Den politiske biografi - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

Det politiske erindringsværk har mange genretræk tilfælles med biografien. Første del af Poul Nyrup Rasmussens selvbiografiske fortællinger, bogen Rødder, udkom i 2003 efter han var trådt tilbage som formand for Socialdemokraterne og året før afstemningen til Europa-Parlamentet i 2004 hvor han blev valgt ind med et rekordstort antal personlige stemmer. Men i selvbiografien er det mere åbenlyst at der kan være personlige og politiske motiver bag bogen. Nyrup Rasmussen viser læseren rundt som en kustode i sit eget museum. Jeg er i biografien også interesseret i den rolle biografen får i teksten som udenforstående bindeled mellem hovedperson og læser. Jeg inddrager heller ikke selvbiografien i den undergenre hvor en journalist fører pennen som ghostwriter og skriver i 1. person ental. Et eksempel kunne være Henriette Kjær – Indtil nu (2005). Kjær står anført som forfatter, men bogen er blevet til ”i samarbejde med Louise Raaschou” som der står på titelbladet. Denne position, hvor endnu en stemme føjes til, er spændende, men genren falder uden for mit perspektiv, da hovedpersonen er ’ansvarshavende’ og med sin vetoret har ejerskab til sin selvbiografi. 11 En populær afart af samtalebogen er den hvor en skrivende journalist styrer samtalen mellem to markante personer. I denne causerende stil finder vi interessant ethos-afsmitning fx mellem Henrik Nordbrandt og Pia Kjærsgaard i Digteren og partiformanden (Winther, 2006). Men selvom biografiske narrativer indgår, inddrager jeg ikke disse bøger, da omdrejningspunktet for samtalerne i regelen ligger uden for personerne – i det nævnte eksempel er temaet kulturmøder af forskellig art. Det er altså ikke biografier i egentlig forstand. I yderkanten af genrefamilien er der desuden politikere der selv skriver biografiske værker om andre med interessant afsmittende effekt på egen ethos i politisk sammenhæng. Per Stig Møller har fx konsolideret en faglig ethos med sin roste biografi Munk (2001) om digterpræsten Kaj Munk. Disse artefakter vil heller ikke indgå som analysemateriale da narrativerne omhandler en anden end politikeren og dennes ethos som jeg har fokus på. Foruden at skærpe undersøgelsesfeltet viser denne afgrænsning også hvor udbredt fænomenet – politiske genrehybrider med biografisk-narrative strukturer i bogform – er. 11 I Larsens omtalte interviewbøger er biografen ansvarshavende afsender. Se Onsberg (2007) for et teoretisk blik på selvbiografiens ghostwriter og samspillet mellem forfatter, hovedperson, narrativen og de jeg’er der er på spil. 10
Kapiteloversigt Efter denne indledning følger i kapitel 2 en beskrivelse og fortolkning af den kontekst biografierne skrives og udkommer i. Jeg bruger Lloyd F. Bitzers begrebsapparat i kapitlet og låner desuden teori fra sociologien og samfundslitteraturen til at beskrive politiske tendenser. Kapitlet danner præmis for min læsning af politiske dimensioner i biografiens retorik. I kapitel 3 behandler jeg genreperspektivet i retorisk kritik. Kathleen Hall Jamieson og Karlyn Kohrs Campbells teorier vil være det primære teoretiske fundament i min fortolkning af den politiske biografi som en hybrid konstruktion. Kapitlet munder ud i en genretopik for den politiske biografi. I kapitel 4 beskrives narrativen med H. Porter Abbotts begreber, og biografien sættes i en dramaturgisk ramme. Med rod i diskussionen mellem Walter R. Fisher og Robert C. Rowland vil jeg argumentere for narrativens persuasive potentiale som implicit ethosappel i biografien. Identifikation er et kernebegreb jeg henter fra Kenneth Burke. Kapitel 5 stiller skarpt på biografiens virkemidler. Jeg bruger i kapitlet Christian Kocks artikler om læserens interessemoment for at pege på stilistikkens virkningspotentiale. Kapitlets sidste og primære del er en tekstnær analyse hvor jeg undersøger de biografiske narrativers indholds- og stilmæssige karakteristika bl.a. ud fra Tom Wolfes tanker om stilistikken i new journalism. Kapitel 6 indeholder en afsluttende diskussion af fænomenet, og til slut opsummerer jeg mine resultater i en konklusion og perspektivering. 11
Page 1 and 2: K Ø B E N H A V N S U N I V E R S
Page 3 and 4: Indhold 1. Indledning 5 Problemform
Page 5 and 6: 1. Indledning Avisen, transmissione
Page 7 and 8: Problemformulering (1) Jeg vil unde
Page 9: 3. Biografier der primært eller ud
Page 13 and 14: efinder os mellem to istider”, me
Page 15 and 16: ”Kampen om den blå socialdemokra
Page 17 and 18: egyndelsen ved dynamikken og gå-p
Page 19 and 20: Anders Fogh Rasmussen i dualistisk
Page 21 and 22: fremhævelse i original). Politiker
Page 23 and 24: Nølende deltagelse som ethosmarkø
Page 25 and 26: en platonisk tilgang i hvilken the
Page 27 and 28: den kan som selvstændig størrelse
Page 29 and 30: En sammenligning med den traditione
Page 31 and 32: og historikeren skal ikke i samme g
Page 33 and 34: Fogh Rasmussen, hvor fx spørgeren
Page 35 and 36: kriterier i biografien. Her tænker
Page 37 and 38: første og slutter med afsnittet
Page 39 and 40: Afthonios’ forskrifter for en ind
Page 41 and 42: trængsler en del af selvforståels
Page 43 and 44: lev bragt dengang hændelsen var he
Page 45 and 46: hos ét individ, og de biograferede
Page 47 and 48: nærmere en sandhed om et liv. Og s
Page 49 and 50: at stemme på den biograferede ved
Page 51 and 52: strukturerer i de narrativer hun m
Page 53 and 54: Aktantmodellen, fra Knudsen (2005),
Page 55 and 56: eretning. I masterplots tilbydes en
Page 57 and 58: Hos Rowland er narrativer kun ét a
Page 59 and 60: forudindtagede holdninger i ethosop
Page 61 and 62:
B P (Han/hun er et (Jeg vil stemme
Page 63 and 64:
5. Biografiens virkemidler - en inv
Page 65 and 66:
en tydelig markering af 1. person e
Page 67 and 68:
Store Dammen. Derfor ville det høj
Page 69 and 70:
ug af dækning ses i linje 11 hvor
Page 71 and 72:
hjemmelavede båd laver slangebøss
Page 73 and 74:
6. Diskussion og afrunding Politisk
Page 75 and 76:
Den kritiske biografi som Fyrsten,
Page 77 and 78:
For den der læser biografien, skal
Page 79 and 80:
anbefalelsestalen med sin sponsorsh
Page 81 and 82:
Litteratur Faglitteratur Abbott, H.
Page 83 and 84:
Hoff-Clausen, Elisabeth (2008): Onl
Page 85 and 86:
Avisartikler, taler og internetside
Page 87:
Kristiansen, Michael & Thomas Larse
show all

Den politiske biografi - Kommunikationsforum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?