Fremtidens universitet - Campus Service - Københavns Universitet

“Noget af det , vi har lagt vægt på på IT-højskolen,
det er jo, at der skal være en udbredt grad af transparens
i bygningen, så man kan se hinanden i vid
udstrækning, men man skal ikke kunne høre hinanden
unødigt. Så derfor bruger vi meget glas, fordi
glas har den gode egenskab, at den afskærmer lyd,
men ikke lys. Og så er indeklima, herunder temperatur,
helt elementært. Vigtigt, at det er muligt at regulere
temperaturen til det, man som individ finder
mest behageligt. Det har vi valgt at tage hensyn til
på den måde, at vi faktisk har mange enkeltkontorer
i bygningen, men vi har så glas ind til dem. Det vil
sige, at man kan regulere temperaturen forskelligt
fra kontor til kontor, og så lægger vi vægt på, at man
kan åbne vinduerne ud til omgivelserne, og det kan
man også i klasseværelserne.
Så jeg vil vove at påstå, at det også er utrolig vigtigt, at
der ikke er for meget teknologi i bygningen, at der ikke
er for mange computere, der mener, at de skal bestemme,
hvornår det er overskyet, og hvornår det ikke er.
Det har jeg utrolig lidt fidus til. Altså manuel regulering
af udvendige persienner - sådan noget tror jeg på”.
Citat fra Nørring og Andersen:
Psykisk arbejdsmiljø i åbne kontorer
“Ledelsen i en virksomhed kan have flere grunde til at
vælge åbne kontorer. De hyppigste begrundelser er:
> Videnindsamling > Krav til fremtidens universitetsbyggeri
- Øget vidensdeling, som følge af den større kontakt
og muligheden for indsigt i kollegaernes
arbejdsområder.
- Synergi, dels fordi man som følge af den større
synlighed i højere grad har mulighed for at undgå
dobbeltarbejde, dels fordi de ansattes kompetencer
træder tydeligere frem, så enhver opgave kan
gå til de mest kvalificerede.
- Forbedre virksomhedens image, da man ved at
benytte åbne kontorer signalerer, at man har en
moderne og innovativ virksomhed.
- Pladsbesparelse og dermed huslejebesparelse,
fordi der er mulighed for at udnytte pladsen bedre.
- Sociale forhold og samarbejdet i virksomheden
kan forbedres, som følge af den større og mere
uformelle kontakt mellem medarbejderne.
Ulemper:
Når medarbejderne rykker ud fra deres eget og ind i et
fælles kontor, er der nogle fysiske rammer, der ændres:
- Lyd - snakkende kolleger, ringende telefoner, klaprende
sko, raslende papir etc.
- Lys - genskær fra andres lamper, solindfald, manglende
lys fordi det ikke længere er muligt for alle at
sidde ved vinduet, etc.
- Luft - hvor ofte skal der luftes ud og hvem afgør
dette, betyder det, at nogen sidder i træk? Medarbejderes
forskellige temperaturønsker, etc.
”vigtigt, at det er muligt at regulere temperaturen
til det, man som individ finder mest behageligt”
Ovenstående punkter kan give gener for medarbejderne
og påvirke dem negativt. Der er derudover
nogle mindre indlysende ulemper ved de åbne kontorer,
som man også bør tage højde for:
- Øget risiko for smitte ved sygdom, da der er flere
medarbejdere i ét rum. Dette kan give større fravær.
- Flere fejl i arbejdet som følge af nedsat koncentration
pga. det højere støjniveau. En mulig følge af
flere fejl og koncentrationsbesvær er nedsat produktivitet.
- Sociale forhold og samarbejdet i virksomheden
kan forværres, fordi svagheder og for irriterende
vaner bliver tydeligere. Medarbejderne er hele
tiden synlige for hinanden”.
“Stressor: Når en udefra kommende påvirkning har
en negativ effekt på den enkelte person, vil dette
betegnes som en stressor.
Stress: En beskrivelse af stress er, at det er resultatet
af en ubalance mellem de krav, der stilles til medarbejderne
og de ressourcer de råder over. Ressourcerne
kan både være personlige ressourcer til at modstå
stress, men også indflydelse og adgang til information
og efteruddannelse, så medarbejderne er i stand
til at håndtere de situationer, de stilles overfor.
Stress kan deles op i to typer:
71