Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO

Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation 1 / 2011 

Et samarbejde i hastig forandring 4 Sygdom - en landeplage? 8 Ansæt en elev 14 

Trigeminusneuralgi 22 Dentalmesser & kongresser 24 Leasing - finansiering med fordele 26

Import af tænder 

kræver omtanke 

PROTIC ® - AALBORG 

HC Dental ApS 

Telefon 98 16 77 55 

Thomas Lundgren Carlsen 

PROTIC ® - BAGSVÆRD 

Rastow Dental ApS 

Telefon 45 88 16 00 

Elsebet & Vaughn Rastow 

Protic ® 

samarbejder med 

et stort kinesisk 

dentallaboratorium, 

som vi personligt 

har udvalgt og 

kvalitetstestet 

Som PTO medlem opnår du 

10% PTO fakturarabat 

på importeret arbejde 

RING TIL ET Af NEDENSTåENDE LABORATORIER! 

Vi uddyber gerne de fordele, som du kan opnå ved et samarbejde med Protic ® . Du vælger frit, hvilket laboratorium du 

kontakter: 

PROTIC ® - ODENSE 

AR Dental A/S 

Telefon 66 19 31 61 

Anders Rosager 

Læs mere om netværket Protic ® og de enkelte laboratorier på www.protic.dk 

PROTIC ® - VIBORG 

Dentolab ApS 

Telefon 86 62 99 54 

Jasmin Zilic & Ketil Sørensen

Tandbehandling 

hos smeden? 

Ejeren af en tandlægeklinik er 

tandlæge... 

- naturligvis. 

Et sådant udsagn vækker ingen 

opmærksomhed, fordi det er lige så 

naturligt, som en læge, der ejer sin 

klinik eller en dyrlæge, der ejer sin. 

Tandlægens og de øvriges faglige 

baggrund er garant for, at klinikkerne 

besidder de fornødne faglige 

færdigheder og kompetencer, således 

at brugerne trygt kan henvende sig for 

rådgivning og behandling. 

Men Regeringens Vækstforum vil 

det anderledes. I dette forum er der 

således fremsat forslag til, hvorledes 

sundhedsområdet kan liberaliseres. 

Baggrunden er ønsket om forslag til 

initiativer vedr. øget privat og offentlig 

konkurrence. I sig selv et tilforladeligt 

mål, der i mange henseender er 

tiltrængt. og privat tandlægepraksis 

har intet imod konkurrence. Men når 

midlerne til at opnå dette mål bl.a. er 

såkaldte ’fleksible ejerforhold’ er der 

grund til bekymring. 

Bag en masse fine ord og udtryk fra 

dette vækstforum afdækkes det simple 

faktum, at Regeringen ikke længere 

finder det påkrævet, at læger og 

tandlæger ejer deres klinikker. Hvem 

skal så? 

I princippet alle. Det kan være 

tandlæger, men det kan også være 

den lokale smed, en progressiv lokal 

igangsætter eller en handelsmand 

af Låsby-Svendsen-typen, hvis 

foretagsomhed, og det lægges der 

ikke skjul på, udelukkende er drevet 

af ønsket om profit. Jo hurtigere og jo 

større, jo bedre. 

hensynet til tandsundhed, en forbedret 

tandstatus og optimal mundhygiejne 

vil næppe stå i disse entreprenørers 

personalehåndbog eller faglige 

visionsprogram. og de vil næppe føle 

den samme empati og omsorg for 

Praktiserende tandLÆGer 1:2011 

patienter, der gennemgår en længere 

behandling for parodontose. Eller 

mønstre den fornødne hjælp, når 

svage patienter skal have assistance til 

ansøgninger om hjælp hos region og 

kommune. Det vil nemlig gå ud over 

lønsomheden og dermed profitten. 

og det bliver udsigten til profit, 

der kommer til at drive værket, hvis 

andre end tandlæger får ejerskab af 

tandlægeklinikker. 

Er en sådan tilstand at tilstræbe? Vil det 

give forbedret tandsundhed? Og vil det 

give flere tilfredse patienter? 

Danske tandlæger har så længe det 

er registreret været i stand til at 

indfri de forventninger patienter 

med behandlingsbehov har stillet. 

Tandlæger står højt i tillidsmålinger 

i de årlige Forbrugerredegørelser. 

og samme undersøgelser viser, at 

tandlægens patienter generelt ikke har 

noget ønske om at skifte til hverken 

andre tandlæger eller udenlandsk 

behandling. På trods af at de vilkår 

tandbehandling kan foretages under 

eksotiske himmelstrøg er væsentlig 

mere lempelig end i Danmark. 

Efter PTo’s opfattelse spiller 

Regeringen hasard med de gode 

resultater danske tandlæger har været 

med til at opnå i de sidste 30-40 år. 

og som er et mål i mange lande. 

Dagsorden og motiver er nogle ganske 

andre: 

- Man vil forcere en konkurrence- 

situation, der allerede er til stede. 

- Målet er øget konkurrence. 

- Midlerne er kompromisser mellem 

profit og faglighed. 

- Men indsatsen er danske patienters 

tandsundhed. 

Er det scenarium indsatsen værd? 

Peter Kaihøj, formand for PTo 

InDhoLD 

Et samarbejde i hastig forandring .......................4 

Sygdom - en landeplage .....................................8 

Oro-faciale smerter og tandlægen ....................10 

Ansæt en elev - nu med stort tilskud ................14 

Brev fra Jørgen Buchgreitz ................................18 

Svar fra bestyrelsen ...........................................20 

Trigeminusneuralgi ...........................................22 

Dentalmesser & kongresser ..............................24 

Leasing - finansiering med fordele ....................26 

Stof til eftertanke ..............................................28 

PTO hjemmeside version 2011 ..........................30 

Praktiserende Tandlægers Organisation 

Amaliegade 17 • DK-1256 København K 

Telefon 3312 0020 • Telefax 3313 4220 

www.pto.dk • E-mail: pto@pto.dk 

21. årgang nr. 4/2010 

ISSN 0903-7624 

Redaktion: 

Peter Kaihøj (ansvh. redaktør) 

Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør) 

Kaj Oluf Sørensen 

Karsten P. Larsen 

Layout 

Folkmann Design A/S 

Telefon 3964 5712 

www.folkmann-design.com 

Forside 

Foto: Andreas Gradin 

Tryk: 

Gulmann Grafisk 

3

4 

Et samarbejde i hastig 

TEKST Laboratorieejer Anders 

Rosager, AR Dental, Protic ® Odense 

og Marketingdirektør Morten 

Nielsen, Nordenta 

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011 

Den digitale verden rummer store forandringer 

såvel for tandlægen, patienten som laboratoriet, 

og det ændrer i høj grad også samarbejdet 

mellem tandlægen og laboratoriet. 

Den gode nyhed er, at den digitale 

værktøjskasse eliminerer rigtig mange fejlkilder, 

hvilket indebærer, at den digitale tilgang 

umiddelbart giver en langt større præcision, en 

væsentlig reduktion i omlavninger og generelt - 

et lavere tidsforbrug. 

når aftrykket ”grundstenen” bliver 

digitaliseret, er den positive konsekvens, 

at kommunikationen mellem den enkelte 

tandlæge og det enkelte laboratorium kan 

koncentrere sig om at sikre den bedst mulige 

løsning på et konkret tandproblem. 

Fordelene ved det digitale aftryk og 

sikkerheden fra din egen tekniker 

Sironas Cerec system har længe været anerkendt 

blandt tandlæger som et af de mest avancerede 

og brugervenlige CAD/CAM systemer til 

fremstilling af kroner, inlay og onlay. Systemet 

kommer nu i en ny og supplerende version: 

Cerec Connect. 

Tanken bag Cerec Connect er, at tandlægen får 

alle fordelene ved at lave sine aftryk digitalt, 

men samtidig bevarer muligheden for at få lavet 

teknikken på sit normale laboratorium. Det 

skyldes, at man med Cerec Connect ikke længere 

fræser kronen ud på egen klinik, derimod 

sendes aftrykket via en portal på internettet til 

laboratoriet. 

Cerec Connect kan bruges til såvel keramiske 

kroner, som metalkeramisk arbejde i bio- 

konvertibelt stål/titan og guldlegeringer. og 

mulighederne dækker ligeledes, kroner, broer 

som implantater.

forandring... 

Digitalt aftryk – så let er det 

Det digitale aftryk er en revolution 

af arbejdsprocessen på klinikken. Det 

konventionelle aftryk kræver en lang række 

processer, tager lang tid og er ubehageligt for 

patienten. 

Med det digitale aftryk er det lige omvendt. 

her bruges et avanceret kamera til at tage 

billeder af præparation og antagonist, hvorefter 

der dannes et tredimensionelt aftryk på den 

medfølgende computer. 

Aftrykket er ekstremt præcist og mangler blot 

indtegning af præparationsgrænsen, hvilket 

nemt klares med musen. hele processen tager 

under 5 minutter og resultatet – det digitale 

aftryk – er væsentligt mere præcist end det 

konventionelle aftryk. 

Sikkerhed fra egen tekniker 

Idéen med Cerec Connect er, at det digitale 

aftryk sendes via internettet som en fil til den 

tekniker, du har valgt at samarbejde med. 

Teknikeren kan altså have dit aftryk, mens 

patienten stadig sidder i stolen. Det gør, at 

du kan have en dialog med din tekniker om 

aftrykket, mens patienten er til stede. Det 

giver en stor sikkerhed for, at den færdige 

krone passer til dine forventninger. Desuden 

kan teknikeren indfarve og tilpasse kronen i 

forhold til dine ønsker. og - det er selvfølgelig 

stadigt muligt, at du sender dine patienter til 

farveprøve på laboratoriet. 


Cerec Connect er en oplagt løsning for de fleste 

klinikker. Du kan komme i gang med CAD/ 

CAM uden den helt store investering i egen 

fræsemaskine, du fastholder din relation til 

det laboratorium, du normalt arbejder med 

– og så får du selvfølgelig alle fordelene ved 

det digitale aftryk: Større præcision, mindre 

tidsforbrug og en væsentligt mere behagelig 

oplevelse for patienten. Det giver god økonomi 

og gladere patienter. 

Samarbejdet mellem tandlæge og laboratoriet 

En laboratorieteknikker var i går en håndværker, 

men i dag skal laboratorieteknikeren også 

kunne betjene det nyeste IT udstyr og være 

god til at kommunikere med tandlægen og 

tandlægens medarbejdere. 

Teknikerens digitale værktøjskasse indebærer, 

at det færdige resultat får en væsentlig bedre 

styrke og funktion. 

5

6 


Et samarbejde i hastig forandring... 

Med den nye teknologi bliver en del af 

grundlæggende arbejde som nævnt fremstillet 

i en meget høj CAD/CAM kvalitet, hvilket sikrer, 

at det aftryksmateriale laboratoriet modtager er 

elimineret for en række fejlkilder: 

■ Præparation og parallelitet er tilpasset, 

mens patienten sidder i stolen 

■ Eventuelle fejl i aftrykket er korrigeret, 

mens patienten sidder i stolen 

■ Modellerne bliver dannet uden, at 

”fremmedlegemer” i mundhulen 

påvirker resultatet 

og når teknikeren på baggrund af det digitale 

aftryk skal designe eksempelvis kroner, et 

broskelet eller et abutment, sørger de digitale 

programmer for, at arbejdet ikke bliver 

underdimensioneret, hvilket giver sikkerhed 

for, at arbejdet altid får den rigtige form og 

funktion. 

Samarbejde mellem to PTo Partnere 

Protics netværk af laboratorier er en del af PTo´s 

partneraftale. Protics laboratorier er alle koblet 

op på Cerec Connect, og hvert laboratorium kan 

modtage digitale aftryk i Cerec konceptet. 

Protics laboratorier arbejder tæt sammen PTo´s 

partner nordenta, som er forhandler af Cerec 

Connect. 

Med dette nye teknologiske kvantespring 

glæder såvel nordenta som Protic® sig til at 

udbygge vores samarbejde med dig.

012511 

pwc.dk 

Vi giver dig 

økonomisk 

overblik 

uden huller 

Start med et møde 

Kontakt: 

PwC, Strandvejen 44 

2900 Hellerup, T: 3945 3178 

Enhver forretning 

kan forbedres

8 

TEKST Karsten P. Larsen, 

sekretariatschef, PTO 

ILLUSTRATION Dennis Cox 


Sygdom er lovligt forfald. og stort set eneste 

begrundelse for, at en medarbejder lovligt kan 

udeblive fra arbejde. 

På landsplan er fravær p.g.a. sygdom et stort 

problem. Regeringen har for nogen tid siden 

oplyst, at 150.000 medarbejdere er syge 

og fraværende hver eneste dag året rundt. 

Det svarer til hver 20. af den erhvervsaktive 

arbejdsstyrke. 

Det er ganske dyrt for samfundet i tabt 

produktion og sygedagpenge. nærmere 

betegnet 37 mia. kroner. 

De skræmmende tal var blandt årsagerne til, 

at regeringen i 2009 iværksatte tiltag med 

henblik på fastholdelse af medarbejdere på 

arbejdsmarkedet, således at sygefravær blev 

mindsket og medarbejdere hurtigere kom i 

arbejde igen. 

Mindre arbejdspladser som tandlægeklinikker 

typisk er mærker sygefravær i særlig grad. og 

det belaster de raske medarbejdere, der må 

løbe stærkere, tage over og/eller der må meldes 

afbud til patienter. 

nye undersøgelser viser, at det ikke er 

særligt populært hos de medarbejdere, der 

må holde skansen, hvis andre kolleger har 

højt ubegrundet fravær. Et brækket ben, en 

operation og andre fysiske skavanker kan ingen 

holde for. Men medarbejdere med et højt 

ustruktureret fravær, populært kaldet fredagmandags-sygdom, 

er ikke længere velsete. 

organisationen Lederne har således 

offentliggjort undersøgelser, der viser, at mere 

end halvdelen af medarbejderne ser skævt til 

kolleger med et sådant fravær. Men de bakker 

også op, hvis en kolleger en sjælden gang er 

syg, og de derfor må løbe stærkere. over- eller 

ekstraarbejde går de heller ikke af vejen for. 

Men det er, som om man som medarbejder skal 

gøre sig fortjent til hjælp og opbakning, viser 

undersøgelsen. 

Lederrollen 

Klinikkens ledelse skal træde i karakter under 

sygdom. Det er bl.a. ledelsens opgave at skabe 

grobund for et godt arbejdsklima, trivsel 

og miljø. hvis miljøet bliver dårligt, især det 

psykiske, vil det i lang tid dræne klinikken for 

kræfter og effektivitet, der på sigt går ud over 

lønsomhed og drift. 

Medarbejdersamtaler og, når sygdom er 

indtruffet, sygefraværssamtaler, er gode 

instrumenter til at håndtere den opgave. og 

en egentlig sygefraværspolitik er også en god 

idé. Gerne efterfulgt af en handleplan, hvis det 

skønnes nødvendig. 

hav også klare retningslinier for, hvorledes 

medarbejdere forholder sig ved sygdom. 

hvem melder man sig syg hos? hvornår og 

hvordan? Skal det være personligt eller er sms 

eller mail tilstrækkeligt? Skriv det evt. ind i en 

personalehåndbog. 

Langvarig sygdom kan belaste klinikken så 

meget, at afsked kommer på tale. hvis 120 dages 

reglen er vedtaget, sker det ved mindst 120 

dages sygdom over en periode på 12 måneder. 

Varslet er en måned ved udgangen af en måned. 

opsigelse efter 120-dages reglen udløser ingen 

godtgørelser til den ansatte, men alene løn i 

opsigelsesperioden.

hvis 120 dages reglen ikke er vedtaget, hvilket 

den bør være, kan der godt opsiges alligevel, 

såfremt opsigelsen er begrundet i klinikkens 

eller den ansattes forhold. Varslet er dog 

længere end ved 120 dages reglen, og afhænger 

af anciennitet. hvis opsigelsen ikke er begrundet 

i klinikkens eller den ansattes forhold, kan 

opsigelse udløse en godtgørelse på typisk en 

månedsløn eller to. I særlige tilfælde mere. 

Få hjælp i PTo eller hos andre, hvis du står foran 

opsigelse inden du evt. skrider til handling. 


9

10 

TEKST Specialtandlæge 

Henning Lehmann Bastian 

Redaktør af www. 

tandogmund.dk/prof 


og tandlægen! 

Enhver klinikejer ved at smerteudredning, 

diagnostik og behandling kan være en 

overordentlig kompliceret og vanskelig opgave. 

I nogle tilfælde må man konstatere at man ikke 

er i stand til at løse patientens problem. hvis 

alle de diagnostiske muligheder er udtømte og 

man stadig ikke har en diagnose som årsag til 

patientens smerte kan den sidste udvej være at 

henvise patienten til psykolog for at lære at leve 

med smerten. 

Det er meget vigtigt at optage en omhyggelig 

anamnese og lytte til patientens smertehistorie. 

Især debut og varighed af smerterne , hvad 

hjælper og hvilken terapi er prøvet. hvilke 

terapeuter er frekventeret , det kan være egen 

læge, ørelæge, neurolog, andre tandlæger 

,alternative terapeuter. Enhver tandlæge bør 

starte med at efterse tænderne for caries, 

paradontale skader, dybe fyldninger , revner, 

usurer, erosioner og følsomme tandhalse. 

Desuden en radiologisk vurdering af de apikale 

områder, sinus maxillaris og knoglestrukturen 

i maxil og mandibel . En vurdering af evt. 

retinerede tænder skal også foretages. Der skal 

foretages en grundig inspektion af slimhinderne 

overalt i mundhulen og tyggemuskulaturen skal 

palperes for myoser, konsistensforandringer 

samt asymmetrier. Extraoralt palperes især m. 

masseter og m.temporalis,herunder a.temporalis 

sup.ant. Gabeevnen ,herunder protrusion og 

laterotrusion skal noteres og kæbeleddene skal 

palperes under funktion samt stetoskoperespositive 

fund bør føre til radiologisk udredning. 

hvis alle ens undersøgelser er negative bør man 

henvise patienten til en ørelæge eller evt. til 

egen læge for viderehenvisning til en neurolog 

til udredning. 

Ansigtssmerter kan inddeles i forskellige 

typer afhængig af anfaldenes karakter. 

non-neuralgiforme smerter, eller atypiske 

ansigtssmerter og de neuralgiforme der 

inddeles i ægte trigeminusneuralgier og uægte 

trigeminusneuralgier. 

non-neuralgiforme smerter omfatter 

cariessmerter, pulpitis,apikal parodontitis, 

ostitis, infektioner i cyster mm, muskelsmerter 

samt orale dysæstesier. Desuden smerter fra 

ømme tandhalse og smerter i tanderosioner. 

Smerter forårsaget af arteritis temporalis, 

hortons hovedpine og migræne. hertil kommer 

en lidt underkendt gruppe af smerter fra 

kæbeleddet. 

Enkelte af de Non-neuralgiforme 

smerter skal omtales: 

Burning mouth syndrome 

BMS er en smertefuld dysæstesi lokaliseret 

til tungen og symptomerne beskrives af 

patienterne som en sviende eller brændende 

fornemmelse i tungeslimhinden. Der skal 

naturligvis foretages de nødvendige undersøgelser 

for jernmangel ,B-vitaminmangel samt 

svampepodning. Justering af eventuelle proteser 

og måling for Xerostomi og evt. Mb. Sjøgren 

Fig.1. I den forbindelse er det vigtigt at gennemgå 

patientens medicinering. I mange tilfælde finder 

Fig. 1 Fig. 2

man ingen objektive tegn på sygdom hos denne 

patientkategori, hvorfor det er vigtigt at lære 

patienterne af acceptere deres gener. 

Følsomme tandhalse 

Et stigende antal mennesker kender de 

kortvarige , jagende smerter eller isninger 

i tænderne i forbindelse med indtagelse af 

kolde og varme drikke. ofte ses smerterne 

også ved indtagelse af sure/syrlige drikke ved 

tandbørstning og ved indånding af kold luft 

Fig.2. Mange patienter føler en voldsom smerte 

og opsøger tandlægen som ofte vil tage et 

røntgenbillede for at udelukke at det drejer sig 

om huller i tænderne , insufficiente fyldninger 

eller en akut overbelastning af tanden med en 

revne til følge, som meget vel kan minde om 

smerterne fra de følsomme tandhalse. 

hvilken behandling er bedst for følsomme 

tandhalse? Den terapi der er mest 

hensigtsmæssig i det enkelte tilfælde afhænger 

af den kliniske undersøgelse. Mange ting er 

gjort i tidens løb , men det mest anvendte er 

en lokal fluorpåvirkning enten ved tandpastaer 

med højt fluorindhold, fluorlakeringer eller 

skylninger med fluoropløsninger. Tandlægen 

er desuden nødt til at gå ind i kostvejledning 

af patienten for at undgå de sure/syrlige 

fødeemner. Der skal desuden kigges på 

hygiejnehjælpemidlerne - patienten skal bruge 

en blød børste og en ikke slibende tandpasta. 

Mange patienter oplever ømme tænder 

efter den professionelle tandrensning og i de 

tilfælde kan man slutte rensningen af med en 

gang fluorlak. hos enkelte patienter kan man 

anlægge en plastfyldning. hvis tandkødets 

tilbagetrækning er et stort kosmetisk problem 

kan man i enkelte tilfælde forsøge kirurgisk 

tilbageføring af tandkødet-det giver dog 

sjældent blivende resultater. I ekstremt sjældne 

tilfælde kan smerten være så generende at man 

er nødt til at tilbyde patienten en rodbehandling 

af tanden. 


Tanderosioner 

Erosioner i emaljen er et stigende problem , især 

blandt yngre mennesker formentlig begrundet 

i ændret livsstil og spisevaner, især med et 

stort forbrug af læskedrikke og frugtjuice 

Fig.3. Tanderosion er en kemisk, ikke bakteriel 

opløsning af tandsubstans , primært forårsaget 

af ætsning med syre. Tanderosion har været 

kendt i mange år hos patienter som led af 

sure opstød ,pyrosis eller hos bulimipatienter 

med hyppige opkast. I sidstnævnte tilfælde ses 

erosionerne linqualt Fig.4. Det kan være en 

meget stor opgave at få patienter til at ændre 

livsstil , men hyppige skylninger af munden med 

almindeligt vand vil kunne gøre underværker. 

Desuden kan anbefales fluortandpasta med højt 

fluorindhold. 

Arteritis temporalis 

Patienter der oplyser om hovedpine, 

synsforstyrrelser , tungegener samt synkebesvær 

og måske ukarakteristiske hævelser i ansigtet 

skal palperes godt igennem ved tyggemusklerne 

og hvis man mærker en spændt, hævet og 

øm arteria temporalis uden pulsation så skal 

patienten henvises til egen ørelæge med 

henblik på en arteriebiopsi til diagnostik af 

lidelsen. Der er tale om en betændelsestilstand 

i de store og mellemstore arterier. Lidelsen 

debuterer ofte hos ældre og dobbelt så hyppigt 

hos kvinder som hos mænd. Lidelsen vil ofte 

være fulgt af almene symptomer som træthed, 

vægttab, feber og muskuloskeletale smerter. 

Behandlingen er generel steroidterapi og ved 

tidlig indsættende behandling er prognosen 

god og senfølgerne (blindhed,tungenekrose) 

sjældne. 

hortons hovedpine 

hortons hovedpine eller klyngehovedpine 

forekommer altid ensidigt og er en meget 

generende smerte lokaliseret omkring det 

ene øje altid i samme side og med samsidigt 

tåreflod, miosis og hævelse. Anfaldene 

Fig. 3 Fig. 4 

11

12 


er ophobede og varer ca.15-60 minutter. 

Behandlingen er medicinsk – i reglen med 

migrænemidler. 

Migræne 

Migræne optræder smertemæssigt anfaldsvis . I 

reglen forudgået af en aura i form af lysglimt i 

det modsidige synsfelt og der vil være en ensidig 

dunkende hovedpine. Der vil ofte være kvalme, 

opkastninger og lys - og lydoverfølsomhed. 

Der ses familiær ophobning af tilfældene. 

Behandlingen er medicinsk og der er gode 

behandlingsmuligheder i dag. 

Spændingshovedpine 

Denne lidelse anser jeg det ikke for nødvendigt 

at gennemgå da den næsten hver eneste dag 

mødes i privat praksis. Lidelsen er dog en 

væsentlig differentialdiagnose til de ovenfor 

nævnte sygdomme. I værste fald kan den 

være invaliderende og ofte er den udløsende 

årsag iatrogen idet der er afleveret en krone 

eller fyldning som har en hyperkontakt. 

Løsningen i disse tilfælde ligger ligefor. Den 

neuromuskulære hyperaktivitet med psykogen 

baggrund er dog ofte betydeligt vanskeligere 

at behandle, men kan i mange tilfælde dæmpes 

med en bideskinne. Der er også mulighed for at 

bryde den tilgrundliggende spændingstilstand 

ved det såkaldte bio-feed back princip, hvilket 

indebærer at patienten skal ”lære at slappe af i 

kæbemuskulaturen”. 

neuralgiforme smerter 

De neuralgiforme smerter kan inddeles i 

trigeminusneuralgi og atypisk trigeminusneuralgi. 

Trigeminusneuralgi 

Ægte trigeminusneuralgi er en sjælden, men 

smertefuld og invaliderende lidelse, hvis årsag 

er ukendt. Den forekommer hyppigst hos ældre 

og ses 4 gange så hyppigt hos kvinder som hos 

mænd. Der er ca. 4 tilfælde ud af 100.000. I 

nogle tilfælde kan man påvise åreforkalkning 

som årsag til lidelsen. Symptomerne er jagende 

smerter som kommer uden forudgående varsel, 

som ”et lyn fra en klar himmel”, som patienterne 

ofte beskriver det. Anfaldene kan være spredt 

over hele døgnet, de er meget intense og meget 

kortvarige dvs. af få sekunders -2 minutters 

varighed. Smerterne har en brændende og 

skærende karakter. Der kan under anfaldet 

være kraftige muskelkontraktioner i 

ansigtsmusklerne. 

Angrebene er hyppigst svarende til 2’den 

gren af nervus trigeminus , men kan ses i alle 

3 grene .Der kan være angreb i 1,2,eller 3 

grene samtidig. Der er hyppigst tale om en 

kombination af angreb i 2’ og 3’ gren. Det er 

yderst sjældent at der er tale om dobbeltsidig 

påvirkning. De ekstremt voldsomme 

smerteudbrud provokeres af ganske lette 

og ubetydelige sensitive påvirkninger så 

som temperaturforandringer, blæst, regn , 

let berøring dråber fra bruseren, spisning , 

synkning, barbering og tale. ofte er patienten 

i stand til at påvise et ganske lille område en 

såkaldt triggerzone , hvor påvirkning udløser 

et anfald. Patienterne er ofte rædselsslagne 

for at bevæge ansigtets muskler , heraf 

udtrykket ”maskeansigt” og de er angste 

og forpinte og i dårlig almentilstand.Der 

er lange intervaller mellem anfaldene hvor 

patienterne er fuldstændig smertefrie. 

I tilslutning til anfaldene kan der være 

såkaldte ”vegetative ledsagesymptomer”, 

så som næseflod, rødme, tåreflod og øget 

spyt –og svedsekretion. Diagnosen stilles på 

symptomerne og ved udelukkelse af svulster 

og andre generelle lidelser , som kan give 

lignende symptomer. Lidelsen er som nævnt 

stærkt invaliderende og der har været forsøgt 

mange behandlinger i tidens løb. Mange 

patienter har fået trukket tænder ud i håb om 

at komme af med smerterne. I hjernen har 

man foretaget termokoagulation i nervens 

ganglion, mikrovaskulær dekompression og 

glycerolinjektioner i gangliet. Af perifere 

indgreb har man benyttet overskæring af 

nerven,exairese. Desuden cryoterapi, laserterapi, 

akupunktur samt alkoholinjektioner, disse 

bevirkede dog af og til en endnu værre 

situation nemlig anaesthesia dolorosa. Af denne 

grund benytter man ofte l.a. f.eks. Marcain som 

blokademiddel , da virkningen er reversibel. 

Medicinsk har man især brugt Tegretol, 

nordotol, Gabapentin, Diphenylhydantoin 

eller Lioresal og Rivotril samt Trileptal, som det 

nyeste. Kirurgisk behandling er naturligvis sidste 

valg. 

Uægte trigeminusneuralgi 

Lidelsen adskiller sig hovedsagelig fra den 

ægte neuralgi ved at der er konstante 

smerter og anfaldene er af betydelig 

længere varighed. Desuden er den ofte mere 

behandlingsrefraktær. Forsøgsvis startes samme 

behandling som ved den ægte neuralgi.

Gør hverdagen lettere … 

Husk 

Årsrejseforsikring! 

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 

Vi støtter Tandsundhed uden grænser

14 

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011 2/09 

- nu med stort tilskud 

TEKST Michael Fahlgren Det har altid været en god ide at ansætte 

en tandklinikassistentelev, og nu er der med 

regeringens præmie- og bonusordning også 

blevet god økonomi i det. 

Mange tandlæger er efterhånden ved at få 

øjnene op for de mange fordele, som ligger 

i at ansætte en elev. For under uddannelsen 

bliver eleverne fyldt med erfaringer om de 

seneste landvindinger inden for forebyggelse, 

behandling og materialer, samt ikke mindst 

viden om de nyeste instrumenter. I den 3-årige 

uddannelse indgår både teoretisk, praktisk og 

klinisk undervisning. 

Mange fordele - få ulemper 

Uddannelsens praktiske del involverer 

praktikophold hos en tandklinik, der er 

godkendt til at have elever. Paradoksalt har 

denne del af uddannelsen vanskeligt ved at 

skabe det nødvendige antal elevpladser hos 

regionens tandlæger - i hvert fald er det i 

Storkøbenhavn kun omkring en fjerdedel af de 

ca. 1200 klinikker i regionen, som benytter sig 

af denne fantastisk gode mulighed. På trods af 

de ubestridelige og indlysende fordele, der altså 

nu tillige har fået tilføjet et stærkt økonomisk 

incitament, det indebærer. 

FORHØJET PRÆMIE OG BONUS PÅ OP TIL 70.000 KRONER 

Regeringen underskrev den 10. oktober 2010 finansloven for indeværende 

år. Det indebærer at tandlæger, som indgår en uddannelsesaftale med en 

klinikassistentelev, kan få udbetalt op til 70.000 kroner i samler præmie og bonus 

frem til 31. december 2011: 

■ Præmien udgør 6.000 kroner for hver måned eleven gennemfører af prøvetiden - 

dog maksimalt 18.000 kroner per elevansættelse 

■ Bonus udgør 13.000 kroner henholdsvis 3, 6, 9 og 12 måneder efter prøvetidens 

udløb, under forudsætning at uddannelsesaftalen fortsat er i kraft. Det maksimale 

bonusbeløb udgør 52.000 kroner. 

Den samlede bonus og præmie udgør således maksimalt 70.000 kroner per elev 

under 25 år, eller for de voksenelever, der ikke modtager tilskud fra jobcentret på 

100.000 kroner. 

At få en elev ind på sin tandklinik er 

ensbetydende med at få adgang til en teoretisk 

viden - en viden, det ofte kan være vanskeligt 

for eleven at tilegne sig i den travle hverdag, 

der kendetegner langt de fleste tandlægers 

arbejdsvilkår. 

Man skal naturligvis være opmærksom på at 

en elev ikke er lig med en færdiguddannet 

klinikassistent, og derfor heller ikke kan udfylde 

en sådans plads 100 %. Alligevel finder de fleste 

tandlæger med en eller flere elever på klinikken 

at fordelene langt opvejer de få ulemper der 

måtte være forbundet med elevens ophold og 

arbejde. 

Det haster! 

Et andet paradoks finder man i den 

kendsgerning at enhver tandklinik er afhængig 

af adgang til veluddannede medarbejdere, og at 

disse i fremtiden potentielt bliver en mangelvare 

af mindst tre årsager: 

Dels problemet med at skabe tilstrækkeligt 

mange elevpladser, dels de mindre 

ungdomsårgange, dels de mange ældre 

medarbejdere, som står overfor en 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet de 

kommende år. 

Derfor haster det med at få øjnene op for at 

ansætte en eller flere elever, og de fordele dette 

indebærer - også på sigt. 

Fastholdelse frem for frafald 

Desværre er det ikke alle elevansættelser, der 

ender med en færdigudlært klinikassistent. I 

nogle tilfælde passer kemien simpelthen ikke 

mellem tandlægeklinik og elev, og elevforholdet 

bringes til ophør. I mange tilfælde finder den 

pågældende elev en ny tandklinik, hvor kemien 

passer bedre, og færdiggør her sin uddannelse. 

Men desværre er der også de elever, som af 

denne årsag forlader uddannelsen helt med 

risiko for hjerneflugt fra faget.

En nylig undersøgelse gennemført af Cowi 

(Lærlinge og elevers psykiske arbejdsmiljø, 2009) 

blandt 1.500 elever afdækker hvilke faktorer, 

der betyder mest for elevernes tilfredshed med 

deres uddannelsessted: 

■ Ros for godt arbejde 

■ At blive behandlet ordentligt 

■ Godt samarbejde og følelsen af at høre til 

■ Ingen drillerier/mobning 

■ Meningsfulde arbejdsopgaver som 

eleven kan lære af 

■ Frihed til at sige hvad eleven mener 

■ En ordentlig omgangstone 

■ God vejledning når eleven begår fejl 


Dan nørgaard Larsen og Klaus nielsen 

gennemførte ligeledes i 2009 undersøgelsen 

Fuldførelse, fastholdelse og frafald 

ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen 

fokuserede på praktikvirksomheder med høj 

fuldførelsesprocent, og det kendetegnende for 

disse virksomheder er: 

■ Elev og virksomhed passer sammen 

- en god kemi 

■ Forventningerne afstemmes jævnligt 

før og under elevtiden 

■ Arbejdsopgaverne er passende for eleven 

at magte og lære noget af 

■ Eleven støttes ved faglige og personlige 

udfordringer 

■ Sammenhæng mellem det, der sker 

på skolen, og det, der sker i virksomheden 

15

16 


GODE RÅD OM ELEVANSÆTTELSE 

Nøgleordet for et godt samarbejde hedder motivation, samt ikke mindst at sætte 

ord på, hvordan man ønsker de forskelligartede opgaver løst - specielt hvilke 

kvalitetskrav der nødvendigvis må indfries. Mange unge har store præstationskrav 

til eget arbejde, men er netop på grund af deres unge alder ikke lige så erfarne som 

ældre færdiguddannede med nogle års erfaringsgrundlag at trække på. 

En arbejdsplads med et højt informationsniveau giver eleverne mulighed for at tage 

et ansvar og - i et vist omfang - lede sig selv. 

Når eleven beder om hjælp er det vigtigt at give præcist den ønskede hjælp - ikke at 

gå ind over eleven og selv løse opgaven. 

Lad ikke eleven sejle sin egen sø 

Det er vigtigt at der på tandklinikken udpeges 

én medarbejder, som kan vejlede eleven i stort 

og småt. Denne medarbejder får til gengæld 

stor mulighed for at påvirke elevens trivsel 

i positiv retning. De fem vigtigste tips til en 

succesfuld elevtid er: 

■ Sørg for en god introduktion 

■ Udarbejd en elevplan sammen med eleven 

■ hold jævnligt elevsamtaler 

■ Ros og anerkend elevens arbejde 

■ Understøt den gode tone 

Lyt også til hvad eleven har at sige. Mange 

unge mennesker tumler med personlige 

problemer, der for en ældre nemt lader sig løse. 

Sådanne problemer kan komme til at påvirke 

arbejdsindsatsen, men hvis eleven er indstillet 

på at tale om det - så lyt, og giv gode råd. 

Få hjælp af SKT 

For den tandlæge, som søger en elev er 

der megen hjælp at hente hos Skolen for 

Klinikassistenter og Tandplejere (SKT). Dels er 

det muligt at få stillingsopslag lagt ind på SKT's 

hjemmeside, tandlæger kan søge elevprofiler 

på internettet (www.dentaljob.dk og www. 

praktikpladsen.dk), og desuden afholder SKT en 

ugentlig jobcafé. 

Således kan tandlæger og klinikkernes øvrige 

personale hver tirsdag kl. 12:00 dels få mulighed 

for at præcisere en profil på den elev de søger, 

dels møde de elever, som inden for nærmeste 

fremtid afslutter deres grundforløb, og derfor 

søger en praktikplads. Det er muligt at bestille 

tid i jobcaféen ved henvendelse til SKT's 

praktikpladskonsulent Doris Lukowski-nielsen 

på telefon 35 32 68 37 eller via mail: dln@sund. 

ku.dk. 

For de tandlæger, som ønsker yderligere 

vejledning afholder SKT kurset Praktikvejledning 

af tandklinikassistentelever af én dags 

varighed. Kurset er målrettet tandklinikkernes 

medarbejdere, primært tandklinikassistenter. 

Aftaletyper 

Der findes følgende aftaletyper: 

■ En almindelig uddannelsesaftale: en aftale 

der gælder hele elevens uddannelse. Aftalen 

omfatter hele praktik- og skoleforløbet 

■ ny mesterlære: det første år af uddannelses- 

aftalen gennemføres som praktisk oplæring 

på tandklinikken og træder i stedet for 

grundforløbet på skolen. Aftalen omfatter 

hele praktik- og skoleforløbet. 

■ Kombinationsaftale: to eller flere tandklinikker 

kan indgå en aftale med en elev, så 

aftalerne tilsammen omfatter hele 

praktiktiden og alle skoleophold, det vil sige 

en hel uddannelse. 

■ Korte aftaler: hvis klinikken af den ene eller 

anden grund ikke kan påtage sig et helt 

uddannelsesforløb. 

■ Restlæreaftale: hvis en tandklinik indgår 

en aftale med en elev, som allerede har taget 

noget af uddannelsen på en anden 

tandklinik eller i skolepraktik, og ønsker at 

færdiguddanne eleven i sin egen 

virksomhed. 

Læs mere: I en kommende artikel bringer vi 

interviews med både tandlæger og elever, og 

afdækker de mange fordele et elevforhold 

medfører set fra begge sider. 

YDERLIGERE INFORMATION: 

■ www.skt.ku.dk 

■ Uddannelses- og erhvervsvejleder Bente Bernth 

Tlf. 3532 6834. Mail: bber@sund.ku.dk eller 

■ Uddannelses- og erhvervsvejleder Marianne 

Jungsted Tlf. 3532 6834. Mail: mjun@sund.ku.dk 

■ Praktikpladskonsulent Doris Lukowski-Nielsen 

Tlf. 3532 6837. Mail: dln@sund.ku.dk.

Hvis du tror det er let at 

eje en klinik, kan du godt 

skrue ned for lattergassen 

Som klinikejer springer du ud som både 

administrerende direktør, personalechef, økonomichef 

og tandlæge. Derfor er du nødt til at 

omgive dig med de bedst mulige rådgivere. 

Spar Nord kender klinikkens hverdag og udfordringer. 

Vi rådgiver klinikker landet over. 

sparnord.dk/erhverv 

På gensyn i Spar Nord bankerne i 

København Aarhus Odense Frederikshavn Vejle 

Tlf. 33 30 87 18 Tlf. 87 30 31 97 Tlf. 63 12 52 83 Tlf. 96 20 07 23 Tlf. 76 41 47 57 

tættere på

18 


Brev fra Jørgen Buchgreitz

Svar til Jørgen 

Buchgreitz 

PTo går ind for evidensbaseret tandpleje. og vi 

går ind for kvalitet i tandplejen. 

Vi mener, det er særdeles fornuftigt at anvende 

kofferdam ved endodontiske behandlinger, hvis 

man derved øger sin succesrate. 

Men vi har det meget svært med , og kan ikke 

acceptere, som der har været optræk til, at en 

tandlæge får beklikket sin faglighed, fordi han 

ikke anvender kofferdam ved endodontiske 

behandlinger. 

hermed ikke være sagt noget ufordelagtigt 

om kofferdam. Men det er efter vor opfattelse 

op til den enkelte at bruge de metoder, det 

udstyr og de produkter,som han eller hun 

er mest tryg ved, og som den pågældende i 

behandlingssituationen tror på, giver det bedste 

resultat. 

I den forbindelse kan det da være en ekstra 

sikkerhed mod fx en rodfil i svælget, at der 

er lagt kofferdam. Det overlader vi trygt til 

tandlægerne selv at forholde sig til. 

Men vi kan ikke generelt acceptere, at en 

tandlæges blotte fravalg af kofferdam skal 

udsætte ham eller hende for faglig kritik, en 

tabt klagesag, og måske blive udhængt til 

spot og spe i Sundhedsstyrelsens ’gabestok’, 

fordi tandlægen ikke har anvendt kofferdam, 

ledsaget af påstanden om, at behandlingen 

kunne have fået en bedre prognose, hvis 

kofferdam havde været anvendt. 


Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind 

også ved de endodontiske behandlinger. 

Det skal jeg på ingen måde kloge mig i , og 

især ikke overfor en af vore specialister udi 

endodontien. 

Dog kan jeg alligevel ikke undgå at påpege 

, at faktorer som rodskylninger, udvidelse 

af kanal, brug af roterende instrumenter, 

depot materiale, tætheden af den provisorisk 

dækfyldning (cavit, glasionomer, plast), 

anvendelse af mikroskop, lupbrille m.v. har 

indflydelse på det endodontiske slutresultat. 

hvad bliver det næste så, hvor der 

kræves fx anvendelse af kofferdam og 

med hvilken begrundelse? Bliver det ved 

cariesterapi, cementeringer eller måske 

ved implantatindsættelse. og skal der laves 

regler for hvilken type airrotor eller evt. 

opgearings-vinkelstykke, der skal anvendes til 

præpareringer osv. 

State-of-the-art-behandlinger er ikke det 

samme som evidensbaseret tandpleje. og der er 

efter vor opfattelse ikke belæg for generelt og 

over en kam at hævde, at kofferdam giver bedre 

kvalitet. nogle gange gør det, andre gange 

ikke. og nogle tandlæger arbejder bedre med 

kofferdam og får bedre resultater, end andre 

gør. 

19

20 


Svar til Jørgen Buchgreitz... 

Det skal tandlæger have lov til. også i tiden 

fremover, selvom kravet om anvendelse af 

kofferdam p.t. forsøges indarbejdet i den 

Danske Kvalitetsmodel. Ganske vist ikke som et 

’skal’, men som et ’bør’. 

PTo mener ikke, at der bør stå hverken ’skal’ 

eller ’bør’. Vi hylder kravet om metodefrihed 

på dette område, og vi mener, at der angående 

kofferdam i vejledningen kun bør stå: 

Ved rodbehandlinger kan kofferdam 

anvendes, når det af tandlægen skønnes 

hensigtsmæssigt eller nødvendigt i den givne 

behandlingssituation. 

Vores skrækcenarie er,hvis vi ikke holder igen, 

og indtager en sund kritisk holdning til bl.a. 

kofferdam, at alle endodontiske behandlinger, 

der ikke får en optimal prognose, ender 

hos tandlægen som tabte ikke-lege artis- 

sager,fordi der ikke er anvendt kofferdam, hvor 

begrundelsen måske er en helt anden. 

"Fonden har til formål at yde økonomisk 

hjælp i form af bistandsydelser, lån eller på 

anden måde til medlemmer af PTO samt til 

disse medlemmers samlevende ægtefæller, 

børn og samlevere, når nogen af de 

nævnte persongrupper uden egen skyld er 

kommet i økonomisk nød". 

Indtil da må der være frit valg eller fornøden 

evidens for kofferdam må fremskaffes. Sådan er 

det med andre behandlingsmetoder og -rutiner. 

hvorfor skal det ikke gælde kofferdam? 

Til slut kan jeg nævne, at jeg for et par måneder 

siden læste en artikel i Jyllands Posten med 

følgende overskrift: 

Spil golf og bliv 5 år ældre. 

Er det fordi jeg køber et sæt golfkøller eller 

fordi jeg melder mig ind i en golfklub? 

Kunne det tænkes at være pga. øget motion og 

i så fald; kunne motionen være opnået på en 

anden måde end ved at spille golf? 

SKRIFTLIG hEnVEnDELSE TIL PTo's SEKRETARIAT : AMALIEGADE 17, 1256 KØBEnhAVn K 

p.b.v. 

Peter Kaihøj, 

Formand for PTo.

www.zendium.dk 

Produktfordele - zendium Sensitive: 

Som supplement til zendium Saliva-produkterne anbefales 

fx zendium Sensitive, der er en s¾rlig mild tandpasta 

med enzymer, m¾lkeproteiner, kaliumnitrat, en h¿j 

fluoridkoncentration samt lav slibeeffekt. 

Ref: Tarbet WJ et al. Clinical Evaluation of a new treatment for Dentinal Hypersensitivity. 

J. Periodontol. 1980 sep; 51 (9): 535-540 

Produktinformation ved Klinisk Konsulent 

Oral Care Lene Heilskov: 

tlf.: 63 14 12 47 eller e-mail.: lene.heilskov@saralee.com 

a/s blumøller healthcare 

Nyvang 16, DK-5500 Middelfart 


Produktfordele - zendium Saliva 

Xerostomi er en kendt bivirkning til en del medikamenter, 

sygdomme, behandlinger samt selve aldringen. 

zendium Saliva gel og spray: 

• modvirker xerostomi og forst¾rker bestanddele i 

spyttet, samt stimulerer mundens spytproduktion 

• m¾lkeproteinet opbygger en fugtighedsgivende 

barriere pŒ t¿rre og sarte slimhinder 

• hj¾lper til at modvirke ulcerationer 

• ikke et l¾gemiddel 

• indeholder natriumfluorid 

Gelen giver langvarig fugtning af mundens slimhinder, og 

sprayen er en handy og hurtig l¿sning. 

Ref: Pedersen AM, Andersen LT, Reibel J, Holmstrup P, Nauntofte B Oral findings in 

patients with primary SjšgrenÕs Syndrome and oral lichen planus Ð a premilinary study on 

the effects of bovine colostrumcontaining oral hygiene products. Clin Oral Invest (2002) 

6:11-20 

zendium Saliva fugtgel og fugtspray k¿bes via dentalgrossister 

og pŒ apoteker. 

professional dental care 

21

22 

FOTO Caramysh 


Forslag til beskrivelse overfor tandlæger 

En mærkelig, men tankevækkende, form for 

oplevelse man som tandlæge kan komme ud for 

er, når man bliver opsøgt af en patient, der lider 

af Trigeminusneuralgi. 

Patienten vil klage over stærke smerter i 

tænderne, men vil ikke kunne lokalisere 

dem præcist. når man herefter forsøger at 

undersøge tænderne i det område patienten 

mener problemet kommer fra, vil det udløse 

stærke smerteangreb hos patienten, og man 

kan forledes til at tro, at der er tale om en 

tandrodsbetændelse eller tilsvarende lidelse, 

hvad patienten vil være mere end parat til 

at acceptere under hensyn til de nævnte 

smerteangreb. 

Imidlertid skal bemærkes, at smerteangrebene 

ikke er konstante som ved normale 

tandinfektioner, men derimod kortvarige 

voldsomme angreb på nogle få sekunder med 

en ”efterklang” på typisk 10 - 20 sekunder. Men 

hvis man netop holder igen med undersøgelsen 

under patientens smerteangreb, vil smerterne 

udløses ved næste forsøg på undersøgelse af 

området. Man kan altså som tandlæge komme 

YDERLIGERE OPLYSNINGER: 

■ Glostrup Hospital - Introduktion omkring Ansigtssmerter (Trigeminus Neuralgi) 

www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/Neurokirurgisk+AfdelingSygdom+og 

+behandling/S%C3%A6rlige+lidelser/Ansigtssmerter+(trigeminus+neuralgi).htm 

■ Glostrup Hospital - Pjece om Glycerolinjektion 

www.glostruphospital.dk/NR/rdonlyres/B6B7AD41-4F47-4DC3- 

BCCA-6982125BFEE1/0/TrigeminusGlycerol_070308.pdf 

■ Glostrup Hospital - Pjece om Mikrovaskulær dekompression 

www.glostruphospital.dk/NR/rdonlyres/45BED4D8-BC84- 

4A8B-ACDD-AA51E348C0AF/0/TrigeminusMikrovaskul%c3%a6r_070308.pdf 

Endelig henvises til Trigeminus Foreningen www.Trigeminus.dk som kan give 

supplerende oplysninger og vejledning. 

Trigeminus Foreningen: Lonni Uttenthal Jensen (farmorlonni@fasttvnet.dk) / Torben 

Gunge (torben@gunge.dk) 

til at foretage en fejldiagnose, hvis man ikke er 

tilstrækkelig opmærksom og ikke kender til den 

omtalte lidelse. 

Lidelsen kaldes trigeminusneuralgi, og ifølge 

beskrivelsen udarbejdet af neurokirugisk 

afdeling på Glostrup hospital, er dette 

kendetegnet ved serier af lynhurtige skarpe 

angreb af smerter af en eller flere af grenene 

i trigeminusnerven. Smerterne varer oftest 

fra sekunder til minutter, og udløses typisk af 

stimulation af smerteområdet (triggerpunkter). 

Udløsende faktorer kan være tandbørstning, 

tale, tyggebevægelse, kulde og lignende. Der er 

ofte smerteperioder flere gange dagligt i uger 

eller måneder. Smerterne vil ofte forsvinde i 

perioder men vender ofte tilbage. 

Trigemninusneuralgi findes hos ca. 5000 

personer i Danmark ( Trigeminus Foreningens 

skøn). Der kommer ca. 200 nye tilfælde om 

året. Lidelsen optræder ca. dobbelt så hyppigt 

hos kvinder som hos mænd. Sygdommen 

optræder sjældent før 40 års alderen og tiltager 

i hyppighed med alderen. Gennemsnitsalderen 

for den typiske patient i Danmark er 60 - 65 år. 

Smerterne er stort set altid lokaliseret til den 

ene ansigtshalvdel. 

En variant er de såkaldte atypiske 

ansigtssmerter, som imidlertid er mere kroniske 

smerter, der er dumpe, borende, stikkende, 

gnavende, men uden de karakteristiske hurtige 

smertejag, der ses ved neuralgi. Der er også her 

ofte udløsende faktorer i og omkring tænder/ 

mundhule. Mange har depressioner eller 

angstsymptomer.

Trigeminusneuralgi skyldes at et blodkar 

i hjernen er blevet fortykket og trykker 

på trigeminusnerven. Dette vil som oftest 

kunne afsløres af en MR-skanning, eventuelt 

en kombineret skanning uden og med 

kontrastvæske, hvilket giver de bedste 

muligheder for at iagttage berøring mellem 

nerve og blodåre. 

For patienten går vejen over egen læge, som bør 

henvise til relevante specialister (neurologer) for 

at få foretaget den korrekte undersøgelse og 

diagnosticering. 

Som oftest vil medicinsk behandling blive 

anbefalet, da der normalt kan opnås 

tilfredsstillende resultat med præparater 

som dæmper nerveaktiviteten (Tegretol og 

lignende). Imidlertid er doseringen af medicinen 

noget vanskelig, da der først opnås reel 

virkning, når medicinen når det for patienten 

nødvendige niveau. Læger uden erfaring i 

denne dosering har vanskeligt ved at foreskrive 

det korrekte doserings niveau, og i praksis bør 

man anbefale patienterne at bede om at blive 

henvist til specialisterne på hovedpineklikken 

på Glostrup hospital eller sekundært til 

Smerteklinikken på Århus Universitetshospital. 

På hovedpineklinikken vil man, ud over at 

kunne give den bedste vejledning i korrekt 

medicindosering, også kunne give patienterne 

en vurdering af, om det mest relevante er en 

egentlig operation. 

Der er to former for operation mod 

trigeminusneuralgi: 

- Glycerolinjektion, hvor der injiceres glycerol 

i og omkring trigeminusnerven, hvor denne 

går ud gennem kraniebunden. Dette er et lille 

indgreb, men med kortvarende virkning (typisk 

et par år), og med mindre, men varige, skader 

på ansigtsnerven til følge. 


- Mikrovaskulær dekompression, hvor man 

fræser et hul i kraniet og arbejder sig ind til det 

sted hvor blodåren trykker på nerven, separerer 

dem fra hinanden og holder dem adskilt 

ved hjælp af et stykke isolerende materiale. 

Denne operation kan i de fleste tilfælde kurere 

patienten helt og uden bivirkninger. Det er dog 

selvsagt en noget større operation. 

Selve operationerne er i dag koncentreret på 

Rigshospitalet, og tendensen går i retning af, at 

det er den mikrovaskulære dekompression der 

vælges. 

23

24 

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1/09 1:2011 

På mange virker Scandefa i BellaCenter stor. 

og det er den også: 

Knapt 5.000 m2. 

50-100 udstillere. 

og ca. 2.000 besøgende. 

Men den blegner altså lidt ved siden af verdens 

største dentalmesse. IDS-Messen i Køln. 

145.000 m2 udstillingsareal fordelt over 7 haller. 

2.000 udstillere og 

ca. 115.000 besøgende. 

Det er altså voldsomt, og det er mere end let 

at blive væk fra hinanden, hvis man er flere 

sammen. 

Messen er, trods dens lokation, ikke et rent 

tysk foretagende. De knapt 2.000 udstillere 

kom fra 58 lande, Danmark incl. og der var stor 

udenlandsk interesse for at deltage. 66% af alle 

udstillerne kom fra andre steder end Tyskland. 

Fra Danmark 

En af udstillerne var danske Rønvig, der 

især oplevede efterspørgsel på deres 

injektionssprøjteprogram med Aspi- og Paroject 

i spidsen. 

-Vi benytter lejligheden til at hilse på vore 

europæiske kunder, som vi normalt kun 

korresponderer med eller taler med i telefon. 

og samtidig præsentere vor nyheder, som vi så 

arbejder på afsætning af resten af året, lyder 

det fra Rønvig. 

Det kan for nogle virker bemærkelsesværdigt, at 

der, selvom mange tusinde tandlæger er samlet 

i Køln under messen, ikke bydes på kursus- eller 

efteruddannelsesaktiviteter, således som det 

kendes på Årskursus/Scandefa i Danmark? 

En af årsagerne er måske, at den tyske 

tandlægeforening stort set er ude af 

arrangementet, der primært er et anliggende 

for producenter og leverandører af udstyr og 

materialer til brug i tandlægepraksis. Af samme 

årsag er den første udstillingsdag forbeholdt 

business-to-business aktiviteter.

IDS-messen i Køln afholdes hver andet år og 

næste gang 12.-16. marts 2013. 

Den er bestemt et besøg værd og ligger 

samtidig behageligt tæt på Danmark, således 

at transporten dertil uanset transportform er 

begrænset til max. 6-8 timer fra den danske 

grænse at regne. 

FDI og ADA 

Det forholder sig lidt anderledes, hvis det store 

udland trækker. 

Den årlige FDI-kongres står således for døren, 

og det gør årsmødet i den amerikanske 

tandlægeforening ADA også. 

FDI-kongressen foregår i år i Mexico 14.-17. 

september. og ADA’s årsmøde 10.-13. oktober i 

Las Vegas. 

Begge steder trakteres der med såvel 

dentaludstilling som kursusaktiviteter. Især 

ADA’s kursussektion kan anbefales. Langt de 

fleste er af meget høj klasse med kompetente 

indlægsgivere kendt fra den odontologiskfaglige 

verden. 


Med den stadig meget lave dollarkurs får man 

meget for kursusbudgettet, hvis man tager til 

USA. og også til Mexico, da de fleste udgifter 

forbundet hermed afregnes i dollars. 

Deltagelse, transport og ophold så længe FDIkongressen 

og ADA’s årsmøde varer er normalt 

fradragsberettiget som en driftsudgift for 

klinikejere. Evt. ferie før eller efter er for egen 

regning. 

Som tandlæge bør man unde sig selv mindst én 

gang at deltage i et internationalt kursusforløb 

sammen med fagfæller fra den øvrige verden. 

Deltagerne kan nok synes forskellige og er det 

også, men alle har samme faglige udgangspunkt 

med det fællesskab det automatisk generer. 

Samtidig åbner det op for den store verdens 

udfordringer og muligheder, således at man 

kommer tilbage på klinikken med nyt mod 

på dagligdagen, ny inspiration og andre/nye 

behandlingsmetoder. 

25

26 

TEKST Bodil Hinge, 

Salgschef SPARBANK Leasing 

FOTO Clemmensen & XO-care 


Leasing 

Finansiering med fordele 

Investeringer i nyt dentaludstyr har en stor 

indflydelse på klinikkens økonomi. Finansiering 

med leasing kan give en række fordele, når 

udstyret anskaffes, 

Teknologi spiller en stadig vigtigere rolle i 

tandbehandlinger og mange klinikker ønsker 

derfor at være på forkant med de mange nye 

muligheder, der byder sig. Det betyder dog i 

et vist omfang også investeringer i nyt udstyr 

på klinikken. Det er i den forbindelse vigtigt at 

sikre sig, at investeringen er lønsom. Det gør 

man bedst ved at se på, hvordan finansieringen 

kan maksimere både likviditet samt skatte- og 

momspositioner. 

Der er flere faktorer, som skal indgå i disse 

overvejelser. Det er uanset, om der er 

tale om traditionel bankfinansiering, kontant 

køb eller leasing af udstyret. I denne artikel vil vi 

kigge lidt nærmere på leasingfinansiering, idet 

leasing forespørges dagligt, og bruges af flere 

og flere klinikker. 

OM FORFATTEREN 

Bodil Hinge, Salgschef hos SPARBANK Leasing, er en af markedets meste erfarne 

senior-specialister i leasingfinansiering. Hun har arbejdet såvel internationalt og 

nationalt med leasing i flere årtier og har gennem de seneste år haft dentalområdet 

som sit speciale. Hun har derfor stor indsigt i de processer og produkter, som 

anvendes på en tandklinik. 

Væsentlige fordele ved leasing er… 

Den helt store fordel er, at der normalt ikke vil 

være et likviditetsdræn i form af udbetaling 

eller engangsydelse i forbindelse med investeringen. 

Anskaffelse af udstyr ved leasing 

erderfor væsentlig mindre likviditetskrævende 

end køb ved almindelig finansiering. 

Desuden kan det leasede udstyr straks generere 

indtægter og indkomst for klinikken, 

inden udgiften - leasingydelserne - forfalder til 

betaling. Man kan altså via leasing nemmere 

få adgang til det ønskede udstyr og gennem 

hurtig ibrugtagning sikre en god økonomi i sine 

anskaffelser. 

Således er det ofte af stor betydning, hvilket 

likviditetsbehov eller likviditetsberedskab, der 

er på klinikken, når udstyret anskaffes. her vil 

leasing være en stor fordel for ejere som ønsker 

at udvide en klinik eller måske vil indrette en ny 

klinik – man skal først begynde sine betalinger, 

når udstyret rent faktisk er begyndt at generere 

indtægter.

herudover vil de fleste leasingaftaler også 

kunne omfatte fuld service på udstyret i 

leasingperioden, så udstyr og service én gang 

for alle er forhandlet på plads, og dermed er en 

kendt omkostning mange år frem i tiden. 

Fradragsberettiget driftsudgift 

når der leases frem for andre finansieringsmuligheder 

nyt udstyr, kan klinikejeren trække 

hele leasingydelsen incl. moms fra i skat. Det 

vil sige, at klinikejeren med omgående virkning 

opnår den fulde skattemæssige fordel af den 

leasingafgift, som betales for brug af 

udstyret. 

Moms - tandlæger og anden dental virksomhed 

Der er ingen momsbetaling, når klinikejeren 

leaser nyt udstyr. I stedet for bliver momsen 

delt op i små bidder, som tillægges og fordeles 

på leasingydelsen over hele leasingperiodens 

løbetid. Ved at lease frem for eje, undgår 

klinikejeren at skulle investere/finansiere 

meromkostningen på de 25% moms, som 

momsen udgør ved køb af klinikudstyr. 

Finansiel leasing - regnskabet 

oprindeligt var det et krav, at alle tandlægeklinikker 

omfattet af regnskabsklasse B-D 

skulle efterleve kravene om at indregne finansiel 

leasing i balancen. I sin søgen efter forenklinger 

ændrede Folketinget imidlertid disse regler i 

2006, så tandlægeklinikker i regnskabsklasse B 

ikke længere skal indregne finansiel leasing i 

balancen, hvis man er 

leasingtager. De fleste tandlægeklinikker er 

regnskabsklasse B. her skal leasingydelserne blot 

noteoplyses i regnskabet. 

Vil du vide mere om leasing? 

SPARBAnK har leasingfinansieret udstyr til 

tandklinikker gennem flere år. SPARBAnK 

har netop indgået et formelt samarbejde 

omkring leasing med nordenta, som betyder, 

at der nu kan opnås nogle meget attraktive 


leasingbetingelser på anskaffelse af nyt udstyr 

– fra units over røntgen til indretning. I den 

forbindelse skal nævnes, at nordenta ikke 

har økonomisk fordel af samarbejdet med 

SPARBAnK, men blot har sikret sig, at der er tale 

om markedets mest attraktive vilkår. 

Samarbejdet inkluderer specialuddannelse af 

nordentas konsulenter, som har indgående 

viden om denne finansieringsform. Du er derfor 

meget velkommen til at kontakte nordenta 

på telefon 43 270 270 for at høre mere om 

mulighederne for at anskaffe nyt udstyr via 

leasing. 

27

28 

TEKST stud.cand.IT Janni Edstoft & 

stud.cand.soc Tine Rahbek Sørensen 


Skidtet sidder i mellemrummene 

- også når det kommer til konflikter! 

Tandlægebranchen har rigtig mange konflikter 

relativt til andre brancher. Fra 2006 – 2011 

tegner tandlægebranchen sig fx for hele 48% af 

hK Østjyllands klagesager. 

ofte hørt på klinikken er: ”tandbørsten 

børster tænderne og er selvfølgelig et must, 

men det er kun tandtråden som kan gøre rent 

i mellemrummene!” hvad enten udsagnet 

er indiskutable fakta eller en skjult agenda 

for at gøre os til tandtrådsfanatikere, så er 

det interessant at sande, at `skidtet sidder i 

mellemrummene´ er en glimrende metafor, for 

hvordan tæt samarbejde kan ende i destruktive 

konflikter. 

Det er med mennesker som med tænder; det 

er i vores forskelligheder og derfor i måden vi 

gnider mod hinanden at uoverensstemmelser, 

misforståelser og konflikter opstår, ulmer og 

vokser sig store. 

Forebyggelse med hyppig brug af tandtråd 

viser, at vi forholder os til det der er det sunde 

og bærende. hvis mellemrummene bliver rene 

og velplejede, behøver vores tænder ikke være 

et snorlige, tætsiddende tandsæt for at være 

velfungerende og flotte. For at undgå konflikter 

er det derfor centralt at være opmærksom på og 

pleje arbejdspladsens relationelle mellemrum. 

Det indebærer først og fremmest en accept af 

vores forskelligheder og vores egne, særlige 

forudsætninger for at tænke, agere og føle, 

som vi gør. Det handler om ren og skær 

anerkendelse, og drejer sig i grundlæggende 

om at turde sætte sig ud over sin egen næsetip, 

sine egne meninger og forståelser, og at lytte til 

VIL DU VIDE MERE: 

Hvordan følelser smitter: prøv Daniel Goleman ”Social Intelligens.” 

Konfliktoptrapning: Else Hammerich og Kirsten Frydensberg “Konflikt og 

Kontakt -om at forstå og håndtere konflikter.” 

Anerkendelse: Anne-Lise Schibbye ”Relationer - et dialektisk perspektiv.” 

Se desuden www.double-loop.dk og kontakt os endelig med spørgsmål eller 

kommentarer. Find os på Tandlægeforeningens efteruddannelse til foråret 2012 

hvem de andre teammedlemmer egentlig er. Det 

er jo faktisk ganske simpelt! 

God team- og konfliktledelse indebærer 

en forståelse for mellemrummene, dvs. at 

kliniklederens vigtigste opgave er at håndtere 

relationerne mellem sig selv, sine ansatte og 

ikke mindst de ansatte imellem! 

En udfordring som er meget specifik for 

klinikteams er et meget tæt fysisk samarbejde. 

Følelser smitter og dette træder tydeligt frem, 

når der fysisk ikke er plads til at få afløb for 

sine frustrationer – det kræver derfor ekstra 

arbejde og de rigtige redskaber at holde 

mellemrummene rene! 

For at undgå uoverensstemmelser sætter 

sig fast, er det derfor ekstra vigtigt, når 

man arbejder meget tæt sammen, at være 

opmærksom på hinanden og det samspil der 

foregår både over patientens mund og ude 

bagved i køkkenet. 

En simpel gåtur på gaden afslører, at vi 

mennesker ser meget forskellige ud. hvad øjet 

ikke umiddelbart kan fange er, at det samme 

gælder vores værdier, vores behov og derfor 

også vores motiver for at gå på arbejde og indgå 

i teamet! Det betyder, at uoverensstemmelser 

helt naturligt er hverdagskost på en arbejdsplads. 

hvis forskelligheder behandles med 

respekt og forståelse, kan de skabe dynamik 

med konstruktive, sjove og givtige diskussioner, 

men behandles de med uvidenhed og 

ligegyldighed, så er det, at de kan vokse sig 

store og omkostningsfulde. 

Der er to typer af konflikter, nemlig en 

opgaverelateret slags og en personrelateret 

slags. hvor der blandt ledelsesteoretikere er 

heftig diskussion om hvorvidt opgaverelateret 

konflikt faktisk i kan være gavnligt for et teams 

produktivitet, så er der ganske bred enighed om 

at konflikter, hvor fokus er parternes personlige 

forskelligheder, udelukkende er destruktive for 

samarbejde og arbejdsglæde.

Redskaber til at rense ud i vores 

sociale mellemrum… 

I en branche, hvor samarbejdet er meget 

fysisk tæt, virker det som sagt ekstra vigtigt 

at anerkende hinandens personligheder 

og forskelligheder bl.a. for at undgå at 

uoverensstemmelser vokser sig til store 

konflikter. Men hvordan når man dertil? Er 

det nok som leder at være rosende og give 

skulderklap? Er anerkendelse at give store, 

flotte gaver i form af firmaudflugter og -rejser? 

Er det at behandle andre helt som man selv 

vil behandles? Svaret er nej. Det drejer sig om 

noget andet… 

Tag f.eks. denne lille (røver)historie fra en klinik 

et sted i Jylland: 

”En tandlæge synes, det har været lidt hårdt og 

travlt på klinikken på det sidste, og vil så gerne 

gøre det godt for sine medarbejdere. han går 

all in og inviterer hele klinikken til Paris, hvor 

han byder på foie grats og escargots med alt 

hvad dertil hører. han tænker, at nu får den 

hele armen, for det må de da synes er skønt – 

det ville han selv synes. noget tid efter hører 

han, at nogle af de ansatte efter middagen var 

fortsat direkte på Mc Donalds. 

Tandlægen står altså uforstående tilbage 

med kvitteringen for den voldsomme 

restaurantregning i lommen, og føler, at der er 

noget han ikke helt har forstået – han gjorde jo 

for dem, hvad han selv gerne ville have…?” 

hvad gjorde tandlægen forkert? han glemte 

at lytte, at forstå og at acceptere. han glemte, 

at mennesker er forskellige! han tænkte ud 

fra sin egen næsetip og gav sine ansatte noget 

han selv ville sætte pris på, uden at undersøge 

eller anerkende at andre måske ikke delte hans 

opfattelse. 

For ikke at ende som den misforståe(n)de 

tandlæge, må man altså have en åben interesse 

for hvem det enkelte teammedlem egentlig er. 

Se dine kolleger som individer hvis meninger, 

holdninger og følelser er ligeså meget værd 

som dine egne (escargots eller burger – ingen af 


delene er bedre, de er bare forskellige) 

Forstå baggrunden for uenigheden, gå på 

opdagelse i forskelligheden og accepter denne 

- det er første skridt mod det sunde og gode 

arbejdsmiljø. 

Vær villig til at lade alle dine ansatte bidrage til 

det sociale samspil – uanset stilling, anciennitet, 

alder eller køn, og skab et team hvor I mødes 

med respekt for hinandens præmisser. 

Store omkostningsfulde konflikter behøver 

ikke finde sted – men kan stoppe ved enkelte, 

lærerige uoverensstemmelser. Det kræver først 

og fremmest at man som klinikleder tillader sig 

selv at være opmærksom på hvad der gør enhver 

tandlæge, klinikassistent eller tandplejer til 

noget unikt i klinikkens fællesskab. Forståelse, 

accept og en positiv brug af forskellighederne 

er kilden til opgøret med konflikterne og derfor 

også til en glad og dygtig arbejdsplads – og det 

kræver at du som leder tager det første skridt 

og beslutter, hvordan det skal være at gå på 

arbejde i morgen. 

hvad er en rigtig god arbejdsdag for dig? Prøv 

at spørge dine ansatte om det samme … 

29

30 


En helt ny hjemmeside for PTo's medlemmer vil 

blive lanceret ultimo juni 2011. 

Bestyrelsen har igennem længere tid indsamlet 

ønsker fra medlemmerne vedrørende PTo's 

hjemmeside. hovedtrækkene har været ønsket 

om en bedre og mere informativ brugerflade, 

mere opdateret information og muligheden for 

login med eget navn og medlemsnummer. 

Alt dette, og mere til, bliver nu en realitet. 

Se alle nyhederne her og få samtidigt en 

lille brugervejledning til PTo's kommende 

hjemmeside. 

Klik her, så kommer du retur til forsiden. 

Åbner en kontaktformular til PTo 

Medlems log in (Se herunder) 

For at komme ind på PTo's medlemssider skal du 

skrive dit fulde navn i feltet med brugernavn - 

f.eks. således: HansPeterAndersen. 

Bemærk: Anvend ikke mellemrum og skriv 

hvert navn med stort begyndelsesbogstav. 

Anvend navnet som er identisk med det som 

står på bagsiden af dit tilsendte PTorientering. 

Dit PTo medlemsnummer fungerer som 

adgangskode. 

Ønsker du at "blive husket" til næste gang 

du log'er ind skal du sætte kryds i Husk mine 

legitimationsoplysninger. 

PTo faktaoplysninger 

PTo faglig information - læs online 

Alfabetisk oversigt af indhold 

Skriv det du søger her. 

Klik her for at komme ud af log in. 

har du spørgsmål til hjemmesiden giver 

PTo webmaster dig svar hurtigst muligt.

PTo produktoversigt og downloads 

PTo Partnerprogram oversigt 

PTo nyheder om privat praksis 

Læs PTo magasinet online her. 

Se de seneste udgaver af PTorientering. 

Læs de seneste udgaver af PTo 

medlemsblad online her. 


Blanketter, vejledninger, brochurer, infomateriale, 

produktdownloads m.m. 

Find det du søger i alfabetisk oversigt - klik 

og få den pågældende side frem. 

Bliv medlem og få adgang til alle PTo's 

mange medlemsfordele. 

Få de seneste nyheder vedr. privat praksis. 

Få gratis rådgivning af PTo's advokat. 

Referater fra PTo's bestyrelses- og 

udvalgsmøder. 

PTo's Partnerprogram oversigt. 

Få gratis rådgivning af PTo's advokat. 

Læs om alle fordelene ved et PTo 

medlemsskab. 

31

Afsender: 

Praktiserende Tandlægers 

Organisation 

Amaliegade 17 

K-1256 København K 

RETuRNERES vED vEDvARENDE ADRESSEæNDRING 

Brug for en professionel softwareløsning? 

Er du træt af at tage dig til hovedet hver gang dit ITsystem 

ikke vil som du vil? Så skift din nuværende software 

ud med Danmarks bedste og nyeste journalsystem 

til tandlægeklinikker, TDjournal fra A-Data. 

Hos A-Data har vi mere end 20 års erfaring med at udvikle og levere professionel software til praktiserende læge- og tandlægeklinikker. 

Derfor har vi optimale forudsætninger for at kunne opfylde din kliniks behov ned til mindste detalje. A-Data er en uafhængig 

softwareleverandør, der blandt andet tilbyder det elektroniske patientjournalsystem, TDjournal, som er udviklet specielt til praktiserende 

tandlæger, tandplejere, tandteknikere og klinikassistenter. 

A-Data leverer både komplette og skræddersyede løsninger. Det betyder at vi kan levere alt lige fra hardware og software, til undervisning. 

Med TDjournal følger administrationsmodulet, TDadmin, og finansmodulet, TDfinans, der naturligvis begge er fuldt integreret 

i systemet. 

A-Data kan udover at levere software, hardware og undervisning, bl.a. også tilbyde at opbygge klinikkens hjemmeside eller foretage 

fjernbackup, samt udsende sms- og e-mailremindere. Vi kan ligeledes tage os af al opsætning vedrørende IP-telefoni og installation 

af hjemmeopkoblinger, såfremt man ønsker at etablere en arbejdsstation i privaten. Derudover udbyder vi en integreret dankortløsning 

til vores software, så klinikken er klædt godt på til den daglige drift. 

A-Data er certificeret guldpartner hos Microsoft, hvilket er med til at sikre, at kvalitet og stabilitet altid er i top. 

Vil du høre mere om TDjournal eller nogle af vores andre professionelle løsninger, 

så kontakt os på telefon 38 77 00 40 eller klik ind på www.a-data.dk 

A-data A/S - Rødovrevej 253C - 2610 Rødovre - tlf. 38 77 00 40 - fax 38 79 09 53 - www.a-data.dk - info@a-data.dk

Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?