Humlebien - de siger den ikke kan flyve - 2003 - BAT-Kartellet

More documents

Recommendations

Info

De seneste års udvikling i anmeldte arbejdsskader, opgjort som arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser, fremgår af følgende to tabeller: Tabel 12. Udviklingen i antal arbejdsulykker fra 1997-2002 År 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Antal hyppi ghed antal hyppi ghed antal hyppi ghed Antal hyppi ghed antal hyppi ghed antal hyppighed Træ- og møbelindustri 1.544 378 1.536 371 1.515 361 1.518 381 1.430 356 1.148 303 For samtlige brancher 51.185 192 51.148 186 50.004 182 48.133 174 46.744 169 41.607 150 Kilde: Arbejdstilsynet: Anmeldte arbejdsskader, årsopgørelse 2002, tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker 1997-2002 fordelt på branche (49 grupper) og ulykkesår* + tabel 7: Incidens af anmeldte arbejdsulykker 1997-2002 fordelt på branche (49 grupper) og ulykkesår*. Hyppigheden er opgjort som det årlige antal anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 ansatte. * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker/hyppigheden for år 2002 vil stige. Tabellen viser, at ulykkeshyppigheden for årene 1997-2002 længe har ligget nogenlunde konstant for træ- og møbelindustrien. Det bør dog bemærkes, at der er sket et fald i antallet af anmeldte ulykker i de seneste to år 10 . Det ændrer dog ikke ved, at tallene for træ- og møbelindustrien er næsten dobbelt så høje som for samtlige brancher under ét. Tabel 13. Udviklingen i antal arbejdsbetingede lidelser fra 1997-2002 År 1997 1998 1999 2000 2001 2002 antal inci- Antal Inci- antal Inci- Antal inci- Antal inci- Antal incidensdensdensdensdens dens Træ- og møbelindustri 387 95 378 91 367 87 354 89 337 84 271 72 For samtlige brancher 15.820 59 14.456 54 12.635 46 12.854 47 13.590 49 12.566 45 Kilde: Arbejdstilsynet: Anmeldte arbejdsskader, årsopgørelse 2002, tabel 17: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1997- 2002 fordelt på branche (49 grupper) og registreringsår + tabel 18: Hyppigheden af anmeldte arbejdsbetingede lidelser opgjort på hoveddiagnoser 1997-2002 og fordelt på branche (49 grupper) og registreringsår. Hyppigheden er angivet som det årlige antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 10.000 ansatte.* Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Tabellen viser, at hyppigheden for anmeldte arbejdsskader i årene 1997-2002 har svinget mellem 72 og 95 med et gennemsnit på cirka 86 pr. 10.000 ansatte pr. år, hvad angår træ- og møbelindustrien. Disse tal ligger også væsentligt over gennemsnittet for samtlige brancher. Teknologisk udvikling i form af indførelse af robotter (og fx gennemløbsmaskiner samt ilæggere og stablere) vil givetvis fortsat kunne løse en del af de fysiske arbejdsmiljøproblemer i træ- og møbelindustrien. Men som med al anden indførsel af ny teknologi skal man være opmærksom på, at operatørens samlede arbejde skal være afvekslende. Det fysiske arbejdsmiljø for en operatør bliver jo ikke godt, hvis arbejdet i øvrigt er meget ensformigt. 10 Der forekommer årligt ca. 7% ”efter-anmeldelser”, fordi Arbejdstilsynets tal opgøres tidligt på året (tal for 2002 er opgjort pr. 12. januar 2003). På baggrund af en fremskrivning med de 7% forventer BAT, at den endelige opgørelse for 2002 vil vise, at der i 2002 anmeldtes 1.228 arbejdsulykker i træ- og møbelindustrien. Selv efter denne fremskrivning vil der kunne konstateres et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker. Det forventede fald fra 2001 til 2002 er på 14% , svarende til cirka 200 ulykker. 37
Det psykosociale arbejdsmiljø i forbindelse med robotter afhænger i høj grad af, hvordan operatørens (og kollegernes) samlede job er skruet sammen. Eksempelvis medfører simpel overvågning et monotont arbejde, mens ”for mange” arbejdsopgaver medfører et opskruet arbejdstempo med stress til følge. En god regel om organisering af arbejdet går ud på at skabe ”brede jobs”. Det vil sige jobs med forskellige arbejdsfunktioner, som man som medarbejder skal bruge en række af sine færdigheder på at kunne udføre. Indførelse af ny teknologi stiller krav til medarbejderne og påvirker arbejdet. Derfor er det god praksis at inddrage medarbejderne og sikkerhedsorganisationen, allerede ved planlægningen af indførelsen af den nye teknologi. Blandt medarbejderne vil der helt naturligt kunne opstå en vis skepsis, når man finder ud af, at der skal anskaffes robotteknologi. Denne skepsis skal tages alvorligt, hvis det skal lykkes at integrere den nye teknologi på en måde, der både giver øget produktivitet og fastholder eller forbedrer kvaliteten af arbejdet. Sikkerhedskultur Virksomheder og branchens parter har i de seneste år gjort en formidabel indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Når det alligevel halter med arbejdsmiljøet kan det skyldes, at den er gal med mange virksomheders sikkerhedskultur. Sikkerhedskultur drejer sig om normer og uskrevne regler for, hvordan man planlægger og udfører arbejdet. Og sikkerhedskultur drejer sig i høj grad om, hvordan man håndterer de mange situationer, hvor der er risiko for at komme til skade. • I en dårlig (og gammeldags) sikkerhedskultur sættes der lighedstegn mellem arbejde i træ- og møbelindustrien og arbejdsulykker. Her er man tilbøjelig til at tage chancer, og det er OK, at diverse beskyttelsesforanstaltninger ikke er i orden. Man er ligeglad med, hvordan sikkerhedsarbejdet fungerer. Og i det hele taget er alt det med sikkerhed mere til besvær end til gavn. • I en god (og moderne) sikkerhedskultur accepteres arbejdsulykker ikke. Her arbejder man systematisk på at forebygge ulykker, og man gør et nummer ud af at forbedre sikkerheden hele tiden. Her stiller man krav til hinanden, både til leverandører og internt i virksomheden. Virksomhedens ledelse og arbejdstagere samarbejder konstruktivt om løbende at optimere arbejdsmiljøet. Uudnyttet potentiale I træ- og møbelindustrien trives en selvopfattelse, der siger, at ”vi er ikk’ så ringe endda, vi ligger over middel”. Og der er da også mange gode personer og virksomheder. Men der kan være en tendens til at overvurdere effekten af ”de godes” indsats. Dels fordi der også er mange, der trækker niveauet ned. Og dels fordi den målestok, der anvendes, bærer præg af den tradition og kultur, der er i branchen. Man kan hævde, at det høje fareniveau, de mange ulykker og de mange arbejdsbetingede lidelser gør, at man kommer til at acceptere tingenes tilstand og har vanskeligt ved at se arbejdsmiljø-problemernes reelle karakter og omfang. 38
Page 2 and 3: Indholdsfortegnelse Indledning ----
Page 4 and 5: Konklusion og anbefalinger Analysen
Page 6 and 7: Fakta om træ- og møbelsektoren Be
Page 8 and 9: I møbelindustrien er der større u
Page 10 and 11: For begge branchers vedkommende gø
Page 12 and 13: Tabel 5 viser resultaterne af en un
Page 14 and 15: For alle virksomheder i møbelbranc
Page 16 and 17: Samme koncentrationstendens kan ide
Page 18 and 19: ket ofte vanskeliggør samarbejdet.
Page 20 and 21: inges omkostningerne. Endvidere und
Page 22 and 23: Produktionsformer Når en virksomhe
Page 24 and 25: eleverne er en ressource, som der b
Page 26 and 27: En undersøgelse foretaget af Tekno
Page 28 and 29: Udflytning af produktion til Østeu
Page 30 and 31: • At logistik og transportomkostn
Page 32 and 33: Blandt de ufaglærte/tillærte komm
Page 34 and 35: Det overordnede billede for branche
Page 36 and 37: Opsamling Medarbejderne i træ- og
Page 40 and 41: Denne iagttagelse kan vendes positi

Humlebien - de siger den ikke kan flyve - 2003 - BAT-Kartellet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?