Den politiske biografi - Kommunikationsforum

2. Den retoriske situation – en kamp om tillid
For at kunne analysere den politiske biografi som retorisk tekst kan det være
givtigt at se på hvilken retorisk situation den opstår i (Bitzer, 1968). Jeg ser to
dominerende constraints ved den politiske dagsorden der i min fortolkning
gør ethos til den måske væsentligste appelform når det drejer sig om
vælgertilslutning i senmoderniteten: (1) midtsøgende politik og (2)
massemediernes logik. Med ethos som dominerende faktor får biografien i sin
kontekst et politisk retorisk potentiale.
Constraint 1: Magten på midten
For et halvt århundrede siden kunne man med relativt stor sikkerhed fastslå
hvem der stemte på hvilket parti ud fra folks erhverv og klasse: Bønderne
stemte Venstre, arbejderne på Socialdemokratiet, borgerskabet på De
Konservative, og husmænd og lærere stemte radikalt.
I dag er denne faste samfundsstruktur brudt op, der er ikke længere
nær samme asymmetriske forhold mellem arbejdere og kapitalejere,
industrisamfundet er afløst af informationssamfundet, og vælgerne er deraf
ikke nær så bundet til samfundsklasse og nedarvede sociale koder med
tilhørende politisk parti (Friisberg, 1996).
Fra en sociologisk vinkel er denne samfundsudvikling beskrevet af
Anthony Giddens med begrebet senmodernitet (Giddens, 1996).
Senmoderniteten er kendetegnet ved en proces der aftraditionaliserer den
orden og fælles værdihorisont tidligere samfundsstrukturer opretholdt:
Praksisser og erfaringer begrebsliggøres ikke længere i lyset af ”hellig
viden” eller en viden, som indeholder og bevarer ”generationers erfaringer”,
men i lyset af ”ekspertdiskurser”, der er produceret i sociale systemer og
institutioner (Chouliaraki, 2000, s. 248).
Viden der er produceret i de nye sociale systemer, er i højere grad til
forhandling end modernitetens traditionsbårne viden. Det der anses for sandt
og godt, kan kort efter være erstattet af nye kvalificerede sandheder. Vi
oplever fx at klimadebatten i disse år har været præget af udsagn om at ”vi
12