Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO

12
PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011
er ophobede og varer ca.15-60 minutter.
Behandlingen er medicinsk – i reglen med
migrænemidler.
Migræne
Migræne optræder smertemæssigt anfaldsvis . I
reglen forudgået af en aura i form af lysglimt i
det modsidige synsfelt og der vil være en ensidig
dunkende hovedpine. Der vil ofte være kvalme,
opkastninger og lys - og lydoverfølsomhed.
Der ses familiær ophobning af tilfældene.
Behandlingen er medicinsk og der er gode
behandlingsmuligheder i dag.
Spændingshovedpine
Denne lidelse anser jeg det ikke for nødvendigt
at gennemgå da den næsten hver eneste dag
mødes i privat praksis. Lidelsen er dog en
væsentlig differentialdiagnose til de ovenfor
nævnte sygdomme. I værste fald kan den
være invaliderende og ofte er den udløsende
årsag iatrogen idet der er afleveret en krone
eller fyldning som har en hyperkontakt.
Løsningen i disse tilfælde ligger ligefor. Den
neuromuskulære hyperaktivitet med psykogen
baggrund er dog ofte betydeligt vanskeligere
at behandle, men kan i mange tilfælde dæmpes
med en bideskinne. Der er også mulighed for at
bryde den tilgrundliggende spændingstilstand
ved det såkaldte bio-feed back princip, hvilket
indebærer at patienten skal ”lære at slappe af i
kæbemuskulaturen”.
neuralgiforme smerter
De neuralgiforme smerter kan inddeles i
trigeminusneuralgi og atypisk trigeminusneuralgi.
Trigeminusneuralgi
Ægte trigeminusneuralgi er en sjælden, men
smertefuld og invaliderende lidelse, hvis årsag
er ukendt. Den forekommer hyppigst hos ældre
og ses 4 gange så hyppigt hos kvinder som hos
mænd. Der er ca. 4 tilfælde ud af 100.000. I
nogle tilfælde kan man påvise åreforkalkning
som årsag til lidelsen. Symptomerne er jagende
smerter som kommer uden forudgående varsel,
som ”et lyn fra en klar himmel”, som patienterne
ofte beskriver det. Anfaldene kan være spredt
over hele døgnet, de er meget intense og meget
kortvarige dvs. af få sekunders -2 minutters
varighed. Smerterne har en brændende og
skærende karakter. Der kan under anfaldet
være kraftige muskelkontraktioner i
ansigtsmusklerne.
Angrebene er hyppigst svarende til 2’den
gren af nervus trigeminus , men kan ses i alle
3 grene .Der kan være angreb i 1,2,eller 3
grene samtidig. Der er hyppigst tale om en
kombination af angreb i 2’ og 3’ gren. Det er
yderst sjældent at der er tale om dobbeltsidig
påvirkning. De ekstremt voldsomme
smerteudbrud provokeres af ganske lette
og ubetydelige sensitive påvirkninger så
som temperaturforandringer, blæst, regn ,
let berøring dråber fra bruseren, spisning ,
synkning, barbering og tale. ofte er patienten
i stand til at påvise et ganske lille område en
såkaldt triggerzone , hvor påvirkning udløser
et anfald. Patienterne er ofte rædselsslagne
for at bevæge ansigtets muskler , heraf
udtrykket ”maskeansigt” og de er angste
og forpinte og i dårlig almentilstand.Der
er lange intervaller mellem anfaldene hvor
patienterne er fuldstændig smertefrie.
I tilslutning til anfaldene kan der være
såkaldte ”vegetative ledsagesymptomer”,
så som næseflod, rødme, tåreflod og øget
spyt –og svedsekretion. Diagnosen stilles på
symptomerne og ved udelukkelse af svulster
og andre generelle lidelser , som kan give
lignende symptomer. Lidelsen er som nævnt
stærkt invaliderende og der har været forsøgt
mange behandlinger i tidens løb. Mange
patienter har fået trukket tænder ud i håb om
at komme af med smerterne. I hjernen har
man foretaget termokoagulation i nervens
ganglion, mikrovaskulær dekompression og
glycerolinjektioner i gangliet. Af perifere
indgreb har man benyttet overskæring af
nerven,exairese. Desuden cryoterapi, laserterapi,
akupunktur samt alkoholinjektioner, disse
bevirkede dog af og til en endnu værre
situation nemlig anaesthesia dolorosa. Af denne
grund benytter man ofte l.a. f.eks. Marcain som
blokademiddel , da virkningen er reversibel.
Medicinsk har man især brugt Tegretol,
nordotol, Gabapentin, Diphenylhydantoin
eller Lioresal og Rivotril samt Trileptal, som det
nyeste. Kirurgisk behandling er naturligvis sidste
valg.
Uægte trigeminusneuralgi
Lidelsen adskiller sig hovedsagelig fra den
ægte neuralgi ved at der er konstante
smerter og anfaldene er af betydelig
længere varighed. Desuden er den ofte mere
behandlingsrefraktær. Forsøgsvis startes samme
behandling som ved den ægte neuralgi.