Christian Aabro - Bupl

ETISKE DILEMMAER I
PÆDAGOGISK ARBEJDE
Christian Aabro

Dagens kasketter
Underviser i pædagogik på UCC
pædagoguddannelsen Frøbel
igennem 13 år.
Sidder i BUPL’s etiske råd, som
eksternt udpeget medlem
Redaktør af bogen ”Pædagogers
etik”

dagsorden
Generelle udviklingstendenser i det pædagogiske felt
Et helt konkret krydspres
Etik og etiske dilemmaer
Mulige udveje

Feltets udvikling – i store træk
1960
Pasning
Kald
1970
1980
Opdragelse
Ekspert
Lønarbejde
1990
Håndværk Relationsfaglighed
Reformpædagogik
Sundhedspleje
Aabro (2007): Pædagogers faglighed”. Vera nr. 40
Psykologi
2000
Læring
Service
Antropologi
Sociologi
2010
Hjem som ideal Børnefællesskab som ideal Virksomhed som ideal
Akademisk disciplin

Pædagogiske ”udspændtheder”
Ekspertise –
hver mands eje
Flade
strukturer –
hierarkiske
strukturer
Hel profession
-
halvprofession
Stat -
Civilsamfund
Hverdagssprog
- fagsprog
Individuelle
værdier –
kollektive
værdier
Deltager -
tilskuer
Børns
præmisser –
voksnes
præmisser
Struktur -
spontanitet

Det store billede
Minimalstat
Vi betaler for velfærd
Velfærdsstat
Vi betaler til velfærd
Konkurrencestat
Velfærd skal kunne
betale sig

Det pædagogiske felt under pres

Det pædagogiske felt under pres II
Aarhus Kommunes Børn- og Unge forvaltning udarbejdede i november 2007 en
udviklingsplan
”I hver af de tre forældresamtaler, der skal afholdes fra barnet er 1 til 6 år,
forventes pædagoger og forældre at skabe sig et overblik over mellem 50 og
80 indikatorer fordelt på de 6 temaer, som fra 2004 har stået i loven om
læreplaner i dagtilbud, sætte dem ind i et såkaldt ”kompetencehjul” samt afgøre,
hvad barnet ”kan”, ”næsten kan”, kan med hjælp” og ”ikke kan”. Antallet af
afkrydsningsmuligheder ganges med andre ord med 4. Hvordan forestiller man
sig, at pædagoger og forældre skal håndtere alle de mange punkter? Og hvad
har Aarhus Kommune tænkt sig at stille op med alle de skemaer med 203
afkrydsede eller ikke-afkrydsede læringsmålsopfyldelsesindikatorer for samtlige
førskolebørn i byen?”
(Hjort 2012, s. 26)

Et konkret krydspres
Hvad er det vigtigste? At blive stående stille på legepladsen og holde Jonas i hånden, mens
han lige så stiller vågner efter sin middagslur? At give sig tid til at snakke med Sofies mor
om hendes nye arbejde, når hun kommer for at hente Sofie? Eller havde det været bedre at
bruge tiden på at lægge fotografierne af de billeder, børnene har malet i kunstværkstedet
ud på nettet, så de over for forældrene kan dokumentere arbejdet med det læreplanstema,
”Kultur og Kulturelle Udtryksformer”, som institutionen har valgt at prioritere her i
efteråret? Men så er der jo også forberedelsen til den skolestartssamtale, som skal føres
med Joakims mor i morgen. Skemaet med, hvad Joakim ”kan”, ”næsten kan” og ”kan med
hjælp” skal jo udfyldes, selvom Joakim jo er en stor og ansvarlig dreng, som ingen er i tvivl
om kan starte i skolen efter sommer. Det rapportskema, der skal rumme institutionens
handleplaner for de næste 4 måneder med angivelse af læreplanstemaer, emner og
aktiviteter samt angivelse af kvalitetsmål og redegørelse for, hvordan aktiviteter skal
dokumenteres, og hvilke evalueringsmetoder, der skal tages i anvendelse, er det heldigvis
Lisbeth, der står for. Som leder er det jo hende, der er ansvarlig for udarbejdelse og
evaluering af læreplanen og for at dokumentere, at de valgte pædagogiske metoder
opfylder de opstillede mål. Skemaerne sender hun ind til kommunens pædagogiske
konsulent, som samler dem, så kommunalbestyrelsen får et grundlag at evaluere
daginstitutionernes indsats ud fra.

Troskabs-afdækning
Den særlige udfordring i det pædagogiske arbejde er, at man som professionel
pædagog skal være tro mod forskellige ting samtidig
Tro mod barnet (omsorg, udvikling)
Tro mod forældre (service, kundepleje, dialog)
Tro mod kommunen (dokumentationskrav)
Tro mod kolleger (arbejdsdeling, kollegiale hensyn, ansvarsområder, hierarki, at høre til)
Tro mod egen overbevisning (dømmekraft, menneskesyn, personlige værdier, erfaring)
Problemet er, at disse niveauer ikke står i et lige forhold til hinanden. Noget må
komme før noget andet.

Etisk sammenstød
Hvad kendetegner et etisk dilemma?
Etiske dilemmaer opstår netop, fordi man havner i
situationer, hvor troskabsforholdene spærrer for
hinanden, og hvor man erkender det faktum, at det
ikke kan lade sig gøre at være tro mod flere ting på
samme tid.
Dilemma: Når man står overfor et valg imellem to
modstridende – men lige påskønnede værdier. Et
ægte etisk dilemma kendetegnes således ved sin
grad af uløselighed.

Lydig forvaltning
”På intet tidspunkt under den lange og pinefulde Holocaust-proces kom man i konflikt med
rationalitetens principper. Endlösung stred ikke på noget tidspunkt imod den rationelle stræben efter
effektiv og optimal målopfyldelse. Tværtimod var den et resultat af ægte rationelle overvejelser, og
den blev iværksat af et bureaukrati, der var tro mod sin form og sit formål”
(Bauman 1994, p. 27-38)
”Desuden vil jeg påstå, at dén bureaukratiske kultur, der tilskynder os til at betragte samfundet som
noget, der skal administreres, som en samling af så og så mange ”problemer”, der skal løses, eller
som ”natur”, der skal ”styres”, ”beherskes” og ”forbedres” eller ”omskabes”, som en legitim genstand
for ”social ingeniørvirksomhed”, eller i almindelighed som en have, der skal planlægges og holdes i
den planlagte form med magt (gartneren opdeler vegetationen i ”kulturplanter”, der skal passes, og
ukrudt, der skal udryddes) – udgjorde selve den jordbund, hvori forestillingen om Holocaust kunne slå
rødder, langsomt men sikkert udvikles og føres frem til sin logiske kulmination.”
(Bauman 1994, p. 38)

Forskellige ”etikker”
DYDSETIK: Her er grundlaget for den rigtige handling, at mennesket
der handler har udviklet gode dyder. Alle har en intuitiv erkendelse
af det gode, og etik er at omsætte disse almene dyder til praksis.
NYTTEETIK: Her lægges ikke vægt på faste regler og normer i den
enkelte situation og heller ikke på den handlendes motiver og dyder.
Det vigtigste er følgerne af en handling. Konsekvenserne skal helst
være den største lykke og nytte for så mange som muligt.
PLIGTETIK: Her er grundlaget for den rigtige handling, hvorvidt den er
i overensstemmelse med visse moralske pligter eller principper. Man
spørger ikke efter, hvad der er godt, eller hvad handlingen kan føre
til, kun efter hvad der er rigtigt.

I praksis er værdierne ikke altid synlige
Hvad er det vigtigste? At blive stående stille på legepladsen og holde Jonas i hånden, mens
han lige så stiller vågner efter sin middagslur? At give sig tid til at snakke med Sofies mor
om hendes nye arbejde, når hun kommer for at hente Sofie? Eller havde det været bedre at
bruge tiden på at lægge fotografierne af de billeder, børnene har malet i kunstværkstedet
ud på nettet, så de over for forældrene kan dokumentere arbejdet med det læreplanstema,
”Kultur og Kulturelle Udtryksformer”, som institutionen har valgt at prioritere her i
efteråret? Men så er der jo også forberedelsen til den skolestartssamtale, som skal føres
med Joakims mor i morgen. Skemaet med, hvad Joakim ”kan”, ”næsten kan” og ”kan med
hjælp” skal jo udfyldes, selvom Joakim jo er en stor og ansvarlig dreng, som ingen er i tvivl
om kan starte i skolen efter sommer. Det rapportskema, der skal rumme institutionens
handleplaner for de næste 4 måneder med angivelse af læreplanstemaer, emner og
aktiviteter samt angivelse af kvalitetsmål og redegørelse for, hvordan aktiviteter skal
dokumenteres, og hvilke evalueringsmetoder, der skal tages i anvendelse, er det heldigvis
Lisbeth, der står for. Som leder er det jo hende, der er ansvarlig for udarbejdelse og
evaluering af læreplanen og for at dokumentere, at de valgte pædagogiske metoder
opfylder de opstillede mål. Skemaerne sender hun ind til kommunens pædagogiske
konsulent, som samler dem, så kommunalbestyrelsen får et grundlag at evaluere
daginstitutionernes indsats ud fra.

Udfordring: praksis er noget rod

Etik som forsøg på systematik
Allerede i 1905 skrev Professor i Filosofi ved K.U., Harald Høffding:
”Etiske diskussioner ere hyppige i vore Dage. Det viser sig stedse klarere, at naar religiøse,
sociale, politiske og æstetiske Spørgsmål sætte sindene i saa stærk Bevægelse, er det
egentligt den etiske Side ved disse Spørgsmål, som indeholder Modsigelsens Tegn.”
”Etiske domme går ud på at angive midler og veje til at opnå noget, der har værdi for os,
og som vi derfor mere eller mindre bevidst gør til formål. Den etiske vurdering betragter
den enkeltes handling, den enkelte egenskab eller den enkelte sociale indretning i forhold
til et formål. Jo mere uvilkårligt bedømmelsen og vurderingen foregår, desto mindre
bevidsthed har vi om formålet; vi gribes umiddelbart og hviler ganske i tanken om
genstanden, der vurderes. Vurderingen kan foregå ganske instinktmæssigt. Men når
vurderingen i tvivlstilfælde skal grundes på bestemte principper, så må det først afgøres,
hvilket formål vi sætter handlingen i forhold til. Dommen om handlingen vil afhænge af,
om denne ved nærmere undersøgelse viser sig at fremme eller hæmme det forudsatte
formål. Enhver handling vil bevirke noget; ellers ville den være umulig og absurd.”

Etisk analyse
Længden af perspektivet: Skal man prioritere det
kortsigtede eller det langsigtede?
Bredden af perspektivet: Skal man prioritere den
individuelle horisont, den kollektive horisont eller
den samfundsmæssige horisont?
Retningen af perspektivet: Det rigtige for hvem?
(synspunkt= punktet hvorfra man ser)

Etablering af etisk refleksion
At kunne vurdere og diskutere etiske problemstillinger og
håndtere etiske dilemmaer, herunder træffe et etisk
begrundet professionelt valg.
Forudsætninger:
At kunne skifte perspektiv, se sagen fra flere sider
At kunne se betydningen af egne og andres holdninger og
handlinger
At kunne få øje på i de bagvedliggende værdier og deres
sammenstød
At have begreber til at analysere en situation nuanceret. Se
sagen ”oppefra”.

Hvordan? Bud på refleksionsværktøjer
Trin-modeller (f.eks. sokratisk dialog, syvtrins-modellen)
Cykliske modeller (f.eks. det etiske hjul)
Cases (f.eks. vignetter)
Etik Spil (f.eks. Inklusia)
BUPL dialog kort
Etisk grundlag

På tegnebrættet

Dokumentation

Forskelsbehandling

Forældresamarbejde

Normering

Faldgruber
Moralisering (vores værdier er bedre end deres)
Idyllisering (det positive i egen praksis føres ukritisk over på andres praksis)
Positionering (ammunition i krigsførelse)
Konceptpædagogik/manualisering (religion med eller uden bibel)
Den helt store udfordring: Praksis er hele tyden ny

Og så er der de evige kampe..
Kamp for forbedring af pædagogernes
arbejdsvilkår (normeringer, stress, etc.)
Kamp for synliggørelse af de strukturelle
udfordringer (NPM, Konkurrencestat)
Kamp for tydeliggørelse af pædagogers
professionelle rolle (deltager og tilskuer)

Et par trøstende ord fra Høffding
”Kun hvor synskredsen er snæver og opgaverne
begrænsede, er der fuld tryghed.”
”Søvngængeren går sikrere, end den vågne ville
kunne.”
(Høffding 1905)

Litteratur
Katrin Hjort (2012): Det affektive arbejde
Jørgen Husted (2009): Etik og værdier i socialt arbejde
Ruth Mach-Zagel /Kirsten Nøhr (red.)(2007): Etiske dilemmaer i pæd. arbejde
Harald Høffding(1905): Etik
Zygmunt Baumann(2001): Modernitet og holocaust
Einar Aadland(2002): Etik dilemma og valg
Christian Aabro (2012): Deltager og tilskuer – en pædagogisk udfordring. i: Andersen &
Ellegaard (red.): Klassisk og moderne pædagogisk teori. Hans Reitzels Forlag, 2. udgave.
Christian Aabro (red.) (2010): Pædagogers etik. BUPL’s Forlag
Christian Aabro (2007): Pædagogers faglighed. Vera nr. 40