Den politiske biografi - Kommunikationsforum

en tydelig markering af 1. person ental, stik imod almindelig god
’gennemsigtig’ stil i den journalistiske genre (Klit, 1983).
Men hvad er fiktion, og hvad er virkelighed i denne type reportager? I
new journalism bliver spørgsmålet en tand skarpere optrukket end i
biografien og min skelnen mellem story og repræsentation.
Det er interessant for dette speciales hypotese angående narrativens
argumentative styrker i samspillet med læserens følelsesliv når én af de mest
markante skikkelser fra retningen, Tom Wolfe, skriver:
The most gifted writers are those who manipulate the memory sets of the
reader in such a rich fashion that they create within the mind of the reader
an entire world that resonates with the readers’s own real emotions (Wolfe,
1975, s. 64).
Denne interaktion med modtagerens hukommelse og følelsesliv er
sammenfaldende med den Kock undersøger som interessemoment, og som vi
kender fra hverdagssproget når vi siger at vi var ”grebet af bogen” eller
ligefrem ”helt væk” i den. Måden at frembringe denne effekt og realisme,
illustrerer Wolfe i indledningen til antologien The New Journalism (1975), er
brugen af:
• Dialog
• Synsvinkel
• Brug af sceniske beskrivelser (frem for historiske fakta)
• Brug af sigende detaljer omkring personernes status
Narrativens virkemidler
I biografierne er jeg kun stødt på egentlig dialog ét sted hvor Connie
Hedegaard som debutterende studievært på DR2’s Før Deadline småsnakker
med korrespondent Torsten Jansen før sit første indslag (Strand, 2005, s. 185).
Ellers er dialogen begrænset til enkeltstående, af og til rekonstruerede,
udtalelser i citationstegn som undersøtter evidentia. Fx går Pia Kjærsgaard og
Kristian Thulesen Dahl i februar 2003 rundt blandt deltagerne til et
vælgermøde i Medborgerhuset i Herlev og giver hånd til alle. ”Dav. Dav.
Goddag. Hej. Dejligt at se så mange. Godt I kunne komme. Dav” (Sommer &
65