Fremtidens universitet - Campus Service - Københavns Universitet

jo se, at der er andre studenter, der ikke kommer i
det rum. For eksempel dem, der ikke var med til de
sociale erobringsforsøg i starten. Det er jo ikke
sådan, at nogle skriver op på en stor tavle, hvem der
har adgang - i princippet kan alle selvfølgelig
komme der. Men for den, der ikke er med i det etablerede
sociale miljø, er det altså ikke nemt at komme
dumpende ind.
Det betyder, at der er folk, som jeg startede med på
rusturen, som aldrig kom i det rum, der ellers var et
godt sted at komme, hvis man ville fastholdes på
studierne. Og så er der andre, der kom der og fik en
masse ud af det. Hver gang jeg selv kom i rummet,
fik jeg nye informationer: Der sidder ældre studerende,
og de fortæller os nye om, hvilke undervisere,
der er gode. De fortæller om, at nu er der den og den
spændende forelæsning. Du får mange informationer
fra de ældre studerende om alt muligt. Det handler
med andre ord om, at det faglige og det sociale er
meget nært forbundet. - Problemet er bare, at det
ikke er alle, der i den daglige praksis har lige nem
adgang til de studerendes “erobrede” rum.
Ud fra mit materiale kan jeg se, at det er dem, som
ikke er helt isoleret socialt, der kommer igennem
studierne. Jeg kender jo folk, der er kommet meget
hurtigt igennem og meget langt, og de er alle sammen
sociale. Det er selvfølgelig ikke alle, der går ind
> Videnindsamling > Krav til fremtidens universitetsbyggeri
og laver teater eller rusture, slet ikke, men det er mennesker,
der kan kommunikere, der kan indgå i grupper.
Det er jo meget væsentlig i fysikstudiet også, at
man skal kunne indgå i gruppesammenhænge.
Hjemme under den grønne lampe har du simpelthen et
sted, hvor rummet så at sige forsvinder, og du kan
blive ved og ved med at tænke. Men ved siden af selve
undervisningen er det vigtigt at blive løftet fagligt i det
sociale, det er her du kan få de uformelle lidt skæve
vinkler på et stof. For eksempel en situation, hvor en
ny studerende har lidt svært ved det der med tung
masse, hvor snakken med en ældre studerende måske
er lidt ved siden af, hvad man lærer i undervisningen -
men hvor der alligevel pludselig er nogle brikker, der
kan falde på plads, også fordi det bliver lidt mere uforpligtende
end i undervisningssituationen.
Jeg har tænkt meget over, hvad det fysiske rum kan
gøre, specielt nu, hvor jeg sidder med de studerende
og hører deres beskrivelser, og hvor jeg faktisk bliver
ked af det nogle gange, fordi jeg synes, det er synd
for nogle af dem. De har ikke haft det nemt, de har
ikke haft en god tid, og de er ikke kommet ud af det
med en god følelse. Jeg bliver ked af det, fordi jeg
læser, at mange af dem faktisk elsker fysik stadigvæk,
og det kan jeg ikke holde ud, for så må der være
et eller andet galt, når kærligheden til en faglighed
ikke får de bedste muligheder for at udfolde sig.
”ved siden af selve undervisningen er det vigtigt at
blive løftet fagligt i det sociale, det er her du kan få
de uformelle lidt skæve vinkler på et stof”
Nu har alle ret til at gå ind i de studerendes rum ”det
absolutte rum” - rent officielt. De gør det bare ikke,
hvilket netop har noget at gøre med relationen mellem
det sociale og det fysiske. De rum er nogle, hvor du
kan lukke dørene, og der skal en vis overvindelse til at
åbne en dør uden at vide, hvad du ser. Hvorimod, hvis
du har en social erfaring, der fortæller dig, hvad der er
bag den dør, så er det lettere at åbne den. Men hvis der
nu ikke er nogen dør, så kan man se ind, så var det da
muligt, at man i højere grad kunne få integreret dem,
som føler sig isolerede og ikke rigtig kan finde nogen
at snakke med. Hvis de kan se deres studiekammerater
fra første år eller nogle, de lige har været på kursus
med, så kunne de skabe kontakter på den måde. De
skulle både have muligheden for at spotte andre og så
samtidig have mulighed for ikke at blive udstillet.
Hvis dem, der er faldet fra, lang tid efter bliver ved
med at sige, at de elsker fysik, så tror jeg ikke på, at
det ikke kunne have været lykkedes, at lære dem
fysik. Min personlige vurdering er, at det ikke er de
studerende, der fejler her, men der er noget grundlæggende
galt, hvis man ikke kan undervise på en
sådan måde, at man kan få hevet dem med - ikke alle
sammen, men mange flere. Og her kan det spille en
rolle, at det fysiske rum indbyder til social kontakt.
På instituttet er det almindeligt at udføre praktiske
eksempler, for eksempel kaste med fysiske objekter
75