller mindre ’tøj’ på. 

På motorværkstedet stod en hel række af ny-overhalede Gipsymotorer, 

klar til installation. 

Ud over værkstedet driver man også et selskab, som flyver 

rundflyvning med de gamle fly, som alle har et ‚Public Transport Cof 

A‘. Skoleflyvning kan man også klare, så vi greb straks chancen og 

bortførte instruktøren Ryan Southam og Tiger Moth ZK-BFH. Det 

var sjovt at prøve at finde ud af at lande flyet, så det kunne bruges 

igen bagefter. 

Efter veloverståede landinger (vi kunne gå fra dem, så de var OK) 

måtte vi da fejre succes’en med frokost på pubben ‚The Moth‘, som 

ligger i Mandevilles gamle jernbanehotel ved flyvepladsen. I gamle 

dage var hotellet det eneste sted, man kunne få en drink i miles 

omkreds, så det var ret velbesøgt. I dag demonstrerer pubben sit 

aeronautiske sindelag bl.a. ved, at ølhanerne er lavet af styrepinde 

fra en Tiger og en Proctor (se fotos ovenfor). 

Ældste Tiger Moth in NZ 

Fox Moth - NZ’s første airliner !

Wanaka 

Vi er kommet til byen Wanaka. Her finder vi Fighter Pilot’s Museum 

- et privat museum, som er opført og financieret som Sir Tim Wallis’ 

private legetøj. Museet er rammen om Sir Tim’s flyvende samling, 

der omfatter SE-5, Spitfire, Hurricane, Sopwith Camel, Avro 504K, 

2 stk. Polikarpov I-153 og 3 stk. I-16. Desuden en P-51, en Fox 

Moth (som har tilhørt prinsen af Wales – nej, ikke ham…!), Vampire, 

Chipmunk og andre gode gamle fly. 

Samlingen danner hvert andet år rammen om det berømte airshow 

‚Warbirds over Wanaka‘. Sir Tim er selv meget aktiv omkring show 

og museum, selv om han næsten slog sig ihjel i en ulykke med sin 

Spitfire for et par år siden. Det var et fint museum med en række 

udførlige og informative plancher, som fortalte om jagerpiloter fra 

New Zealand og deres tjeneste i hhv. 1. og 2. verdenskrig. 

MOTAT 

Tilbage i Auckland igen var der lige tid til at besøge byens store 

museum MOTAT – Museum of Technics and Transportation. Vi så 

en meget fin udstilling om Jean Batten, som fløj sin Vega Gull fra 

UK til NZ i 1936 på den første direkte flyvning mellem England og 

New Zealand. Flyet hænger i afgangshallen i Auckland’s lufthavn. 

I museets store hal så vi en Avro Lancaster og en Shorts Solent. Vi 

var så heldige at blive inviteret indenfor af en af museets ansatte, 

som havde arbejdet med flytypen. Det er en kæmpestor flyvebåd, 

som blev brugt til at flyve (velhavende) turister fra New Zealand til 

bl.a. Fiji. Der var rigtigt porcelæn ombord, og al mad til de 40 

passagerer blev lavet i ovnen. Billetten fra NZ til Fiji kostede £68,- i 

1960, hvor sidste tur blev fløjet. 

Museet husede også andre spændende fly, bl.a. Rapide, Fox Moth 

(NZ’s første airliner) Miles Gemini, Tiger Moth, Auster, Miles 

Magister. Udenfor stod der en Short Sunderland og en Lockheed 

Lodestar. Et fint museum med venlige ansatte og en stor stab af 

frivillige medarbejdere med interessante historier om de udstillede 

fly. 

Således slutter beretningen om en fin tur rundt i New Zealand. Hvor 

vi kom frem, blev vi mødt med stor velvilje og interesse fra 

‚gammelnørderne‘ dernede. Flyvning er – grundet den noget 

vanskelige infrastruktur – umådelig udbredt. Næsten enhver fårefarm 

har en airstrip, og alle små flækker med respekt for sig selv har en 

flyveplads. 

Dersom man relaterer et lands kvalitet til omfanget af privatflyvning, 

er New Zealand ikk’ så ring…. 

SVAS’s hangar i Masterton 

Shorts Solent 

Peter Jacksons DH-2 

Polikarpov I-153 i Wanaka

Peter Jacksons 2. hangar 

Dragonfly 

Jean Battens Vega Gull

af Bill, OY-ATF 

Vejret var for en gangs skyld med os, da vi den 30. april havde 

Chipmunk-træf i Skive for at træne kunsten i formationsflyvning. 

Wagn Langebek, Ole Nør og jeg var fremme fredag eftermiddag, 

Jens Anton, Kim og John ankom tidligt lørdag morgen. 

Jeg havde planlagt en længere forårstur med sight-seeing over 

Mandø, Fanø og Blåvandshuk og kunne glæde mig over en smuk 

tur. Min frokost blev indtaget i Stauning, hvor de som sædvanligt 

var flinke og hjælpsomme. 

I Skive ventede Yrsa, og hun havde forberedt alt for os – et dejligt 

klubhus, god mad og køjer til at restituering. Ole havde medbragt 

materiale til undervisning på PC’er, så vi fik demonstreret 

positionsændringer og kommunikation under formationsflyvning. 

Det var glimrende, og vi fik under adskillige flyvninger demonstreret, 

at teorien virkede i praksis. 

Nogle af os havde under en af flyvningerne lugtet røg, men det var 

alligevel overraskende, da Ole som formationsfører kaldte op og 

annoncerede en gårdbrand. Brandvæsnet blev alarmeret og var 

kort tid efter i gang med slukningen. 

fotos - Sven, Bianca og Johannes 

CHIP-CHAPS 2004 

Under vores flyvninger demonstrerede den gamle eskadrille-chef 

(Wagn) på smukkeste vis den korrekte flyposition både i VIC, finger 

left/right , echelon og line astern, og vi andre kæmpede hårdt for 

at flyve korrekt. Jens Anton måtte have en smule bistand af Viggo 

for at falde ordentligt ind. 

Lørdag aften havde vi en flot tur med lowpass i smukkeste formation 

over flyvestation Karup. OY-ATO, ALL, ATF, FLV og ALD lå perfekt 

over de tændte banelys, så i Karup Tower var der næppe et øje 

tørt! Selv Wagn var overrasket – I kan jo godt når det virkelig 

gælder!! - lød det fra ham. 

Efter den oplevelse var det dejligt med et godt aftensmåltid, et 

glas vin og en god flyversnak. Der var også en vis træthed at spore 

hos deltagerne, så det blev til en god nats søvn. 

Om søndagen var vi atter i luften i det dejlige vejr. Der blev taget 

gode billeder, takket være Sven og Bianca. Yrsa — eller var det 

Viggo? — demonstrerede små hop i Cessna Aerobat. Det så 

nydeligt ud! 

Det var en dejlig week-end med udbytterig træning og hyggeligt 

samvær. Tak til alle som bidrog.

Bill nyder udsigten fra ATF. Han flyver rigtig pænt - ingen kunstsving (se G-måleren) ... 

Et gennemført smukt syn 

Wagn roder lidt med FLVs “rytmeboks“ - Willi S. holder vagt 

Sådan ser en formation ud fra bagsædet i gruppens fly nr. 2 

- ganske dramatisk for dem af os, der ikke har prøvet det ...

I Danmark hører vi i almindelighed ikke meget til fransk flyvning, 

og siden de fleste hjemmebyggede Jodel’er blev solgt til Sverige i 

70’erne, har der ikke været mange hjemmebyggede franske typer 

på dansk register. 

En undtagelse er Arne Bæks Sirocco MJ5 OY-OIV, der er designet 

af franskmanden Marce Jurca. Den fløj første gang i 1999 for 

derefter at blive alvorligt beskadiget under stormen i dec. 1999. 

Efter en omfattende genopbygning fløj den igen i september 2002, 

og efter afslutning af prøveflyningsprogrammet i 2003 var det i år 

tid til at høste frugterne af mange års anstrengelser. 

Vi startede forsigtigt med at deltage i Texel Taildragger fly-in 

(www.texelairport.nl) i maj - undertegnede med familie i vores 

DR220, Arne og Marianne i Sirocco’en. Med kun 100 HK i vores 

DR220 og 3 personer ombord var der ikke meget ekstra 

bagagekapacitet, og det første problem skulle løses: Der er næsten 

ingen bagageplads i Sirocco’en. Indkøb af nogle super soveposer, 

der ”intet” fylder, hjalp gevaldigt. Ud med faldskærmene – da vi 

mænd efter moden overvejelse kom frem til at Marianne nok 

alligevel ikke ville flyve på hovedet under turen –, og så var der 

plads til liggeunderlag. 

En henvendelse til de hollandske og tyske myndigheder 

bekræftede, at vi uden yderligere tilladelser kunne flyve i deres 

luftrum – blot den danske flyvetilladelse var gyldig og forsikringerne 

i orden. 

Vi havde en rigtig fin tur med god mad, godt vejr og en hyggelig 

cykeludflugt – det kan anbefales til næste år. 

Nu var det bevist, at Sirocco’en også kunne flyve i udlandet, og 

efter fælles rådslagning blev aftalen en fælles sommerferie i 

Frankrig. Vi fulgte denne gang efter i vores Robin HR100/210, 

OY-ECY (Ecyjet blandt venner...), da den med sine 210 HK og 

store bagage og brændstof kapacitet er mere komfortabel til lange 

rejser. 

Inden vi kunne flyve (lovligt) til Frankrig, skulle vi have en validering 

af den danske flyvetilladelse. Efter nogen kommunikation med de 

franske myndigheder og god hjælp fra Michael Skovgaard, SLV, 

fik vi den nødvendige tilladelse. Skulle andre have brug for en 

sådan tilladelse, er de velkommen til at kontakte undertegnede. 

Vi havde en rigtig spændende tur til Fayence i det centrale 

Provence tæt ved Middelhavet. Vi nød den afslappede og gæstfri 

atmosfære på de franske flyvepladser, og ikke mindst den gode 

mad og det gode vejr. På turen ud gjorde vi ophold i Chambley til 

det årlige franske RSA hjemmebyggertræf (www.rsafrance.com). 

Som den eneste Jurca konstruktion vakte Sirocco’en opsigt, og 

mange Jurca entusiaster kom og hilste på, samt opfordrede os 

kraftigt til at deltage i Jurca-træffet i august. 

Vi mødte også Lasse og Stinne i deres flotte Pulsar OY-LLE, som 

Lasse havde medbragt til sit frivillige ”eksil” i Frankrig. 

Hvert år afholder Marcel Jurca Commite’en et træf for fly designet 

af Marcel Jurca. Jurca nåede inden sin død i 2001 at tegne 27 

forskellige fly, hvoraf Tempete (1-sædet) og Sirocco (2-sædet) er 

de mest populære. Der er mindst 72 flyvende Sirocco’er, men solgt 

et væsentligt større antal tegninger (www.marcel-jurca.com) 

Oprindeligt var det årlige Jurca Air Force fly-in planlagt til juni, 

men en alvorlig ulykke hvor 2 fly i Nangis Alpha opvisningsholdet 

stødte sammen i luften under opvisning i Biscarosse kort forinden, 

gjorde at træffet blev flyttet til august. Nangis Alpha er en gruppe 

på 10 Jurca Tempete fly, der laver kunstflyvning og 

formationsflyvning (www.nangis-alpha.com). Ulykken betød, at 

deltagerantallet til dette års Jurca Air Force fly-in var mindre en 

sædvanligt, og der var ikke opvisning med Nangis Alpha holdet. 

Med udsigt til højtryk og solrigt vejr pakkede Arne og jeg Sirocco’en 

og lavede en streg i kortet fra Vamdrup via Koblenz til Beaune. 

Lave skyer og dårlig sigt forsinkede afgangen til sent lørdag 

formiddag. Med 4:30 i luften og en mellemlanding i Koblenz var vi 

først i Beaune ud på eftermiddagen, men vore franske venner 

havde ventet os, og havde naturligvis styr på det vigtigste – de 

havde gemt 2 frokostkuverter til os! 

Som de eneste udlændinge (de 2 fransktalende schweizere i en 

C150 talte ikke rigtigt med) fik vi en forrygende velkomst, og Arne 

høstede stor anerkendelse for sit fremragende håndværk på OY-

Tempete 

OIV. Der blev diskuteret og sammelignet tekniske løsninger, fløjet 

kunstflyvning og ballonjagt. 

Om aftenen var der spisning på en restaurant i byen. Med ca. 70 

deltagere nåede stemningen helt i top – ikke mindst da vi 2 

danskere samt en håndfuld andre ”nytilkomne” skulle i ”indvies” i 

broderskabet. Det foregik ved, at vi hver skulle drikke et – heldigvis 

lille – glas Stroh rom (føj!), hvorefter selskabet for hver person 

istemte et ikke helt stuerent kampråb på fransk. 

Søndag var der almindelig hygge, og weekendens eneste 

katastrofe indtraf da vi, for at nå hjem inden VFR lukketid i Danmark, 

måtte tage af sted før frokosten. 

Det var hårdt at se, hvordan der blev båret store kasser med lækre 

retter, gode oste og vin ind i hangaren, mens vi gjorde klar til 

afgang. 

Inden afgangen blev vi dog gjort opmærksom på at der ”lige var 

noget der skulle ordnes først...” og folk blev samlet foran OY-OIV. 

Her fik Arne overrakt en flot pokal for sit fly af formanden for Jurca 

Commite’en, Jean Claude Ceysson, med ønsket om at se os igen 

til næste år. Inden vi lukkede hood’en fik vi lige rakt et baguette og 

nogle lækre stykker ost ind i cockpittet – jo, de ved hvad der er 

vigtigt her i livet! 

Vi kan absolut opfordre til at bruge Frankrig som mål for 

flyveudflugter. Man behøver ikke være verdensmester i fransk for 

at begå sig – alle flyveledere taler fint (sådan da...) engelsk, og 

når man lige er opmærksom på, at det kan være besværligt at få 

brændstof i middagspausen på de mindre flyvepladser, går det 

ikke helt galt. Og hjemmebyggede fly kan sagtens flyve så langt... 

Den franske AIP med VFR kort til alle flyvepladserne findes på 

www.sia.aviation-civile.gouv.fr

Hjertelig til lykke med de 60 år til den danske DC 3 ! 

Danmarks største flyvende veteranfly fylder rundt d. 25. september, og vi vil gerne benytte lejligheden til at hylde 

fødselaren med alle de bedste ønsker for, at den flyvende karriere kan fortsætte mange år endnu. 

Det er ganske imponerende, hvordan 2500 danske DC 3-venner kan holde damen i luften - og med et ganske travlt 

sommerprogram. 

Vi glæder os naturligvis meget til at se Jer igen i Stauning næste år - og ønsker Jer en god fest i Værløse ! 

ZENAIR CH-701 STOL - Flyprojekt til salg 

foto - (c) Thorbjørn Brunander Sund, Danish Aviation Photo 

Projekt ca 90% færdigbygget. BEW

Unikt veteranfly sælges - Cessna 195 (1948) 

Airframe: s/n 7358 OY-RUK Total time: 3860 hours 

Engine: Jacobs R755A2 / L6MB (330hp) Time since overhaul: 20 hours Overhaul performed: April 2002 

Propeller: Hamilton Standard 2B20-229 Polished constant speed Time since overhaul: 675 hours 

Avionics: Com/Nav 1: Narco 12E Com/Nav 2: King KX170B Com 3: Narco 810 

GPS Garmin 150 ADF: King KR85 DME: Narco 890 

TXP: King KT78 Enc: Trans-Cal VOR/ILS Ind: King KI214 

VOR/ILS Ind: Narco ID-825 Marker beacon: King KR21 

Audiopanel: Collins 250 Intercom: Sigtronics SPA600 5 place Dual Altimeters in HP Avionics master switch. 

Interior: 5 place, tan leather seats, 4 point seatbelts in front seats. Condition 7/10 

Original paint scheme in white and yellow. Condition 6/10 

Strobelights, Nav lights, extendable taxi and landing lights, heater, folding steps and left side roll down window. 

Fuel capacity: 76 gallons useable 

Cruise speed at 60% power 150 mph/ 130 Kts 

Danish register in normal category. Noise certificate. 

Price: EUR 95.000 / offer Please respond to Jesper Rungholm rungholm@dat.dk 

E-mailliste for danske hjemmebyggere 

De fleste hjemmebyggere er brugere af en mailliste typerelateret til deres byggeprojekt og har stor hjælp af dette. Der er dog tidspunkter 

hvor det er knapt så interessant at få besked fra en hjælpsom amerikaner om at den stump man mangler nemt fås hos det nærmeste 

Wallmart. For at få en mere lokal vinkel på sagen har jeg oprettet en dansk mailliste, hvor alle interesserede kan tilmelde sig. 

Gruppen er oprettet hos Yahoo, som har et utal af interessegrupper på adressen http://groups.yahoo.com. Hvis man har god tid en dag, 

er det ganske underholdende at bladre gennem alle de forskellige muligheder. Hvis man ikke finder en man bruge – ja , så opretter man 

blot sin egen. Ideen med den danske liste er at få en nem adgang til andre hjemmebyggeres viden og erfaring med hensyn til mere lokale 

problemer, eller hvis man lige står og mangler en enkelt fitting eller bolt for at komme videre. 

Interesserede kan tilmelde sig ved 

at sende en email til mig på 

kurt.f.h@get2net.dk 

eller ved at tilmelde på 

http://groups.yahoo.com/group/ 

eaa655/ 

Skulle man fortryde, er det nemt 

at afmelde sig - faktisk har alle 

emails fra gruppen links til at 

afmelde.

OY-DME på vej hjem fra Hamburg Airport Classics 2003 foto - Thorbjørn Brunander Sund 

KZ III runder 10.000 flyvetimer 

af Erik Gjørup (GØP) 

Før start fra Haderslev d. 11/6 2004 stod det klart, at et jubilæum 

var under opsejling! OY-DME var nemlig tæt på at få et 5-cifret 

flyvetimetal i loggen. Undervejs var det dog nødvendigt at flyve en 

lille hyggetur for at få tiden til at passe ved landing til årets KZrally. 

Vel ankommet kunne Mogens Lund Jepsen så skrive i 

rejsedagbogen for OY-DME: 10.000,00 flyvetimer. 

Flyet har boet i Danmark altid og fløj for første gang 14. september 

1946. Det blev indregistreret to dage senere til Morian Hansen og 

har i tidens løb haft adskillige ejere. I begyndelsen af 80‘erne udløb 

luftdygtighedsbeviset så. Flyet gennemgik herefter en grundig 

renovering, hvor den fik nyt lærred overalt, ligesom den fik andre 

vinger. 

Invitation til debriefing på Fanø ! 

30. og 31. oktober 2004 - Debriefing er for alle; både dem som har 

været med på turene i årets løb, og dem som har det til gode. Vi 

ser video og billeder fra årets oplevelser og bedrifter. Husk at tage 

dine egne med. 

BES og Henry Schou har været i gang og hjælper med at arrangere 

følgende: 

Transporten til øen står du selv for. Færgen går fra Esbjerg havn, 

10 biler kan dele et 10-turskort, som koster 1900 kr. 

Flyvende må selv aftale transport fra flyvepladsen EKEB, eller evt. 

Fanø. 

Indkvartering på en farm med ferielejligheder. Pris 150 kr/pers. 

Sengelinned skal medbringes. 

Vi skal selv rydde op og gøre rent efter os. 

Sightseeing til øens seværdigheder i egne biler søndag formiddag. 

Forplejning: 

Eftermiddagskaffe lørdag med Fanøkringle fra bageren og Mettes 

hjemmebagte boller. 

Aftensmad lørdag er BES mørbradgryde med kartofler og salat. 

Islagkage til dessert. 

Aftenskaffe (det hedder det altså der på egnen) lørdag bliver 

Fanøsmørrebrød og kaffepunch 

Morgenmad er rundstykker og frisk brød fra bageren. 

Frokost søndag: Bakskuld med rugbrød. 

Er vi 25 pers, bliver dette ca. 150 kr/pers incl. nogle drikkevarer 

Af hensyn til planlægning af indkøb m.v. er det nødvendigt med 

bindende tilmelding af deltagerantallet: 

Det kan du gøre til 

Yrsa Stenild på tlf 97 53 90 40 / fax 74 67 13 05 

eller Ole Lindhardt på tlf 48 79 31 93 og ole@lillebakkegaard.dk 

I 1989 var den så ved at være 

klar til at få luft under vingerne 

igen og blev indregistreret til 

Mogens Lund Jepsen. 

8. april 1990 oprandt den store 

dag for første flyvning efter 

renoveringen. At det har været 

en vellykket renovering, vidner 

mange pokaler om! 

Det forlyder, at der blev givet 

en flaske gl. dansk i anledning 

af det runde tal, så hvis man 

er til den slags fluidum, er det 

bare med at få fløjet noget 

inden næste rally! 

Ingelise & “Jeppe” ejer OY-DME 

(foto - Jens Anton Madsen) 

Ny flyveplads på Egeskov 

Egeskov flyveplads: N 551010 E 0102952 

Øst Vest 650 m x 24 m græs. 800 m Syd-øst for slottet, fri 

indflyvning. 

Flyvepladsen er åben for slottes gæster i museets ( slottes ) 

åbningstid eller efter aftale med godskontoret tlf.: 6927 1016 

Undgå overflyvning af slottes område og Kværndrupby. 

Rundflyvning fra pladsen er ikke tilladt. 

USA-tur 2005 - vigtig update ! 

Alle med interesse i klubbens planlagte USA-tur næste år kan 

også med fordel møde op til debriefing på Fanø, hvor vi vil prøve 

at få nogle flere detailler på plads. 

Dorthea Jessen har allerede sørget for overnatning til 40 

mennesker tæt ved Oshkosh ... 

Den foreløbige turplan ser i grove træk således ud : 

Afrejse DK 16/7-05 til San Fransisco med konkurrencedygtigt 

luftfartsselskab 

Ophold i Californien indtil 25/7 

Oskosh + udflugter til andre seværdigheder i omegnen 26/7-1/8 

Hjemrejse til DK fra midtvest-destination 2/8-05 

Du er allerede nu meget velkommen til at meddele din interesse 

for turen ved at henvende dig til Dorthea på dorthea@email.dk 

Flere informationer følger i decembernummeret af Oscar Yankee.

Hjemmebyggerseminar 2004 


Forårets hjemmebyggerseminar fandt utraditionelt sted på 

Flyvestation Skrydstrup den 15. maj. 

Da Flyvevåbnets testpilot, Casper B. Nielsen (PEL) to år tidligere 

var i Ringsted for at berette om testpilotuddannelsen, lovede han, 

at han ved lejlighed ville fortælle mere om sit daglige arbejde og 

samtidigt vise noget af „hardwaren“ frem. 

En stor flok fremmødte og spændte hjemmebyggere m.v. blev vel 

modtaget i uddannelsesafdelingen, som viste sig at være ESK 

728‘s gamle bygning, hvor jeg selv huserede med min F-86D i 

tresserne – et nostalgisk gensyn! 

Vores eget klubmedlem, Jens Aabo, som er tekniker i Flyvevåbnet, 

var en af dem, som stod for arrangementet. Vi startede blidt med 

morgenkaffe og brød (mange var jo også kommet langvejs fra). 

Så fortalte PEL om sit job med at teste nyinstallerede systemer på 

F-16, der holdes helt up to date, teknisk og operativt. Vi var også 

ude for at se jagerberedskabet blive scramblet, og de to F-16 kom 

lige hen over os efter start. PEL fortalte derefter om den kommende 

Joint Strike Fighter (JSF), som formodentligt skal afløse F-16 om 

en halv snes år. PEL viste interessante film om dette fly og sagde, 

at JSF efter hans mening bliver det absolut bedste jagerfly (det er 

stadig under udvikling). 

Så kom vi over i F-16 simulatoren, hvor nogle få havde lejlighed til 

en prøvetur. Skiftevis fik de to hold, vi var delt op i, også en 

rundvisning i værkstederne, hvor F-16 fly stod mere eller mindre 

adskilte. Vi fik bl.a. en god gennemgang af motoren og så på de 

skader, der opstår, når fugle rammer kompressorbladene. 

Jens Aabo selv fortalte om større eftersyn ved et stærkt adskilt fly. 

Projektudvalgets formand, Knud Christensen gav under sidste del 

af mødet sit syn på fremtidige forhold for hjemmebygning og 

restaurering, herunder om mulige vanskeligheder med at få 

godkendt tidligere Flyvevåbenfly til flyvning i civilt regi. 

De, der havde lyst kom til sidst med over i en hangar, hvor frivillige 

er ved at bringe et par T-33 i flyvedygtig stand. Et af disse fly, DT- 

884, fløj jeg selv i Træningsflighten, Aalborg, i 1962/63. Så der var 

nostalgien igen. Jeg mener også, at netop den T-33 en overgang 

stod udstillet på museet i Stauning. 

En stor tak til PEL og Jens Aabo samt til alle andre involverede 

skal lyde herfra. De stillede alle op på en lørdag, hvor de ellers 

havde fri, og gav os hjemmebyggere en kanongod dag. 

Nøddeplukning på Endelave 

Nøddeavlen på Endelave tegner til at blive enorm. Derfor søger 

familien Toft hjælp til at få den i hus. Som sædvanlig deler vi fiftyfifty. 

Det er nøddetid fra sidst i september og hele oktober måned. 

Hjemmebyggere i TV 


TV2 Lorry har denne sommer bragt en række udsendelser om 

arbejdspladser i Danmark og Skåne. Flere dage var journalister 

og kamerahold i Roskilde Lufthavn for at skildre dette hjemsted 

for en masse forskellige fly og organisationer. 

Da der findes en del hjemmebyggerfly dér, ville man gerne se et 

sådant fly under opbygning. Jeg var den dag i lufthavnen og gik 

med på ideen. Efterfølgende var den søde journalist Nanna Holst 

hjemme hos os for at filme mit Glastar byggeri. Der var sekvenser 

fra mit værksted, hvor jeg viste det knapt halvfærdige fly frem og 

fortalte om byggeprocessen samt demonstrerede forskelligt 

nitteværktøj. Nu havde jeg i forvejen lagt det færdige haleplan og 

alle rorflader og flaps ind i vores opholdsstue, hvor min kone, Tove, 

kommenterede det at have et halvt fly mellem møbler og nips. 

Hun blev også spurgt om muligheden af at ville med ud at flyve i 

Glastar’en, når den engang bliver færdig. Tove mente, at det var 

godt, at der er et par år endnu til at bestemme sig i. Men heldigvis 

udtrykte hun tillid til mig som pilot, så jeg behøver ikke vælge 

mellem hende og Glastar’en. 

Jeg havde fået arrangeret, at Preben Rafn-Larsen kom til Roskilde 

Lufthavn, hvor Bettina Bundgaard stod for et interview med ham. 

Preben fortalte siddende i sin fine RV-6 om flyet og de ture, han 

har foretaget deri, efter færdiggørelsen. Her i sommer blev det 

bl.a. til en flyvning til mindehøjtidelighederne i Normandiet. En lang 

men vel gennemført tur uden problemer. Preben fortalte også, at 

vi hjemmebyggere flyver VFR - udenom regnvejr og store skyer. 

Alt i alt var det et godt og informativt indslag om os med 

experimentalfly, og sammen med reportagerne fra de andre 

flyvirksomheder og flyveskoler i EKRK, blev aftenens Sommer 

Lorry den 29. juni et vældig godt program. Jeg har senere erfaret, 

at det er blevet set af rigtig mange mennesker her i 

hovedstadsområdet. Synd, at Sommer Lorry er et lokalprogram, 

men de andre regioner har jo så deres egne udsendelser.

Medarbejder ved Hvidovre Kommunes lokalhistoriske arkiv, 

Kitt Boding Jensen, døber OY-DVA. 

OY-DVA til Avedøre 

tekst & fotos - Knud Jørgensen & Sven Hansen 

Søndag den 23. maj markerede flyvesæsonens start på flyvepladsen 

ved de gamle træhangarer og motorprøvestande. To ting, der gjorde 

netop denne dag til noget særligt, var indvielsen af den „nye“ 

vindpose samt ankomsten af Aeronautisk Aktivitetscenters 

nyerhvervede KZ-III, OY-DVA. 

En af Berlingske Tidendes erfarne journalister, Christian Brøndum, 

blev standsmæssigt bragt til Avedøre om bord i OY-DVA, som blev 

fløjet af Wagn Langebeck fra Ringsted til dette flys første landing i 

Avedøre. 

Vejret lovede ellers ikke alt for godt fra morgenstunden – kraftig 

nordlig blæst gjorde flyveoperationerne på pladsen vanskelige, men 

alle landende piloter havde stor erfaring, så de kom både op og 

ned i god behold. 

Fem gæstefly havde vi fornøjelsen af at se på pladsen, og Wagn 

og Sven foretog også en fotoflyvning over området i OY-DVA. 

Brian Jørgensen, Tåsinge, siger farvel til sin gamle KZ III’er efter 

salget til AAA, hvor DVA nu vil indgå som klubfly 

Formanden, Bjarne Gren, holdt 

indvielsestalen, og de mange 

fremmødte kunne derefter hygge 

sig med grillmad, musik og en 

masse flyversnak. 

Brian Jørgensen, som for et 

symbolsk beløb har solgt sin fine 

KZ-III, var også til stede, og 

Aeronautisk Aktivitetscenter er 

ham stor tak skyldig for, at vi nu 

har vores eget veteranfly på 

pladsen. 

Berlingske Tidende bragte 

senere en ærlig og humoristisk 

anlagt artikel om „De prægtige 

mænd og deres flyvende 

maskiner“.

En meget glad og rørt “Lille TOM” - alias Ejnar J. Thomsen, Kastrup - modtager det synlige bevis på sin udnævnelse til æresmedlem af Aeronautisk 

Aktivitetscenter. Diplomet overrækkes af AAs formand Eivind Kramme, og rammen er erstatningsmotoren til Harvard 309 (foto - Thorbjørn Sund). 

Aeronautisk Dag 29. august 2004 

blev også i år en stor succes. Flere tusinde mennesker valgte at lægge vejen forbi det historiske miljø 

og kikke på de mange aktiviteter - få timer efter håndboldpigernes flotte OL-finale. En række deltagende 

veteranfly og en enkelt ultra-light bidrog kraftigt til at gøre folk nysgerrige - bl.a. var der stor interesse 

for Johan Wiklunds skånske Tiger Moth på dansk register (OY-FEY). Man kunne kikke nærmere på 

det nye Harvard-projekt, som vi fortæller mere om i næste nummer af Oscar Yankee. Et aeronautisk 

vingesus blev leveret af Dansk Flyvemuseum, som havde medbragt og demonstrerede en original 

Ellehammer-motor. Varme pølser i hundredevis blev langet over disken, og brevduer sendt af sted 

som led i en konkurrence, Sterling velvilligt havde sponsoreret flotte præmier til. Publikum kunne 

nyde flot overflyvning af Harvard og Chipmunk eller tage et velspækket loppemarkedstelt i nærmere 

øjesyn. Der var også spændende gamle biler at studere tillige med oppustning af varmluftsballon, 

jeepkørsel for børn og barnlige sjæle samt faldskærmsudspring. Nogle indslag på københavnske 

radio- og TV-stationer gjorde deres til at bringe successen i hus. Alt var begunstiget af et meget flot 

sensommervejr, og arrangørerne har af gode grunde svært ved at få de begejstrede hænder ned 

igen. -tbs 

Nyeste luftfoto af Aeronautisk Aktivitetscenter Avedøre med hundredevis af interesserede gæster (foto - Sven Hansen)

eferent - Kaj Weldingh, klubsekretær 

Klubbens formand, Erik Krogh-Rasmussen 

(EKR), bød velkommen til den ordinære 

generalforsamling, som i år var usædvanligt 

velbesøgt (ca. 100 fremmødte medlemmer). 

1. Valg af dirigent 

Niels Bentin Nielsen (NB) blev valgt som 

ordstyrer og tog derefter fat på opgaven på 

sin sædvanlige veloplagte og myndige facon. 

2. Beretninger 

Formand Erik Krogh-Rasmussen 

Status for klubbens medlemstal 

Vi kan glæde os over en tilgang på 40 nye 

medlemmer siden juni 2003. Malurten i 

bægeret er, at 24 medlemmer har udmeldt 

sig af klubben tillige med, at 37 medlemmer, 

efter en venlig, men bestemt, rykker fra 

kassereren stadig ikke har fornyet deres 

medlemskab. Vi må således notere os en 

netto tilbagegang i klubbens medlemstal på 

21 medlemmer, så vi nu har et samlet 

medlemstal på 703. 

Vi skal ikke slå os til tåls med, at 

medlemstilbagegang blot er et tidstypisk 

fænomen i de fleste foreninger i Danmark. 

Medlemstilgang må prioriteres meget højt i 

den nærmeste fremtid. Det er ikke blot et 

anliggende for bestyrelsen men for alle 

klubmedlemmer, der vil gøre en særlig 

indsats - bl.a. i de lokalafdelinger, som 

klubben for år tilbage oprettede: 

Strut Nordjylland, Strut Vendsyssel, Strut 

Østjylland, Strut Nord Als, Strut Fyn, Strut 

Øerne og Aeronautisk Aktivitetscenter 

Avedøre 

Jeg vil gerne inspirere til, at der lokalt bliver 

arbejdet mere målrettet med spændende 

aktiviteter, møder og restaureringsopgaver, 

som kan tiltrække nye medlemmer. 

Young Eagles har været et udmærket 

initiativ, men med en lidt for lang tidshorisont, 

idet målgruppen har været unge mennesker 

mellem 8 og 16 år. Vi skal have fat i de 20- 

40årige, så gennemsnitsalderen igen kan 

blive for nedadgående. 

En del af medlemsskarens pensionister har 

benyttet sig af en ”kattelem” om reduceret 

kontingent, vi indførte for nogle år siden. 

100 års motoriseret flyvning 

KZ & Veteranfly Klubben var selvfølgelig 

med til at sætte en særlig dansk attention 

på den verdensomspændende 100 års dag 

for Brdr. Wrights første motoriserede flyvning 

på stranden ved Kitty Hawk. 

Vi var ude i god tid, idet vi fik overtalt Anders 

Venning Hansen fra Randers til at komme 

direkte fra en præsentation på Biggin Hill i 

England til vort airdisplay på Stauning 

Lufthavn ved det 36. KZ Rally sidste år. 

Anders var med til at give publikum og alle 

med interesse for flyvning en oplevelse af 

de skrøbelige betingelser, som den første 

motoriserede flyvning frembød. 

For at fejre selve 100 års dagen for den 

første motorflyvning i verden satsede vor 

bladredaktion med et ”mega” nummer af 

„Oscar Yankee“ i dec. 2003. I erkendelse af 

udgifterne ved denne helt ekstraordinære 

satsning, var bestyrelsen og bladudvalget 

meget spændt på medlemmernes reaktion 

med det meget skrabede klubblad, som blev 

udsendt i oktober 2003. At dømme efter 

reaktionerne tolker vi, at der har været 

forståelse for satsningen. Det er stadig muligt 

at købe eksemplarer af jubilæumsudgaven. 

Vort klubblad - Oscar Yankee 

Bestyrelsen og bladudvalget skønner, at der 

er almindelig tilfredshed fra medlemmernes 

side, hvad angår stofvalg, informationer og 

lay-out. I hvert fald ser vi (næsten) ingen 

reaktioner i form af kritiske læserbreve eller 

henvendelser til redaktionen fra klubbens 

medlemmer. For god ordens skyld skal dog 

lige nævnes redaktørens bommert med 

teksterne til nogle af billederne fra fredagsforedraget 

af Hans Lund sidste år 

Jeg skulle i øvrigt hilse fra samme redaktør 

og sige tak for alle de gode artikler, han får 

tilsendt i en lind strøm - han håber meget 

på, at dette fortsætter. 

Klubbens turarrangementer 

Efter gentagne opfordringer arrangerede 

KZ&V sidste år en ekstraordinær bustur til 

det store årlige flyvestævne i La Ferté Alais, 

SV for Paris. Fly-entusiaster, der ikke har 

oplevet dette stævne, har virkelig forsømt 

noget. Arrangementet tåler helt afgjort en 

gentagelse om føje tid. 

Den traditionelle sommertur gik sidste år via 

Tyskland til Schweiz og hjem via RSA-rallyet 

i Chambly, Frankrig. Turleder Jørgen 

Bornæs havde forlods truffet sikre aftaler 

med såvel vejrguderne samt en lang række 

af alle hans gode ”Cherry“-venner i Schweiz. 

Det blev en tur, som alle deltagerne vil tale 

om i mange år. 

Sensommerturen startede vanen tro med et 

stort rykind af mange fly på Toft Airport på 

Endelave. Næste ben på turen gik til Rolsted, 

hvor det desværre var tyndet godt ud i 

antallet af fly. Turen skulle afsluttes på en 

stubmark ved Egeskov Gods, men da det 

havde regnet hele natten, blev afslutningen 

noget dramatisk på den bløde bane for de 

få fly, der vovede sig ned. 

Debriefing 

Årets debriefing var henlagt til Langeskov 

Kro, hvor Strut Fyn havde stablet et 

veltilrettelagt program på benene med 

råhygge, god snak, fin mad, mange billeder 

og filmfremvisning til ud på de små timer. 

Generalforsamling 2004 

Om søndagen besøgte vi Vedstraarup 

Teglværk ved Assens, hvor vi fik set, hvordan 

et super moderne og næsten fuldautomatisk 

teglværk fungerer - tillige med den helt 

enestående ”Strøjer Samling” af meget flotte 

og dyre veteranbiler. 

Gebyrsagen 

Statens Luftfartsvæsen var for snart 2 år 

siden blevet anmodet af Trafikministeriet om 

at udarbejde et nyt grundlag for 

gebyrfastsættelsen på hele luftfartsområdet, 

idet Rigsrevisionen havde haft kraftige 

indvendinger imod SLV’s gebyrpolitik. I 

meget korte træk skulle gebyrerne fremover 

fastsættes på grundlag af medgået tid per 

delfunktion hos SLV. 

Det første udkast til den nye gebyrstruktur 

blev til på grundlag af en forudgående 1-årig 

systematisk tidsregistrering af alle 

arbejdsopgaverne hos SLV, og resultatet ville 

uden tvivl have været ensbetydende med en 

decimering af al erhvervs- og almenflyvning 

i Danmark. 

SLV inviterede Gebyrudvalget til en række 

møder i det forgangne år for at drøfte det 

fremlagte gebyrforslag og for at lytte til 

udvalgets indvendinger og forslag. 

Som situationen står i øjeblikket, kan vi 

forhåbentlig slå koldt vand i blodet, idet det 

nu er besluttet at videreføre den nuværende 

gebyrstruktur med en minimal prisforhøjelse 

for 2004. Efter møderne i Gebyrudvalget er 

det mit uforpligtende gæt, at forslaget, der 

var baseret på medgået tid, vil gå al kødets 

gang. 

Slutbemærkning 

Et gammelt kinesisk visdomsord siger: Hvis 

du ledsager en ven over 1000 mil, vil du på 

et eller andet tidspunkt tage afsked. 

KZ & Veteranfly Klubben vil jeg 

sammenligne med en god ven, hvor jeg nu 

efter 20 års aktiv indsats for 

Hovedstadsregionen og KZ&V - herunder 8 

år som formand - ønsker at trække mig 

tilbage i god ro og orden. Det har været en 

spændende tid med et godt samarbejde i de 

skiftende bestyrelser, alt sammen til gavn for 

klubben og medlemskredsen. 

Til slut vil jeg gerne på bestyrelsens vegne 

takke for det gode samarbejde, der gennem 

årene er opbygget med RST, Brande 

Faldskærmsklub, Stauning Lufthavn, Hangar 

5 og Dansk Veteranflysamling omkring 

gennemførelsen af de årlige KZ Rallyer. 

Chaptersekretær David Joelsen 

David Joelsen fortalte, at der i det forløbne 

år pga. chaptersekretærens travlhed kun har 

været afholdt 1½ møde i Projektudvalget. 

Der er udstedt 2 XLDB og 2 flyvetilladelser. 

2 byggetilladelser er undervejs, mens 2 er 

under granskning. David fortalte endvidere, 

at han i sin tid som chaptersekretær har 

været med til at udstede 15 flyvetilladelser

og 10 XLDB. Der ligger i øjeblikket 8 eller 9 

sager hos SLV. I øvrigt arbejdes der på at få 

en ordning med SLV m.h.t. salg af 

experimentalfly, så køberen får autorisation 

til selv at vedligeholde flyet efter at have 

gennemgået et kursus hos byggeren. En 

sådan ordning findes i Sverige. 

Endelig nævnte David, at den længe ventede 

revision af Byggehåndbogen er ved at være 

tilendebragt. 

Bjarne Gren, Aeronautisk Aktivitetscenter 

På en ekstraordinær generalforsamling med 

stort fremmøde bestemtes en fusion af AAA 

og AHV (Avedøre Hangarens Venner). Til 

erstatning for AHV har man etableret en 

enhed, Aeronautisk Aktivitetscenter, der står 

for den daglige drift i Avedøre. 

Årets store aktivitet bliver naturligvis 

”Aeronautisk Dag”, som finder sted søndag 

d. 29. august. 

Af de øvrige aktiviteter nævnte Bjarne, at en 

prøvestand benyttes af en ballonklub, en 

anden af Københavns Drageflyvere. I en 

tredje prøvestand bygges der en Avro til 

udstillingsbrug, og endelig er en privat 

Harvardklub ved at få endnu en Harvard ud 

at flyve. 

AAAs nyerhvervede KZ III er flyveklar, men 

malingen skal friskes op. 

Der planlægges desuden en Ellehammer 

replika, som skal bygges under ledelse af 

Fritz Krag bl.a. med midler fra Ellehammerfonden. 

Efter Bjarne Grens indlæg blev Formandens 

beretning godkendt. 

3. Årsregnskab og kontingent 

Klubbens kasserer Karsten B. Hansen 

gennemgik det uddelte årsregnskab. Han 

forklarede nedgangen på ca. 85.000 på årets 

resultat med en nedgang i kontingenterne 

og stigninger i udgifterne til porto, trykkeri, 

møder og rally. 

Fra salen blev der bedt om en nærmere 

forklaring på nedskrivningen af det lån på 

80.000 kr, som KZ&V har ydet til 

Avedørehangarens Venner. Karsten fortalte, 

at det var besluttet i bestyrelsen, at lånet 

skulle nedskrives over 4 år, med i år som 

første år, således at lånet i øjeblikket er 

nedskrevet med 20.000 kr. og altså nu er på 

60.000 kr. 

Forsamlingen godkendte derefter Klubbens 

regnskab, og Karsten gik over til at 

gennemgå KZ-Fondens regnskab. Selv om 

vi kalder den ”fonden”, er der ikke tale om 

en rigtig fond. Midlerne kommer fortrinsvis 

fra de medlemmer, der ved den årlige 

kontingentindbetaling donerer lidt ekstra ved 

f.eks at runde op til 500 kr. I årets løb er der 

givet tilskud til nye propeller til KZ IV OY- 

DIZ og givet tilsagn om støtte til materialekøb 

til restaurering af KZ II Coupe, OY-DHK 

årg.1939. 

Der kom nu adskillige spørgsmål fra salen, 

idet flere af de tilstedeværende ikke var 

tilfredse med redegørelsen omkring lånet på 

de 80.000 kr til AHV og afskrivningen af 

dette. Ordstyreren måtte derfor minde 

forsamlingen om, at Klubbens regnskab 

både var færdigbehandlet og godkendt. En 

del medlemmer ville dog ikke anerkende 

dette, og det endte med, at NB gik med til at 

vende tilbage til Klubregnskabet og forkaste 

godkendelsen, hvis stemningen var for det. 

En afstemning ved håndsoprækning viste 

dog, at dette ikke var tilfældet, og Klubbens 

regnskab for 2003/2004 er således endeligt 

godkendt. 

Kontingentet blev vedtaget som uændret. 

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer 

Erik Krogh-Rasmussen, Jørgen Bornæs og 

Karsten B. Hansen var på valg. Af disse var 

Karsten villig til genvalg, mens formand og 

næstformand ikke ønskede at genopstille. 

Bestyrelsen foreslog Verner Kirkegaard og 

Erik Gjørup Kristensen. Fra salen blev 

foreslået Ole Lindhardt og Yrsa Stenild 

Christiansen, således at der nu var 4 nye 

kandidater til 2 bestyrelsespladser. 

Efter at de 4 kort havde præsenteret sig selv, 

gik man over til den skriftlige valghandling. 

Resultatet af de 90 afgivne stemmesedler 

blev, at Karsten B. Hansen blev genvalgt, 

og Verner Kirkegaard samt Erik Gjørup 

Kristensen nyvalgt. 

6. Valg af revisorer 

Klubbens externe revisor KPMG C. 

Jespersen og de to interne revisorer, Bjarne 

Gren og Niels Bentin Nielsen blev genvalgt. 

7. Eventuelt 

Klubbens sekretær, Kaj Weldingh takkede 

på bestyrelsens og hele klubbens vegne Erik 

Krogh-Rasmussen for det meget store 

arbejde, han med en utrolig energi og 

dynamik har udført for klubben i de 8 år som 

formand. Erik fik derefter overrakt et maleri, 

udført af Wagn Langebek, forestillende en 

KZ VII under start fra flyvepladsen i Avedøre 

- et sted som står Eriks hjerte nær (se 

billedet). Forsamlingen hyldede derefter Erik 

med en hjertelig applaus. 

Orla Gravesen mindede om det forslag, som 

han på forrige års generalforsamling havde 

stillet om etablering af en græsbane på 

Stauning Flyveplads, og spurgte, om der var 

sket noget i sagen. Hertil svarede EKR, at 

der kunne være sikkerhedsmæssige 

problemer, men at han gerne ville undersøge 

det, og skrive om det i næste klubblad. 

Klubbens stifter og tidligere formand.Magnus 

Petersen fandt anledning til at takke 

bestyrelsen og særligt Jørgen Bornæs og 

Erik Krogh-Rasmussen for deres store 

arbejde. Dernæst formanede Magnus 

forsamlingen om, at AAA var en meget vigtig 

ting, som der var al mulig grund til at støtte. 

Som han sagde med stor vægt : Det er 

sagen, det drejer sig om, og intet andet. 

NB og EKR takkede for en god og 

spændende generalforsamling. 

Da et par af de drøftede emner på 

generalforsamlingen har givet anledning til 

flere skriftlige meningsudvekslinger, 

bringes disse her i forlængelse af 

referatet:

Et nyt medlems oplevelser 

I marts meldte jeg mig ind i KZ & Veteranfly Klubben. Årsagen var 

simpel: Jeg elsker at flyve, og jeg havde hørt, at klubben i år ville 

arrangere en fælles flyvetur til England. Jeg modtog hurtigt en 

velkomstpakke med flere kopier af gamle OY-blade – heriblandt 

det flotte jubilæumsnummer fra december 2003. Jeg kom derfor 

meget hurtigt til at føle mig rigtig velkommen i klubben, og jeg var 

glad for, at jeg her, knap 3 år efter jeg fik mit certifikat, kunne kalde 

mig medlem af KZ & V. 

Forventningsfuld mødte jeg op til generalforsamlingen, hvor jeg 

havde glædet mig til at høre formandens beretning om året, der 

var gået, og lidt om fremtidsvisionerne. Ligeså havde jeg glædet 

mig til at møde andre med samme interesse som min egen. 

Men jeg må sige, at mit positive indtryk af klubben fik sig et gevaldigt 

knæk på generalforsamlingen. Stemningen osede langt væk af 

interne intriger i bestyrelsen; og en overivrig dirigent, som havde 

helt uacceptabelt travlt med at dukse de få medlemmer, som turde 

stille spørgsmål eller havde kommentarer til de få punkter på 

dagsordenen, gjorde det bestemt ikke bedre. 

Især undrede det mig, at dirigenten havde ualmindeligt travlt med 

at få regnskabet godkendt og hverken var villig til at høre- eller få 

belyst spørgsmål til regnskabet, hvilket jeg iøvrigt bemærkede var 

fremlagt i 2 omgange – først klubbens regnskab, og så det stærkt 

beslægtede regnskab for KZ-fonden. Stor var min overraskelse 

derfor, da jeg senere lærte, at dirigenten også var revisor i klubben. 

Jeg kender ikke de enkelte bestyrelsesmedlemmer, og jeg ved 

ikke, hvad striden drejer sig om. Jeg ved heller ikke, om regnskabet 

er misvisende eller ej. Men én ting står lysende klar for mig: Der er 

ikke enighed i bestyrelsen om, hvordan klubben skal ledes, og 

hvordan pengene skal bruges. Det behøver der heller ikke at være, 

men ærligt talt, kære bestyrelsesmedlemmer – I skylder at fortælle 

klubbens medlemmer, hvad det er, I har gang i. Hvad er stridens 

kerne; hvem mener hvad, og hvorfor går bestyrelsesmedlemmer i 

protest. 

Til næste års generalforsamling vil jeg foreslå, at 

generalforsamlingen vælger en dirigent, som ikke åbenlyst er part 

i de interne stridigheder, og som er i stand til at gennemføre 

generalforsamlingen, så alle medlemmer føler sig hørt. 

Næste formiddag havde jeg så glædet mig til at møde de 25-30 af 

klubbens medlemmer, jeg regnede med at skulle til England 

sammen med. Her fik jeg så min anden store overraskelse – vi var 

4 personer, som overhovedet havde den ringeste interesse i at 

høre om turen. 

Nu undrer jeg mig ikke længere som den afgående formand gjorde, 

over det faldende medlemstal. Men jeg har jo også oplevet, hvordan 

man bliver budt velkommen, og hvordan man bliver dukset, hvis 

man tillader sig at stille simple spørgsmål til generalforsamlingen. 

Det er altså ikke sådan, man tiltrækker nye medlemmer – åbenhed, 

imødekommenhed og interesse er nøgleord, der med større held 

kunne fokuseres på. 

Ja, jeg kender jer jo ikke – jeg ville gerne lære jer at kende – jeg 

ville gerne flyve sammen med jer – og jeg vil stadig gerne byde jer 

velkommen, når I lander på EKVH, hvor jeg flyver fra. Men om jeg 

vil være medlem af KZ & V afhænger af, om bestyrelsen tager 

tråden op og får forklaret sig overfor sine medlemmer, for skjulte 

dagsordner det er altså ikke noget for mig. 

Med venlig hilsen 

Benny Jensen 

Debat 

Som det vil være en del læsere bekendt, udspandt der sig en ganske livlig debat under årets generalforsamling. Ét af emnerne var 

behandlingen af et lån, som KZ & V for nogle år siden bevilgede til Aeronautisk Aktivitetscenter i Avedøre. Denne meningsudveksling har 

også givet anledning til nogle skriftlige kommentarer fra medlemmer, som bringes på disse to sider med behørige kommentarer fra de 

personer, som de var stilet til : 

Kære Benny Jensen. 

Som just afgået formand efter 8 år på denne post vil jeg gerne 

hermed give dig mine kommentarer til nogle af de punkter du 

anfører i dit læserbrev. 

For det første er jeg glad for og høre, at du ved din indmeldelse i 

KZ&V følte dig rigtig velkommen i klubben. ”Velkomstpakken” som 

vi nu igennem nogen tid har fremsendt til alle nye medlemmer, er 

noget, vi har prioriteret meget højt i bestyrelsen. 

Du skriver, at generalforsamlingen osede langt væk af intriger i 

bestyrelsen. Tillige, at det stod lysende klart for dig, at der ikke var 

enighed i bestyrelsen, dels hvordan klubben skal ledes, og dels 

hvordan pengene skal bruges. 

Jeg vil medgive dig, at der herskede en ikke særligt behagelig 

stemning ved dette års generalforsamling, men at gøre din 

oplevelse fra generalforsamlingen, synonym med intriger i 

bestyrelsen, det er sandelig en stærk anklage efter den halvanden 

times tid, som generalforsamlingen varede. 

Til din orientering kan jeg meddele, at jeg ikke har opfattet noget, 

der ligner det du kalder intriger i den afgåede bestyrelse. Ingen i 

bestyrelse var i tvivl om, at Jørgen Bornæs og jeg selv ønskede at 

forlade bestyrelsen ved dette valg. Jeg nævnte allerede for 2 år 

siden ved konstitueringsmødet efter generalforsamlingen i 2002, 

at jeg ville slutte efter 8 år som formand i 2004. 

Diskussionen om mulige emner, som bestyrelsen kunne indstille 

til valg havde derfor stået på over rigtig lang tid, hvor vi havde 

overvejet flere muligheder, der sluttelig resulterede i, at bestyrelsen 

indstillede de 2 kandidater, som blev valgt, da afstemningsresultatet 

forelå, nemlig Erik Gjørup Kristensen og Verner Kirkegaard. 

Hvordan KZ & Veteranfly Klubben skal ledes fremgår tydeligt af 

vore vedtægter. Det er min klare opfattelse, at vi i bestyrelsen - 

også hvad det ledelsesmæssige angår - har efterlevet vedtægterne. 

Til dit punkt om uenighed i bestyrelsen angående anvendelsen af 

klubbens betroede midler, så vil jeg gerne slå fast, at der var fuld 

enighed i bestyrelsen om en nedskrivning af lånet til AAA med 

20.000. kr., som det fremgik af det aflagte regnskab. 

At dømme efter bemærkningerne fra generalforsamlingen, så ulmer 

det tilsyneladende stadig med en 4 år gammel sag omkring 

sikkerhedsstillelsen for lånet til AAA på 80.000. kr. Til orientering 

var alle i bestyrelsen enige om, at dette spørgsmål for længst var 

uddebatteret og afsluttet. 

I hele min tid som formand i KZ&V, og tiden før denne som formand 

for KZ & V‘s Lokalforening, Hovedstadsregionen, har Avedøre 

Aeronautiske Aktivitetscenter, AAA, være en af vore mærkesager, 

der i klubregi måtte nyde fremme. Sammenlign med de bidrag som 

Dansk Veteranflysamling gennem årene har nydt godt af fra KZ & 

Veteranfly Klubben. 

Opstarten og driften af såvel DV som AAA er et udtryk for, at 

drømme, visioner, initiativ og en god portion hårdt arbejde – 

hvor alle trækker på samme hammel - kan virkeliggøres og skabe 

resultater. 

Tak for dit indlæg! 


Erik Krogh-Rasmussen

KZ & V og AAA 

Tak for et godt KZ rally - igen. Det er vidunderligt at se så mange 

dejlige fly, og at så mange mennesker på jorden og i luften gør alt 

for, at vi alle kan få en god oplevelse. 

Een ting synes jeg imidlertid er trist. 

På generalforsamlingen var der en del debat om tilskud og lejemål 

o.s.v. til Hovedstadsregionen eller Aeronautisk Aktivitetscenter 

Avedøre eller Avedørehangarens venner eller hvad det hele nu er 

for noget efter oprettelser, sammenlægninger og nedlægninger af 

foreninger. 

Jeg tvivler på, at andre end de direkte involverede kan finde ud af 

det, hvilket selvfølgelig er utilfredstillende. 

Jeg synes, det lå i luften - ligesom tidligere år - og til stadighed gør, 

at der er noget, som bare sker hen over hovedet på os, uden at vi 

som medlemmer bliver fuldt og uddybende orienteret, endsige 

spurgt. 

Det fremgår ikke af formandens beretning, men kommer ligesom 

snigende frem ved nogle spørgsmål til regnskabet - efter at 

formandsberetningen er vedtaget, og ingen af de involverede har 

andet end eenstavelsesord til kommentar og svar, hvis de 

overhovdet siger noget. 

Kan vi ikke een gang for alle få en forklaring, uden „uld i munden“, 

på sammenhængen mellem KZ & V og det, der sker i Avedøre, 

hvad det så end hedder. ( Herefter kalder jeg det AAA). 

Det ville være dejligt hvis dette svar var komplet for så vidt angår 

både tidligere og nuværende bestyrelsers viden og holdning. 

Som en del af denne forklaring indgår naturligvis tydelig og 

forståelig besvarelse af følgende: 

Hvor mange penge har KZ & V’s medlemmer i de sidste 10 år, 

direkte og indirekte, betalt i form af ikke tilbagebetalte lån, tilskud, 

medlemstilskud, husleje, varme- og eltilskud til disse forskellige 

aktiviteter. (Et ca. tal er OK) 

Hvilke interessenter er der i Avedøreprojektet udover AAA Fonden 

? 

Hvad er deres formålsparagraf og hvor får man deres gældende 

vedtægter? 

Hvordan er den finansieret, og hvem har skudt midler i fonden? 

Hvem består fondsbestyrelsen af, og hvem vælger denne, og på 

hvilke præmisser? 

Hvad er KZ & V’s interesse i denne aktivitet? 

Hvordan sikrer KZ & V’s bestyrelse (tidligere som nuværende) at 

der i denne sammenhæng er samklang mellem bestyrelse og 

medlemmer, når der bevilges tilskud, lån, omkostningsdækning 

mm. til AAA ? 

Ikke mindst, hvad er den nye bestyrelses politik på dette område, 

også set i relation til andre tilknyttede struts og afdelinger ? 

Hvad er der iøvrigt sket med „resterne“ af Hovedstadsregionen og 

de aktiver der var dér ? (vist ca. 100.000. kr. + div. ting og sager) 

Jeg har det ønske, at vi med en fyldestgørende forklaring her i 

bladet kan slippe for en uværdig debat ved fremtidige 

generalforsamlinger - og for mange af os en følelse af, at der er 

noget, som ikke kan tåle åben debat. 

Bemærk, at jeg er positivt interesseret i bevarelse af flyhistoriske 

anlæg og effekter, og derfor også ønsker at støtte op om projeket 

i Avedøre. 

Som KZ & V-medlemmer skulle vi alle gerne være velinformeret 

om og stolte af, at vi støtter en god sag omkring flyvningens historie 

i Danmark. 

Jeg håber virkelig, at dette bliver taget i den positive ånd, det er 

ment, og at alle beviser, at der ikke er noget at skjule. 


Ole Lindhardt 

Svar til Ole Lindhardt fra AAA 

Da jeg blev præsenteret for læserbrevet fra Ole Lindhardt tænkte 

jeg - Hvorfor skal vi egentlig bruge tid og ressourcer på det her, 

det grundlag det er startet på, KZ & V´s regnskab, har jo ikke noget 

med os at gøre, det er ikke os, der har noget at forklare. 

Jeg vil derfor vælge at se bort fra dette læserbrev, som refererer til 

en generalforsamling, vi egentlig ikke er en del af, men blot deltager 

i med et kort indlæg, til almindelig orientering for dem, vi gerne vil 

i kontakt med og mener, vi har noget til fælles med. 

Når nu debatten er i gang, er det måske meget passende at forklare 

lidt om Avedøre, da jeg godt kan forestille mig, at der rundt om i 

landet findes nogle, der ikke har meget kendskab til området. De 

har måske heller aldrig været særlig interesseret, af gode grunde. 

Som udgangspunkt vil jeg nævne, at vi altid har spillet med åbne 

kort omkring økonomi og andet væsentligt. Hvis nogle skulle tro, 

eller måske mene, at enkelte personer har økonomiske fordele 

eller interesser i at være tilknyttet AAA, kan dette absolut 

tilbagevises. Regnskaberne er frit tilgængelige og alle, der har 

interesse i at få noget at vide, kan blot henvende sig, evt. til 

formanden for AAA-Fonden - Advokat Eivind F. Kramme. 

Om forholdene på Avedøre gl. Flyveplads kan jeg kort nævne - 

AAA-Fonden blev stiftet i starten af år 2000, da der fra 

myndighedernes side blev stillet krav om at etablere en 

organisation, der var i stand til at skabe en fremtid for området. 

AAA-Fonden er en erhvervsdrivende fond, registreret under 

Erhvervs- & Selskabsstyrelsen. 

Samtidig med AAAs stiftelse valgte man på en generalforsamling 

at nedlægge KZ & V Hovedstadsregionen, som var en selvstændig 

forening med egne vedtægter. 

De økonomiske midler, som denne forening rådede over, ca. kr. 

100.000,-, var en del af de midler, man brugte til at erhverve Hangar 

II for, der var sat til salg af ejeren, Københavns Skovdistrikt, for kr. 

400.000,-. Resten af købesummen blev fremskaffet gennem 

støtteforeningen Avedøre Hangarens Venner (AHV), bl.a. ved et 

lån fra KZ & V på kr. 80.000,-. 

AHV blev den 26. maj i år fusioneret med AAA-Fonden, da det 

egentlige formål med denne enhed var tilendebragt. 

Som ny funktion til at varetage de daglige opgaver på området, 

har vi etableret Aeronautisk Aktivitetscenter. Det er her, man kan 

støtte med et medlemskab samt gøre sin indflydelse gældende på 

fremtidige medlemsmøder, hvor der vil blive lagt stor vægt på de 

enkeltes forslag og meninger. 

De fremtidige fordele ved denne organisation er således: 

Vi har fået en meget forenklet organisation, hvor AAA-Fonden, som 

den øverste myndighed, har kontakten til landets myndigheder som 

f.eks. Hvidovre Kommune og Skov- & Naturstyrelsen m.fl. 

Aeronautisk Aktivitetscenter er områdets daglige ledelse, med 

ansvar for alle aktiviteter samt den almindelige trivsel blandt brugere 

og medlemmer på området. 

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at opfordre alle medlemmer i 

KZ & V om at bakke op om og støtte aktiviteterne på Avedøre gl. 

Flyveplads. Det eneste tilbageværende område i Danmark, hvor 

man kan opleve originale bygninger fra flyvningens barndom samt 

en atmosfære, der oser af den mystik, flyvning altid har været 

forbundet med. 

Se mere om organisation, ansvarsområde, kontaktpersoner og 

aktiviteter på vor hjemmeside www.aaa-avedore.dk 


Bjarne Gren 

(se også indlægget på næste side)

Svar til Ole Lindhardt fra KZ & Veteranfly Klubben 

Kære Ole 

Tak for dit udmærkede læserbrev. Det stiller nogle yderst relevante 

spørgsmål! Jeg har I det følgende forsøgt efter bedste evne at 

give svar på dine punkter; 

Ad 1., kendes ikke af undertegnede, udover lånet på 80.000,-. 

Huslejen for lokalet vi benytter til opbevaring af KZ-lageret kendes 

nu, men da bestyrelsen har ønsket at samle alle KZ-dele og 

tegninger m.v. centralt, vil dette ikke komme til at berøre kommende 

regnskaber udover indeværende. Hvad medlemstilskuddene angår, 

er det jo et beløb som ALLE lokalafdelinger kan få, blot ved at 

henvende sig til bestyrelsen, så det finder jeg egentligt ikke berører 

dette emne. 

Ad 2., besvares i de andre indlæg. 

Ad 3., Formålsparagraf og vedtægter kan rekvireres via deres 

hjemmeside, eller kassereren. 



Ad 6., KZ & Veteranfly Klubbens interesse I denne aktivitet er I 

bund og grund den samme som I enhver flyvehistorisk og 

amatørbygge aktivitet; Vi arbejder for SAGEN, for nu at bruge 

Magnus P’s ord fra generalforsamlingen. 

Ad 7., Der er helt klare regler for hvordan og hvornår der kan ydes 

tilskud fra ’Fonden’, og det er min opfattelse at disse regler skal - 

og kan - følges. Skulle dette vise sig at være ukorrekt, så er det 

naturligvis nødvendigt at bruge sund fornuft! Ligeså er der klare 

regler for tilskud til ’struts’, og det er kasserens opgave at tilse at 

disse overholdes inden der betales tilskud I kraft af strutmedlemmers 

samtidige medlemsskab af KZ & Veteranfly Klubben. 

Ad 8., Det er bestyrelsens holdning at vore vedtægter skal 

overholdes. I tilfælde af ’Force Majure’, henvises der til brugen af 

sund fornuft, og alle handlinger skal til enhver tid kunne forsvares 

på en generalforsamling. I sidste ende er det DIG som medlem 

der, gennem generalforsamlingen, vælger - og vrager - bestyrelsen! 


Lad det være helt klart; Det er min holdning at vi skal følge de 

givne regler på ethvert område, og I det omfang dette ikke lader 

sig gøre, arbejde på at få ændret reglerne, så de kan bruges til at 

fremme SAGEN (der var den igen). Det er såmænd også min 

holdning I alle andre tilfælde - hvis man overtræder en lov, må 

man også være parat til at tage konsekvensen heraf. Jeg håber 

dette svar - sammen med svarene fra de andre adspurgte - giver 

den nødvendige ro over tingene, så vi kan komme videre. 

Det vil formentligt fremgå af de øvrige svar, at lånet der blev givet 

var det der gjorde det muligt at bevare Avedøre-hangaren, og uden 

dette ville den blive jævnet med jorden! At sagen så kunne være 

blevet klaret lidt mere elegant på generalforsamlingen er en anden 

sag, men det er nu heller ikke altid lige let at styre sådan en samling 

rødder som vi jo heldigvis er! 

Med flyvsk hilsen på bestyrelsens vegne 

Erik Gjørup Kristensen, 

formand, KZ & Veteranfly Klubben 

Dragonfly projekt. 

P.g.a. dødsfald sælges Dragonfly projekt billigt incl. instrumenter. 

Ca 75% færdigt. 

Desuden sælges fabriksny Jabiru motor-80 hk. Nypris 80.000 

incl. udstødning. 

Henvendelse til Niels Kock 

6596 8186 eller 2812 7571 

kontakt@nielskock.dk 

Mustang II projekt sælges. 

Quick byggesæt som mangler at få bygget centersektion og 

fuselage. Vinger og halefinne er klar. Byggesættet omfatter alt 

undtagen motor/propel/instrumenter. Centersektionens 

hovedbjælker er også klar og disse samt en del af de resterende 

materialer er primet. Såfremt der evt. skulle være interesse for 

kun at købe halvpart, skal stationering af det færdige fly være 

Ringsted. 

Mustang II er en lavvinget 2 sædet side by side halejulsflyver på 

størrelse med f.eks. RV 6, men med spidsende vinger og 

splitflaps. Med O 320 motor på 160 hk. er enroute hastigheden 

på 150 knob. Der er wetwing (vingetanke) samt en centertank. 

Det er en utroligt velflyvende maskine, som også er velegnet til 

aerobatic, men min byggetilladelse er givet til normal categori. 

Henvendelse til Knud Aanæs på tlf. 57 64 15 85 

Sælges 

Headset David Clark model H10-13,4 800,- 

Headset Light Speed 20K Noise Reduction 1500,- 

GPS Garmin Pilot III, 4 år gl. men kun lidt brugt 2500,- 

Aluplade 4‘ x 12‘ (122x365) cm 

5 stk. 2024T3 .020“ 

1 stk. 2024T3 .040“ 

pladerne er grønprimet 3500,- 

Mogens G. Jansen 

Kirkepolden 18, Gjerrild, 8500 - Grenaa 

tlf/fax 86 384269

OSCAR YANKEE 

medlemsblad for KZ & 

Veteranflyklubben 

- EAA chapter 655 

www.oy.kzclub.dk 

ANSVARSHAVENDE / LAYOUT 

Thorbjørn Brunander Sund (ansv.) 

Søndervang 13, 

6862 Tistrup 

7529 1918 / 2290 1918 

thorbjoern@birdlike.dk 

FLYSIK / AMATØRBYGNING m.m. 

Knud Jørgensen 

Krogager 47, 

2670 - Greve 

4360 0365 

kjpilot@mail.tele.dk 

YOUNG EAGLES / ÅRBOG m.m. 

Lisbeth Seemann 

Moseager 24, 

2640 Hedehusene 

2093 7164 

Lisbeth.Seemann@kzclub.dk 

Jette Linaa 

Vesterbakken 27, Høruphav 

6470 - Sydals 

7441 6574 / 2360 9960 

linaa68@stofanet.dk 

Deadline 15/2 15/6 1/9 1/11 

Udgivelse 15/4 15/8 15/10 15/12 

Tryk Økotryk, Videbæk 

Oplag 900 eksemplarer 

Kære læsere 

Dette nummer er desværre 

forsinket 1½ måned, hvilket 

redaktøren dybt beklager. Bladet er 

et meget tidskrævende projekt - 

layout alene tager ca. 10 fuldtids 

arbejdsdage, og den slags kan ikke 

pilles hvor som helst i en travl 

arbejdsdag. 

Vi tilstræber en mere regelmæssig 

rytme fremover, men lover ikke med 

sikkerhed noget nyt nummer før en 

tidlig decemberudgave. 

Samtidig håber vi, at det nye 4-farve 

koncept vil vække begejstring hos 

læserne - ikke mindst ved 

bevidstheden om, at det kan gøres 

billigere end med den hidtidige 

trykløsning. 

Ha’ et godt og flyvesikkert efterår ! 

Venlig hilsen 

Thorbjørn, ansv. 

ISSN 1603-0494 MEDLEMSSERVICE 

Bestyrelsen 

Erik Gjørup Kristensen 

(formand) 

Bådsgårdvej 88 

Hald 

7840 - Højslev 

97538642 / 30491172 

airbum@av8.dk 

Jette Linaa 

(næstfmd / medlemsservice) 

Vesterbakken 27, 

Høruphav, 

6470 - Sydals 

7441 6574/2360 9960 

linaa68@stofanet.dk 

Medlemskab: 

Kontakt Jette Linaa og få tilsendt infopakke. 

Årligt kontigent 350 kr. 

Seniorer (>65 år) 225 kr. 

Karsten Brendstrup Hansen 

(kasserer / medlemsdatabase) 

Sortevej 6, 

Mundelstrup st.by, 

8381 Tilst 

8624 1704 

karstenbh@webspeed.dk 

Kaj Weldingh 

(sekretær / kurser) 

Nørretoft 16, 

V.Sottrup, 

6400 Sønderborg 

7446 8156 

4wings@stofanet.dk 

Viggo Christiansen 

Hærvejen 3, 

Bov 

6330 Padborg 

7467 1371 / 7467 1305 

Verner Kirkegård 

Lybækvej 35 

No 

6950 - Ringkøbing 

97335240 

verner_kirkegaard@mail.tele.dk 

Thorbjørn Brunander Sund 

(Oscar Yankee) 

Søndervang 13, 

6862 Tistrup 

7529 1918/2290 1918 

thorbjoern@birdlike.dk 

Giro: 3 16 17 81 (kassereren) 

IBAN: DK28 30000003161781 

Bank: Ringkøbing Landbobank 

konto nr. 7670 2071665. 

IBAN: DK6776700002071665 

BIC-kode: RINGDK22 (SWIFT-adresse) 

Øvrige kontakter 

Amatørbyggeri 

EAA-Chaptersekretær 

David S. Joelsen 

Kirkestien 23, Sengeløse, 

2630 - Taastrup 

Mob 2167 1778 (Arb.) 

Tlf. 3537 6062 (Priv.) 

cs@kzclub.dk 

Flyrestaurering 

Jørgen Skov Nielsen 

Sdr. Skovvej 12, Ilskov, 

7451 Sunds 

Tlf: 9714 5356 

j.skovn@tdcspace.dk 

Udlejning af klubhus: 

Kontakt Jørgen Bornæs på tlf. 9726 7015 

Webmaster: 

Jørgen Seemann 

seemann@boparken.dk 

Lokalafdelinger 

AAA 

(Aeronautisk Aktivitetscenter Avedøre) 

Gl. Køge Landevej 580, 

2660 Brøndby Strand 

Formand: Eivind F. Kramme 

Sekretariat - Bjarne Gren 

Kløvertoften 89 

2740 Skovlunde 

Tlf. 4484 3464 

gren@mail.tele.dk 

STRUT NORDJYLLAND 

Kontakt - Poul Horsdal 

Haverslevvej 22, 

9530 Støvring, 

Tlf: 9837 5085 

STRUT VENDSYSSEL 

Kontakt – Kræn Hjortlund 

Vanggårdsvej 25, Stenum, 

9700 Brønderslev, 

Tlf. 9883 8008 

STRUT ØSTJYLLAND 

Kontakt – Karsten Brendstrup Hansen 

Sortevej 6, Mundelstrup st.by, 

8381 Tilst 

Tlf. 8624 1704 

karstenbh@webspeed.dk 

NORD ALS FLYVEKLUB 

Kontakt - Peer Skøtt 

Nordborgvej 121, 

6430 Nordborg 

Tlf. 7445 6453 

STRUT FYN 

Kontakt – Svend Lykkegaard 

Ørbækvej 40, 

5863 Ferritslev 

Tlf. 6598 1880 

STRUT ØERNE 

Kontakt – Peter Ege Olsen 

Christianssædevej 2A, 

430 Maribo 

Tlf. 5460 8606 

For yderligere info - Se klubbens årbog eller klik ind på www.kzclub.dk 

Protektor - H.K.H. Prins Joachim

Port payé 

24937 Flensburg 1 

ALLEMAGNE

but no old bold pilots! - KZ & Veteranfly Klubben

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?