Den politiske biografi - Kommunikationsforum

hjemmelavede båd laver slangebøsser af gamle slanger fra traktordæk, er ikke
afgørende for plottet – det er med Abbotts begreber et supplerende og ikke et
konstituerende træk (Abbott, 2002, s. 20) – men det gør ham virkelig for det
indre blik og med ham også den unge Anders og hele narrativen omkring
hans stædige karakter.
Detaljen er ideel til at understrege realismen og til at vise et
karaktertræk frem for at skulle fortælle om det. Et forhold der er blevet kendt
under parolen ”Show, don’t tell” 65 så læseren oplever gennem karakterernes
handlinger, ord, tanker og væsen frem for at blive informeret af
fortællerstemmen. Vi får dog pointen fortalt: ”Sådan var det, når man altid
skulle være den bedste til alting i Hvidding i begyndelsen af 60’erne” (Linje
44). Man fornemmer dog at pointen godt kunne være draget af
ophavsmanden til narrativen. Måske er det en efterrationalisering fra den
voksne Anders Fogh Rasmussen der dog kun har medvirket perifært når
Kragh ved enkelte lejligheder har efterprøvet teorier og påstande (Kragh,
2006, s. 8). Man fornemmer en snert af (selv)ironi i den generaliserende
pointe.
Masterplots
Jeg har tidligere beskrevet masterplots hos Sommer og Aagaards biografi om
Pia Kjærsgaard. Jeg vil på samme måde her identificere masterplots i
narrativen med Anders Rasmussen og de to andre drenge i båden.
• Uden opsyn-masterplottet som det kendes fra Fluernes herre-narrativen.
Børnene er alene uden opsyn fra autoriteter.
• Survival of the fittest der også genkendes i Fluernes herre.
• Drengebogstema. Sejlturen i et primitivt fartøj som topos. Det ligger i
masterplottet at sejlturen vil byde på farer og forhindringer.
• Alene på åbent hav. Båden på det åbne hav trækker også spor til
temaer over mytteri og (drukne)død.
• Rejsen som metafor og dramaturgi.
• To-mod-én.
65 Ophavet til udtrykket et uvist, men tilskrives af og til forfatteren Henry James (1843-1916).
Udtrykket omtales også ofte som et journalistisk grundprincip.
71