Fremtidens universitet - Campus Service - Københavns Universitet

Det skal også indtænkes i afvejningen mellem naturlig
og mekanisk ventilation, ligesom den omstændighed,
at det mekaniske ventilationsanlæg ofte
påfører lydgener, der kan medvirke til at forhøje
stressniveauet.
Behovet for mekanisk ventilation må i det hele taget
overvejes i forhold til de overordnede dispositioner
såsom store glasfacader, dybe eller smalle rum.
Omtanke ved storrum
Ved siden af en model A, hvor “normaltilstanden” er,
at den enkelte arbejder i sit cellekontor og aktivt
opsøger fællesskabet, når der er behov for det, ses
nu flere steder i kontorbyggeri, også erhverv og
institutioner, der arbejder med produktion af udvikling
og viden - for eksempel Learning Lab Denmark -
en model B, hvor “normaltilstanden” er fællesskabet
og isoleret ro til koncentration aktivt må opsøges
andetsteds. Hvilket så forudsætter, at det er muligt
at unddrage sig fællesskabet. Eventuelt, at medarbejderen
har mulighed for udføre en del af arbejdet
på en hjemmearbejdsplads. Det ser ud til, at model
B i øjeblikket vinder indpas, ikke mindst fordi den
ser ud til at være arealbesparende. Der er dog også
røster, der hævder, at hvis storrumskontorer kvalitativt
skal leve op til kravene til en god arbejdsplads,
vil det kræve lige så mange kvadratmeter.
> Videnindsamling > Krav til fremtidens universitetsbyggeri
Stress
Flere interviewpersoner ønsker større åbenhed og
mere kommunikation i undervisningen, og forventer
at det vil kunne underbygges af øget transparens i
det fysiske miljø. Samtidig understreger de nødvendigheden
af, at der drages omsorg for, at studerende og
ansatte ikke udsættes for stress i ubærlig grad som
følge af det dermed forbundne mere aktive, mere
dynamiske og mere støjende miljø.
Privat versus fælles
Der peges på behovet for såvel privacy som fællesskab.
Og det tillægges betydning, hvordan man går
ud af sit kontor, om der er mulighed for at danne sig
overblik over, hvad der sker uden for, og at se, hvem
man gerne vil gå hen og snakke med. Også omvendt
er det vigtigt, at tærsklerne for at kontakte folk, man
har brug for, ikke er for høje, og at man kan orientere
sig i rummet uden at forstyrre. En løsning kunne
være at arbejde med halvprivate mellemzoner, men
også behovet for en arkitektonisk bearbejdning af
“det at komme ind i rummet”.
”skal man hviske eller skal man liste
og må man gå hen og forstyrre,
eller har de nok i deres eget.
Det er faktisk noget, man godt
kunne arbejde med - det at
komme ind i rummet”
Overvejelser vedrørende arbejds- og
studiemiljøet - citater
Lone Dirckinck-Holmfeld
“Altså vores rum er organiseret, så vi har to seniorfolk,
4-5 ph.d.ere og en sekretær, som hjælper mig specielt i
forhold til vores fjernuddannelse. Dertil har vi en undervisningsadjunkt,
og så har vi en gæstearbejdsplads.
Det giver en meget bedre kontakt til vore ph.d.ere, når
vi sidder på den måde. Vi er i samme interessefelt, men
vi er ikke nødvendigvis på de samme projekter. Noget
af det vi har drøftet er, at når vi laver åbne kontorer, så
lukker vi os også som gruppe om os selv. I begyndelsen
vidste vore kolleger ikke, hvordan de skulle komme ind
i rummet, og hvordan skal man optræde, når man kommer
ind i rummet, skal man hviske eller skal man liste,
og må man gå hen og forstyrre, eller har de nok i deres
eget. Det er faktisk noget, man godt kunne arbejde
med - det at komme ind i rummet”.
Dan Hofmeyer og Kjeld Johnsen
Lys og lyd
“Med hensyn til lys og vinduer i rummet, så lægger vi
vægt på to-tre vigtige ting. Det er vigtigt, at man har
en god fordeling af dagslyset. Fordelingen er betydelig
vigtigere end mængden, men det er også vigtigt,
at man er beskyttet mod blænding fra vinduerne, fra
himlen. For det tredje er det vigtigt, hvis man opholder
sig i rummet i længere tid, at man har udsyn.“
65