Den politiske biografi - Kommunikationsforum

eretning. I masterplots tilbydes en forståelsesnøgle der samtidig bygger på et
værdisæt. Den biograferede er således ikke fri for at blive kædet sammen med
værdier, også selvom biografen ikke som udgangspunkt ønsker at “give
karakter” (Kragh, 2006, s. 7) eller definerer sit værk som en “uafhængig
biografi” (Holstein, 2003, s. 8, m.fl.).
Narrativ retorisk kritik
For at se på hvordan biografien fungerer retorisk i sin repræsentation af et
faktisk liv og levned vil jeg vende mig mod den narrative retoriske kritik, der
har været genstand for en del teoridannelse, særligt over de sidste to årtier.
Den kan belyse den persuasive kraft der ligger i udtryksformen som
biografierne potentielt profiterer fra.
Fishers narrative paradigme
”Humans are essentially storytellers”, fastslår Walter R. Fisher i 1984, og
møder kritik for at ville udbrede dette karakteristikum til et paradigme
gældende for alle former for kommunikation, et narrativt paradigme.
’Paradigme’ som begreb refererer til det sæt af praktikker som definerer en
videnskabelig disciplin i en given tidsperiode. 59 At tale om et decideret
paradigme syntes bl.a. Robert C. Rowland, som jeg skal vende tilbage til, var
en overdrivelse, men at fremhæve narrativitet som noget af universel
betydning for den menneskelige erkendelse, er Fisher dog ikke ene om.
Abbott lægger vægt på det allestedsnærværende i narrativen og citerer i den
forbindelse Roland Barthes’ essay fra 1966:
The narratives of the world are numberless. [...] narrative is present in every
age, in every place, in every society; it begins with the very history of
mankind and there nowhere is nor has been a people without narrative
(Abbott, 2002, s. 1-2).
Fisher genererer med artiklen ”Narration as a Human Communication
Paradigm: The Case of Public Moral argument” (2000) en del diskussion. I
postmodernistisk ånd ønskede Fisher at udfordre det som han så som et
herskende rationelt paradigme i den vestlige verdens tilgang til diskurser.
59 Denne betydning benytter Thomas Kuhn i sit værk om paradigmer (og paradigmeskift),
The Structure of Scientific Revolutions (1962).
55