Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
RADIKAL<br />
POLITIK 7 1. sept.<br />
2005<br />
Gør det ondt i den<br />
<strong>sociale</strong> profil?<br />
Læs side 5–9
Demokrati, paradis<br />
og overvågning<br />
SOMMERENS UTILGIVELIGE terrorangreb<br />
mod civile har endnu engang<br />
sat retsstaten under pres. Hvor mange<br />
indgreb og forebyggende foranstaltninger<br />
vil vi tolerere for både at<br />
undgå terroren og samtidig fastholde<br />
demokratiets kvaliteter?<br />
Det er det afgørende spørgsmål: at<br />
finde en brugbar balance mellem den<br />
nødvendige sikkerhed og det åbne<br />
samfunds værdier.<br />
Vi ved, at vi ikke blot kan lade stå<br />
til. Og vi ved, at vi ikke blot kan<br />
skrue op på knappen for „forebyggende<br />
sikkerhed“, men hvor på denne<br />
meget lange skala skal vi placere<br />
det danske demokrati i aktivt samspil<br />
med de lande, som vi deler demokratiske<br />
idealer med?<br />
Der er den makabre, men begrænsede<br />
fordel ved selvmordterrorister, at<br />
de kun slår til én gang. Desværre<br />
synes der at være store muligheder<br />
for fortsat rekruttering til selvmordsaktioner<br />
i mange miljøer – både<br />
demokratiske og autoritære.<br />
Når tjetenere besætter et teater i<br />
Moskva eller en skole i Beslan, så er<br />
det indiskutabelt terror uanset russernes<br />
statsterroristiske fremfærd i selve<br />
Tjetenien.<br />
Når Al-Queda-sympatisører slår til i<br />
To særnumre i efteråret<br />
det autoritære Saudi-Arabien, er målet<br />
ikke demokrati, ligestilling og<br />
verdslighed. Det er religiøst funderet<br />
terror med det dobbelte formål at<br />
uddrive de gudløse (= USA) og skabe<br />
en islamisk stat, der ville kunne gøre<br />
Iran til en form for frivillig søndagsskole.<br />
Og når ETA eller IRA likviderer<br />
folkevalgte politikere, sker det på<br />
grundlag af et menneskesyn, der er<br />
næsten identisk med den klassiske<br />
antisemitisme.<br />
Det er denne dem-os-tænkning,<br />
som er terrorens livskim, og som er<br />
så frygteligt farlig for menneskeligt<br />
samliv i et kompliceret samfund. Her<br />
har vi nemlig en fælles pligt til at<br />
tage udgangspunkt i den virkelige<br />
verden og ikke i religiøse, politiske,<br />
nationale eller etniske dogmer om<br />
paradis på jord. Det er kloden, der er<br />
vores fælles virkelighed. Det er her, vi<br />
skal leve sammen og være uenige på<br />
en skikkelig måde.<br />
DET GÆLDER I ETHVERT samfund.<br />
Det gælder mellem alle stater. Og det<br />
ville være smukt, hvis denne erkendelse<br />
også bredte sig til f. eks. parterne<br />
i Mellemøsten. Ingen nævnt –<br />
ingen glemt. Der var sikkert sket<br />
Travl tid. God tid.<br />
Sådan lød titlen på en af den socialdemokratiske statsminister Jens Otto<br />
Krags erindringsbøger, og forhåbentlig kan vi i Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> hæfte<br />
samme overskrift på de kommende tre måneder.<br />
Partiet skal for alvor til at høste frugterne af den store fremgang ved<br />
folketingsvalget i februar, og den lige så store fremgang i medlemstallet.<br />
Om alt går vel, udmønter det sig i et kanon-resultat ved efterårets kommunal-<br />
og regionalvalg samt i, at radikale medlemmer i stadigt stigende grad<br />
præger den offentlige debat og den politiske dagsorden.<br />
Med hensyn til Radikal Politik betyder travlheden, at vi laver to ekstra<br />
numre i løbet af efteråret. Dels et temanummer om kommunal- og regionalvalget,<br />
dels et temanummer om EU-visionerne. Ideer, forslag til artikler<br />
og konkrete indlæg modtages gerne.<br />
Deadlines kan ses på side 19.<br />
Bjarke Larsen, redaktør<br />
FORMANDEN SKRIVER<br />
større fremskridt i indsatsen mod<br />
terror, hvis der var skabt fred i Palæstina<br />
og ikke krig i Irak.<br />
Vi radikale lider ikke af paradisforestillinger.<br />
Vi ved, at de største<br />
utopister med deres tvangsdrømme<br />
om den bedste verden, skaber de<br />
største problemer, fordi utopierne<br />
forhindrer dem, der er uenige, i at<br />
søge deres lykke.<br />
Det er sådanne tvangstanker, der er<br />
terrorens energikilde. Derfor fordrer<br />
bekæmpelsen, at vi igen og igen fastholder<br />
demokratiets ideal om det<br />
selvstændige, fredsommelige og foretagsomme<br />
menneske med dets ukrænkelige<br />
ret til at skabe sit eget liv.<br />
OM DET ER LET? Nej, og det fordrer<br />
et langt sejt træk med risiko for mange<br />
nedture, men antallet af overvågningskameraer<br />
er ikke lakmustesten<br />
på, om vi har en demokratisk samlivskultur.<br />
Terrorens væsen må ikke gøre os til<br />
fundamentalister. Vi skal eftertænksomt<br />
og årvågent diskutere, hvor på<br />
skalaen mellem total sikkerhed og<br />
uindskrænket demokrati det danske<br />
samfund skal befinde sig. Begge<br />
yderpunkter er uinteressante. Det er<br />
virkeligheden ikke!<br />
REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende),<br />
Lars Nielsen, Anna Ebbesen, Anne Sofie<br />
Christensen, Johannes Sørensen, Astrid Haug,<br />
Lasse Bruun og Birgit Voigt.<br />
ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis<br />
for medlemmer af Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />
FOTOS: Forside – Bent Midstrup/Scanpix<br />
LAYOUT: Helle Bøye Christensen.<br />
TRYK: Skive Folkeblad.<br />
OPLAG: 10.500<br />
ISSN: 0107-279X<br />
Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
Christiansborg • 1240 København K<br />
tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51<br />
girokontonr. 200 32 01<br />
www.radikale.dk<br />
radikale@radikale.dk<br />
redaktion: redaktion@radikale.dk<br />
FOTO: MICHAEL T. SCHMIDT
Integrationen<br />
går baglæns<br />
Trods fire års VKO-flertal med<br />
masser af retorik har regeringen<br />
ikke forbedret integrationen.<br />
Tværtimod.<br />
Af Laura Friberg Nielsen<br />
DET ER GÅET DEN FORKERTE vej<br />
med integrationen i Danmark, siden<br />
Anders Fogh blev statsminister og fik<br />
et fast flertal i Folketinget, der havde<br />
det som et højtprioriteret område at<br />
angribe integrationspolitikken på en<br />
anden måde, end SR-regeringen<br />
gjorde.<br />
I den offentlige debat står det så<br />
godt som uimodsagt, at starthjælpen,<br />
24-års reglen og alle de andre stramninger<br />
er en stor succes. Men en række<br />
tal fortæller en anden historie.<br />
Det er sandt, at antallet af familiesammenføringer<br />
og asyltilladelser er<br />
faldet drastisk (for asylsagernes vedkommende<br />
primært, fordi der ikke<br />
længere er krig i Europa). Antagelsen<br />
var, at det faldende antal af nye udlændinge,<br />
som skal integreres i Danmark<br />
– samt det øgede fokus på integrationen<br />
– ville gøre integrationen af<br />
nydanskerne lettere. Sådan forholder<br />
det sig bare ikke.<br />
Flere arbejdsløse<br />
Da Fogh overtog magten, var der<br />
18.352 ledige indvandrere og efterkommere,<br />
hvilket var resultatet af en<br />
drastisk faldende ledighed for indvandrere/efterkommere<br />
under SR-regeringen.<br />
Ledigheden fortsatte med at<br />
falde frem til 4. kvartal 2002, hvor<br />
den med 17.803 ledige var på sit hidtil<br />
laveste (siden 1996, som er så langt<br />
tilbage, Danmarks Statistik offentliggør<br />
disse tal). Men så var festen også<br />
forbi, og ledigheden begyndte at<br />
stige. I 2. kvartal 2005 var der 24.785<br />
ledige indvandrere/efterkommere.<br />
Man kunne antage, at ledigheden er<br />
steget, fordi en større andel af indvandrere/efterkommere<br />
har stillet sig til rådighed<br />
for arbejdsmarkedet. Problemet<br />
er bare, at denne andel ikke er steget –<br />
i hvert fald ikke i en grad, som kan<br />
forklare den stigende ledighed.<br />
Ser man på erhvervsfrekvensen for<br />
indvandrere, fortæller billedet ikke<br />
en entydig historie. Erhvervsfrekvensen<br />
er gået op og ned – men er<br />
tydeligvis steget siden 2003. En forklaring<br />
på denne stigning kan imidlertid<br />
være, at begrebet indvandrere<br />
i denne sammenhæng dækker over<br />
alle „ikke-danske statsborgere“,<br />
som har udenlandske forældre og<br />
en dansk folkeregisteradresse. Det<br />
betyder, at denne kategori inkluderer<br />
de udlændinge, som har en<br />
erhvervsopholdstilladelse i Danmark,<br />
og som dermed naturligvis<br />
står til rådighed for arbejdsmarkedet.<br />
Denne type opholdstilladelser<br />
blev der givet 13.191 af i 2001 og<br />
20.773 i 2004. Stigningen i andelen<br />
af indvandrere, som står til rådighed<br />
for arbejdsmarkedet, kan altså<br />
meget vel forklares ved, at vi „importerer“<br />
flere udlændinge specifikt<br />
til det danske arbejdsmarked. Det<br />
er til gengæld uden for al tvivl, at<br />
andelen af efterkommere, som står<br />
til rådighed for arbejdsmarkedet, er<br />
faldet.<br />
Samlet er det altså muligt at konkludere<br />
at integrationen på arbejdsmarkedet<br />
ikke er blevet forbedret<br />
under VK-regeringen. De seneste tre<br />
kvartaler er stigningen i ledigheden<br />
for indvandrere/efterkommere vendt<br />
til et lille fald – men der er lang vej<br />
igen, før Fogh er tilbage ved udgangspunktet<br />
for sin egen magtovertagelse.<br />
Alt i alt er det gået<br />
den forkerte vej.<br />
Flere kriminelle<br />
Også når det gælder kriminalitet,<br />
uddannelse og ghetto, går det galt.<br />
Skal man lede efter gode nyheder<br />
på integrationsområdet, er det fristende<br />
at dvæle ved uddannelsen af<br />
unge indvandrerpiger. Indvandrerpigerne<br />
søger – og gennemfører – i<br />
stadigt større grad kortere eller<br />
mellemlange videregående uddannelser<br />
til for eksempel sygeplejerske,<br />
pædagog eller skolelærer. Problemet<br />
er, at man bliver nødt til at overse<br />
drengene, hvis man vil bevare det<br />
gode humør. En halv generation af<br />
unge mandlige andengenerationsindvandrere<br />
er ved at blive tabt på<br />
gulvet. Konsulentfirmaet LG Insight<br />
konstaterede i 2004 – ved hjælp af<br />
særkørsler fra Danmarks Statistik – at<br />
52 procent af de 20–24-årige mænd<br />
med indvandrerbaggrund står uden<br />
uddannelse. Det tilsvarende tal i<br />
1993 var 44 procent.<br />
I midten af august fremlagde<br />
Ugebrevet A4 en analyse, som viste,<br />
at en stor del af de større danske<br />
provinsbyer er ved at udvikle deciderede<br />
ghettolignende områder, med<br />
massiv koncentration af personer på<br />
langvarige overførselsindkomster,<br />
flygtninge og indvandrere.<br />
Ifølge en opgørelse fra Kriminalforsorgen<br />
i maj 2004 var hver femte<br />
indsatte i fængslerne indvandrer<br />
eller efterkommer. Det er 2,5 gange<br />
så mange, som deres andel af befolkningen<br />
berettiger til. Da regeringen<br />
kom til magten i 2001 var 60<br />
procent af de unge, som blev fremstillet<br />
i dommervagten i København,<br />
af udenlandsk herkomst. I 2004 var<br />
deres andel steget til 79 procent.<br />
KILDER: Udlændingestyrelsen,<br />
Danmarks Statistik,<br />
Weekendavisen<br />
og Ugebrevet A4
4<br />
Kulturchok<br />
Der bliver spillet for mange taktiske<br />
spil i Folketinget, synes den<br />
nyvalgte MF’er Ole Glahn.<br />
Af Bjarke Larsen<br />
EFTER 30 ÅR I lokalpolitik kom Ole<br />
Glahn i Folketinget ved valget i februar.<br />
Det blev lidt af et kulturchok, og<br />
der er mange sider af det politiske<br />
arbejde i Folketinget, han ikke bryder<br />
sig om:<br />
„Der bliver spillet et spil, og herinde<br />
har man ikke den gensidige tiltro til<br />
hinanden, sådan som man oplever det<br />
i lokalpolitikken.“<br />
Under forårets forhandlinger om<br />
strukturreformen oplevede Ole Glahn,<br />
hvordan der, som han siger, „blev sagt<br />
eet ved forhandlingerne, og så viser<br />
det sig, at der ligger nogle helt andre<br />
interesser bagved. Det er meget besynderligt<br />
at opleve. Jeg har været<br />
meget forundret over alle partiers<br />
optræden, inklusive vort eget.“<br />
„Jeg er opflasket med en hang til<br />
kompromisser, men herinde er det vigtigere<br />
at betone forskellene. Lokalpolitisk<br />
har man en meget mere konkret<br />
tilgang: hvad er problemet? Op på<br />
bordet med det, og lad os så se,<br />
hvordan vi bedst kan løse det. Det er<br />
ikke et spil om at tage æren. Hele<br />
systemet genererer en anden måde at<br />
tænke på, hvor en kommunalbestyrelse<br />
i høj grad opfatter sig selv som<br />
„Når man centraliserer, efterlades der<br />
et tomrum. For mig som radikal er det<br />
vigtigt, at kommunerne skaber nogle<br />
rammer, hvor man kan overgive nogle<br />
funktioner til det civile samfund,“<br />
fastslår Ole Glahn<br />
netop en bestyrelse. Men herinde har<br />
jeg lært, at jeg skal være forsigtig med<br />
– som jeg er vant til – at være åben<br />
og tro det bedste om folk. Og man<br />
skal ikke give de gode ideer fra sig.“<br />
Det upopulære – men rigtige<br />
Ole Glahn har en lang karriere som<br />
lokalpolitiker. I 1974 var han med til at<br />
stifte en beboerforening i Viskinge i<br />
Nordvestsjælland for at løse nogle problemer<br />
i den lille by. Året efter blev<br />
Landsforeningen af Landsbysamfund<br />
stiftet, Ole Glahn blev formand og rejste<br />
i årene efter land og rige rundt som<br />
foredragsholder, lige som han kom med<br />
i et landbyudvalg, nedsat af den daværende<br />
regering.<br />
„Jeg oplevede, at man kunne opnå<br />
resultater på tværs af de forskellige<br />
partier. Bare man holder sig til det<br />
konkrete, lokale.“<br />
Ved kommunalvalget i efteråret 1985<br />
var han med til at lave en lokal borgerliste.<br />
Listen fik to mandater, og Ole<br />
Glahn fik borgmesterposten i et samarbejde<br />
med Socialdemokratiet og SF.<br />
Han har siddet i kommunalbestyrelsen<br />
lige siden, i øjeblikket som 1. viceborgmester<br />
og medlem af økonomiudvalget.<br />
En lokal kloakeringssag kom til at<br />
fylde meget i første valgperiode:<br />
„Her lærte jeg, at politik ikke handler<br />
om at gøre, hvad folk gerne vil have,<br />
men hvad man som politiker synes er<br />
rigtigt. Mange var sure, fordi de skulle<br />
have 30.000 kr. op af lommen, men vi<br />
stod fast – og listen gik frem fra to til<br />
fem mandater ved næste valg.“<br />
Også amtsliste<br />
Mens lokale borgerlister ikke er noget<br />
særsyn på kommunalt plan, har de været<br />
yderst sjældne i amterne. Ole Glahn<br />
er undtagelsen, der bekræfter reglen. I<br />
1993 tog han initiativ til – og blev valgt<br />
ind på – en borgerliste i Vestsjællands<br />
amtsråd, en bedrift han gentog ved<br />
valget i efteråret 1997. Et valgforbund<br />
med Socialdemokratiet, SF og De<br />
<strong>Radikale</strong> sikrede ham en post som<br />
formand for socialudvalget.<br />
„I den periode arbejdede jeg tæt<br />
sammen med det radikale medlem af<br />
amtsrådet, og efterhånden var jeg parat<br />
til at springe ud som radikal,“ fortæller<br />
Ole Glahn. Han blev rektor for seminari-<br />
„I Folketinget har jeg lært, at jeg skal være<br />
forsigtig med – som jeg er vant til – at være<br />
åben og tro det bedste om folk. Og man<br />
skal ikke give de gode ideer fra sig.“<br />
et i Holbæk og måtte i den forbindelse<br />
forlade amtsrådet. Men da Anders<br />
Samuelsen kom i EU-Parlamentet,<br />
benyttede Ole Glahn lejligheden til at<br />
melde sig ind i partiet – og melde sig<br />
som kandidat til den ledige folketingskreds.<br />
Bekymret for fremtiden<br />
Ole Glahn er bange for, hvad der sker i<br />
de kommende år med de nye storkommuner:<br />
„VK-regeringen har haft alt for meget<br />
hastværk. Det er gået helt vildt stærkt,<br />
og det folkelige engagement har været<br />
meget lille.“<br />
„Når man centraliserer, efterlades der<br />
et tomrum. For mig som radikal er det<br />
vigtigt, at kommunerne skaber nogle<br />
rammer, hvor man kan overgive nogle<br />
funktioner til det civile samfund. Kommunen<br />
skal sikre den bedste pleje af de<br />
ældre, men magter ikke altid den bedste<br />
omsorg. Plejen varetages af professionelt<br />
personale, omsorg kommer, når der<br />
er et netværk omkring den ældre.“<br />
„Man skal bygge videre på de traditioner,<br />
der er i landområderne med at<br />
bruge det lokale netværk.“
DEN SOCIALE PROFIL• DEN SOCIALE PROFIL• DEN SOCIALE PRO<br />
E F T E R L Y S N I N G :<br />
Skarpere social profil<br />
Delte meninger om, hvorvidt partiets<br />
socialpolitik er god nok<br />
– men enighed om, at partiet<br />
sælger varen for dårligt<br />
Af Eivind Sønderborg Johansen<br />
og Bjarke Larsen<br />
ER DET RADIKALE VENSTRE blevet et<br />
parti kun for den velbjærgede, kreative<br />
klasse, eller favner partiet også dårligt<br />
stillede borgere på husmorkaffe i Holeby?<br />
Medierne har fældet dommen, og de<br />
mange, næsten triumferende hånlige, artikler<br />
om café latte-segmentet, der breder sig<br />
på de københavnske caféer mens den sidste<br />
husmand melder sig ud, gør ondt langt<br />
ind i den radikale sjæl. Ikke mindst fordi<br />
karakteristikken opfattes som dybt uretfærdig:<br />
i den radikale selvforståelse har partiet<br />
ikke ændret sin politik en tøddel for at<br />
tækkes de yngre, veluddannede i storbyerne.<br />
Denne gruppe er derimod tiltrukket af<br />
de grundlæggende, gammelkendte radikale<br />
værdier, der i 100 år har fået et socialt<br />
engagement til at gå op i en højere enhed<br />
med en liberal, global livsanskuelse.<br />
Det mener f.eks. Marianne Jelved, og<br />
det er en analyse, der er bred enighed<br />
om i partiet. Men det er kun den ene<br />
side af sagen, for rundt om i baglandet<br />
høres også en kritik af, at selv om hensigterne<br />
er gode nok, så bliver socialpolitikken<br />
ofte stedmoderligt behandlet.<br />
Der er behov for et samlet, socialpolitisk<br />
udspil – og der er bred enighed<br />
om, at Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> er for<br />
dårligt til at „sælge varen“ og få sit<br />
socialpolitiske budskab ud i medierne.<br />
Et hurtigt blik i Infomedia, den store<br />
database over avisartikler, giver statistisk<br />
belæg for det sidste. En søgning på „radikal“<br />
og „uddannelse“ giver 3.176 „hit“ i<br />
det seneste halvandet år, mens en søgning<br />
på „radikal“ og „socialpolitik“ kun giver<br />
215.<br />
Langt mellem diskussionerne<br />
Den radikale sundhedsborgmester i København,<br />
Inger Marie Bruun-Vierø, mener, at<br />
der er en grad af selvforskyldt sandhed i<br />
påstanden om café latte-partiet:<br />
„Hvis man ser på, hvad der bliver<br />
debatteret i partiet, er der langt mellem<br />
diskussionerne om tunge <strong>sociale</strong> problemstillinger.<br />
Vi skal have mere debat<br />
om, hvad vi kan gøre for grupper, der<br />
FOTO: JENS NØRGAARD LARSEN, SCANPIX<br />
hænger fast i det <strong>sociale</strong> dynd. Jeg savner<br />
flere konkrete initiativer over for<br />
både ældre og yngre. Hvordan kan vi<br />
eksempelvis gøre en større forebyggende<br />
indsats i skoler og børnehaver? Men<br />
den debat bliver ikke taget i partiet.“<br />
Også Marianne Saxtoft, radialt byrådsmedlem<br />
i Hammel kommune, hører til<br />
den gruppe, der efterlyser en skarpere<br />
social profil.<br />
„Vi siger, vi vil, men ikke hvordan vi vil.<br />
Partiet mangler bud på, hvordan vi skaber<br />
alternativer til velfærdssamfundets<br />
systemtænkning, f.eks. inden for hjemmehjælpen,<br />
så vi får sat det enkelte individ i<br />
centrum i stedet for systemstyringen. Vi<br />
skal i højere grad tænke i netværk i<br />
lokalsamfundet i en forebyggende indsats<br />
med større sammenhæng mellem det<br />
frivillige arbejde og det offentlige,“ understreger<br />
Marianne Saxtoft.<br />
Skal formidles bedre<br />
Peter Thyssen, byrådsmedlem og rådmand<br />
i Århus kommune, mener, at den<br />
<strong>sociale</strong> profil er god nok – den skal<br />
bare formidles bedre.<br />
„Vi skal f.eks. forklare, at vi kun kan<br />
tage os af dem, der er faldet i grøften,<br />
og ikke forære til dem, der går oppe på<br />
vejen. Det har samfundet ikke råd til,<br />
hvis vi skal hjælpe dem, der virkelig har<br />
et behov. Men det er da aldrig rart at<br />
tage noget fra nogen, f.eks. efterlønnen,<br />
som kun skal være for de nedslidte.“<br />
Også den tidligere formand for Det<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> i København, Anders<br />
Thomsen, efterlyser en bedre profilering:<br />
„Vi har ikke problemer med den konkrete<br />
socialpolitik, men vi mangler måske<br />
at forklare, at vores forslag til en skattereform<br />
også er en beskæftigelsesreform, der<br />
skaber 50.000 nye arbejdspladser.“<br />
Lettere kompromitteret<br />
Det sidste er landsformanden for<br />
Radikal Ungdom, Zenia Stampe, ikke<br />
imponeret over:<br />
„Det er ikke nok med en skattepolitik,<br />
som skaber 50.000 nye job til den mest<br />
velfungerende del af en gruppe på<br />
800.000 borgere, som i øjeblikket står<br />
uden for arbejdsmarkedet. Vi må udvikle<br />
partiets <strong>sociale</strong> profil, der har været<br />
lettere kompromitteret. Vores politik er<br />
ikke asocial, men den har for lidt fokus<br />
på de voksende uligheder i samfundet.<br />
Vi må udforme en samlet social strategi<br />
og ikke kun diskutere emnet lejlighedsvist,“<br />
vurderer Zenia Stampe.<br />
Den radikale landsformand Søren Bald<br />
Fortsættes næste side ➤➤<br />
„Vi skal blive bedre til at forklare, at vi kun kan tage os af dem, der er faldet i grøften,<br />
og ikke forære til dem, der går oppe på vejen. Det har samfundet ikke råd til, hvis vi skal<br />
hjælpe dem, der virkelig har et behov,“ mener Peter Thyssen, rådmand i Århus.<br />
5
6<br />
„Der er langt mellem diskussionerne i partiet om tunge<br />
<strong>sociale</strong> problemstillinger,“ lyder kritikken fra bl.a.<br />
Inger Marie Bruun-Vierø, der er sundhedsborgmester<br />
i København.<br />
I skal være stolte over at være<br />
partiet for den kreative klasse,<br />
men den <strong>sociale</strong> profil står svagt,<br />
selv om der er masser af plads<br />
på den politiske scene, lyder<br />
dommen fra Hans Engell<br />
Af Bjarke Larsen<br />
„HVIS PARTIETS MÅLGRUPPE er de<br />
socialt dårligst stillede, og de økonomisk<br />
dårligst rustede, så har Det <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> et problem. Men hvis målgruppen<br />
er de velstillede, så har I<br />
ingen problemer.“<br />
Sådan lyder dommen fra Hans Engell,<br />
tidligere minister og formand for Det<br />
Konservative Folkeparti, nuværende<br />
chefredaktør for Ekstra Bladet og indsigtsfuld<br />
politisk kommentator. Han<br />
kritiserer ikke mindst den måde, partiet<br />
har markeret sig på i velfærdsdebatten:<br />
„Den tænksomme, radikale måde har<br />
hidtil været at sige, at ’vi ønsker nogle<br />
beregninger på bordet – og så tager vi<br />
DEN SOCIALE PROFIL• DEN SOCIALE PROFIL<br />
➤➤ mener, med henvisning til forslaget<br />
om skattereformen, at det bedste socialpolitiske<br />
tiltag er fuld beskæftigelse i<br />
kombination med et fintmasket socialt<br />
sikkerhedsnet og et vist storsind fra<br />
samfundets side i form af mere generøse<br />
ydelser til de dårligst stillede.<br />
„De stærke skuldre kunne godt beskattes<br />
mere gennem en ændring af proportionalskatten<br />
og en højere ejendomsbeskatning,<br />
der ikke skal bruges til at skaffe<br />
statskassen penge, men til at nedsætte<br />
skatten på arbejde,“ siger Søren Bald og<br />
tilføjer, „at vi i dag ikke kan tale om et<br />
lille a-hold og et stort b-hold, men om et<br />
mindre b-hold med store vanskeligheder<br />
både i arbejdslivet og privatlivet.“<br />
Savner opbakning<br />
Ingelise Hansen, der har siddet i Vestsjællands<br />
amtsråd og er spidskandidat<br />
til det kommende regionsvalg, mener,<br />
tiden er inde til en stærkere markering:<br />
„Vi har en god socialpolitik, men partiet<br />
har ikke været god til at profilere<br />
den. Det skyldes bl.a., at vi som et lille<br />
parti har stået i skyggen af Socialdemokratiet.<br />
Men i forbindelse med struktur-<br />
De <strong>Radikale</strong><br />
har et problem<br />
MODELFOTO: SCANPIX<br />
SKARPERE SOCIAL PROFIL fortsat fra side 5<br />
fat på den politiske debat’. Her har man<br />
valgt at lægge hårdt ud i debatten, selv<br />
om forudsætningerne ikke er kendt,<br />
fordi velfærdskommissionen ikke er<br />
færdig med sit arbejde.“<br />
„Det betyder, at mange ikke kan<br />
forstå, hvorfor det lige præcis er efterlønnen,<br />
der er vores største problem.<br />
Hvorfor diskuterer partiet slet ikke alle<br />
de andre overførselsindkomster? Vi har<br />
verdens bedste SU-ordning, f.eks. Hvorfor<br />
går man ikke efter den? Der er<br />
mange andre områder, hvor man burde<br />
sige, at ’her skal der skæres’.“<br />
<strong>Radikale</strong> eliteprojekter<br />
„Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har altid været et<br />
parti for to meget forskellige grupper: på<br />
den ene side husmændene og de forarmede,<br />
og på den anden side den københavnske<br />
intelligentsia. Der er ikke noget<br />
voldsomt nyt i, at man har skullet dække<br />
meget bredt for at holde sammen på partiet,“<br />
fastslår Hans Engell. Det lykkes dog<br />
ikke særlig godt i øjeblikket:<br />
reformen og valget til de nye regionsråd<br />
vil vi markere os kraftigt som partiet for<br />
de svageste og mest sårbare. Vi har<br />
lokalt og regionalt savnet opbakning fra<br />
Christiansborg, men den får vi nu.“<br />
Tidligere undervisningsminister og<br />
landsformand for Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>,<br />
Asger Baunsbak-Jensen, glæder sig over,<br />
at den nye socialordfører, Martin Lidegaard,<br />
i en kronik i Information for nylig<br />
tilkendegav, at socialpolitik ikke begynder<br />
med økonomi, men med mennesket.<br />
Samtidig efterlyser han flere konkrete<br />
udmeldinger om partiets udspil på<br />
efterlønsområdet:<br />
„Jeg er enig i forslaget om, at efterlønnen<br />
skal erstattes af en seniorpension,<br />
men jeg forventer, at partiet hurtigt skaber<br />
klarhed og formulerer, hvordan ordningen<br />
skal udformes. Det er nødvendigt<br />
med detaljerede, objektive kriterier<br />
for, hvordan man opnår ret til seniorpensionen,<br />
så vi undgår bureaukratisk sagsbehandling<br />
og undgår, at svage mennesker<br />
bliver skubbet uden for ordningen af<br />
sparehensyn i kommunerne,“ siger<br />
Asger Baunsbak-Jensen.<br />
DEN SOCIALE PROFIL<br />
„Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har som spydspids<br />
for sin profilering valgt nogle<br />
eliteprojekter: en velfærdsreform og en<br />
meget EU-positiv linje. Det er to områder,<br />
som meget store grupper i befolkningen<br />
– de med lav indkomst og de<br />
dårligt uddannede – ikke føler er noget<br />
for dem. Og når de samme grupper<br />
oplever, at debatten om velfærdsreformer<br />
også vil ramme dem, går det galt.“<br />
Han opfordrer partiet til at spille mere<br />
offensivt ud:<br />
„Hvad vil de radikale, når det gælder<br />
udviklingen af hele vores hospitalssektor?<br />
Eller tag hele FTF-området inden for<br />
det offentlige, hvor store grupper er i<br />
vildrede om, hvordan fremtiden bliver<br />
for dem. Der er store vælgergrupper,<br />
som Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> ikke interesserer<br />
sig for.“<br />
En bane at erobre<br />
„Der er bestemt en bane at erobre,“<br />
fastslår Hans Engell:<br />
I dag er <strong>Venstre</strong> og Dansk Folkeparti
• DEN SOCIALE PROFIL•DEN SOCIALE PROFIL•DEN SOCIALE PRO<br />
Kampen om<br />
billedet af virkeligheden<br />
Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har bestemt<br />
ikke ondt i den <strong>sociale</strong> profil,<br />
fastslår Marianne Jelved. Men vi<br />
skal være mere offensive i den<br />
offentlige debat.<br />
Af Bjarke Larsen<br />
„VI ER SIMPELTHEN for ordentlige<br />
og saglige.“<br />
Marianne Jelved har talt sig varm.<br />
Emnet for interviewet er Det <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong>s <strong>sociale</strong> profil – har vi et problem?<br />
Det afviser den radikale gruppeformand<br />
uden tøven og med mange<br />
eksempler (herom senere), men samtalen<br />
bevæger sig hurtigt ind på nogle af<br />
de temaer, der har optaget Marianne<br />
Jelved mere og mere, siden Anders<br />
Fogh Rasmussen kom til magten.<br />
Det gælder ikke mindst det, Marianne<br />
Jelved kalder „kampen om billedet<br />
af virkeligheden“: Det forhold, at politik<br />
ifølge hende i stadig mindre grad<br />
handler om – ud fra en nogenlunde<br />
ens opfattelse af virkeligheden, dagligdagen,<br />
det danske samfund – åbent at<br />
• DEN SOCIALE PROFIL<br />
de to partier, der vil forandre mindst,<br />
mens De <strong>Radikale</strong> har valgt en strategi,<br />
hvor man vil opbygge et politisk<br />
alternativ. Det tager tid, men man må<br />
ikke blive bange for sin egen skygge.<br />
Vælgerne kan godt lide, at der udvises<br />
politisk mod. Hvis man altid melder<br />
pas, så taber man til sidst. Det gælder<br />
i kortspil, og det gælder i politik. Der<br />
vil være en belønning i at turde rykke<br />
frem.“<br />
Hans Engell giver ikke meget for det<br />
synspunkt, at Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har<br />
den rigtige politik på det <strong>sociale</strong><br />
område, og er kommet med en række<br />
forslag – men at medierne vælger ikke<br />
at beskæftige sig med det, fordi alting<br />
i dag handler om spin og image:<br />
„Det er tydeligt, at den radikale<br />
folketingsgruppe endnu ikke har vænnet<br />
sig til, at kravene til at slå igennem<br />
er meget større, når partiets<br />
mandater ikke længere er afgørende<br />
for at skaffe et flertal,“ lyder den<br />
kontante dom.<br />
fremlægge sine holdninger og derpå i<br />
en offentlig debat og i en ordentlig<br />
tone forsøge at overbevise så mange<br />
vælgere (borgere) som muligt. I stedet<br />
bruger politikere og spindoktorer deres<br />
tid på at skabe bestemte billeder af<br />
virkeligheden, og medierne hopper kun<br />
alt for villigt med på vognen.<br />
Den ’løsagtige’<br />
udlændingepolitik<br />
Et af de eksempler, der kan forarge<br />
hende, er udlændingepolitikken:<br />
„Anders Fogh kan stadig slippe af sted<br />
med at sige, at den ’løsagtige’ udlændingepolitik<br />
i 90’erne er skyld i hovedparten<br />
af de problemer, vi oplever i<br />
dag.“<br />
„I dag, fire år efter regeringsskiftet,<br />
er det stadig SR-regeringen, der får<br />
skylden for de etniske gadebander.<br />
Men hvad har VK-regeringen selv gjort?<br />
Det eneste, der er ændret på udlændinge-<br />
og integrationsområdet, er<br />
stramningen af reglerne for familiesammenføring<br />
og indførelsen af starthjælpen.<br />
Alle de mange krav og tiltag, der<br />
I skal være stolte<br />
For Hans Engell er der noget selvmodsigende<br />
i, man nu blandt radikale<br />
nærmest er begyndt at tage lidt<br />
afstand fra, at man har formået at<br />
placere sig som partiet for den kreative<br />
klasse:<br />
„Det skal I ikke være flove over – I<br />
skal være stolte. Partiet står centralt i<br />
tiden, og det er vigtigt at holde fast i<br />
disse vælgere. Mange er misundelige<br />
på jer, og bare det, at man taler om<br />
en radikal overborgmester i København<br />
viser, hvor meget nyt der er<br />
sket.“<br />
En af årsagerne til succesen er,<br />
mener Hans Engell, at partiet på en<br />
række centrale områder har ændret<br />
politik de seneste 10–15 år:<br />
„Tidligere var De <strong>Radikale</strong> både EUog<br />
NATO-kritiske, men på hele det<br />
udenrigspolitiske område er det i dag<br />
det mest internationale parti. Det slår<br />
da ind i forhold til lige præcis den<br />
målgruppe.“<br />
skal sikre en bedre integration, blev<br />
vedtaget under SR-regeringen. Vi var<br />
f.eks. det første land i verden, der fik<br />
en integrationslov.“<br />
„I 90’erne måtte vi tage imod titusinder<br />
af flygtninge fra krigene på<br />
Balkan og andre steder fra. Det ville jo<br />
også have været et vilkår for en VKregering<br />
– og hvordan ville den have<br />
håndteret det?“<br />
„Danmark og Belgien er de to lande<br />
i PISA-undersøgelsen af skoleelevernes<br />
færdigheder, der har den ringeste<br />
undervisning af tosprogede, og det er i<br />
høj grad med til at trække det danske<br />
resultat ned. Hvad har regeringen gjort<br />
på det punkt?“<br />
Men sådanne synsvinkler er det<br />
umuligt at få medierne til at belyse,<br />
konstaterer Marianne Jelved resigneret,<br />
og derfor bliver der skabt et image af,<br />
at Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> er partiet for de<br />
velbjergede, der har alle de rigtige<br />
meninger, men som er bange for at få<br />
snavs på fingrene, og hvis medlemmer<br />
ikke på egen krop oplever problemerne<br />
Fortsættes næste side ➤➤<br />
Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> skal være stolt over at være partiet<br />
for den kreative klasse, men partiet kører hele velfærdsdebatten<br />
forkert, hvis man også vil bygge bro til<br />
de socialt svageste," lyder Hans Engells vurdering.<br />
FOTO: LARS WITTROCK, SCANPIX<br />
7
8<br />
KAMPEN OM BILLEDET AF VIRKELIGHEDEN fortsat fra side 7<br />
➤➤ i og omkring de ghettodannelser,<br />
der har fundet sted i nogle <strong>sociale</strong><br />
boligbyggerier:<br />
„Uden at sætte det saglige og<br />
ordentlige over styr skal vi være<br />
meget mere offensive og bevidste i<br />
den offentlige debat. Vi skal fjerne<br />
VKOs undskyldninger og læggen<br />
ansvaret fra sig, men vi skal først og<br />
fremmest være fremadrettede.“<br />
Skattestoppet er asocialt<br />
Men har Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> ikke<br />
ondt i den <strong>sociale</strong> profil, sådan som<br />
det stadig hyppigere påstås i avisernes<br />
analyser, og som radikale medlemmer<br />
også tit får slynget i hovedet<br />
i offentlige debatter?<br />
Nej, siger Marianne Jelved, men påstanden<br />
viser, hvor svært det er at<br />
kommunikere – og hvor meget politik<br />
handler om kampen om virkeligheden:<br />
„Hvis der er noget, der er asocialt i<br />
disse år, så er det skattestoppet. Via<br />
skattestoppet sker der en kæmpe<br />
omfordeling af velstanden i samfundet,<br />
og skattestoppet forhindrer de<br />
nødvendige strukturændringer.“<br />
„Det har jo aldrig været meningen,<br />
at de løbende skattereformer, vi<br />
gennemførte i 90’erne, skulle stoppe.<br />
Vi politikere må ikke blive bange for<br />
vores egen skygge.“<br />
Mange <strong>sociale</strong> forslag<br />
Marianne Jelved nævner i hurtig rækkefølge<br />
en række radikale udspil, hvor<br />
partiet går længere end de andre i sine<br />
forsøg på at hjælpe de socialt svageste:<br />
1) Vi er det eneste parti, der vil sikre<br />
alle danskere ret til minimum tre<br />
års uddannelse oven i grundskolen.<br />
2)Vi har foreslået et klippekort til<br />
kompetencegivende uddannelse,<br />
som kan bruges, uanset hvor i livet<br />
man befinder sig. Det vil give de<br />
dårligst stillede en ekstra chance.<br />
3)Vores skatteforslag er det eneste,<br />
der giver reelle skattelettelser til<br />
folkepensionister og efterlønnere. Og<br />
i det hele taget har vi på skatteområdet<br />
valgt at foreslå det, der giver<br />
størst effekt: nemlig en skatteomlægning,<br />
som vil skabe en lang<br />
række servicejob – ikke kun hos<br />
overklassen men også hos ’almindelige’<br />
mennesker. Skatteomlægningen<br />
vil skabe et reelt valg, hvor det kan<br />
betale sig at købe en række serviceydelser,<br />
som man i dag enten selv<br />
laver, eller som man måske får lavet<br />
’sort’. „Noget af det mest <strong>sociale</strong>,<br />
man kan gøre, er at skabe jobs til<br />
de, der ikke har så lang en uddannelse;<br />
ikke har så mange muligheder<br />
på jobmarkedet,“ fastslår hun.<br />
En tone i vælgerkorpset<br />
Marianne Jelved mener, at en del af<br />
det café latte-image, der er blevet<br />
skabt, skyldes negativt spin fra politiske<br />
modstandere – også fra partier der<br />
ellers står os nært – og som har været<br />
irriterede over, at Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
fik så godt et valg. F.eks. var Socialdemokraternes<br />
Christine Antorini hurtigt<br />
ude og stemple de radikale som et<br />
interesseparti for de velbjergede.<br />
„Men det er ikke os, der lefler for<br />
en bestemt vælgergruppe. Vores<br />
politik har bare vist sig at ramme<br />
en tone i vælgerkorpset.“<br />
„Vores vælgere kombinerer den<br />
<strong>sociale</strong> og internationale indignation<br />
med en vilje til reformer,<br />
for de ved, at der er behov for at<br />
ændre på samfundet,“ mener<br />
den radikale gruppeformand.<br />
FOTO: NINA LEMVIGH-MÜLLER.<br />
FOTO: NINA LEMVIGH-MÜLLER<br />
DEN SOCIALE PROFIL<br />
„Uden at sætte det<br />
saglige og ordentlige<br />
over styr skal vi være<br />
meget mere offensive og<br />
bevidste i den offentlige<br />
debat. Vi skal fjerne<br />
VKOs undskyldninger og<br />
læggen ansvaret fra sig,<br />
men vi skal først og<br />
fremmest være fremadrettede,“<br />
fastslår<br />
Marianne Jelved<br />
Marianne Jelved ser tre vigtige<br />
grunde til, at så mange har sat kryds<br />
ved liste B:<br />
„Holdningen til menneskerettigheder,<br />
som blev konkretiseret i vores<br />
modstand mod 24-års reglen; hele<br />
den internationale tilgang i vores<br />
politik og endelig det, at vi anses for<br />
at være reformpartiet. At der er en tro<br />
på, at vi vil gennemføre de nødvendige<br />
reformer på en ordentlig og anstændig<br />
måde.“<br />
„Vores vælgere kombinerer den<br />
<strong>sociale</strong> og internationale indignation<br />
med en vilje til reformer, for de ved,<br />
at der er behov for at ændre på<br />
samfundet.“
• DEN SOCIALE PROFIL•DEN SOCIALE PROFIL•DEN SOCIALE PRO<br />
Der er brug<br />
for et kulturskred<br />
Der er noget grundlæggende galt<br />
med mekanismerne i det <strong>sociale</strong><br />
system, mener partiets nye socialordfører,<br />
Martin Lidegaard<br />
Af Bjarke Larsen<br />
„DE SIDSTE TO ÅR er det gået stadig<br />
mere op for mig, at den største indre<br />
trussel mod det danske velfærdssamfund<br />
er, at samfundet er ved at blive revet over<br />
i to dele: To tredjedele, der har det godt,<br />
og en tredjedel, der er ved at blive tabt.“<br />
Sådan lyder Martin Lidegaards begrundelse<br />
for at kalde det „en drøm, der er<br />
gået i opfyldelse“, at han er blevet<br />
socialordfører. Martin Lidegaard, der i<br />
forvejen var handicapordfører, har nu<br />
fået hele det <strong>sociale</strong> område, mens Lone<br />
Dybkjær bliver partiets nye repræsentant<br />
i OSCE. Dermed byttede de to MF’ere i<br />
praksis ordførerskab, og Dybkjær overtager<br />
samtidig Lidegaards plads i Forsvarsudvalget.<br />
Lidegaard siger:<br />
„Vi har i dag 800.000 i den arbejdsdygtige<br />
alder, der er på en eller anden<br />
overførselsindkomst. Samtidig med at<br />
det i 90erne lykkedes at få en masse i<br />
arbejde, er der blevet skubbet 3-400.000<br />
ud af arbejdsmarkedet. Det er en katastrofe.<br />
Det skal og må der ændres på, og<br />
så skal vi behandle dem, der ikke kan<br />
arbejde, ordentligt.“<br />
„Der har været noget i vores systemer,<br />
der har inviteret til denne udvikling. Vi<br />
har satset for ensidigt på produktivitetsstigninger<br />
og for meget på at stille krav<br />
til den enkelte. Og alle har trukket i<br />
samme retning: politikere, fagbevægelse,<br />
arbejdsgivere.“<br />
Se på mekanismerne<br />
Martin Lidegaard mener, at vi må „skabe<br />
et kulturskred i måden, vi tænker<br />
forbrug på“:<br />
„I dag er forbrug samtalekøkkener og<br />
fladskærme. Vi skal lære også at tænke<br />
på forbruget af arbejdskraft. Vi skal levne<br />
plads til en anden form for arbejdsliv,<br />
som ikke er så effektivt hele tiden, hvor<br />
der er rum til at være anderledes. Og så<br />
skal vi se på nogle af de helt grundlæggende<br />
mekanismer i den måde, det<br />
<strong>sociale</strong> system fungerer på.“<br />
„Den sammenhæng, vi har lavet<br />
mellem de forskellige systemer, inviterer<br />
til, at man skubber aben rundt – laver<br />
FOTO: BARDUR EKLUND, SCANPIX<br />
kassetænkning,“ siger Martin Lidegaard<br />
og kommer med et eksempel:<br />
„Jeg fik som handicapordfører et væld<br />
af henvendelser fra unge handicappede<br />
med uddannelse, som var udsat for et<br />
enormt pres fra kommunen for at lade<br />
sig førtidspensionere. Så betaler staten<br />
nemlig 65 pct. af udgifterne. Her er det<br />
oplagt, at vi skal begynde at betragte<br />
mennesker med et mindre handicap<br />
som en uudnyttet ressource og indrette<br />
samfundet med øget tilgængelighed, så<br />
de kan komme i arbejde.“<br />
Sætte ind hos børnene<br />
En anden vigtig pointe for Martin<br />
Lidegaard er at gennemgå alle de ordninger,<br />
vi har for de helt små – de 0–5årige:<br />
„Jeg synes, det ligner en tanke, at cirka<br />
15 pct. af alle børn oplever et omsorgssvigt<br />
i den alder, at det er næsten samme<br />
procent, der ikke kommer længere end<br />
folkeskolen, og at cirka. 20 pct. af en<br />
årgang hurtigt ender uden for arbejdsmarkedet.<br />
Det er nok ikke helt den<br />
samme gruppe, men der er givet et stort<br />
overlap, og kan vi sætte ind på det<br />
område, vil det for alvor kunne mærkes.“<br />
„Den største udfordring er at stoppe<br />
tilgangen til gruppen af mennesker, hvis<br />
problemer har hobet sig op i en grad, at<br />
det stort set er umuligt at få dem videre.<br />
Det er en falliterklæring, at det ikke<br />
er lykkedes at gøre den gruppe mindre.“<br />
Plads til radikal profil<br />
Om partiets <strong>sociale</strong> profil siger han:<br />
„<strong>Venstre</strong>fløjen og <strong>Venstre</strong> har haft en<br />
vis succes med at fremstille os som et<br />
asocialt parti. Det er efter min mening<br />
uretfærdigt, for vores politiske udspil<br />
handler meget om at hjælpe de<br />
800.000, der er sat uden for arbejdsmarkedet.<br />
Men hvis vælgerne får et andet<br />
indtryk, så har vi et problem. Derfor<br />
drejer det sig om at synliggøre vores<br />
udspil, og vi får en kæmpechance, når vi<br />
skal diskutere velfærdsreformer.“<br />
„<strong>Venstre</strong>fløjen og Dansk Folkeparti<br />
siger hele tiden ’send flere peng’“<br />
mens <strong>Venstre</strong> vil skabe en markedsplads<br />
og hele tiden siger ’frit valg’.<br />
Ingen af delene løser problemerne. Vi<br />
skal erobre en ny dagsorden – og som<br />
socialliberalt parti har vi alle muligheder<br />
for at gøre det. Der er et rum på<br />
midten.“<br />
„800.000 mennesker i den arbejdsduelige alder står uden for arbejdsmarkedet.<br />
Det er en katastrofe, og vi er nødt til at gennemtænke hele den måde, vores<br />
<strong>sociale</strong> systemer og vores arbejdsmarked virker på,“ mener Martin Lidegaard.<br />
9
10<br />
MENS VI VENTER PÅ VELFÆRDSKOMMISSIONEN:<br />
Velfærdsreformer er ikke<br />
for tøsedrenge<br />
I 90erne lykkedes det at gennemføre<br />
store reformer – helt modsat<br />
den berøringsangst, der præger<br />
debatten nu.<br />
Af Elsebeth Gerner Nielsen, MF<br />
DA SR-REGERINGEN KOM TIL i<br />
1993, havde Danmark 350.000 arbejdsløse.<br />
Hver ottende i arbejdsstyrken var arbejdsløs,<br />
svarende til en arbejdsløshedsprocent<br />
på 12 1/2 procent. Da vi tabte<br />
regeringsmagten til Dansk Folkeparti og<br />
dens støtteregering, var arbejdsløsheden<br />
på 145.000, svarende til en arbejdsløshed<br />
på godt 5 pct. Der var skabt 200.000 nye<br />
jobs. Samtidig var der et massivt overskud<br />
på betalingsbalancen og på de<br />
offentlige budgetter. Der blev betalt af på<br />
gælden. Og hvad der er nok så vigtigt:<br />
Inflationen kunne holdes på ca. 2 pct.<br />
Det samtidig med at Danmark modtog<br />
det største antal flygtninge i landets<br />
historie på grund af krigene på Balkan.<br />
I samme periode steg arbejdsløsheden<br />
i blandt andet Tyskland og Frankrig. De<br />
samme konjunkturer blev altså udnyttet<br />
vidt forskelligt af de forskellige lande.<br />
SR-politikerne turde<br />
At det gik forholdsvis godt i 90’erne<br />
skyldes, at der var et politisk flertal, som<br />
Poltisk mod til at ville styre udviklingen er<br />
afgørende for, hvordan konjunkturerne udnyttes,<br />
fastslår Elsebeth Gerner Nielsen.<br />
satte sig for at styre udviklingen. Med en<br />
række arbejdsmarkedsreformer blev<br />
dagpengeperioden reduceret fra ni til fire<br />
år, aktiveringen blev fremrykket og fokuseret,<br />
og de unge fik økonomisk tæv,<br />
hvis de ikke arbejdede eller kom i uddannelse.<br />
Afskaffelse af overgangsydelsen<br />
og førtidspensionsreformen var<br />
andre vigtige initiativer. Sammen med<br />
bl.a. en stram styring af de offentlige<br />
udgifter er det hovedforklaringen på<br />
succesen i 90’erne. Herunder at arbejdsløsheden<br />
blandt indvandrere i arbejdsstyrken<br />
faldt fra 40 pct. til 12 pct.<br />
Ingen skal tro, at denne reformproces<br />
var nem. Der var nemlig tale om reformer,<br />
som fratog borgerne ydelser og<br />
rettigheder. Og i modsætning til f.eks.<br />
kartoffelkuren oven på oliekrisen var der<br />
ingen krisestemning at bruge som legitimering<br />
for nedskæringerne. Problemet<br />
med de strukturforbedrende reformer er<br />
som bekendt, at ulemperne bæres af<br />
vælgerne her og nu, medens fordelene<br />
falder i fremtiden og til nogle diffuse<br />
størrelser: De kommende generationer.<br />
Fogh som Dyne Larsen<br />
Fogh vandt regeringsmagten ved at gøre<br />
frygten for vælgerne til en politisk dyd.<br />
For ham blev efterlønssagen et lærestykke<br />
i, hvordan man i alt fald ikke skal<br />
gøre – hvis ens ambition er at blive<br />
regeringsbærende. Som en anden Dyne-<br />
Larsen sagde han til vælgerne: „Jeg har<br />
et tilbud til dig“.<br />
Fogh lavede en kontrakt med sine<br />
vælgere. Han lovede ikke at være kreativ<br />
i løbet af valgperioden. Han lovede ikke<br />
at lave noget om. Den tanke at politisk<br />
lederskab drejer sig om at gå foran, om<br />
at være visionær, er en tanke, som ligger<br />
den nuværende regering noget fjernt.<br />
VK rammer „de andre“<br />
Fogh-regeringens reformindsats har<br />
været koncentreret om indvandrerne.<br />
Den kommende debat<br />
om velfærdsreformer får<br />
kun luft under vingerne, hvis<br />
politikerne ikke er bange for vælgerne.<br />
FOTO: CIMBER AIR<br />
Allerede retorikken under valgkampen<br />
viste, hvad klokken var slået. Nedskæringerne<br />
er målrettet de, som har „fortjent“<br />
at blive ramt – de dovne; dem<br />
„vi“ ikke kan lide.<br />
Med nogle eksempler:<br />
a) De nye familiesammenføringsregler,<br />
som er baseret på tilknytningskravet,<br />
rammer først og fremmest mennesker<br />
med anden etnisk baggrund.<br />
b)Starthjælpen rammer primært flygtninge.<br />
Hvis de får kontanthjælp,<br />
gider de nemlig ikke arbejde – må<br />
man forstå.<br />
c) Regeringens nyeste tiltag består i at<br />
fratage alle kontanthjælpsmodtagere,<br />
som er gift med en anden kontanthjælpsmodtager,<br />
retten til kontanthjælp,<br />
med mindre den ene af ægtefællerne<br />
har haft 300 timers ordinært<br />
arbejde inden for de sidste 2 år.<br />
Denne reform er solgt under overskriften<br />
„Integrationshandlingsplan“ („En<br />
ny chance til alle“). Reelt rammer den<br />
selvfølgelig alle, uanset etnisk oprindelse,<br />
men reformen markedsføres<br />
som et nyt tiltag over for „dem“.<br />
Der er brug for mod<br />
– og meninger<br />
Så længe det handler om de fremmede,<br />
frygter regeringen ikke noget. Og<br />
da slet ikke efter at Socialdemokraterne<br />
på en række områder bakker linjen<br />
op. Reformerne koncentreres om mindretallene;<br />
om dem, der ikke kan forsvare<br />
sig. Dermed skulle der ikke blive<br />
problemer med vælgertilslutningen, er<br />
vurderingen. Indtil videre synes denne<br />
analyse at være rigtig.<br />
Men demokratiet tørrer ind, hvis udgangspunktet<br />
for politikerne bliver at<br />
tækkes bestemte interesser eller opinionen.<br />
Reformer kræver politikere, som ikke<br />
er tøsedrenge. Som ikke er bange for<br />
vælgerne.
FOTO: POLFOTO<br />
Når den radikale<br />
familie samles<br />
Der er noget rituelt over forløbet<br />
af de radikale landsmøder – men<br />
kedeligt er det aldrig.<br />
Af Asger Baunsbak-Jensen,<br />
forhenværende landsformand<br />
I PARTIETS NU HUNDREDÅRIGE<br />
historie har landsmødet været årets<br />
hovedbegivenhed. Familien samles.<br />
Siden 1954, da jeg blev RUs landsformand,<br />
har jeg deltaget hvert år undtagen<br />
to, og bedst husker jeg 50 års-jubilæet.<br />
Næsten 2000 stævnede sammen i<br />
Odense i Fyens Forum, og Den Gyldenblonde,<br />
redaktør Poul Sabroe, indledte sit<br />
causeri ved festmiddagen med følgende:<br />
„Det radikale parti er kun lille, men som<br />
fluen sagde: Jeg er ikke imponeret af<br />
elefanterne. De kan ikke gå på lofterne.“<br />
14 mandater i Folketinget var der dengang,<br />
og det var i Bertel Dahlgaards og<br />
Jørgen Jørgensens storhedstid. Dette mægtige<br />
makkerpar – så forskellige de var –<br />
bar magtens lod op på vægtskålen, og når<br />
Dahlgaard ved finanslovens 1. behandling<br />
gik på Folketingets talerstol, var han<br />
magneten, som sugede alle medlemmer<br />
ind på deres pladser i salen. Man vidste,<br />
han holdt regeringens skæbne i sin hånd.<br />
„Du får faneme<br />
kun to minutter“<br />
Jubilæumslandsmødet havde veteraner<br />
med fra det første landsmøde i 1905 som<br />
deltagere. Jeg husker således at have hilst<br />
på Samsø-radikalismens store, gamle<br />
mand, førstelærer Bent Rasmussen, og<br />
Nordsjællands <strong>Venstre</strong>blads mangeårige<br />
redaktør, Holger Bernild, ved den lejlighed.<br />
Partiet vedtog sit tredje program ved<br />
50 års-jubilæet – de to første var fra 1905<br />
og 1922 – og højdepunktet var festen<br />
med 1500 bænket ved middagsbordene.<br />
Talerne var landsformanden, gårdejer<br />
Hans Jeppesen, Ramsølille; Bertel Dahlgaard,<br />
der var hovedmand ved programskrivningen;<br />
Det Svenske Folkepartis<br />
aristokratiske leder, økonomiprofessor<br />
Bertil Ohlin – og som det tynde øl denne<br />
artikels forfatter, der altså på det tidspunkt<br />
var Radikal Ungdoms landsformand.<br />
Der var direkte transmission til radioen,<br />
og det gav talerne en stram spændetrøje i<br />
tidsudmåling. Den kendte radiomand,<br />
Christian Torpe, der også var radikal folketingskandidat,<br />
stod for transmissionen, og<br />
han gav strenge regler til alle fire om at<br />
holde tiden. Det gik med Hans Jeppesen,<br />
men Bertel Dahlgaard sprængte rammerne,<br />
og det samme gjorde Ohlin.<br />
Da jeg skulle ind og på talerstolen,<br />
stod den truende Christian Torpe foran<br />
mig, rød i kammen, rystende på hånden<br />
med uret fra vestelommen, anspændt så<br />
det sitrede, og fyrede følgende salut af til<br />
den unge RU’er: „Du får fandeme kun to<br />
minutter, og holder du ikke tiden, så<br />
skærer jeg halsen over på dig.“<br />
Fællessang og<br />
gensynsglæde<br />
Når de radikale kommer ind i landsmødesalen,<br />
ser de sig godt omkring, og snakken<br />
falder som mild regn. Der hilses og<br />
snakkes og spørges. Genkendelsen er det<br />
halve af glæden. Så driver man hen til<br />
bordet med amtsskiltet og sætter sig ved<br />
kredsens delegerede, og lidt efter åbnes<br />
mødet med den lokale kredsformands<br />
velkomst – og med sang. Det har været<br />
det karakteristiske i alle årene, med<br />
skiftende forsangere at få fællesskabet til<br />
at folde sig ud i folkelig sang med bl.a.<br />
Ove Rode som forfatter.<br />
Der er noget rituelt over forløbet.<br />
Hilmar var høvdingen<br />
Der var et vældigt spring fra, da Jørgen<br />
Jørgensen og Bertel Dahlgaard endnu i<br />
1960 beherskede mødet, som de havde<br />
gjort det i alle årene efter 1945, og til<br />
Hilmar Baunsgaards storhedstid fra 1968.<br />
Hilmar er det nærmeste, partiet er<br />
kommet en høvding. Han var elsket og<br />
beundret for sin enorme kommunikationsevne,<br />
for han var den politiker, der<br />
mere end nogen anden er gået direkte<br />
ind i alle danske hjem gennem fjernsynet.<br />
Han havde et politisk stortalent,<br />
også med appel til nye vælgergrupper.<br />
Kedeligt er det ikke<br />
Jeg har også været med, da partiet efter<br />
få år kom i bund med kun seks mandater;<br />
men nu er partiet inde i sin mest<br />
usædvanlige periode, hvor det ikke kan<br />
afgøre regeringsmagten og Folketingets<br />
flertal, og det irriterer. Nu skal tiden<br />
bruges af den voksende medlemsskare<br />
til at gøre det helt klart for befolkningen,<br />
hvad det er at være radikal i det 21.<br />
århundrede.<br />
Kedeligt er det ikke. Hverken med<br />
ildsjælen Søren Balds skarpe tunge eller<br />
Marianne Jelved med det underfundige<br />
smil, de skarpe sætninger og den store<br />
varme.<br />
Partiet er ikke blevet kedeligere, når<br />
familien mødes i september.<br />
Landsmøde med stil. Ved Det <strong>Radikale</strong>s<br />
<strong>Venstre</strong>s 50 års jubilæums-landsmøde<br />
mødtes fra venstre muremester Jens Larsen,<br />
Rørvig, Erling Stensgård, statsbibliotekar<br />
og forfatter, lærer Asger Baunsbak-Jensen,<br />
formand for Radikal Ungdom, chefredaktør<br />
Holger Bernild og Borgmester Borresen,<br />
Mariager. Med undtagelse af Asger Baunsbak-Jensen<br />
var de alle også med til det<br />
stiftende møde i 1905.<br />
11
RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER<br />
ÅRS-<br />
REGSKAB<br />
2004<br />
12<br />
Indtægter 2004 2003<br />
Offentlig partistøtte 4.251.796 4.171.236<br />
Kontingentindtægter fra medlemmer 1.251.610 951.873<br />
Private bidrag 0 3.500<br />
Bidrag fra erhvervsvirksomh., fonde og foreninger 270.00 259.000<br />
Kampagneartikler 14.815 6.796<br />
Internationale aktiviteter 670.613 409.178<br />
Andre indtægter 366.881 47.690<br />
6.825.715 5.849.273<br />
Aktivitets- og projektomkostninger<br />
Informationsvirksomhed 967.348 274.441<br />
Rejse- og mødeaktivitet 596.620 648.391<br />
Jubilæum 182.000 0<br />
Internationale aktiviteter 885.187 609.601<br />
Lokalpolitiske aktiviteter 63.588 138.786<br />
Valgkampagner, netto -7.875 0<br />
Diverse 150 8.615<br />
2.687.018 1.679.834<br />
Bruttoresultat 4.138.697 4.169.439<br />
Kapacitetsomkostninger<br />
Lønomkostninger m.m 1.629.172 1.984.987<br />
Øvrige administrative omkostninger 1.154.775 1.110.551<br />
Afskrivninger 76.348 52.631<br />
2.860.295 3.148.169<br />
Resultat før finansiering 1.278.402 1.021.270<br />
Finansiering<br />
Finansielle indtægter 78.540 70.144<br />
Finansielle omkostninger -89.774 -69.731<br />
-11.234 413<br />
Årets resultat (overskud) 1.267.168 1.021.683<br />
RESULTATDISPONERING<br />
2004 2003<br />
Årets resultat 1.267.168 1.021.683<br />
Overført overskud fra tidligere år 540.394 218.711<br />
Til disposition 1.807.562 1.240.394<br />
Som foreslås anvendt således:<br />
Henlæggelse til valgfond 1.300.000 500.000<br />
Jubilæum 0 100.000<br />
Lokalpolitiske aktiviteter 0 100.000<br />
Overføres til næste år 507.562 540.394<br />
1.807.562 1.240.394<br />
LEDELSESPÅTEGNING<br />
Forretningsudvalget har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten<br />
for 2004 for Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s Landsforbund.<br />
Årsrapporten er aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser. Vi anser<br />
den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten<br />
giver et retvisende billede af forbundets aktiver, passiver og finansielle<br />
stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af forbundets aktiviteter<br />
for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2004.<br />
Årsrapporten indstilles til Landsmødets godkendelse.<br />
I henhold til § 4, stk. 2 i Lov nr. 404 af 13. juni 1990, „Lov om private<br />
bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber“,<br />
som ændret ved Lov nr. 394 af 14. juni 1995 og lov nr. 464 af 7. juni<br />
2001, erklæres det hermed af ledelsen for Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>, at partiet<br />
ikke har haft andre indtægter end de i årsrapporten for 2004 anførte.<br />
København, Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s<br />
6. juni 2005 Forretningsudvalg<br />
REVISIONSPÅTEGNING<br />
Vi har revideret årsrapporten for Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s landsforbund for<br />
regnskabsåret 1. januar – 31. december 2004, der aflægges efter årsregnskabsloven<br />
med de tilpasninger, der følger af forretningens særlige forhold.<br />
Forretningsudvalget har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på<br />
grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten.<br />
BALANCE PR. 31 DECEMBER – AKTIVER<br />
Anlægsaktiver 2004 2003<br />
Materielle anlægsaktiver<br />
Driftsmidler og inventar 0 0<br />
Edb-software 52.631 105.262<br />
52.631 105.262<br />
Finansielle anlægsaktiver<br />
Værdipapirer – aktier i diverse aviser 28.000 28.000<br />
28.000 28.000<br />
Anlægsaktiver i alt 80.631 133.262<br />
Omsætningsaktiver<br />
Tilgodehavender<br />
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 17.311 16.379<br />
Mellemregning med folketingsgruppen 22.522 0<br />
Andre tilgodehavender 112.505 65.916<br />
Periodeafgrænsningsposter 75.603 72.297<br />
227.941 154.592<br />
Likvide beholdninger 4.150.308 2.972.018<br />
Omsætningsaktiver i alt 4.378.249 3.126.610<br />
AKTIVER I ALT 4.458.880 3.259.872<br />
BALANCE PR. 31 DECEMBER – PASSIVER 2004 2003<br />
Overført overskud 507.562 540.394<br />
Egenkapital i alt 507.562 540.394<br />
Henlæggelser<br />
Valgfond 1.894.772 1.303.000<br />
Jubilæum 311.147 293.341<br />
Lokalpolitiske aktiviteter 91.781 100.000<br />
Hensatte forpligtelser i alt 2.297.700 1.696.341<br />
Egenkapital og henlæggelser i alt 2.805.262 2.236.735<br />
Kortfristede gældsforpligtelser<br />
EU-nævnet ikke forbrugt bevilling 10.748 133.270<br />
Kreditorer og skyldige omkostninger 1.249.323 289.476<br />
Mellemregning med Folketingsgruppen 0 152.740<br />
Feriepengeforpligtelse 232.512 215.236<br />
Anden gæld 70.080 230.225<br />
Periodeafgrænsningsposter 90.955 2.190<br />
Gældsforpligtelser i alt 1.653.618 1.023.137<br />
PASSIVER I ALT4.458.880 3.259.872<br />
DEN UDFØRTE REVISION: Vi har udført vor revision i overensstemmelse<br />
med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger<br />
og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed<br />
for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen<br />
omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter<br />
de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter<br />
endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og<br />
til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den<br />
samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den<br />
udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.<br />
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.<br />
KONKLUSION: Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende<br />
billede af Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s landsforbunds aktiver, passiver og finansielle<br />
stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af landsforbundets aktiviteter<br />
for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2004 i overensstemmelse<br />
med årsregnskabsloven og lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen.<br />
SUPPLERENDE OPLYSNINGER: Vi skal bekræfte, at i overensstemmelse<br />
med hovedbestyrelsens retningslinier, har foreningen i regnskabsåret<br />
ikke modtaget beløb fra erhvervsøkonomiske organisationer.<br />
København, Jesper Jørn Pedersen<br />
6. juni 2005 statsaut. revisor, KPMG C. Jespersen
PRAKTISKE OPLYSNINGER<br />
ADGANG:<br />
Adgang til landsmødesalen forudsætter adgangskort (pris kr. 200). For delegerede<br />
og pressens repræsentanter betales adgangskortet af landsforbundet.<br />
Adgangskort vil alene blive udstedt efter forudgående tilmelding til landsmødet<br />
og vil blive udleveret i landsmødebureauet ved ankomsten.<br />
DELEGEREDE: Delegerede skal tilmelde sig landsmødet på normal vis.<br />
De delegerede er ikke automatisk tilmeldt, selvom de er indberettet som<br />
delegerede fra kredsforeningen.<br />
Der ydes rejsetilskud til de delegerede, idet landsforbundet betaler den del<br />
af rejseudgiften (tog 2. kl. excl. pladsbillet), der overstiger kr. 150 pr. delegeret.<br />
Det er en forudsætning for rejsetilskud, at den delegerede har deltaget i hele<br />
landsmødet.<br />
TILMELDING: Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Frist: 9. september<br />
2005. Det letteste for både landmødedeltagerne og for sekretariatet er, at<br />
tilmelding sker via radikale.dk. Dog kan tilmelding ske telefonisk på 33 37 47<br />
47 for dem, der ikke har netadgang. Tilmeldingerne bliver registreret i den<br />
rækkefølge, de indløber. De delegerede har dog fortrinsret.<br />
Hvis afbestilling bliver nødvendig, må den være sekretariatet i hænde senest<br />
den 14. september – om muligt gerne før. Afbestilling skal være skriftlig. Ved<br />
senere afbestilling hæftes der for de bestilte ydelser, såfremt disse ikke kan<br />
afsættes til anden side. Sekretariatet vil til alle tilmeldte deltagere fremsende<br />
landsmødematerialet, når det foreligger. På landsmødet vil være fremlagt en<br />
oversigt over deltagerne.<br />
INDKVARTERING: Al henvendelse vedrørende værelser skal ske til Hotel<br />
Nyborg Strand på tlf. 65 31 31 31 eller på nyborgstrand@nyborgstrand.dk<br />
Sovesal: Sovesalspladserne på Nyborg Strand er alle besat. Ved henvendelse<br />
til formanden for Radikal Ungdom, Zenia Stampe, på tlf. 25 88 38 38,<br />
er det muligt at få sovesalsplads på en lokal skole.<br />
HUSK at der i år både skal foretages tilmelding til selve landsmødet og<br />
bestilles overnatning via Nyborg Strand.<br />
MÅLTIDER: Forudbestilling nødvendig!<br />
Frokost lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 145<br />
Landsmødemiddag/fest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 195<br />
Frokost søndag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 145<br />
BUSTRANSPORT: Forudbestilling nødvendig!<br />
Bus Kbh./Nyborg t/r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 260<br />
BETALING: Betaling for måltider, adgangskort m.v. sker ved ankomsten til<br />
landsmødet i bureauet i foyeren på Hotel Nyborg Strand. Lørdag den 17. september<br />
åbner bureauet fra kl. 8.30. Betaling af overnatning sker direkte til<br />
overnatningsstedet.<br />
KANTMØDER<br />
På landsmødets første dag arrangeres der kantmøder<br />
kl. 16.30-17.45.<br />
EMNERNE FOR KANTMØDERNE ER I ÅR:<br />
• En ny læreruddannelse – har vi brug for det? Arr. Uddannelsesudvalget<br />
v/Aksel Appel<br />
• EU – hvad nu? Arr. Udenrigsudvalget v/Henning Nielsen<br />
• Hvad skal Danmark leve af om 15 år? Arr. Økonomi- og<br />
erhvervsudvalget v/Ulrik M. Rasmussen<br />
• Kan etik behandles politisk? Arr. Udvalget for Kultur,<br />
ret og etik v/Susanne Danig<br />
• Miljø og kommunevalg. Arr. Miljøudvalget v/Peter Sørensen<br />
• Opgør med den nye fattigdom. Arr. Radikal Ungdom<br />
v/Zenia Stampe<br />
• Regionsrådsvalget – sundheds- og socialpolitik. Arr. Social-<br />
og sundhedspolitisk udvalg v/Jens Rikardt Andersen<br />
• Ukraine efter den orange revolution. Arr. Jonathan Nielsen<br />
Tilmelding til kantmøderne sker på selve landsmødet.<br />
LANDS-<br />
<strong>Radikale</strong> • Nyborg Strand<br />
MØDET<br />
17.–18. september 2005<br />
radikale.dk<br />
LØRDAG DEN 17. SEPTEMBER 2005<br />
Kl. 10.00 01 Landsmødet åbnes af landsformand<br />
Søren Bald og formanden for Nyborgkredsens<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> Niels<br />
Sinding Nellemann<br />
02 Valg af: a. Landsmødesekretær,<br />
b. Dirigenter, c. Stemmetællere<br />
03 Vedtagelse af landsmødeprocedure<br />
Kl. 10.20 04 Beretning ved landsformand Søren<br />
Bald<br />
Kl. 10.35 05 Beretning fra folketingsgruppen ved<br />
formand Marianne Jelved<br />
Kl. 11.05 06 Beretning fra Europa-Parlamentsmedlem<br />
Anders Samuelsen<br />
Kl. 11.15 07 Politisk forhandling om beretningerne<br />
Kl. 12.15 Frokost<br />
Kl. 13.30 08 Fremlæggelse af resolutionsforslag<br />
Kl. 13.50 09 Politisk forhandling om beretningerne<br />
og resolutionsforslagene<br />
Kl. 15.50 10 Afslutning på forhandlingerne<br />
Kl. 16.15 11 Eventuel vedtagelse af resolution samt<br />
valg af redaktionsudvalg til behandling<br />
af resolutionsforslag<br />
Kl. 16.30 12 Kantmøder<br />
Kl. 17.45 Kantmøderne afsluttes<br />
Kl. 19.00-01.00 Landsmødemiddag og -fest.<br />
SØNDAG DEN 18. SEPTEMBER 2005<br />
Kl. 09.00 13 Valg af a. Landsformand, b. Næstformand,<br />
c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer<br />
og 5 stedfortrædere, d. Revisionsselskab<br />
Kl. 09.20 14 Organisationsberetning ved<br />
sekretariatsleder Lars Nielsen<br />
Kl. 09.30 15 Beretning fra Radikal Ungdom ved<br />
formand Zenia Stampe Mortensen<br />
Kl. 09.40 16 Forhandling om beretningerne fra<br />
pkt. 14 og 15<br />
Kl. 09.50 17 Godkendelse af regnskab for 2004<br />
Kl. 10.00 18 Fastsættelse af kontingent for 2006 og<br />
vejledende kontingent for 2007<br />
Kl. 10.10 19 Forslag til vedtægtsændring<br />
Kl. 10.20 20 Debat om resolutionsforslagene<br />
Kl. 12.00 Frokost<br />
Kl. 13.15 21 Afstemning om resolutionsforslagene<br />
Kl. 15.00 Landsmødet afsluttes<br />
Frister for resolutionsforslag<br />
Fredag den 19. august 2005 kl. 10.00: Var sidste frist for fremsættelse<br />
af resolutionsforslag.<br />
Mandag den 5. september 2005 kl. 10.00: Sidste frist for fremsættelse<br />
af ændringsforslag. Ændringsforslagene skal have mindst 7<br />
stillere.<br />
Lørdag den 17. september 2005: Indtil kl. 12.30 kan min. 25<br />
delegerede eller resolutionsudvalget stille aktuelle resolutionsforslag.<br />
Indtil kl. 15.00 kan min. 25 delegerede eller resolutionsudvalget<br />
stille ændringsforslag.
14<br />
Er visionerne om EU lige så slidte og<br />
lasede som dette forblæste flag?<br />
Det vil Radikal Ungdom gøre<br />
noget ved.<br />
RADIKAL UNGDOM<br />
INVITERER TIL KONFERENCE<br />
’The European Dream’<br />
Kom og deltag i udformningen<br />
af Europas fremtid:<br />
Fredag den 16. september<br />
kl. 16.00 – 22.30<br />
på Birkhovedskolen i Nyborg<br />
Konferencen åbnes af Elisabeth<br />
Arnold og vil blive besøgt af forskellige<br />
andre visionære personligheder.<br />
Tilmelding på ru@radikalungdom.dk<br />
senest mandag 12. september.<br />
Yderligere information om program<br />
på radikalungdom.dk<br />
RADIKAL UNGDOM<br />
Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på<br />
vivian@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 19. september 2005.<br />
Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> bør satse<br />
mere på et samarbejde med VK i<br />
stedet for det opslidende socialdemokratisk-radikale<br />
forhold.<br />
Af Zenia Stampe, landsformand<br />
for Radikal Ungdom<br />
I RADIKAL UNGDOM ER VI TRÆTTE<br />
og utålmodige. Trætte af at køre parløb<br />
med en partner, vi ikke svinger med.<br />
Utålmodige efter at frigøre kræfter til<br />
mere perspektivrige projekter.<br />
Det var derfor en befrielse, da Marianne<br />
Jelved for nylig ridsede sagens kerne<br />
op i et interview i Politiken: Socialdemokraterne<br />
lægger sig så tæt op ad VK, at<br />
man efterhånden ikke kan se forskel.<br />
Hun pegede samtidig på risikoen for, at<br />
det radikale bagland begynder at vakle i<br />
The European dream<br />
„The beating heart of Rome is not the<br />
marble floor of The Senate, it is the sand<br />
of The Colluseum“ (Aurelius, Marcus)<br />
Fredag den 16. september inviterer<br />
Radikal Ungdom til konferencen<br />
’The European Dream’, der er kickstarten<br />
på et projekt af samme<br />
navn, hvor Radikal Ungdom gennem<br />
det kommende år ønsker at<br />
bidrage til udviklingen af en samlet<br />
vision – en europæisk drøm –<br />
for et samlet Europa.<br />
Af Vivian Heinola, medlem af<br />
Radikal Ungdoms Europaudvalg<br />
SUSET GIK GENNEM Europas politikere,<br />
da først franskmændene og siden hollænderne<br />
stemte nej til forfatningstraktaten.<br />
Mange politikere gav hver deres bud på<br />
årsagerne til den manglende opbakning<br />
hos befolkningerne. I dag, 2 1/2 måned<br />
efter franskmændenes nej, kan man desværre<br />
konstatere, at debatten næsten er<br />
forstummet – i hvert fald i det danske<br />
mediebillede. Den aktive tænkepause er<br />
blevet mere pause end aktiv.<br />
troen på den socialdemokratisk-radikale<br />
akse. Den vaklen har imidlertid længe<br />
været en realitet, og i Radikal Ungdom er<br />
vi parate til at tage konsekvensen.<br />
Allerede under Lykketoft førte Socialdemokraterne<br />
en alt for vag oppositionspolitik.<br />
Valget af en ny og yngre ledelse gav<br />
imidlertid håb om, at partiet ville skærpe<br />
profilen og skabe et reelt politisk alternativ<br />
til regeringen. Men det modsatte har<br />
desværre været tilfældet. Socialdemokraternes<br />
nye ledelse virker hverken interesseret<br />
i at sætte nye politiske dagsordener<br />
eller udfordre regeringen på<br />
politikken. Fra at have været en naturlig<br />
forbundsfælle i kampen mod højredrejningen,<br />
er Socialdemokraterne selv<br />
blevet en del af den.<br />
Det gør naturligvis ikke regeringens<br />
politik mere spiselig, men det rejser<br />
Gennem de seneste år har vi været<br />
vidne til endeløse diskussioner om<br />
krumme agurker, diæter og teknokrati.<br />
Når debatten udelukkende handler om<br />
detaljer, der måske/måske-ikke har<br />
relevans for den enkelte europæer, kan<br />
det ikke undre, at europæerne mister<br />
interessen og fornemmelsen for, hvorfor<br />
vi samarbejder, og hvad det er vi samarbejder<br />
om. Europæerne er ikke længere<br />
en del af visionerne for Europa, og<br />
visionerne er ikke længere en del af<br />
europæerne. Set på den baggrund er<br />
det naturligt, at europæerne bliver<br />
skeptiske over for et fællesskab, de<br />
oplever som en „overruler“ af deres<br />
nationale parlamenter.<br />
Der er behov for en tilbundsgående<br />
diskussion af, hvad det er, vi som<br />
Europæere ønsker for Europa og europæerne.<br />
Hvilken type fællesskab ønsker<br />
vi, og hvad skal det give sine medlemsstater<br />
og borgere? Det er på tide at<br />
genopdage og udvikle „den europæiske<br />
drøm“. Vel at mærke en drøm, der i<br />
mindre grad findes på papiret og i<br />
højere grad i menneskene, der lever i<br />
drømmens verden.<br />
Rygstød til et borgerligt oprør<br />
unægtelig spørgsmålet, om det ikke er<br />
mere værd at opdyrke relationerne til<br />
dem, der lægger menuen, end til dem,<br />
der bare gør den efter. Hvorfor ikke gå<br />
direkte til kilden?<br />
Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> skal fortsat møde<br />
regeringen med den kritik og modstand,<br />
den fortjener, og som Socialdemokraterne<br />
ikke ønsker at give den. Men som noget<br />
nyt bør Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> også forsøge<br />
at vinde gehør for vores synspunkter i<br />
regeringspartierne. Vores erfaring er, at der<br />
er mange gode kræfter i det borgerlige<br />
bagland, som ønsker et politisk kursskifte<br />
– ikke mindst i form af et opgør med<br />
Dansk Folkepartis indflydelse. Vi kan give<br />
dem rygstødet til det opgør. Det er der<br />
langt flere perspektiver i end blot at vende<br />
dem ryggen og satse alt på det opslidende<br />
socialdemokratisk-radikale forhold.<br />
RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 3313 0231 • fax 3313 04 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk
Landmødedebat om skat<br />
De 72 resolutionsforslag når rundt<br />
om mange emner<br />
Af Bjarke Larsen<br />
DEN RADIKALE skattepolitik, herunder<br />
flere forslag om en øget beskatning af værdistigninger<br />
på fast ejendom, bliver efter alt<br />
at dømme et centralt emne på landsmødet.<br />
Der er til dette års landsmøde indsendt<br />
72 resolutionsforslag, hvoraf hele otte drejer<br />
sig om skattepolitikken. Heraf foreslår fire – i<br />
forskellig form – at der skal ske en øget<br />
beskatning af værdistigningerne på jord og<br />
fast ejendom.<br />
Et forslag om at få fjernet skattestoppet<br />
på ejendomsskatten kan der næppe blive<br />
politisk uenighed om, men partiets boligordfører,<br />
Charlotte Fischer, blev som bekendt<br />
„sat på plads“, da hun i august slog til lyd<br />
for en mere generel beskatning af værdistig-<br />
’Han har ikke noget på’<br />
Af Marianne Jelved<br />
I 100 ÅR HAR DET RADIKALE <strong>Venstre</strong><br />
insisteret på at have et kvalificeret grundlag<br />
for sin stillingtagen og søgt at afveje forskellige<br />
særinteresser mod hinanden ud fra<br />
en vurdering af helheden. Det har sat fokus<br />
på partiet, og ofte gjort det til syndebuk for<br />
en stillingtagen, der ikke lige svinger med<br />
mere populære billeder af verden eller er i<br />
direkte strid med opportunistiske kræfter.<br />
Der er næsten ikke grænser for, hvad Det<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> gennem de 100 år har<br />
været skyld i. Og det er ikke uden grund, at<br />
præsterne i Dansk Folkeparti og ofte også<br />
statsministeren kalder regeringsskiftet i<br />
2001 for et systemskifte: Det <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> har ikke de afgørende stemmer.<br />
Men gør det så stor en forskel, når vi nu<br />
lever i en tid med en eksplosiv vækst i<br />
elektroniske og digitale medier og et væld<br />
af eksperter på alle områder af samfundslivet?<br />
Det offentlige rum burde have adgang<br />
til, og være begavet med, nuancerede og<br />
faktuelle oplysninger som grundlag for den<br />
offentlige debat og flertallets politiske<br />
beslutninger.<br />
Men bl.a. gør spindoktorer sig overvejelser<br />
om, hvordan billedet i det offentlige<br />
rum af en minister, en regering, en organisation,<br />
et parti er eller bør være for at fremme<br />
ningerne ved salg af fast ejendom. Nu kommer<br />
debatten frem på landsmødet, hvor det<br />
så vil vise sig, hvor mange i det radikale<br />
bagland der støtter disse tanker.<br />
Landsmødet skal ligeledes tage stilling til<br />
et forslag om at aftrappe rentefradragsretten.<br />
Fælles for alle forslagene er, at en eventuel<br />
omlægning af skattesystemet skal munde<br />
ud i en markant sænkning af skatten på<br />
arbejde.<br />
Adskil stat og kirke<br />
Også et forslag om at adskille stat og kirke<br />
vil skille vandene. Der har altid været forskellige<br />
holdninger til folkekirken i partiet,<br />
og det vil helt givet også udmønte sig på<br />
dette års landsmøde, som desuden skal tage<br />
stilling til et forslag om at ændre faget kristendomskundskab<br />
til fordel for en mere bred<br />
og generel undervisning i religion og etik.<br />
De 72 resolutionsforslag kommer vidt<br />
MARIANNES KLUMME<br />
ens interesser. Der er konkurrence om<br />
relevante målgruppers opmærksomhed.<br />
Men heldigvis har vi to public service<br />
institutioner og en fri og uafhængig presse,<br />
som kigger alle magthaverne over skuldrene<br />
og holder øje. Så godt de nu kan?<br />
MEDIERNE ER UNDERLAGT markedet,<br />
hvor de slås om læserne, seerne og lytterne.<br />
Det handler om at have et „tilskåret“ produkt,<br />
der fanger opmærksomheden. Det er<br />
de daglige bidrag af „tilskåret“ virkelighed,<br />
der skaber kundernes (borgernes) billede af<br />
virkeligheden. Og det er den „tilskårede“<br />
virkelighed, politikerne og partierne reagerer<br />
på. Derfor har spindoktorer interesse i at<br />
præge „tilskæringen“.<br />
DR manipulerede med en sagesløs dagplejemor,<br />
der angiveligt slog børnene. Tv 2<br />
brugte nogle unge til at skabe billedet af<br />
gangsterlignende indvandrerbander. Begge<br />
indslag blev afsløret. De var for grove. Tak til<br />
bl.a. den kritiske presse. Men det må gerne<br />
minde os om, at meninger dannes af de<br />
billeder, der præger det offentlige rum.<br />
Det gælder også de billeder, som flertalspartierne<br />
skaber. Folkeskolen er bl.a. i fokus.<br />
Internationale sammenligninger placerer på<br />
nogle områder Danmark i midten af det<br />
gode selskab. Det giver ministre anledning<br />
til nogle næsten logiske bud (hvad kan man<br />
omkring, lige fra homoseksuelles rettigheder<br />
over krigen i Irak, de danske sommerhusregler,<br />
et forslag om gratis tandlægehjælp og<br />
en nedsættelse af valgretsalderen til en<br />
omlægning af licensen.<br />
Kortere – og bedre<br />
Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har altid været et<br />
resolutionsparti. Landsmøderesolutioner er<br />
en hurtig og direkte måde at få indflydelse<br />
på partiets politik, og metoden bruges lige<br />
så flittigt i år som tidligere.<br />
Dermed er landsformand Søren Balds<br />
bestræbelser på at få nedbragt antallet af<br />
resolutionsforslag mislykkedes. Derimod har<br />
han haft succes med at få indført nye regler<br />
for, hvor lange forslagene må være. Også<br />
hans opfordring til at skrive forslagene i et<br />
mere mundret sprog har båret frugt – hvis<br />
redaktøren må agere smagsdommer på<br />
dette felt.<br />
dog have<br />
imod dem?),<br />
der viser<br />
handlekraft<br />
og opgør<br />
med fortidens<br />
slaphed<br />
(DRV) og de<br />
lilla bleer<br />
(68’ere): faglighed,<br />
nationale<br />
test, flere<br />
timer, målretning<br />
af skolens formål, universitetsuddannede<br />
lærere.<br />
Godt nok kan man ikke finde belæg i<br />
forskningen eller i de internationale<br />
sammenligninger for, at det virker, hvis vi<br />
ønsker en skole for alle børn med det<br />
formål, at alle børn skal kunne klare sig<br />
bedst muligt i et globaliseret samfund.<br />
Virkeligheden er ganske enkelt mere kompliceret,<br />
end nationale test kan klare. Så<br />
der er stadig brug for nogen, der kan sige:<br />
„De har ikke noget på“ og skabe ørenlyd<br />
for udviklingen af de bedre svar og sikre en<br />
demokratisk dannelse i vores eneste fælles<br />
institution, folkeskolen.<br />
Som tilforn. Må Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
holde fast i den berettigelse.<br />
15
16<br />
TEMADEBAT OM SKAT<br />
Højere ejendomsskatter<br />
Hvis vi sætter indkomstskatterne ned – hvad jeg går helt ind for –<br />
må vi forklare, hvorfra pengene skal komme. Det eneste socialt<br />
acceptable sted er fra ejendomsskatterne – som naturligvis kun kan<br />
hæves gradvist for ikke at forårsage problemer for nye boligejere. Vi<br />
andre kan jo bare tage et nyt pauselån til at betale skatten med.<br />
DRV må erklære sig som tilhænger af at inddrage nogle af de<br />
samfundsskabte værdistigninger for til gengæld at kunne lette<br />
skatten på det, vi skal have mere af, nemlig arbejde.<br />
Henrik Brade Johansen<br />
Lyngby<br />
DEBAT: SKAT<br />
Hen over sommeren har der på partiets hjemmeside været en livlig debat om<br />
Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s skattepolitik. Vi bringer et mindre uddrag her og benytter<br />
anledningen til at reklamere for det interne debatforum. Her er der mulighed<br />
for at udnytte internettets muligheder til at komme hurtigt ud med sine synspunkter,<br />
få respons her og nu – og udvikle debatten og synspunkterne i en<br />
løbende dialog. Og det er let at komme i gang. Prøv selv på drv.dk<br />
Nej tak til flad skat<br />
Efter at have sommerferielæst de seneste publikationer og bøger på<br />
skatteteoriområdet og afstemt dette med mine socialliberale radikale<br />
grundholdninger, er der ikke ét sekund af tvivl i mit sind: Vi skal<br />
klart og utvetydigt afvise flad skat. Det er for primitivt.<br />
Vi kunne gå med til at hæve bundgrænsen markant til omkring<br />
100.000, nedsætte indkomstskatteprocenten til 40-45 pct. og luge<br />
kraftigt ud i fradrag og tilskud. Det giver en såkaldt flad skat, der er<br />
progressiv i matematisk forstand og ikke proportional. Men denne<br />
model mangler den <strong>sociale</strong> omfordelingsmekanisme, som tager fra<br />
de allerrigeste og giver til de allerfattigste. Derfor skal der være en<br />
slags topskat eller millionindkomstskat.<br />
Hvis Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> går ind for flad skat, vil jeg stille mit<br />
medlemskab i bero, indtil partiet igen er blevet både ægte socialliberalt<br />
og bare lidt klogere på sin egen eksistensberettigelse.<br />
Vi har absolut ingen grund til at eftergøre østeuropæernes kluntede<br />
økonomiske politik eller overhale G. W. Bush og republikanerne<br />
højre om i den økonomiske politik.<br />
Flad skat er forhåbentlig en sommerballon. Jeg foreslår højbelagt<br />
skat i stedet, hvor der løbende inddrages ejendomsværdistigninger,<br />
og hvor det bedre kan betale sig at arbejde, købe serviceydelser og<br />
investere i produktion. (Forkortet af red.)<br />
Boye Haure<br />
Frederiksberg<br />
Hjælp til at holde tyende<br />
De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.<br />
Jeg får kvalme ved tanken om at give de rige nogle flere<br />
penge, således at de kan ansætte noget tyende. DRV er på vej<br />
væk fra mine grundholdninger. Vi har ikke brug for et mindre<br />
solidarisk samfund, tværtimod.<br />
Hvis DRV vælger at støtte VKs samfundsnedbrydende aktivitet,<br />
bliver det uden mig.<br />
Søren Tafdrup<br />
Gladsaxe<br />
Der er mange meninger om, hvilken skattepolitik, Det <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> skal have.<br />
Dårlige erfaringer fra USA<br />
I 80’erne gennemførte USA’s daværende præsident Ronald<br />
Reagan markante skattelettelser for de højeste indtægter.<br />
Tendensen var, hverken at folk lavede mere eller ansatte<br />
flere. Derimod fik flere råd til at opretholde samme levestandard<br />
med en reduceret indsats på arbejdsmarkedet.<br />
Findes der beregninger, der viser, at en væsentlig del af en<br />
skattelettelse til de mest velstillede vil gå til indkøb af<br />
„hvide“ serviceydelser?<br />
Ebbe Hansen<br />
København<br />
Nedladende holdning<br />
til „tyende“<br />
For mig er økonomisk lighed ikke et mål i sig selv, mens for<br />
stor økonomisk ulighed vil være et problem. Der er dog fortsat<br />
meget langt fra den danske lighed til den amerikanske ulighed.<br />
Jeg ser absolut intet nedværdigende i at arbejde med rengøring,<br />
eller noget odiøst i at ansætte rengøringshjælp, en<br />
gartner eller anden personlig service. Det er netop de fag, vi<br />
skal søge at fremme, hvis vi vil have alle med. Vi kan ikke<br />
alle være „symbol-analytikere“.<br />
Ved at give (finansierede) skattelettelser i topskatten kan<br />
vi øge efterspørgslen efter service. Det vil skabe 60.000 nye<br />
job. Og det er det mest solidariske forslag, jeg længe har<br />
hørt. Så er det for mig at se flintrende uinteressant, om<br />
direktøren får flere penge mellem hænderne end rengøringshjælpen.<br />
Det vigtige er adgangen til arbejdsmarkedet og<br />
selvforsørgelsen.<br />
Rune Heiberg Hansen<br />
København<br />
FOTO: TOMAS BERTELSEN, BAM
RADIKAL DEBAT<br />
Tænkepause?<br />
Anders Samuelsen foreslår i Radikal Politik nr. 6 en<br />
ændring af grundloven. Folkeafstemninger skal ikke<br />
mere blot være en godkendelse eller forkastelse af<br />
grundlovsændringer, EU-forfatningsændringer mv. Der<br />
skal yderligere være et alternativ fra de partier og<br />
organisationer, der er imod forslaget. Det giver tre<br />
alternativer: uændret lovgivning, Alternativ 1 (Folketingsflertallet)<br />
og Alternativ 2 (Folketingsmindretallet<br />
+ diverse andre grupperinger).<br />
Der skal altså stemmes om tre alternativer i én afstemning.<br />
Det er vist ikke bare EU, der trænger til en tænkepause.<br />
Det gør Anders Samuelsen tilsyneladende også.<br />
Gunnar Thorlund Jepsen<br />
Højbjerg<br />
24-årsreglen<br />
er problemet<br />
Bent Kroghly ved – med al respekt – ikke hvad han<br />
taler om, når han i juni-nummeret af Radikal Politik<br />
hævder, at kritikken af 24-årsreglen er arrogant, og at<br />
Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> ikke har noget svar på de problemer,<br />
24-årsreglen angiveligt løser.<br />
Hvilke problemer, fristes man til at spørge? Den<br />
såkaldte oversvømmelse af Danmark med udlændinge?<br />
Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> har imødegået regeringens officielle<br />
begrundelse for 24-årsreglen, nemlig at den skal<br />
forhindre tvangsægteskaber, ved at udarbejde 15<br />
forslag til at forhindre tvangsægteskab uden brug af<br />
24-årsreglen. Så hvordan kan Bent Kroghly mene, at vi<br />
ikke har noget svar på problemerne?<br />
At droppe modstanden mod 24-årsreglen bare for at<br />
lefle for flertallet i befolkningen, ville være at falde i<br />
samme grøft som Socialdemokraterne. Lad os dog stå<br />
ved vores politik.<br />
Bjørn Sparre Johansson<br />
Odense<br />
Sommerhus-kvoter<br />
Debatten om sommerhusreglen blev alt for firkantet,<br />
som det næsten må ske med emner, der bliver lanceret<br />
som „skæve sommerballoner“.<br />
Hvorfor tillader man ikke kommunerne at indføre<br />
lokale kvoteordninger for udenlandske købere? Så ville<br />
vi få praktisk erfaring med, hvor stor „invasionen“ vil<br />
blive, således at debatten kunne bringes ned fra det<br />
nuværende skingre niveau? Mit gæt er, at dansk økonomi<br />
i øjeblikket og i rum tid fremover er så stærk i<br />
forhold til tysk økonomi, at tyske køberes indflydelse<br />
på prisdannelsen vil være marginal.<br />
Klaus Frandsen<br />
Vedbæk<br />
Bland dig...<br />
Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og<br />
på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via<br />
email til redaktion@radikale.dk eller til Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>,<br />
debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K.<br />
Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten.<br />
Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens<br />
’Indspark’ kan rumme helt op til 400 ord.<br />
Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan<br />
uploade dine indlæg.<br />
Økologi – et stærkt kort<br />
i globaliseringsspillet<br />
Efterhånden som flere forskningsresultater påviser sundhedsværdien af økologiske<br />
fødevarer og nødvendigheden af at behandle jorden ordentligt, er det<br />
vigtigt, dels at vi står klar med muligheden<br />
for eksport af økologiske<br />
fødevarer, dels at vores jordbund og<br />
grundvand er rene nok til at øge<br />
dyrkningsarealerne, og at vi har<br />
nogle erfaringer, vi kan sælge.<br />
Miljøområdet kan blive et af<br />
Danmarks stærkeste kort på globalt<br />
plan. Det drejer sig ikke kun om økologiske<br />
produkter og miljøvenlige<br />
produktionsmetoder. Det drejer sig i<br />
lige så høj grad om vedvarende<br />
energi, dvs. vindmøller, solenergi<br />
og bølgekraft.<br />
Vi skal sørge for at markere os<br />
meget stærkere på dette område og<br />
få skabt et handlekraftigt alternativ<br />
til regeringens fodslæbende miljøpolitik.<br />
De forhåbninger, vi måtte have<br />
haft til den konservative miljøminister,<br />
er jo på skændigste vis gjort til<br />
skamme.<br />
Danmark har et stærkt kort på<br />
hånden, hvis vi kan gøre os gældende<br />
på verdensmarkedet med økologiske<br />
og miljøvenlige produkter – og<br />
i særdeleshed knowhow.<br />
Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> er et miljøbevidst<br />
parti – men det er ikke nok, at<br />
det kun er os selv, der ved det!<br />
Susanne Bækholm<br />
FT- og byrådskandidat, Odense<br />
Social ansvarlighed<br />
Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> skal arbejde for, at<br />
Danmark i højere grad gør sig gældende<br />
på verdensmarkedet med økologiske og<br />
miljøvenlige produkter – og i særdeleshed<br />
knowhow om f.eks. vedvarende energi.<br />
Det er meget positivt, at Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s <strong>sociale</strong> profil skærpes –<br />
senest med RU’s projekt „Den grimme ælling“. Partiet skal ikke kun tilgodese<br />
og appellere til den selvstændige, stærke, kreative og intellektuelle<br />
klasse i Danmark, men det bør også føle en stærk social forpligtelse over<br />
for samfundets allersvageste.<br />
Stor tak til Asger Baunsbak-Jensen, Zenia Stampe m.fl. for at sætte denne<br />
gruppe på den radikale politiske agenda!<br />
Knud Haahr Bagger<br />
Give<br />
17
18<br />
LANDET RUNDT<br />
Det næste nummer udkommer torsdag den 6. oktober 2005. Sidste frist for indlevering<br />
af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 22. september kl. 10.00. Meddelelser til<br />
Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde i god tid før deadline.<br />
Redaktion – Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen – e-mail rvhebc@ft.dk<br />
København/Frederiksberg<br />
Frederik Berling • Vælgerforen. for København/Frederiksberg<br />
• Ny Kongensgade 18 5tv<br />
1557 København V • tlf.: 33 13 03 31<br />
e-mail: hovedstaden@radikale.dk<br />
www.radikale.dk/hovedstaden<br />
Træffetider: Tirs. kl. 15–20 og tors. kl. 9–14<br />
BLIV LANDSMØDEKLAR<br />
– MYTER, HEMMELIGHEDER OG FIF<br />
Skal du til landsmøde for første gang? Eller vil du<br />
gerne have pudset din viden af om, hvordan det nu<br />
er, man får indflydelse til landsmødet? Vil du gerne<br />
være forberedt og få dine holdninger gennemført som<br />
radikal politik? Så kom til delegeretmøde i Vælgerforeningen,<br />
Ny Kongensgade 18, 5. tv., 1557 København<br />
V, tirsdag den 6. september kl. 19.30. Alle er velkomne,<br />
både delegerede og ikke-delegerede Tilmelding:<br />
Jacob Kirk Jensen på hovedstaden@radikale.dk<br />
Københavns amt<br />
Torben Tallerup • Ellehaven 54<br />
2950 Vedbæk • tlf.: 45 66 08 10<br />
e-mail: tallerup@ofir.dk<br />
DEBATMØDE: SUNDE OG RASKE BØRN?<br />
Tirsdag den 27. september kl. 19.00–21.00 på<br />
Viftens Café, Rødovre Parkvej 130, Rødovre. Folkesundhedschef<br />
Kirsten Lee og professor Bjørn<br />
Holstein indleder. Alle er velkomne. Arr.: Frit Oplysningsforbund,<br />
DRV i Rødovre og Hvidovre.<br />
EU DEBATAFTEN MED MARGRETHE AUKEN (SF)<br />
OG ANDERS SAMUELSEN (DRV)<br />
Mandag den 12. september kl. 19.30 i Øregårdssalen<br />
på Gentofte Bibliotek, Ahlmanns Allé 6. 2900 Hellerup.<br />
I foråret 2005 kom Den Europæiske Union ud i<br />
sin hidtil værste krise, da vælgerne i Frankrig og<br />
Holland tydeligt underkendte den nye traktat. To EUparlamentarikere<br />
giver denne aften nogle bud på,<br />
hvordan det praktiske EU-samarbejde skal fortsættes.<br />
Gratis entré. Arr.: DRV Gentofte/Hellerup.<br />
ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE<br />
Tirsdag den 11. oktober kl. 19.30. Temaer: Integration<br />
samt Folketingets åbning. Nærmere om sted følger.<br />
Frederiksborg amt<br />
Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35<br />
2970 Hørsholm • tlf.: 45 76 56 35<br />
e-mail: peer.tidemand@mail.tele.dk<br />
EU’S FORFATNINGSTRAKTAT<br />
– FOREDRAG OG DEBAT MED LYKKE FRIIS<br />
Torsdag den 8. september kl. 20.00 på Grundtvigs<br />
Højskole, Frederiksværkgade i Hillerød. Europapolitisk<br />
chef Lykke Friis, Dansk Industri, er en af Danmarks<br />
førende EU-eksperter, som tilmed forstår at formidle<br />
vanskeligt stof, så det bliver underholdende og forståeligt.<br />
Hun vil denne aften fortælle om baggrund,<br />
status og fremtidsperspektiver i det europæiske<br />
projekt i lyset af forfatningstraktatens mulige fald,<br />
kampen mellem Blair og Chirac om magt og Euroer<br />
og problemet med at få vedtaget et nyt budget.<br />
ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE<br />
Onsdag den 5. oktober kl. 19.30 på Allerød Bibliotek.<br />
Lokalvalget i november vil være et af aftenens<br />
hovedtemaer. Amtsbestyrelsens møder er åbne for<br />
alle amtsforeningens medlemmer.<br />
Roskilde amt<br />
Aksel Appel • Alfarvejen 33 • Osted<br />
4000 Roskilde • tlf.: 46 49 76 90<br />
e-mail: aksel.appel@mail.dk<br />
LEJREKREDSEN: ÅBENT<br />
KREDSBESTYRELSESMØDE<br />
Tirsdag den 13. september kl. 19.30 i mødelokalet,<br />
Lejrevejen 17 D i Allerslev. Dagsorden: Gennemgang<br />
af landsmødets dagsorden. Alle er velkomne.<br />
GUNDSØ/ROSKILDE: BESTYRELSESMØDE<br />
Onsdag den 14. september kl. 19.30 i Kulturhuset.<br />
Her skal vi. bl.a. drøfte det kommende landsmøde.<br />
Alle er velkomne.<br />
DEBATMØDE OM EU MED LONE DYBKJÆR:<br />
Mandag den 5. september i Køge. Se annonce!<br />
Bornholms amt<br />
MØDERÆKKE OM DET RADIKALE<br />
VALGGRUNDLAG PÅ BORNHOLM<br />
Følgende møder er planlagt, alle på Centralbiblioteket<br />
i Rønne med start kl. 19.00. (Sidste møde er<br />
evalueringsmøde efter valget): tirsdagene den 13.<br />
september, 11. oktober, 8. november og 6. december.<br />
Storstrøms amt<br />
Anne Hansen • Birkedommervej 17<br />
Vester Egede • 4690 Haslev • tlf.: 56 71 11 22<br />
e-mail: anne.hansen@gmx.net<br />
OPTAKTSMØDE TIL LANDSMØDE<br />
Mandag den 12. september kl. 19.30 i Hollænderhaven,<br />
Fuglebakken 3, Vordingborg. Jesper Gronenberg,<br />
næstformand i Landsforbundet deltager med<br />
oplæg.<br />
AMTSPOLITISK UDVALGSMØDE<br />
Mandag den 19. september kl. 19.30 i Hollænderhaven,<br />
Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg. Amtsrådets<br />
dagsorden og andre aktuelle emner med<br />
amtsrådsmedlen Arne Rohde.<br />
AMTSPOLITISK UDVALGSMØDE<br />
MED SIMON EMIL AMMITZBØLL<br />
Mandag den 10. oktober kl. 19.30 i Hollænderhaven,<br />
Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg. Oplæg om det nye<br />
folketingsår v/Simon Emil Ammitsbøll.<br />
Fyns amt<br />
Jesper Olesen • Agnetevej 26 • 5000 Odense C<br />
tlf.: 65 91 10 71 • e-mail: j.ole@webspeed.dk<br />
ODENSE RADIKALE VENSTRE:<br />
MØDE MED VESTAGER OG HEDEGAARD<br />
Mandag den 19. september kl. 19.00 afholdes møde<br />
med titlen: Fremtidens fællesskab – Danmark år<br />
2020. Margrethe Vestager og Connie Hedegaard<br />
giver os deres bud på, hvordan fremtiden kan og<br />
bør se ud, på, hvilke fællesskaber vi skal være en<br />
del af, og hvordan vi indretter vort samfund. Sted:<br />
Musikbiblioteket, Pantheonsgade, Odense.<br />
Ribe amt<br />
Palle Ulsted Andersen • Gl. Vardevej 90 3.–19<br />
6700 Esbjerg • tlf.: 75 13 96 04<br />
e-mail: palle.ulsted.andersen@mail.dk<br />
HOVBORG-MØDE<br />
Søndag den 4. september kl. 14.00. Amtsforeningen<br />
arrangerer det traditionelle Hovborg-møde på<br />
Hovborg Kro. Taler er læge Ole Hartling, formand for<br />
Etisk Råd. Liv og død i menneskets hænder – om<br />
etiske dilemmaer i hverdagen.<br />
ESBJERGKREDSEN: MØDE MED LONE DYBKJÆR<br />
Tirsdag den 20. september kl. 16–18 på Tobakken i<br />
Esbjerg. Se annonce.<br />
ESBJERGKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE<br />
Onsdag den 21. september kl. 18.45 hos Jytte<br />
Jespersen, Ingemanns Alle 122a, 6700 Esbjerg.<br />
MØDE OM DEN SYD- OG SØNDERJYSKE REGION<br />
Onsdag den 28. september kl. 16–20: Det Kreative<br />
Danmark. Et innovativt arrangement om hvordan<br />
vi udvikler den Syd- og sønderjyske region. Indledere:<br />
Ole Glahn, MF, Flemming Just, professor,<br />
SUC, Thorkild Møller, amtsrådsmedlem, Salvius<br />
Abolla, RU. Tilmelding til amtsformand Niels Kr.<br />
Refstrup: nkr@stofanet.dk/27 24 19 33 senest<br />
den 25. september.<br />
Vejle amt<br />
Michael Højlund Rasmussen<br />
Risbøge 14, Højrup • 6640 Lunderskov<br />
tlf.: 75 55 92 40 • e-mail: mhr@post9.dk<br />
KOLDINGKREDSEN: FORMØDER<br />
Formøde før det ordinære byrådsmøde på Kolding<br />
Rådhus mandag den 12. september og mandag den<br />
26. september kl. 17.00 i det radikale gruppevær.<br />
hos byrådsmedlem Henrik Larsen, hvor byrådsmødets<br />
dagsorden og andre lokale emner drøftes.<br />
KOLDINGKREDSEN: STRATEGIDAG<br />
Lørdag den 3. september kl. 9.00–13.00 mødes<br />
byrådskandidaterne og andre interesserede på<br />
Kolding Rådhus. Planlægning af valgkampen.<br />
KOLDINGKREDSEN: MEDLEMSMØDE<br />
Med vort folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen<br />
i anledning af Folketingets åbning, onsdag den 5.<br />
oktober kl. 19.30. Mødested følger.
Sønderjyllands amt<br />
Per Kleis Bønnelycke • Møllegården 21<br />
6340 Kruså • tlf.: 74 67 67 67<br />
e-mail: per.kleis@mail.dk • www.radikale.dk/sja<br />
RADIKALE FYRAFTENSMØDER<br />
1) Mandag den 3. oktober: med folketingsmedlem<br />
Morten Østergaard. 2) Mandag den 7. november:<br />
med folketingsmedlem Bente Dahl. 3) Mandag den<br />
5. december: med folketingsmedlem Bente Dahl.<br />
Møderne starter kl. 17.00 og holdes på Højskolen<br />
Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa.<br />
Alle er velkomne.<br />
Viborg amt<br />
MORSØKREDSEN: PRESSEMØDE<br />
Onsdag den 14. september kl. 16.00 præsenterer<br />
DRV på Mors det nye valgprogram ved et utraditionelt<br />
pressemøde på havnen. Her byder vi i bedste<br />
radikale stil på „cafe latte“ til alle medlemmer og<br />
pressen. Her kan du møde vores spidskandidat<br />
Steen Asgeir Petersen og de fire andre kandidater,<br />
og vi vil præsentere vores ti visioner for Mors.<br />
MEDLEMSMØDE PÅ DANSK SKALDYRCENTER<br />
Tirsdag den 27. september kl. 19–22 indbyder vi til<br />
medlemsmøde på Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing.<br />
Her vil direktør Frans Høyer fortælle om centerets<br />
mange aktiviteter og vi vil få en rundvisning. Vi vil<br />
især fokusere på Dansk Skaldyrcenters betydning for<br />
udviklingen på Mors. Til slut vil vi kort præsentere<br />
Morsø RVs valgprogram og valgaktiviteter. (Se vores<br />
hjemmeside). Tilmelding til formand Jeanette Lund på<br />
jeanette.lund@ofir.dk eller 97 76 13 33/21 69 73 31<br />
– senest fredag den 23. september.<br />
ÅBENT BESTYRELSESMØDE<br />
Tirsdag den 11. oktober kl. 19–22 på biblioteket i<br />
Nykøbing holder vi åbent bestyrelsesmøde, hvor vi<br />
planlægger resten af valgkampen. Vi mødes, og<br />
alle, der har lyst til at give en hånd med på den<br />
ene eller anden måde, er meget velkomne.<br />
GÅGADEAKTIVITETER<br />
Sæt kryds i kalenderen de tre lørdage: 29. oktober,<br />
5. november og 12. november. Her vil vi være at<br />
finde i gågaden i Nykøbing om formiddagen.<br />
Se vores nye hjemmeside: radikale.dk/mors<br />
Århus amt<br />
Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st.<br />
8000 Århus C • tlf.: 86 12 56 18<br />
e-mail: ehj@mail1.stofanet.dk<br />
ÅRV – KOMMUNALPOL. FØLGEGRUPPEMØDER<br />
Mandagene den 5. september, 19. september, 3.<br />
oktober og 10. oktober. Alle møderne er kl.<br />
16.00–18.00 på Århus Rådhus, vær. 310. Kontaktperson:<br />
Morten Brænder, braender@mail.dk<br />
AMTSBESTYRELSESMØDE<br />
Tirsdag den 6. september kl. 19.00. Sted ikke<br />
bestemt endnu. Kontakt Ejner Hviid Jensen.<br />
RANDERS: CAFÉMØDE MED<br />
ELSEBETH GERNER NIELSEN<br />
Onsdag den 14. september kl. 16–17 på Cafe Underværket,<br />
Stemannsgade, Randers. Efter mødet inviteres<br />
nye medlemmer i Randers til en times tid at<br />
mødes med Mogens Nyholm og Bodil Hindsholm, de<br />
2 spidskandidater til byrådsvalget i Ny Randers,<br />
samt Gunhild Husum, kandidat til regionsvalget i<br />
Region Midtjylland.<br />
FAVRSKOV: MØDE MED MARGRETHE VESTAGER<br />
Onsdag den 14. september kl. 19.00 på Hadsten<br />
Højskole. Mødet er et offentlig fællesarrangement<br />
imellem Favrskov RV og Hadsten Højskole.<br />
ÅRV: BESTYRELSESMØDE<br />
Tirsdag den 27. september kl. 19.30 i Rosensgade<br />
24, 1. Århus.<br />
ÅRV: EFTER FOLKETINGETS START<br />
Mandag den 10. oktober kl. 19.30 i Rosensgade 24,<br />
1. Århus. Folketingsmedlem Morten Østergaard indleder<br />
mødet. Medl.fra hele amtet er velkomne.<br />
Se radikale.dk/aarhus og radikale.dk/aarhusamt<br />
Nordjyllands amt<br />
Jørgen Harder • Elverhøj 34<br />
9400 Nørresundby • tlf.: 98 17 31 76<br />
e-mail: jharder@mail1.stofanet.dk<br />
AALBORG-KREDSENE OG RU<br />
Torsdag 25. august, kl. 19 på Hotel Phønix, Aalborg.<br />
Offentlig debat om Integration med Elisabeth<br />
Arnold, Jesper Langballe og Ulf Hedetoft. I samarbejde<br />
m. Dansk Folkeparti.<br />
DRV I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE<br />
Mandag 29. august kl. 19.30. Oplysninger om sted<br />
og dagsorden hos Thomas Madsen Nielsen,<br />
tlf. 98 62 38 23.<br />
NORDJYLLANDS AMTS RADIKALE VENSTRE<br />
Tirsdag d. 30. august på Amtsgården, Niels Bohrs<br />
Vej 30, Aalborg Øst . Kl. 17–19: Landspolitisk møde<br />
med Marianne Jelved. Kl. 19–22: Nyt om strukturreformen.<br />
Begge møder er åbne for alle medlemmer.<br />
Tilmelding til 98 85 15 11 eller ph@drlund-gym.dk.<br />
AMTET: AMTSBESTYRELSESMØDE<br />
Mandag den 5. september på Amtsgården, Niels<br />
Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Vedtagelse af valgprogram<br />
til regionsvalget. Se radikale.dk/nordjylland.<br />
RU OG AALBORG-KREDSENE<br />
Tirsdag den 6. september, kl. 18: Åbent bestyrelsesmøde<br />
om landsmøde, kommunalvalg, nyt fra Byrådet.<br />
Karina Kroustrup (40 83 08 66) oplyser mødested.<br />
RU OG AALBORG-KREDSENE<br />
Tirsdag 27. september: Valgkampen skydes ind i<br />
RU’s nye lokaler. Korsgade 37, over gården. Valgmaterialet<br />
uddeles. Alle <strong>Radikale</strong> opfordres til at<br />
deltage. Let servering.<br />
AMTET: KOMMUNALPOLITISK MØDE<br />
Onsdag den 28. september kl. 18–22 på Amtsgården,<br />
Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Deltagelse af<br />
LANDET RUNDT<br />
Marianne Jelved, Anne Mette Busch og Kirsten<br />
Højrup. Se radikale.dk/nordjylland. Tilmelding til<br />
jonapeter@has.dk/98 92 33 81 senest 25. sept.<br />
NARV OG AALBORG-KREDSENE: OFFENTLIG<br />
KONFERENCE OM SUNDHEDSCENTRE<br />
Tirsdag den 4. oktober kl. 16.30–20: i Byrådssalen,<br />
Rendsburggade 2, Aalborg. Fri adgang. Ingen tilmelding.<br />
Se program på radikale.dk/nordjylland.<br />
AMTET: AMTSDELEGERETMØDE OM BL.A.<br />
REGIONSVALG OG EU<br />
Onsdag den 12. oktober på Amtsgården, Niels Bohrs<br />
Vej 30, Aalborg Øst. Tilmelding til 98 85 15 11 eller<br />
ph@drlund-gym.dk.<br />
FOLKETINGS-<br />
MØD<br />
POLITIKERNE<br />
Lone Dybkjær – den 5. september kl. 19–21:<br />
EU – hvad nu? Oplæg til debat på Café Klein,<br />
Brogade i Køge. (Buffet fra kl. 18.00).<br />
Lone Dybkjær – den 6. september kl. 19.00:<br />
EU-debatmøde med Helle Sjelle, Rune Lund og<br />
Morten Messerschmidt i Kvartershusets Selskabslokaler,<br />
Gustav Bangs Gade 28, Kbh. SV<br />
Margrethe Vestager – den 8. september kl. 19.30:<br />
„Socialdemokratiet – før, nu og i fremtiden.“<br />
Margrethe Vestager lægger op til debat på Søllerød<br />
Sognegård i Holte.<br />
Marianne Jelved – 8. september kl. 16.00:<br />
Hvordan skal folkekirken se ud i fremtiden?<br />
Oplæg ved Marianne Jelved samt kirkeminister<br />
Bertel Haarder, biskop Erik Norman Svendsen<br />
og Svend Auken.<br />
Bente Dahl – den 12. september kl. 19.30:<br />
Politisk sangaften på Højskolen Østersøen, Aabenraa.<br />
Elsebeth Gerner Nielsen – den 14. sept. 10.30:<br />
Elsebeth Gerner taler om „Mine visioner for fremtidens<br />
samfund“ i Sct Clemens kirke i Randers.<br />
Lone Dybkjær – den 20. september kl. 16.00:<br />
Hvordan kommer vi videre med EU-traktaten?<br />
„Tobakken“ i Esbjerg.<br />
Elisabeth Arnold – den 20. september kl. 17.30<br />
Elisabeth Arnold diskuterer EU med Steen Gade<br />
og Morten Messerscmidt på Egmont Kollegiet i<br />
København.<br />
RADIKAL POLITIK • UDGIVELSESPLAN<br />
NR. DEADLINE UDKOMMER<br />
Ekstra (KV05) – 15.09<br />
8 22.09 06.10<br />
Ekstra (EU) – 20.10<br />
9 20.10 03.11<br />
10 24.11 08.12<br />
Stof til Landet Rundt-sider sendes til: rvhebc@ft.dk<br />
Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til:<br />
redaktion@radikale.dk<br />
19
20<br />
INDSPARK<br />
Forbud forbudt!<br />
Af Simon Emil Ammitzbøll, MF<br />
FORBUDSSVERIGE. Vi kender det allesammen.<br />
Landet hvor der er besvær forbundet med<br />
at købe noget så almindeligt som øl.<br />
Forestillingen om vort overregulerede broderland,<br />
hvor alt enten er forbudt eller påbudt,<br />
ligger dybt i mange danskere. Men måske vi<br />
skulle prøve at krænge vores egen sjæl ud og<br />
overveje, om der måske er grund til at vende<br />
blikket vest for Øresund, når der tales om<br />
forbud.<br />
For vi har masser af forbud i det danske<br />
samfund. Nogle af dem er selvfølgelig ganske<br />
fornuftige, og de færreste vil vel overveje at<br />
ændre på, at det er forbudt at stjæle, at slå ihjel<br />
eller gøre andre fortræd.<br />
Men også meget andet er forbudt. Det er<br />
forbudt at køre bil uden at bruge sikkerhedssele.<br />
Det er forbudt at sælge øl til unge under<br />
16. Det er forbudt at sælge øl om aftenen – eller<br />
sælge mad om søndagen – medmindre der er<br />
tale om en mindre butik eller en tankstation.<br />
Men det stopper ikke her. Flere partier – her<br />
iblandt vores eget – vil forbyde tobaksrygning<br />
på caféer og restauranter, og en forening har<br />
netop været ude og forslå forbud imod rygning i<br />
egen bil. Det næste kunne så være forbud imod<br />
at drikke en tår vand eller klø sig på næsen, når<br />
der køres bil. Begge hænder på rattet!<br />
Forbud er en af de nemmeste politiske løsninger,<br />
vi kan komme i tanker om. Det ligger<br />
lige for, det virker handlekraftigt – og så er det<br />
problem løst!<br />
MEN, HVAD NU HVIS…, som partiets valgprogram,<br />
Det Kreative Danmark, indledes. Hvad<br />
nu hvis vi turde finde andre løsninger end<br />
forbud? Hvis vi turde have tillid til mennesker.<br />
Når vi vil have det forbudt at købe alkohol<br />
om aftenen, hvad er det så, der spiller ind? At vi<br />
håber, at folk drikker mindre? Men med det<br />
argument kunne vi jo forbyde at sælge alkohol<br />
på hverdagene eller i det hele taget. Vi kunne<br />
også vælge at stole på, at folk selv kunne<br />
disponere over, hvornår de vil købe deres alkohol.<br />
Og de fleste kender jo alligevel en kiosk<br />
eller købmand, hvor man kan få lov at købe en<br />
øl.<br />
Vi forbyder hash, fordi det har sundhedsskadelige<br />
konsekvenser at ryge det. Men hvad med<br />
cigaretter og alkohol? Og holder folk op med at<br />
ryge hash pga. loven? Eller køber de det bare<br />
alligevel?<br />
Det seneste er, at det skal være forbudt for<br />
børn under 16 år at spille Tips, Oddset og andre<br />
lignende spil. De kunne jo blive ludomaner! Så<br />
længe man forhindrer dem i at forgælde sig, er<br />
det så virkelig så slemt, at en 14-årig køber et<br />
skrabelod eller spiller på en fodboldkamp?<br />
Næppe.<br />
DER HAR VÆRET TALT EN DEL om, at Det<br />
<strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s <strong>sociale</strong> profil har været for<br />
svag. Men de liberale tanker har det nu ikke for<br />
godt i dagens Danmark. Måske skulle vi til at<br />
pudse den liberale profil lidt af og lade være<br />
med at hoppe med på tidens lette forbudsløsninger.<br />
FOTO: BARDUR EKLUND, SCANPIX<br />
Masskkineel maagaasinpposstt<br />
ID 42158<br />
Afs.Postboks 7777<br />
7000 Fredericia<br />
’’<br />
Sådan som sam-<br />
fundet er indrettet<br />
i dag, er der faktisk<br />
en helt anden måde<br />
at få indflydelse på –<br />
det, kloge mennesker<br />
kalder netværksstyring.<br />
Det er det, vi<br />
har begivet os ud i.<br />
Marianne Jelved<br />
Politiken 17.08.05