Humlebien - de siger den ikke kan flyve - 2003 - BAT-Kartellet

More documents

Recommendations

Info

Tabel 5 viser resultaterne af en undersøgelse foretaget af TOP, Træbranchens Oplysningsråd, som viser, at hvert 9. parcelhus i dag er bygget af træ: Tabel 5. Antal nyopførte træhuse 1998 1999 2000 400 500 475 Kilde: Træbranchens Oplysningsråd, 2002. Tendensen er ikke helt klar, men stigningen er sket i en periode, hvor det samlede antal nye huse er faldet fra 7.341 i 1998 til 6.500 i 2000. Det betyder, at træhusene har øget deres markedsandel fra 8% i 1998 til 11% i 2000. Markedsforhold i underbrancherne i møbelindustrien Møbler er et forbrugsgode, som i høj grad er indkomstelastisk. Det vil sige, at husholdningerne i tider med god økonomi øger forbruget af møbler forholdsvis mere end af almindelige forbrugsvarer som eksempelvis olie, mælk, brød m.v.. Omvendt holder man mere igen med møbelindkøbene end med de almindelige forbrugsvarer, når økonomien ikke er så god. Det betyder, at markedsforholdene for møbler er meget afhængige af den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Samlet set er eksporten af møbler steget de senere år, men på underbrancheniveau er der store variationer. Beskæftigelsen og omsætningen i møbelindustrien er således i langt højere grad end i træindustrien afhængig af de internationale konjunkturer, hvor der i 2002 og 2003 generelt har været afmatning. En stor del af den danske produktion eksporteres til Tyskland og USA, som nu i et par år har lidt under lavkonjunktur. Også hjemmemarkedet har aftaget mindre end tidligere. Særligt for kontormøbelproducenterne, som udgør ca. 8% af den danske møbelproduktion, er det gået ned ad bakke med en generel reduktion i omsætningen på ca. 40% siden 2001. Årsagen til det relativt bratte fald skal ses på baggrund af, at den internationale økonomi i starten af 2001 var meget positiv. En lang række dot.com-firmaer skød op i slutningen af 90’erne med krav om moderne og trendy kontormøbler, og alle nybyggede kontorejendomme blev fyldt med nyt kontorinventar. Desuden havde EU vedtaget et direktiv om at indføre justérbare hæve-sænkeborde, som også spredte optimisme blandt kontormøbelproducenter. Efter at IT-boblen bristede og aktiemarkederne faldt i løbet af 2001, blev der blot sat yderligere trumf på den internationale nedgang efter 11. september 2001, hvorefter alle fik en undskyldning for at nedjustere. Køkkenproducenterne, som udgør ca. 12% af møbelproduktionen, har det derimod godt, hvilket hovedsageligt må tilskrives realværdistigningen i fast ejendom og renten, som siden slutningen af 1990’erne har været - og fortsat er - historisk lav og diverse konverteringsbølger. 11
Fyrretræsproducenter har i flere år haft problemer med indtjeningen. I 2000 var der 88 fyrretræsproducenter i Danmark. I 2002 var antallet reduceret med 11 virksomheder, og det er en tendens, der forventes at fortsætte. Hos Foreningen Dansk Møbelindustri vurderer man, at omsætningen af fyrretræsmøbler for 90 procents vedkommende i fremtiden vil være fordelt på 8-10 aktører. Den primære årsag til de hårde tider i fyrretræsbranchen er, at modestrømningerne har skiftet. Forbrugerne efterspørger ikke længere møbler med knaster i, og fyrretræsmøbler er ikke ”in” på samme måde som i 1980’erne, på trods af at det som regel er billige produkter. Fyrretræsmøbler er simpelthen blevet en discountvare, der må kæmpe med produkter fra de østeuropæiske lande, hvor der produceres på andre vilkår end i Danmark. Tilbagegangen i salget til Tyskland har desuden særlig ramt fyrretræsproducenterne. Her kunne der i 2002 noteres en nedgang i salget på 15-17% sammenholdt med 2001, som også var et år med tilbagegang. Endelig er nogle producenter havnet i en negativ spiral, hvor konstant faldende priser skaber afventende forbrugere, der venter til prisen falder endnu mere. Møbelvirksomheder, som satser på lave lønandele, kvalitet til billig pris og masseproduktion er det gået godt for de senere år, og de spås samtidig gode fremtidsmuligheder. For mange af disse virksomheder er det et nøgleord, at der kan leveres store partier. Det skyldes, at detailleddet i stadig højere grad koncentreres i f.eks. supermarkedskæder som Føtex, Kvickly og Bilka samt detailkæder som IKEA, ILVA, Idémøbler, Jysk Sengetøjslager, BIVA m.m. Kæderne ønsker i vidt omfang at handle med leverandører, som er i stand til at levere stabilt i store mængder. Koncentrationen af detailleddet betyder, at de store kæder i høj grad kommer til at sætte dagsordenen for udviklingen frem for producenterne, som ingen kontrol har over afsætnings- og distributionskanalerne. Kæderne kender markedet og kundernes ønsker, og får dermed en stor fordel. Kæderne har derfor stor indflydelse på møbelvirksomhedernes produktion og kan presse dem på pris og logistik. I nogle tilfælde er det sådan, at detailkæden har rettigheden til tegningerne, og derfor får virksomheden karakter af et produktionssted, som blot stiller sit produktionsapparat til rådighed. Virksomheder, som på denne måde i høj grad er afhængige af få eller blot én kunde, er meget sårbare overfor ændringer. IKEA er det bedste eksempel på denne udvikling. Som eksempel kan nævnes, at da Tvilum og Scanbirk fusionerede i slutningen af 1990’erne skyldtes det bl.a., at de begge havde IKEA som største aftager. På den måde får markedsudviklingen indirekte stor indflydelse på virksomhedsstrukturen. Møbelvirksomheder, der producerer ”klassikerne”, de dyre arkitekttegnede designermøbler, med høje lønandele og høj håndværksmæssig kvalitet, har haft en stabil udvikling og har også gode fremtidsudsigter. 12
Page 2 and 3: Indholdsfortegnelse Indledning ----
Page 4 and 5: Konklusion og anbefalinger Analysen
Page 6 and 7: Fakta om træ- og møbelsektoren Be
Page 8 and 9: I møbelindustrien er der større u
Page 10 and 11: For begge branchers vedkommende gø
Page 14 and 15: For alle virksomheder i møbelbranc
Page 16 and 17: Samme koncentrationstendens kan ide
Page 18 and 19: ket ofte vanskeliggør samarbejdet.
Page 20 and 21: inges omkostningerne. Endvidere und
Page 22 and 23: Produktionsformer Når en virksomhe
Page 24 and 25: eleverne er en ressource, som der b
Page 26 and 27: En undersøgelse foretaget af Tekno
Page 28 and 29: Udflytning af produktion til Østeu
Page 30 and 31: • At logistik og transportomkostn
Page 32 and 33: Blandt de ufaglærte/tillærte komm
Page 34 and 35: Det overordnede billede for branche
Page 36 and 37: Opsamling Medarbejderne i træ- og
Page 38 and 39: De seneste års udvikling i anmeldt
Page 40 and 41: Denne iagttagelse kan vendes positi

Humlebien - de siger den ikke kan flyve - 2003 - BAT-Kartellet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?