Fremtidens universitet - Campus Service - Københavns Universitet

kommunikation. Altså handler det ikke bare om at få
gode idéer, men i lige så høj grad om at få dem kommunikeret
videre, og at i den sammenhæng er skitser
velegnede og lette at forstå for mange, selvom
arkitekter skal huske, at de selv er særlig ”modtagelige”
og måske får mere ud af tegninger end dem,
der ikke arbejder med dem til daglig.
Godt med meget billedmateriale, det kommer man
nok længere med i dag - der er nok ikke så meget tid
til fordybelse i form af læsning. Det gælder især for
tegnestuerne, hvor de har så travlt. Ja egentlig
kunne man jo godt gå i hi og læse koncentreret et
par dage, blot ligger der et stort psykologisk pres
om, at man skal gå i gang. Der er det lettere at sætte
sig ned og bladre et par timer. Men der skal man
være opmærksom på, at ikke alle modtager billeder
på samme måde som arkitekter - vi kan læse mere i
et billede end ikke-arkitekter, der måske kommer
længere med en tekst. Gik derfor over til at forsyne
skitserne med billedtekster af hensyn til senere
modtagere - altså korte tekster. (Mikkel Frost)
Eksemplets magt er vidunderlig - kommunikationslinjen
er kortere, og der er mindre støj på linjen! (Suna Cenholt)
Men det var nok godt, at det ikke var et krav at skrive
en tekst. Tegning er arkitektens udtryksform, og nu fik
de mulighed for at tænke nye tanker, og det havde
ikke været godt, hvis det blev afbrudt af et krav om at
skrive ned. Det ville afbryde forløbet på en ikke konstruktiv
måde. Kunne have virket dræbende på de
tidspunkt. Som forløbet nu var med cirka to uger
mellem præsentationerne, så “rumlede” tankerne den
første uge, og den næste uge tegnede vi, og den sidste
aften lavede vi powerpoint præsentationen. - Hvis
der også skulle havde været skrevet professionelt - så
havde det stoppet noget i processen. (Pia Wiberg)
”Kravet om systematik var både en tvang og en
befrielse”
En af grundtankerne bag den skitserende programanalyse
er, at systematisk refleksion allerede er
indeholdt i arkitektens sædvanlige arbejdsmåde,
men kan dyrkes i meget forskellig grad. Deltagerne
bekræfter, at det faldt dem relativt let at honorere
kravet om systematik.
Flere deltagere reflekterer videre over metodens
brugbarhed og giver eksempler på, hvad de mener,
den kan og ikke kan. For det første er det næppe en
metode, der fører til de helt geniale, unikke bygningsværker,
for det andet kan der være grænser for, på
hvilket detailleringsniveau metoden kan anvendes.
For øvrigt er systematik et godt ord, og det er også
bedre end kravet om, at der skulle leveres ”mindst
tre løsninger” - så er det bedre at kræve, at det
arbejde, der præsenteres, er systematisk - at det er
Man skal være opmærksom på,
at ikke alle modtager billeder
på samme måde som arkitekter
sammenlignende og systematisk. (Tanja Jordan)
Kravet om systematik var både en tvang og en befrielse
- for en del bruger vi det selvfølgelig allerede på tegnestuen,
når vi analyserer opgaver - Men det, at der ikke
skulle givet et endegyldigt svar, var befriende - at gå fra
analyse til modeller, det er en god metode. (Pia Wiberg)
Med hensyn til forholdet mellem systematik og kreativitet
- mellem den skitserende programanalyse
og det at skabe arkitektur, så er det nok muligt, at
systematik også kan befordre kreativitet og ikke kun
er en modsætning til “geniets skabende kraft”. Carsten
Thau har en gang sagt, at 98% af al arkitektur
er “baggrundsarkitektur” og kun de sidste par procent
er det unikke “værk” - og i relation til de første
98% er skitserende programanalyse velegnet, men i
forhold til de sidste 1-2% er den døden!
(Suna Cenholt)
Ofte bliver opgaven særlig vanskelig, når man kommer
ned i skala, og den er afgørende i indretning.
Længere ned i målestok end til indretning egner den
her metode sig nok ikke. (Mikkel Frost)
”Vigtigt at opbygge en tradition for en mere forpligtende
dialog”
Deltagerne viste imidlertid allermest interesse for, hvordan
resultaterne kan blive formidlet videre, så de virkelig
kan blive brugt. De fremhæver, at materialet skal ses
114 Fremtidens universitet