Fremtidens universitet - Campus Service - Københavns Universitet

”universitetet er i bund og grund
et sted, hvor man mødes, inspireres
og udveksler idéer”
“Vi ved slet ikke nok om, hvordan det virtuelle
universitet forholder sig til det fysiske. Det er meget
mærkeligt, at vi ved så lidt om det. Man har bare en
forestilling om, at man skal prøve at forbinde de
enkelte afdelinger, noget med at overkomme nogle
geografiske barrierer og afstanden, men man er slet
ikke begyndt at tænke det ind i egentlig pædagogisk
forstand endnu”.
Spørgsmål: Gør det virtuelle universitet ikke de
fysiske bygninger tildels overflødige?
“Det er selvfølgelig helt forkert. Der er forskellige
måder, hvorpå viden tilegnes. Men så findes der også
en lang række andre aspekter, som man kunne tage
med ind. Det at komme til universitetet, det er jo
også en måde at organisere det sociale liv på. Sammen
med en studerende fra Norge, som arbejder
med e-learning, har jeg snakket om de skjulte sider
af måden at organisere undervisningen på. Der har
man jo haft en ide om, at forelæsningen egentlig var
en meget upraktisk, gammeldags og stivnet form,
som man kunne afskaffe, og man kunne i stedet lave
netbaseret forelæsning, hvor folk sidder derhjemme,
og så kan de høre lærerens stemme eller se skriften
komme ind på skærmen. Og det, der tilsyneladende
viser sig at være essensen i det, er, at forelæsningerne
for det første er en måde, hvorpå man skanderer
sin hverdag - man har tre forelæsninger om ugen, så
det er en måde at lave en ugerytme på.
> Videnindsamling > Krav til fremtidens universitetsbyggeri
For det andet er det jo et mødested, hvor der foregår
meget andet end forelæsningen. Det er den
attraktion, der bringer studerende sammen. Man
mødes til forelæsning, lytter til det og går bagefter i
kantinen sammen og diskuterer, hvor åndssvag
forelæseren er, eller hvor mærkeligt han eller hun
opfører sig. Men man kan selvfølgelig også diskutere
nogle faglige ting, så man går over i den refleksive
vidensform, når man går i kantinen bagefter.
Endelig er forelæsningen jo også en slags fysisk
demonstration af den videnskabelige vidensform.
Det at der står en mand eller en kvinde på en talerstol
eller bare på et podium og demonstrerer kropsligt
og ved sin stemmeføring og med at skrive ting
op på tavlen, det er den måde, jeg mener, at tanker
omsættes til viden, eller at tanker systematiseres,
eller det er den måde, hvorpå man udbreder en
bevisførelse. Hele det der skuespil, det er fantastisk
vigtigt. En demonstration af, hvordan tanker bliver
til et stykke systematiseret viden.
Man kan også kalde det for en ritualisering. I kirken
fejrer man gennem prædiken, gennem ritualer, at der
er noget, der betyder noget. Nu er det ikke “tro”, men
“viden” vi fejrer her. Det har også århundreder bag
sig som tradition, der går tilbage til 1200-tallets Paris.
Lige siden har man udviklet ritualet “at fejre viden”.
Så det at gøre det i et veltilrettelagt drama, en gennemført
forelæsning, det tror jeg betyder meget.
Den fejrende og ritualiserende kraft har vi underkendt
i mange årtier. Den mistede sin legitimitet, og
det samme gør sig også gældende i store arkitekturer
og i byarkitekturer. Tidligere var universitet jo
arkitektonisk centrum. Man havde den religiøse
katedral, og så havde man den videnskabelige katedral.
Hvis du tager til København, så ligger Vor Frue
Kirke og Universitetet også stadig side om side og
udstråler, at her har vi de to store regimenter, troens
kraft og åndens kraft, som ligger over for hinanden
og stråler. Mens man i 70’er-byggeriet flytter viden
ud til fabrikskvartererne, fordi det alligevel ikke er
noget, man agter højere end en hvilken som helst
form for fabrikation, og så er det noget, man fabrikerer.
Massefabrikerer. Så anbringer man de her
kontorer i lange rækker, industriagtigt med lange
smalle gange, og så putter man en forsker ind i hver
bås, og så producerer man viden på samlebånd”.
Citat fra besvarelse af prisopgaven “Fremtidens universiteter
- hvordan ser de ud? - lokaler og bygninger”
“For os er det at være studerende i høj grad et
spørgsmål om identitet, og vi mener, at denne identitet
kun kan komme til udtryk ved fysisk tilstedeværelse
og social kontakt. For hvad er et universitet?
Universitetet er i bund og grund et sted, hvor man
mødes, inspireres og udveksler ideer - et undervisnings-
og forskningsmiljø.
81