Den politiske biografi - Kommunikationsforum

fremhævelse i original). Politikeren konstruerer ikke sin egen ethos, men kan
selvfølgelig gøre noget for at påvirke opfattelsen hos modtageren.
Man har i medierne typisk hæftet sig ved Anders Fogh Rasmussens
stræbsomme karakter. En persona som en hårdtarbejdende og kalkulerende
mand der aldrig slipper tøjlerne. Men udelukkende phronesis giver ikke en
stærk ethos. ”Because rhetoric is situated and addressed, it needs ethos (and
pathos) in addition to logos [...] An ethos without arete and eunoia provides no
basis for agreement on values or for belief in the good intentions of a
rhetorical agent” (Miller, 2004, s. 207, fremhævelse i original). Carolyn R.
Miller taler her om ethos i menneskets møde med (ufejlbarlige) computere
som vi altså ikke lader os overbevise af når det gælder værdier.
Sammenligningen er relevant idet Fogh Rasmussens politiske modstandere
har forsøgt at fremstille ham som en robot uden menneskelige kvaliteter. Især
de kvindelige vælgere har ikke syntes om Fogh Rasmussens hårde stil som
den kom til udtryk bl.a. i opgøret med ’smagsdommerne’ og siden i
sympatien med præsident George W. Bush’ hårdt-mod-hårdt-retorik i
terrorbekæmpelse og væbnede konflikter.
Biografien kan nuancere disse forhold og tilbyder andre fortællinger
om statsministeren. Ligesom en biografi kan få Klaus Bondam til at fremstå
med phronesis til at beklæde sit borgmester-embede og ikke kun med den
eunoia mange muligvis forbandt ham med gennem skuespilskarrieren, og
den kan gøre Helle Thorning-Schmidt til andet og mere end en dyr håndtaske
osv. At en biografi naturligvis også kan indeholde narrativer med umiddelbar
negativ afsmitning, skal jeg senere diskutere.
Det tredobbelte afsenderforhold
På bibliotekshylden står biografien opført under den biograferedes navn. Det
er ham eller hende interessen samles om. Men selvom den biograferede
måske har indvilliget i at deltage aktivt i bogen, står der også en biograf og et
forlag bag. Ved at se på de enkelte afsender-instansers intentioner i den
retoriske situation er exigence og den kvalitative succes i form af fitting
response (Bitzer, 1968, s. 9) tre-delt:
21