sociale - Radikale Venstre

RADIKAL 

POLITIK 7 1. sept. 

2005 

Gør det ondt i den 

sociale profil? 

Læs side 5–9

Demokrati, paradis 

og overvågning 

SOMMERENS UTILGIVELIGE terrorangreb 

mod civile har endnu engang 

sat retsstaten under pres. Hvor mange 

indgreb og forebyggende foranstaltninger 

vil vi tolerere for både at 

undgå terroren og samtidig fastholde 

demokratiets kvaliteter? 

Det er det afgørende spørgsmål: at 

finde en brugbar balance mellem den 

nødvendige sikkerhed og det åbne 

samfunds værdier. 

Vi ved, at vi ikke blot kan lade stå 

til. Og vi ved, at vi ikke blot kan 

skrue op på knappen for „forebyggende 

sikkerhed“, men hvor på denne 

meget lange skala skal vi placere 

det danske demokrati i aktivt samspil 

med de lande, som vi deler demokratiske 

idealer med? 

Der er den makabre, men begrænsede 

fordel ved selvmordterrorister, at 

de kun slår til én gang. Desværre 

synes der at være store muligheder 

for fortsat rekruttering til selvmordsaktioner 

i mange miljøer – både 

demokratiske og autoritære. 

Når tjetenere besætter et teater i 

Moskva eller en skole i Beslan, så er 

det indiskutabelt terror uanset russernes 

statsterroristiske fremfærd i selve 

Tjetenien. 

Når Al-Queda-sympatisører slår til i 

To særnumre i efteråret 

det autoritære Saudi-Arabien, er målet 

ikke demokrati, ligestilling og 

verdslighed. Det er religiøst funderet 

terror med det dobbelte formål at 

uddrive de gudløse (= USA) og skabe 

en islamisk stat, der ville kunne gøre 

Iran til en form for frivillig søndagsskole. 

Og når ETA eller IRA likviderer 

folkevalgte politikere, sker det på 

grundlag af et menneskesyn, der er 

næsten identisk med den klassiske 

antisemitisme. 

Det er denne dem-os-tænkning, 

som er terrorens livskim, og som er 

så frygteligt farlig for menneskeligt 

samliv i et kompliceret samfund. Her 

har vi nemlig en fælles pligt til at 

tage udgangspunkt i den virkelige 

verden og ikke i religiøse, politiske, 

nationale eller etniske dogmer om 

paradis på jord. Det er kloden, der er 

vores fælles virkelighed. Det er her, vi 

skal leve sammen og være uenige på 

en skikkelig måde. 

DET GÆLDER I ETHVERT samfund. 

Det gælder mellem alle stater. Og det 

ville være smukt, hvis denne erkendelse 

også bredte sig til f. eks. parterne 

i Mellemøsten. Ingen nævnt – 

ingen glemt. Der var sikkert sket 

Travl tid. God tid. 

Sådan lød titlen på en af den socialdemokratiske statsminister Jens Otto 

Krags erindringsbøger, og forhåbentlig kan vi i Det Radikale Venstre hæfte 

samme overskrift på de kommende tre måneder. 

Partiet skal for alvor til at høste frugterne af den store fremgang ved 

folketingsvalget i februar, og den lige så store fremgang i medlemstallet. 

Om alt går vel, udmønter det sig i et kanon-resultat ved efterårets kommunal- 

og regionalvalg samt i, at radikale medlemmer i stadigt stigende grad 

præger den offentlige debat og den politiske dagsorden. 

Med hensyn til Radikal Politik betyder travlheden, at vi laver to ekstra 

numre i løbet af efteråret. Dels et temanummer om kommunal- og regionalvalget, 

dels et temanummer om EU-visionerne. Ideer, forslag til artikler 

og konkrete indlæg modtages gerne. 

Deadlines kan ses på side 19. 

Bjarke Larsen, redaktør 

FORMANDEN SKRIVER 

større fremskridt i indsatsen mod 

terror, hvis der var skabt fred i Palæstina 

og ikke krig i Irak. 

Vi radikale lider ikke af paradisforestillinger. 

Vi ved, at de største 

utopister med deres tvangsdrømme 

om den bedste verden, skaber de 

største problemer, fordi utopierne 

forhindrer dem, der er uenige, i at 

søge deres lykke. 

Det er sådanne tvangstanker, der er 

terrorens energikilde. Derfor fordrer 

bekæmpelsen, at vi igen og igen fastholder 

demokratiets ideal om det 

selvstændige, fredsommelige og foretagsomme 

menneske med dets ukrænkelige 

ret til at skabe sit eget liv. 

OM DET ER LET? Nej, og det fordrer 

et langt sejt træk med risiko for mange 

nedture, men antallet af overvågningskameraer 

er ikke lakmustesten 

på, om vi har en demokratisk samlivskultur. 

Terrorens væsen må ikke gøre os til 

fundamentalister. Vi skal eftertænksomt 

og årvågent diskutere, hvor på 

skalaen mellem total sikkerhed og 

uindskrænket demokrati det danske 

samfund skal befinde sig. Begge 

yderpunkter er uinteressante. Det er 

virkeligheden ikke! 

REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende), 

Lars Nielsen, Anna Ebbesen, Anne Sofie 

Christensen, Johannes Sørensen, Astrid Haug, 

Lasse Bruun og Birgit Voigt. 

ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis 

for medlemmer af Det Radikale Venstre. 

FOTOS: Forside – Bent Midstrup/Scanpix 

LAYOUT: Helle Bøye Christensen. 

TRYK: Skive Folkeblad. 

OPLAG: 10.500 

ISSN: 0107-279X 

Det Radikale Venstre 

Christiansborg • 1240 København K 

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 

girokontonr. 200 32 01 

www.radikale.dk 

radikale@radikale.dk 

redaktion: redaktion@radikale.dk 

FOTO: MICHAEL T. SCHMIDT

Integrationen 

går baglæns 

Trods fire års VKO-flertal med 

masser af retorik har regeringen 

ikke forbedret integrationen. 

Tværtimod. 

Af Laura Friberg Nielsen 

DET ER GÅET DEN FORKERTE vej 

med integrationen i Danmark, siden 

Anders Fogh blev statsminister og fik 

et fast flertal i Folketinget, der havde 

det som et højtprioriteret område at 

angribe integrationspolitikken på en 

anden måde, end SR-regeringen 

gjorde. 

I den offentlige debat står det så 

godt som uimodsagt, at starthjælpen, 

24-års reglen og alle de andre stramninger 

er en stor succes. Men en række 

tal fortæller en anden historie. 

Det er sandt, at antallet af familiesammenføringer 

og asyltilladelser er 

faldet drastisk (for asylsagernes vedkommende 

primært, fordi der ikke 

længere er krig i Europa). Antagelsen 

var, at det faldende antal af nye udlændinge, 

som skal integreres i Danmark 

– samt det øgede fokus på integrationen 

– ville gøre integrationen af 

nydanskerne lettere. Sådan forholder 

det sig bare ikke. 

Flere arbejdsløse 

Da Fogh overtog magten, var der 

18.352 ledige indvandrere og efterkommere, 

hvilket var resultatet af en 

drastisk faldende ledighed for indvandrere/efterkommere 

under SR-regeringen. 

Ledigheden fortsatte med at 

falde frem til 4. kvartal 2002, hvor 

den med 17.803 ledige var på sit hidtil 

laveste (siden 1996, som er så langt 

tilbage, Danmarks Statistik offentliggør 

disse tal). Men så var festen også 

forbi, og ledigheden begyndte at 

stige. I 2. kvartal 2005 var der 24.785 

ledige indvandrere/efterkommere. 

Man kunne antage, at ledigheden er 

steget, fordi en større andel af indvandrere/efterkommere 

har stillet sig til rådighed 

for arbejdsmarkedet. Problemet 

er bare, at denne andel ikke er steget – 

i hvert fald ikke i en grad, som kan 

forklare den stigende ledighed. 

Ser man på erhvervsfrekvensen for 

indvandrere, fortæller billedet ikke 

en entydig historie. Erhvervsfrekvensen 

er gået op og ned – men er 

tydeligvis steget siden 2003. En forklaring 

på denne stigning kan imidlertid 

være, at begrebet indvandrere 

i denne sammenhæng dækker over 

alle „ikke-danske statsborgere“, 

som har udenlandske forældre og 

en dansk folkeregisteradresse. Det 

betyder, at denne kategori inkluderer 

de udlændinge, som har en 

erhvervsopholdstilladelse i Danmark, 

og som dermed naturligvis 

står til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Denne type opholdstilladelser 

blev der givet 13.191 af i 2001 og 

20.773 i 2004. Stigningen i andelen 

af indvandrere, som står til rådighed 

for arbejdsmarkedet, kan altså 

meget vel forklares ved, at vi „importerer“ 

flere udlændinge specifikt 

til det danske arbejdsmarked. Det 

er til gengæld uden for al tvivl, at 

andelen af efterkommere, som står 

til rådighed for arbejdsmarkedet, er 

faldet. 

Samlet er det altså muligt at konkludere 

at integrationen på arbejdsmarkedet 

ikke er blevet forbedret 

under VK-regeringen. De seneste tre 

kvartaler er stigningen i ledigheden 

for indvandrere/efterkommere vendt 

til et lille fald – men der er lang vej 

igen, før Fogh er tilbage ved udgangspunktet 

for sin egen magtovertagelse. 

Alt i alt er det gået 

den forkerte vej. 

Flere kriminelle 

Også når det gælder kriminalitet, 

uddannelse og ghetto, går det galt. 

Skal man lede efter gode nyheder 

på integrationsområdet, er det fristende 

at dvæle ved uddannelsen af 

unge indvandrerpiger. Indvandrerpigerne 

søger – og gennemfører – i 

stadigt større grad kortere eller 

mellemlange videregående uddannelser 

til for eksempel sygeplejerske, 

pædagog eller skolelærer. Problemet 

er, at man bliver nødt til at overse 

drengene, hvis man vil bevare det 

gode humør. En halv generation af 

unge mandlige andengenerationsindvandrere 

er ved at blive tabt på 

gulvet. Konsulentfirmaet LG Insight 

konstaterede i 2004 – ved hjælp af 

særkørsler fra Danmarks Statistik – at 

52 procent af de 20–24-årige mænd 

med indvandrerbaggrund står uden 

uddannelse. Det tilsvarende tal i 

1993 var 44 procent. 

I midten af august fremlagde 

Ugebrevet A4 en analyse, som viste, 

at en stor del af de større danske 

provinsbyer er ved at udvikle deciderede 

ghettolignende områder, med 

massiv koncentration af personer på 

langvarige overførselsindkomster, 

flygtninge og indvandrere. 

Ifølge en opgørelse fra Kriminalforsorgen 

i maj 2004 var hver femte 

indsatte i fængslerne indvandrer 

eller efterkommer. Det er 2,5 gange 

så mange, som deres andel af befolkningen 

berettiger til. Da regeringen 

kom til magten i 2001 var 60 

procent af de unge, som blev fremstillet 

i dommervagten i København, 

af udenlandsk herkomst. I 2004 var 

deres andel steget til 79 procent. 

KILDER: Udlændingestyrelsen, 

Danmarks Statistik, 

Weekendavisen 

og Ugebrevet A4

4 

Kulturchok 

Der bliver spillet for mange taktiske 

spil i Folketinget, synes den 

nyvalgte MF’er Ole Glahn. 

Af Bjarke Larsen 

EFTER 30 ÅR I lokalpolitik kom Ole 

Glahn i Folketinget ved valget i februar. 

Det blev lidt af et kulturchok, og 

der er mange sider af det politiske 

arbejde i Folketinget, han ikke bryder 

sig om: 

„Der bliver spillet et spil, og herinde 

har man ikke den gensidige tiltro til 

hinanden, sådan som man oplever det 

i lokalpolitikken.“ 

Under forårets forhandlinger om 

strukturreformen oplevede Ole Glahn, 

hvordan der, som han siger, „blev sagt 

eet ved forhandlingerne, og så viser 

det sig, at der ligger nogle helt andre 

interesser bagved. Det er meget besynderligt 

at opleve. Jeg har været 

meget forundret over alle partiers 

optræden, inklusive vort eget.“ 

„Jeg er opflasket med en hang til 

kompromisser, men herinde er det vigtigere 

at betone forskellene. Lokalpolitisk 

har man en meget mere konkret 

tilgang: hvad er problemet? Op på 

bordet med det, og lad os så se, 

hvordan vi bedst kan løse det. Det er 

ikke et spil om at tage æren. Hele 

systemet genererer en anden måde at 

tænke på, hvor en kommunalbestyrelse 

i høj grad opfatter sig selv som 

„Når man centraliserer, efterlades der 

et tomrum. For mig som radikal er det 

vigtigt, at kommunerne skaber nogle 

rammer, hvor man kan overgive nogle 

funktioner til det civile samfund,“ 

fastslår Ole Glahn 

netop en bestyrelse. Men herinde har 

jeg lært, at jeg skal være forsigtig med 

– som jeg er vant til – at være åben 

og tro det bedste om folk. Og man 

skal ikke give de gode ideer fra sig.“ 

Det upopulære – men rigtige 

Ole Glahn har en lang karriere som 

lokalpolitiker. I 1974 var han med til at 

stifte en beboerforening i Viskinge i 

Nordvestsjælland for at løse nogle problemer 

i den lille by. Året efter blev 

Landsforeningen af Landsbysamfund 

stiftet, Ole Glahn blev formand og rejste 

i årene efter land og rige rundt som 

foredragsholder, lige som han kom med 

i et landbyudvalg, nedsat af den daværende 

regering. 

„Jeg oplevede, at man kunne opnå 

resultater på tværs af de forskellige 

partier. Bare man holder sig til det 

konkrete, lokale.“ 

Ved kommunalvalget i efteråret 1985 

var han med til at lave en lokal borgerliste. 

Listen fik to mandater, og Ole 

Glahn fik borgmesterposten i et samarbejde 

med Socialdemokratiet og SF. 

Han har siddet i kommunalbestyrelsen 

lige siden, i øjeblikket som 1. viceborgmester 

og medlem af økonomiudvalget. 

En lokal kloakeringssag kom til at 

fylde meget i første valgperiode: 

„Her lærte jeg, at politik ikke handler 

om at gøre, hvad folk gerne vil have, 

men hvad man som politiker synes er 

rigtigt. Mange var sure, fordi de skulle 

have 30.000 kr. op af lommen, men vi 

stod fast – og listen gik frem fra to til 

fem mandater ved næste valg.“ 

Også amtsliste 

Mens lokale borgerlister ikke er noget 

særsyn på kommunalt plan, har de været 

yderst sjældne i amterne. Ole Glahn 

er undtagelsen, der bekræfter reglen. I 

1993 tog han initiativ til – og blev valgt 

ind på – en borgerliste i Vestsjællands 

amtsråd, en bedrift han gentog ved 

valget i efteråret 1997. Et valgforbund 

med Socialdemokratiet, SF og De 

Radikale sikrede ham en post som 

formand for socialudvalget. 

„I den periode arbejdede jeg tæt 

sammen med det radikale medlem af 

amtsrådet, og efterhånden var jeg parat 

til at springe ud som radikal,“ fortæller 

Ole Glahn. Han blev rektor for seminari- 

„I Folketinget har jeg lært, at jeg skal være 

forsigtig med – som jeg er vant til – at være 

åben og tro det bedste om folk. Og man 

skal ikke give de gode ideer fra sig.“ 

et i Holbæk og måtte i den forbindelse 

forlade amtsrådet. Men da Anders 

Samuelsen kom i EU-Parlamentet, 

benyttede Ole Glahn lejligheden til at 

melde sig ind i partiet – og melde sig 

som kandidat til den ledige folketingskreds. 

Bekymret for fremtiden 

Ole Glahn er bange for, hvad der sker i 

de kommende år med de nye storkommuner: 

„VK-regeringen har haft alt for meget 

hastværk. Det er gået helt vildt stærkt, 

og det folkelige engagement har været 

meget lille.“ 

„Når man centraliserer, efterlades der 

et tomrum. For mig som radikal er det 

vigtigt, at kommunerne skaber nogle 

rammer, hvor man kan overgive nogle 

funktioner til det civile samfund. Kommunen 

skal sikre den bedste pleje af de 

ældre, men magter ikke altid den bedste 

omsorg. Plejen varetages af professionelt 

personale, omsorg kommer, når der 

er et netværk omkring den ældre.“ 

„Man skal bygge videre på de traditioner, 

der er i landområderne med at 

bruge det lokale netværk.“

DEN SOCIALE PROFIL• DEN SOCIALE PROFIL• DEN SOCIALE PRO 

E F T E R L Y S N I N G : 

Skarpere social profil 

Delte meninger om, hvorvidt partiets 

socialpolitik er god nok 

– men enighed om, at partiet 

sælger varen for dårligt 

Af Eivind Sønderborg Johansen 

og Bjarke Larsen 

ER DET RADIKALE VENSTRE blevet et 

parti kun for den velbjærgede, kreative 

klasse, eller favner partiet også dårligt 

stillede borgere på husmorkaffe i Holeby? 

Medierne har fældet dommen, og de 

mange, næsten triumferende hånlige, artikler 

om café latte-segmentet, der breder sig 

på de københavnske caféer mens den sidste 

husmand melder sig ud, gør ondt langt 

ind i den radikale sjæl. Ikke mindst fordi 

karakteristikken opfattes som dybt uretfærdig: 

i den radikale selvforståelse har partiet 

ikke ændret sin politik en tøddel for at 

tækkes de yngre, veluddannede i storbyerne. 

Denne gruppe er derimod tiltrukket af 

de grundlæggende, gammelkendte radikale 

værdier, der i 100 år har fået et socialt 

engagement til at gå op i en højere enhed 

med en liberal, global livsanskuelse. 

Det mener f.eks. Marianne Jelved, og 

det er en analyse, der er bred enighed 

om i partiet. Men det er kun den ene 

side af sagen, for rundt om i baglandet 

høres også en kritik af, at selv om hensigterne 

er gode nok, så bliver socialpolitikken 

ofte stedmoderligt behandlet. 

Der er behov for et samlet, socialpolitisk 

udspil – og der er bred enighed 

om, at Det Radikale Venstre er for 

dårligt til at „sælge varen“ og få sit 

socialpolitiske budskab ud i medierne. 

Et hurtigt blik i Infomedia, den store 

database over avisartikler, giver statistisk 

belæg for det sidste. En søgning på „radikal“ 

og „uddannelse“ giver 3.176 „hit“ i 

det seneste halvandet år, mens en søgning 

på „radikal“ og „socialpolitik“ kun giver 

215. 

Langt mellem diskussionerne 

Den radikale sundhedsborgmester i København, 

Inger Marie Bruun-Vierø, mener, at 

der er en grad af selvforskyldt sandhed i 

påstanden om café latte-partiet: 

„Hvis man ser på, hvad der bliver 

debatteret i partiet, er der langt mellem 

diskussionerne om tunge sociale problemstillinger. 

Vi skal have mere debat 

om, hvad vi kan gøre for grupper, der 

FOTO: JENS NØRGAARD LARSEN, SCANPIX 

hænger fast i det sociale dynd. Jeg savner 

flere konkrete initiativer over for 

både ældre og yngre. Hvordan kan vi 

eksempelvis gøre en større forebyggende 

indsats i skoler og børnehaver? Men 

den debat bliver ikke taget i partiet.“ 

Også Marianne Saxtoft, radialt byrådsmedlem 

i Hammel kommune, hører til 

den gruppe, der efterlyser en skarpere 

social profil. 

„Vi siger, vi vil, men ikke hvordan vi vil. 

Partiet mangler bud på, hvordan vi skaber 

alternativer til velfærdssamfundets 

systemtænkning, f.eks. inden for hjemmehjælpen, 

så vi får sat det enkelte individ i 

centrum i stedet for systemstyringen. Vi 

skal i højere grad tænke i netværk i 

lokalsamfundet i en forebyggende indsats 

med større sammenhæng mellem det 

frivillige arbejde og det offentlige,“ understreger 

Marianne Saxtoft. 

Skal formidles bedre 

Peter Thyssen, byrådsmedlem og rådmand 

i Århus kommune, mener, at den 

sociale profil er god nok – den skal 

bare formidles bedre. 

„Vi skal f.eks. forklare, at vi kun kan 

tage os af dem, der er faldet i grøften, 

og ikke forære til dem, der går oppe på 

vejen. Det har samfundet ikke råd til, 

hvis vi skal hjælpe dem, der virkelig har 

et behov. Men det er da aldrig rart at 

tage noget fra nogen, f.eks. efterlønnen, 

som kun skal være for de nedslidte.“ 

Også den tidligere formand for Det 

Radikale Venstre i København, Anders 

Thomsen, efterlyser en bedre profilering: 

„Vi har ikke problemer med den konkrete 

socialpolitik, men vi mangler måske 

at forklare, at vores forslag til en skattereform 

også er en beskæftigelsesreform, der 

skaber 50.000 nye arbejdspladser.“ 

Lettere kompromitteret 

Det sidste er landsformanden for 

Radikal Ungdom, Zenia Stampe, ikke 

imponeret over: 

„Det er ikke nok med en skattepolitik, 

som skaber 50.000 nye job til den mest 

velfungerende del af en gruppe på 

800.000 borgere, som i øjeblikket står 

uden for arbejdsmarkedet. Vi må udvikle 

partiets sociale profil, der har været 

lettere kompromitteret. Vores politik er 

ikke asocial, men den har for lidt fokus 

på de voksende uligheder i samfundet. 

Vi må udforme en samlet social strategi 

og ikke kun diskutere emnet lejlighedsvist,“ 

vurderer Zenia Stampe. 

Den radikale landsformand Søren Bald 

Fortsættes næste side ➤➤ 

„Vi skal blive bedre til at forklare, at vi kun kan tage os af dem, der er faldet i grøften, 

og ikke forære til dem, der går oppe på vejen. Det har samfundet ikke råd til, hvis vi skal 

hjælpe dem, der virkelig har et behov,“ mener Peter Thyssen, rådmand i Århus. 

5

6 

„Der er langt mellem diskussionerne i partiet om tunge 

sociale problemstillinger,“ lyder kritikken fra bl.a. 

Inger Marie Bruun-Vierø, der er sundhedsborgmester 

i København. 

I skal være stolte over at være 

partiet for den kreative klasse, 

men den sociale profil står svagt, 

selv om der er masser af plads 

på den politiske scene, lyder 

dommen fra Hans Engell 


„HVIS PARTIETS MÅLGRUPPE er de 

socialt dårligst stillede, og de økonomisk 

dårligst rustede, så har Det Radikale 

Venstre et problem. Men hvis målgruppen 

er de velstillede, så har I 

ingen problemer.“ 

Sådan lyder dommen fra Hans Engell, 

tidligere minister og formand for Det 

Konservative Folkeparti, nuværende 

chefredaktør for Ekstra Bladet og indsigtsfuld 

politisk kommentator. Han 

kritiserer ikke mindst den måde, partiet 

har markeret sig på i velfærdsdebatten: 

„Den tænksomme, radikale måde har 

hidtil været at sige, at ’vi ønsker nogle 

beregninger på bordet – og så tager vi 

DEN SOCIALE PROFIL• DEN SOCIALE PROFIL 

➤➤ mener, med henvisning til forslaget 

om skattereformen, at det bedste socialpolitiske 

tiltag er fuld beskæftigelse i 

kombination med et fintmasket socialt 

sikkerhedsnet og et vist storsind fra 

samfundets side i form af mere generøse 

ydelser til de dårligst stillede. 

„De stærke skuldre kunne godt beskattes 

mere gennem en ændring af proportionalskatten 

og en højere ejendomsbeskatning, 

der ikke skal bruges til at skaffe 

statskassen penge, men til at nedsætte 

skatten på arbejde,“ siger Søren Bald og 

tilføjer, „at vi i dag ikke kan tale om et 

lille a-hold og et stort b-hold, men om et 

mindre b-hold med store vanskeligheder 

både i arbejdslivet og privatlivet.“ 

Savner opbakning 

Ingelise Hansen, der har siddet i Vestsjællands 

amtsråd og er spidskandidat 

til det kommende regionsvalg, mener, 

tiden er inde til en stærkere markering: 

„Vi har en god socialpolitik, men partiet 

har ikke været god til at profilere 

den. Det skyldes bl.a., at vi som et lille 

parti har stået i skyggen af Socialdemokratiet. 

Men i forbindelse med struktur- 

De Radikale 

har et problem 

MODELFOTO: SCANPIX 

SKARPERE SOCIAL PROFIL fortsat fra side 5 

fat på den politiske debat’. Her har man 

valgt at lægge hårdt ud i debatten, selv 

om forudsætningerne ikke er kendt, 

fordi velfærdskommissionen ikke er 

færdig med sit arbejde.“ 

„Det betyder, at mange ikke kan 

forstå, hvorfor det lige præcis er efterlønnen, 

der er vores største problem. 

Hvorfor diskuterer partiet slet ikke alle 

de andre overførselsindkomster? Vi har 

verdens bedste SU-ordning, f.eks. Hvorfor 

går man ikke efter den? Der er 

mange andre områder, hvor man burde 

sige, at ’her skal der skæres’.“ 

Radikale eliteprojekter 

„Det Radikale Venstre har altid været et 

parti for to meget forskellige grupper: på 

den ene side husmændene og de forarmede, 

og på den anden side den københavnske 

intelligentsia. Der er ikke noget 

voldsomt nyt i, at man har skullet dække 

meget bredt for at holde sammen på partiet,“ 

fastslår Hans Engell. Det lykkes dog 

ikke særlig godt i øjeblikket: 

reformen og valget til de nye regionsråd 

vil vi markere os kraftigt som partiet for 

de svageste og mest sårbare. Vi har 

lokalt og regionalt savnet opbakning fra 

Christiansborg, men den får vi nu.“ 

Tidligere undervisningsminister og 

landsformand for Det Radikale Venstre, 

Asger Baunsbak-Jensen, glæder sig over, 

at den nye socialordfører, Martin Lidegaard, 

i en kronik i Information for nylig 

tilkendegav, at socialpolitik ikke begynder 

med økonomi, men med mennesket. 

Samtidig efterlyser han flere konkrete 

udmeldinger om partiets udspil på 

efterlønsområdet: 

„Jeg er enig i forslaget om, at efterlønnen 

skal erstattes af en seniorpension, 

men jeg forventer, at partiet hurtigt skaber 

klarhed og formulerer, hvordan ordningen 

skal udformes. Det er nødvendigt 

med detaljerede, objektive kriterier 

for, hvordan man opnår ret til seniorpensionen, 

så vi undgår bureaukratisk sagsbehandling 

og undgår, at svage mennesker 

bliver skubbet uden for ordningen af 

sparehensyn i kommunerne,“ siger 

Asger Baunsbak-Jensen. 

DEN SOCIALE PROFIL 

„Det Radikale Venstre har som spydspids 

for sin profilering valgt nogle 

eliteprojekter: en velfærdsreform og en 

meget EU-positiv linje. Det er to områder, 

som meget store grupper i befolkningen 

– de med lav indkomst og de 

dårligt uddannede – ikke føler er noget 

for dem. Og når de samme grupper 

oplever, at debatten om velfærdsreformer 

også vil ramme dem, går det galt.“ 

Han opfordrer partiet til at spille mere 

offensivt ud: 

„Hvad vil de radikale, når det gælder 

udviklingen af hele vores hospitalssektor? 

Eller tag hele FTF-området inden for 

det offentlige, hvor store grupper er i 

vildrede om, hvordan fremtiden bliver 

for dem. Der er store vælgergrupper, 

som Det Radikale Venstre ikke interesserer 

sig for.“ 

En bane at erobre 

„Der er bestemt en bane at erobre,“ 

fastslår Hans Engell: 

I dag er Venstre og Dansk Folkeparti

• DEN SOCIALE PROFIL•DEN SOCIALE PROFIL•DEN SOCIALE PRO 

Kampen om 

billedet af virkeligheden 

Det Radikale Venstre har bestemt 

ikke ondt i den sociale profil, 

fastslår Marianne Jelved. Men vi 

skal være mere offensive i den 

offentlige debat. 


„VI ER SIMPELTHEN for ordentlige 

og saglige.“ 

Marianne Jelved har talt sig varm. 

Emnet for interviewet er Det Radikale 

Venstres sociale profil – har vi et problem? 

Det afviser den radikale gruppeformand 

uden tøven og med mange 

eksempler (herom senere), men samtalen 

bevæger sig hurtigt ind på nogle af 

de temaer, der har optaget Marianne 

Jelved mere og mere, siden Anders 

Fogh Rasmussen kom til magten. 

Det gælder ikke mindst det, Marianne 

Jelved kalder „kampen om billedet 

af virkeligheden“: Det forhold, at politik 

ifølge hende i stadig mindre grad 

handler om – ud fra en nogenlunde 

ens opfattelse af virkeligheden, dagligdagen, 

det danske samfund – åbent at 

• DEN SOCIALE PROFIL 

de to partier, der vil forandre mindst, 

mens De Radikale har valgt en strategi, 

hvor man vil opbygge et politisk 

alternativ. Det tager tid, men man må 

ikke blive bange for sin egen skygge. 

Vælgerne kan godt lide, at der udvises 

politisk mod. Hvis man altid melder 

pas, så taber man til sidst. Det gælder 

i kortspil, og det gælder i politik. Der 

vil være en belønning i at turde rykke 

frem.“ 

Hans Engell giver ikke meget for det 

synspunkt, at Det Radikale Venstre har 

den rigtige politik på det sociale 

område, og er kommet med en række 

forslag – men at medierne vælger ikke 

at beskæftige sig med det, fordi alting 

i dag handler om spin og image: 

„Det er tydeligt, at den radikale 

folketingsgruppe endnu ikke har vænnet 

sig til, at kravene til at slå igennem 

er meget større, når partiets 

mandater ikke længere er afgørende 

for at skaffe et flertal,“ lyder den 

kontante dom. 

fremlægge sine holdninger og derpå i 

en offentlig debat og i en ordentlig 

tone forsøge at overbevise så mange 

vælgere (borgere) som muligt. I stedet 

bruger politikere og spindoktorer deres 

tid på at skabe bestemte billeder af 

virkeligheden, og medierne hopper kun 

alt for villigt med på vognen. 

Den ’løsagtige’ 

udlændingepolitik 

Et af de eksempler, der kan forarge 

hende, er udlændingepolitikken: 

„Anders Fogh kan stadig slippe af sted 

med at sige, at den ’løsagtige’ udlændingepolitik 

i 90’erne er skyld i hovedparten 

af de problemer, vi oplever i 

dag.“ 

„I dag, fire år efter regeringsskiftet, 

er det stadig SR-regeringen, der får 

skylden for de etniske gadebander. 

Men hvad har VK-regeringen selv gjort? 

Det eneste, der er ændret på udlændinge- 

og integrationsområdet, er 

stramningen af reglerne for familiesammenføring 

og indførelsen af starthjælpen. 

Alle de mange krav og tiltag, der 

I skal være stolte 

For Hans Engell er der noget selvmodsigende 

i, man nu blandt radikale 

nærmest er begyndt at tage lidt 

afstand fra, at man har formået at 

placere sig som partiet for den kreative 

klasse: 

„Det skal I ikke være flove over – I 

skal være stolte. Partiet står centralt i 

tiden, og det er vigtigt at holde fast i 

disse vælgere. Mange er misundelige 

på jer, og bare det, at man taler om 

en radikal overborgmester i København 

viser, hvor meget nyt der er 

sket.“ 

En af årsagerne til succesen er, 

mener Hans Engell, at partiet på en 

række centrale områder har ændret 

politik de seneste 10–15 år: 

„Tidligere var De Radikale både EUog 

NATO-kritiske, men på hele det 

udenrigspolitiske område er det i dag 

det mest internationale parti. Det slår 

da ind i forhold til lige præcis den 

målgruppe.“ 

skal sikre en bedre integration, blev 

vedtaget under SR-regeringen. Vi var 

f.eks. det første land i verden, der fik 

en integrationslov.“ 

„I 90’erne måtte vi tage imod titusinder 

af flygtninge fra krigene på 

Balkan og andre steder fra. Det ville jo 

også have været et vilkår for en VKregering 

– og hvordan ville den have 

håndteret det?“ 

„Danmark og Belgien er de to lande 

i PISA-undersøgelsen af skoleelevernes 

færdigheder, der har den ringeste 

undervisning af tosprogede, og det er i 

høj grad med til at trække det danske 

resultat ned. Hvad har regeringen gjort 

på det punkt?“ 

Men sådanne synsvinkler er det 

umuligt at få medierne til at belyse, 

konstaterer Marianne Jelved resigneret, 

og derfor bliver der skabt et image af, 

at Det Radikale Venstre er partiet for de 

velbjergede, der har alle de rigtige 

meninger, men som er bange for at få 

snavs på fingrene, og hvis medlemmer 

ikke på egen krop oplever problemerne 

Fortsættes næste side ➤➤ 

Det Radikale Venstre skal være stolt over at være partiet 

for den kreative klasse, men partiet kører hele velfærdsdebatten 

forkert, hvis man også vil bygge bro til 

de socialt svageste," lyder Hans Engells vurdering. 

FOTO: LARS WITTROCK, SCANPIX 

7

8 

KAMPEN OM BILLEDET AF VIRKELIGHEDEN fortsat fra side 7 

➤➤ i og omkring de ghettodannelser, 

der har fundet sted i nogle sociale 

boligbyggerier: 

„Uden at sætte det saglige og 

ordentlige over styr skal vi være 

meget mere offensive og bevidste i 

den offentlige debat. Vi skal fjerne 

VKOs undskyldninger og læggen 

ansvaret fra sig, men vi skal først og 

fremmest være fremadrettede.“ 

Skattestoppet er asocialt 

Men har Det Radikale Venstre ikke 

ondt i den sociale profil, sådan som 

det stadig hyppigere påstås i avisernes 

analyser, og som radikale medlemmer 

også tit får slynget i hovedet 

i offentlige debatter? 

Nej, siger Marianne Jelved, men påstanden 

viser, hvor svært det er at 

kommunikere – og hvor meget politik 

handler om kampen om virkeligheden: 

„Hvis der er noget, der er asocialt i 

disse år, så er det skattestoppet. Via 

skattestoppet sker der en kæmpe 

omfordeling af velstanden i samfundet, 

og skattestoppet forhindrer de 

nødvendige strukturændringer.“ 

„Det har jo aldrig været meningen, 

at de løbende skattereformer, vi 

gennemførte i 90’erne, skulle stoppe. 

Vi politikere må ikke blive bange for 

vores egen skygge.“ 

Mange sociale forslag 

Marianne Jelved nævner i hurtig rækkefølge 

en række radikale udspil, hvor 

partiet går længere end de andre i sine 

forsøg på at hjælpe de socialt svageste: 

1) Vi er det eneste parti, der vil sikre 

alle danskere ret til minimum tre 

års uddannelse oven i grundskolen. 

2)Vi har foreslået et klippekort til 

kompetencegivende uddannelse, 

som kan bruges, uanset hvor i livet 

man befinder sig. Det vil give de 

dårligst stillede en ekstra chance. 

3)Vores skatteforslag er det eneste, 

der giver reelle skattelettelser til 

folkepensionister og efterlønnere. Og 

i det hele taget har vi på skatteområdet 

valgt at foreslå det, der giver 

størst effekt: nemlig en skatteomlægning, 

som vil skabe en lang 

række servicejob – ikke kun hos 

overklassen men også hos ’almindelige’ 

mennesker. Skatteomlægningen 

vil skabe et reelt valg, hvor det kan 

betale sig at købe en række serviceydelser, 

som man i dag enten selv 

laver, eller som man måske får lavet 

’sort’. „Noget af det mest sociale, 

man kan gøre, er at skabe jobs til 

de, der ikke har så lang en uddannelse; 

ikke har så mange muligheder 

på jobmarkedet,“ fastslår hun. 

En tone i vælgerkorpset 

Marianne Jelved mener, at en del af 

det café latte-image, der er blevet 

skabt, skyldes negativt spin fra politiske 

modstandere – også fra partier der 

ellers står os nært – og som har været 

irriterede over, at Det Radikale Venstre 

fik så godt et valg. F.eks. var Socialdemokraternes 

Christine Antorini hurtigt 

ude og stemple de radikale som et 

interesseparti for de velbjergede. 

„Men det er ikke os, der lefler for 

en bestemt vælgergruppe. Vores 

politik har bare vist sig at ramme 

en tone i vælgerkorpset.“ 

„Vores vælgere kombinerer den 

sociale og internationale indignation 

med en vilje til reformer, 

for de ved, at der er behov for at 

ændre på samfundet,“ mener 

den radikale gruppeformand. 

FOTO: NINA LEMVIGH-MÜLLER. 

FOTO: NINA LEMVIGH-MÜLLER 

DEN SOCIALE PROFIL 

„Uden at sætte det 

saglige og ordentlige 

over styr skal vi være 

meget mere offensive og 

bevidste i den offentlige 

debat. Vi skal fjerne 

VKOs undskyldninger og 

læggen ansvaret fra sig, 

men vi skal først og 

fremmest være fremadrettede,“ 

fastslår 

Marianne Jelved 

Marianne Jelved ser tre vigtige 

grunde til, at så mange har sat kryds 

ved liste B: 

„Holdningen til menneskerettigheder, 

som blev konkretiseret i vores 

modstand mod 24-års reglen; hele 

den internationale tilgang i vores 

politik og endelig det, at vi anses for 

at være reformpartiet. At der er en tro 

på, at vi vil gennemføre de nødvendige 

reformer på en ordentlig og anstændig 

måde.“ 

„Vores vælgere kombinerer den 

sociale og internationale indignation 

med en vilje til reformer, for de ved, 

at der er behov for at ændre på 

samfundet.“

• DEN SOCIALE PROFIL•DEN SOCIALE PROFIL•DEN SOCIALE PRO 

Der er brug 

for et kulturskred 

Der er noget grundlæggende galt 

med mekanismerne i det sociale 

system, mener partiets nye socialordfører, 

Martin Lidegaard 


„DE SIDSTE TO ÅR er det gået stadig 

mere op for mig, at den største indre 

trussel mod det danske velfærdssamfund 

er, at samfundet er ved at blive revet over 

i to dele: To tredjedele, der har det godt, 

og en tredjedel, der er ved at blive tabt.“ 

Sådan lyder Martin Lidegaards begrundelse 

for at kalde det „en drøm, der er 

gået i opfyldelse“, at han er blevet 

socialordfører. Martin Lidegaard, der i 

forvejen var handicapordfører, har nu 

fået hele det sociale område, mens Lone 

Dybkjær bliver partiets nye repræsentant 

i OSCE. Dermed byttede de to MF’ere i 

praksis ordførerskab, og Dybkjær overtager 

samtidig Lidegaards plads i Forsvarsudvalget. 

Lidegaard siger: 

„Vi har i dag 800.000 i den arbejdsdygtige 

alder, der er på en eller anden 

overførselsindkomst. Samtidig med at 

det i 90erne lykkedes at få en masse i 

arbejde, er der blevet skubbet 3-400.000 

ud af arbejdsmarkedet. Det er en katastrofe. 

Det skal og må der ændres på, og 

så skal vi behandle dem, der ikke kan 

arbejde, ordentligt.“ 

„Der har været noget i vores systemer, 

der har inviteret til denne udvikling. Vi 

har satset for ensidigt på produktivitetsstigninger 

og for meget på at stille krav 

til den enkelte. Og alle har trukket i 

samme retning: politikere, fagbevægelse, 

arbejdsgivere.“ 

Se på mekanismerne 

Martin Lidegaard mener, at vi må „skabe 

et kulturskred i måden, vi tænker 

forbrug på“: 

„I dag er forbrug samtalekøkkener og 

fladskærme. Vi skal lære også at tænke 

på forbruget af arbejdskraft. Vi skal levne 

plads til en anden form for arbejdsliv, 

som ikke er så effektivt hele tiden, hvor 

der er rum til at være anderledes. Og så 

skal vi se på nogle af de helt grundlæggende 

mekanismer i den måde, det 

sociale system fungerer på.“ 

„Den sammenhæng, vi har lavet 

mellem de forskellige systemer, inviterer 

til, at man skubber aben rundt – laver 

FOTO: BARDUR EKLUND, SCANPIX 

kassetænkning,“ siger Martin Lidegaard 

og kommer med et eksempel: 

„Jeg fik som handicapordfører et væld 

af henvendelser fra unge handicappede 

med uddannelse, som var udsat for et 

enormt pres fra kommunen for at lade 

sig førtidspensionere. Så betaler staten 

nemlig 65 pct. af udgifterne. Her er det 

oplagt, at vi skal begynde at betragte 

mennesker med et mindre handicap 

som en uudnyttet ressource og indrette 

samfundet med øget tilgængelighed, så 

de kan komme i arbejde.“ 

Sætte ind hos børnene 

En anden vigtig pointe for Martin 

Lidegaard er at gennemgå alle de ordninger, 

vi har for de helt små – de 0–5årige: 

„Jeg synes, det ligner en tanke, at cirka 

15 pct. af alle børn oplever et omsorgssvigt 

i den alder, at det er næsten samme 

procent, der ikke kommer længere end 

folkeskolen, og at cirka. 20 pct. af en 

årgang hurtigt ender uden for arbejdsmarkedet. 

Det er nok ikke helt den 

samme gruppe, men der er givet et stort 

overlap, og kan vi sætte ind på det 

område, vil det for alvor kunne mærkes.“ 

„Den største udfordring er at stoppe 

tilgangen til gruppen af mennesker, hvis 

problemer har hobet sig op i en grad, at 

det stort set er umuligt at få dem videre. 

Det er en falliterklæring, at det ikke 

er lykkedes at gøre den gruppe mindre.“ 

Plads til radikal profil 

Om partiets sociale profil siger han: 

„Venstrefløjen og Venstre har haft en 

vis succes med at fremstille os som et 

asocialt parti. Det er efter min mening 

uretfærdigt, for vores politiske udspil 

handler meget om at hjælpe de 

800.000, der er sat uden for arbejdsmarkedet. 

Men hvis vælgerne får et andet 

indtryk, så har vi et problem. Derfor 

drejer det sig om at synliggøre vores 

udspil, og vi får en kæmpechance, når vi 

skal diskutere velfærdsreformer.“ 

„Venstrefløjen og Dansk Folkeparti 

siger hele tiden ’send flere peng’“ 

mens Venstre vil skabe en markedsplads 

og hele tiden siger ’frit valg’. 

Ingen af delene løser problemerne. Vi 

skal erobre en ny dagsorden – og som 

socialliberalt parti har vi alle muligheder 

for at gøre det. Der er et rum på 

midten.“ 

„800.000 mennesker i den arbejdsduelige alder står uden for arbejdsmarkedet. 

Det er en katastrofe, og vi er nødt til at gennemtænke hele den måde, vores 

sociale systemer og vores arbejdsmarked virker på,“ mener Martin Lidegaard. 

9

10 

MENS VI VENTER PÅ VELFÆRDSKOMMISSIONEN: 

Velfærdsreformer er ikke 

for tøsedrenge 

I 90erne lykkedes det at gennemføre 

store reformer – helt modsat 

den berøringsangst, der præger 

debatten nu. 

Af Elsebeth Gerner Nielsen, MF 

DA SR-REGERINGEN KOM TIL i 

1993, havde Danmark 350.000 arbejdsløse. 

Hver ottende i arbejdsstyrken var arbejdsløs, 

svarende til en arbejdsløshedsprocent 

på 12 1/2 procent. Da vi tabte 

regeringsmagten til Dansk Folkeparti og 

dens støtteregering, var arbejdsløsheden 

på 145.000, svarende til en arbejdsløshed 

på godt 5 pct. Der var skabt 200.000 nye 

jobs. Samtidig var der et massivt overskud 

på betalingsbalancen og på de 

offentlige budgetter. Der blev betalt af på 

gælden. Og hvad der er nok så vigtigt: 

Inflationen kunne holdes på ca. 2 pct. 

Det samtidig med at Danmark modtog 

det største antal flygtninge i landets 

historie på grund af krigene på Balkan. 

I samme periode steg arbejdsløsheden 

i blandt andet Tyskland og Frankrig. De 

samme konjunkturer blev altså udnyttet 

vidt forskelligt af de forskellige lande. 

SR-politikerne turde 

At det gik forholdsvis godt i 90’erne 

skyldes, at der var et politisk flertal, som 

Poltisk mod til at ville styre udviklingen er 

afgørende for, hvordan konjunkturerne udnyttes, 

fastslår Elsebeth Gerner Nielsen. 

satte sig for at styre udviklingen. Med en 

række arbejdsmarkedsreformer blev 

dagpengeperioden reduceret fra ni til fire 

år, aktiveringen blev fremrykket og fokuseret, 

og de unge fik økonomisk tæv, 

hvis de ikke arbejdede eller kom i uddannelse. 

Afskaffelse af overgangsydelsen 

og førtidspensionsreformen var 

andre vigtige initiativer. Sammen med 

bl.a. en stram styring af de offentlige 

udgifter er det hovedforklaringen på 

succesen i 90’erne. Herunder at arbejdsløsheden 

blandt indvandrere i arbejdsstyrken 

faldt fra 40 pct. til 12 pct. 

Ingen skal tro, at denne reformproces 

var nem. Der var nemlig tale om reformer, 

som fratog borgerne ydelser og 

rettigheder. Og i modsætning til f.eks. 

kartoffelkuren oven på oliekrisen var der 

ingen krisestemning at bruge som legitimering 

for nedskæringerne. Problemet 

med de strukturforbedrende reformer er 

som bekendt, at ulemperne bæres af 

vælgerne her og nu, medens fordelene 

falder i fremtiden og til nogle diffuse 

størrelser: De kommende generationer. 

Fogh som Dyne Larsen 

Fogh vandt regeringsmagten ved at gøre 

frygten for vælgerne til en politisk dyd. 

For ham blev efterlønssagen et lærestykke 

i, hvordan man i alt fald ikke skal 

gøre – hvis ens ambition er at blive 

regeringsbærende. Som en anden Dyne- 

Larsen sagde han til vælgerne: „Jeg har 

et tilbud til dig“. 

Fogh lavede en kontrakt med sine 

vælgere. Han lovede ikke at være kreativ 

i løbet af valgperioden. Han lovede ikke 

at lave noget om. Den tanke at politisk 

lederskab drejer sig om at gå foran, om 

at være visionær, er en tanke, som ligger 

den nuværende regering noget fjernt. 

VK rammer „de andre“ 

Fogh-regeringens reformindsats har 

været koncentreret om indvandrerne. 

Den kommende debat 

om velfærdsreformer får 

kun luft under vingerne, hvis 

politikerne ikke er bange for vælgerne. 

FOTO: CIMBER AIR 

Allerede retorikken under valgkampen 

viste, hvad klokken var slået. Nedskæringerne 

er målrettet de, som har „fortjent“ 

at blive ramt – de dovne; dem 

„vi“ ikke kan lide. 

Med nogle eksempler: 

a) De nye familiesammenføringsregler, 

som er baseret på tilknytningskravet, 

rammer først og fremmest mennesker 

med anden etnisk baggrund. 

b)Starthjælpen rammer primært flygtninge. 

Hvis de får kontanthjælp, 

gider de nemlig ikke arbejde – må 

man forstå. 

c) Regeringens nyeste tiltag består i at 

fratage alle kontanthjælpsmodtagere, 

som er gift med en anden kontanthjælpsmodtager, 

retten til kontanthjælp, 

med mindre den ene af ægtefællerne 

har haft 300 timers ordinært 

arbejde inden for de sidste 2 år. 

Denne reform er solgt under overskriften 

„Integrationshandlingsplan“ („En 

ny chance til alle“). Reelt rammer den 

selvfølgelig alle, uanset etnisk oprindelse, 

men reformen markedsføres 

som et nyt tiltag over for „dem“. 

Der er brug for mod 

– og meninger 

Så længe det handler om de fremmede, 

frygter regeringen ikke noget. Og 

da slet ikke efter at Socialdemokraterne 

på en række områder bakker linjen 

op. Reformerne koncentreres om mindretallene; 

om dem, der ikke kan forsvare 

sig. Dermed skulle der ikke blive 

problemer med vælgertilslutningen, er 

vurderingen. Indtil videre synes denne 

analyse at være rigtig. 

Men demokratiet tørrer ind, hvis udgangspunktet 

for politikerne bliver at 

tækkes bestemte interesser eller opinionen. 

Reformer kræver politikere, som ikke 

er tøsedrenge. Som ikke er bange for 

vælgerne.

FOTO: POLFOTO 

Når den radikale 

familie samles 

Der er noget rituelt over forløbet 

af de radikale landsmøder – men 

kedeligt er det aldrig. 

Af Asger Baunsbak-Jensen, 

forhenværende landsformand 

I PARTIETS NU HUNDREDÅRIGE 

historie har landsmødet været årets 

hovedbegivenhed. Familien samles. 

Siden 1954, da jeg blev RUs landsformand, 

har jeg deltaget hvert år undtagen 

to, og bedst husker jeg 50 års-jubilæet. 

Næsten 2000 stævnede sammen i 

Odense i Fyens Forum, og Den Gyldenblonde, 

redaktør Poul Sabroe, indledte sit 

causeri ved festmiddagen med følgende: 

„Det radikale parti er kun lille, men som 

fluen sagde: Jeg er ikke imponeret af 

elefanterne. De kan ikke gå på lofterne.“ 

14 mandater i Folketinget var der dengang, 

og det var i Bertel Dahlgaards og 

Jørgen Jørgensens storhedstid. Dette mægtige 

makkerpar – så forskellige de var – 

bar magtens lod op på vægtskålen, og når 

Dahlgaard ved finanslovens 1. behandling 

gik på Folketingets talerstol, var han 

magneten, som sugede alle medlemmer 

ind på deres pladser i salen. Man vidste, 

han holdt regeringens skæbne i sin hånd. 

„Du får faneme 

kun to minutter“ 

Jubilæumslandsmødet havde veteraner 

med fra det første landsmøde i 1905 som 

deltagere. Jeg husker således at have hilst 

på Samsø-radikalismens store, gamle 

mand, førstelærer Bent Rasmussen, og 

Nordsjællands Venstreblads mangeårige 

redaktør, Holger Bernild, ved den lejlighed. 

Partiet vedtog sit tredje program ved 

50 års-jubilæet – de to første var fra 1905 

og 1922 – og højdepunktet var festen 

med 1500 bænket ved middagsbordene. 

Talerne var landsformanden, gårdejer 

Hans Jeppesen, Ramsølille; Bertel Dahlgaard, 

der var hovedmand ved programskrivningen; 

Det Svenske Folkepartis 

aristokratiske leder, økonomiprofessor 

Bertil Ohlin – og som det tynde øl denne 

artikels forfatter, der altså på det tidspunkt 

var Radikal Ungdoms landsformand. 

Der var direkte transmission til radioen, 

og det gav talerne en stram spændetrøje i 

tidsudmåling. Den kendte radiomand, 

Christian Torpe, der også var radikal folketingskandidat, 

stod for transmissionen, og 

han gav strenge regler til alle fire om at 

holde tiden. Det gik med Hans Jeppesen, 

men Bertel Dahlgaard sprængte rammerne, 

og det samme gjorde Ohlin. 

Da jeg skulle ind og på talerstolen, 

stod den truende Christian Torpe foran 

mig, rød i kammen, rystende på hånden 

med uret fra vestelommen, anspændt så 

det sitrede, og fyrede følgende salut af til 

den unge RU’er: „Du får fandeme kun to 

minutter, og holder du ikke tiden, så 

skærer jeg halsen over på dig.“ 

Fællessang og 

gensynsglæde 

Når de radikale kommer ind i landsmødesalen, 

ser de sig godt omkring, og snakken 

falder som mild regn. Der hilses og 

snakkes og spørges. Genkendelsen er det 

halve af glæden. Så driver man hen til 

bordet med amtsskiltet og sætter sig ved 

kredsens delegerede, og lidt efter åbnes 

mødet med den lokale kredsformands 

velkomst – og med sang. Det har været 

det karakteristiske i alle årene, med 

skiftende forsangere at få fællesskabet til 

at folde sig ud i folkelig sang med bl.a. 

Ove Rode som forfatter. 

Der er noget rituelt over forløbet. 

Hilmar var høvdingen 

Der var et vældigt spring fra, da Jørgen 

Jørgensen og Bertel Dahlgaard endnu i 

1960 beherskede mødet, som de havde 

gjort det i alle årene efter 1945, og til 

Hilmar Baunsgaards storhedstid fra 1968. 

Hilmar er det nærmeste, partiet er 

kommet en høvding. Han var elsket og 

beundret for sin enorme kommunikationsevne, 

for han var den politiker, der 

mere end nogen anden er gået direkte 

ind i alle danske hjem gennem fjernsynet. 

Han havde et politisk stortalent, 

også med appel til nye vælgergrupper. 

Kedeligt er det ikke 

Jeg har også været med, da partiet efter 

få år kom i bund med kun seks mandater; 

men nu er partiet inde i sin mest 

usædvanlige periode, hvor det ikke kan 

afgøre regeringsmagten og Folketingets 

flertal, og det irriterer. Nu skal tiden 

bruges af den voksende medlemsskare 

til at gøre det helt klart for befolkningen, 

hvad det er at være radikal i det 21. 

århundrede. 

Kedeligt er det ikke. Hverken med 

ildsjælen Søren Balds skarpe tunge eller 

Marianne Jelved med det underfundige 

smil, de skarpe sætninger og den store 

varme. 

Partiet er ikke blevet kedeligere, når 

familien mødes i september. 

Landsmøde med stil. Ved Det Radikales 

Venstres 50 års jubilæums-landsmøde 

mødtes fra venstre muremester Jens Larsen, 

Rørvig, Erling Stensgård, statsbibliotekar 

og forfatter, lærer Asger Baunsbak-Jensen, 

formand for Radikal Ungdom, chefredaktør 

Holger Bernild og Borgmester Borresen, 

Mariager. Med undtagelse af Asger Baunsbak-Jensen 

var de alle også med til det 

stiftende møde i 1905. 

11

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER 

ÅRS- 

REGSKAB 

2004 

12 

Indtægter 2004 2003 

Offentlig partistøtte 4.251.796 4.171.236 

Kontingentindtægter fra medlemmer 1.251.610 951.873 

Private bidrag 0 3.500 

Bidrag fra erhvervsvirksomh., fonde og foreninger 270.00 259.000 

Kampagneartikler 14.815 6.796 

Internationale aktiviteter 670.613 409.178 

Andre indtægter 366.881 47.690 

6.825.715 5.849.273 

Aktivitets- og projektomkostninger 

Informationsvirksomhed 967.348 274.441 

Rejse- og mødeaktivitet 596.620 648.391 

Jubilæum 182.000 0 

Internationale aktiviteter 885.187 609.601 

Lokalpolitiske aktiviteter 63.588 138.786 

Valgkampagner, netto -7.875 0 

Diverse 150 8.615 

2.687.018 1.679.834 

Bruttoresultat 4.138.697 4.169.439 

Kapacitetsomkostninger 

Lønomkostninger m.m 1.629.172 1.984.987 

Øvrige administrative omkostninger 1.154.775 1.110.551 

Afskrivninger 76.348 52.631 

2.860.295 3.148.169 

Resultat før finansiering 1.278.402 1.021.270 

Finansiering 

Finansielle indtægter 78.540 70.144 

Finansielle omkostninger -89.774 -69.731 

-11.234 413 

Årets resultat (overskud) 1.267.168 1.021.683 

RESULTATDISPONERING 

2004 2003 

Årets resultat 1.267.168 1.021.683 

Overført overskud fra tidligere år 540.394 218.711 

Til disposition 1.807.562 1.240.394 

Som foreslås anvendt således: 

Henlæggelse til valgfond 1.300.000 500.000 

Jubilæum 0 100.000 

Lokalpolitiske aktiviteter 0 100.000 

Overføres til næste år 507.562 540.394 

1.807.562 1.240.394 

LEDELSESPÅTEGNING 

Forretningsudvalget har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten 

for 2004 for Det Radikale Venstres Landsforbund. 

Årsrapporten er aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser. Vi anser 

den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten 

giver et retvisende billede af forbundets aktiver, passiver og finansielle 

stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af forbundets aktiviteter 

for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2004. 

Årsrapporten indstilles til Landsmødets godkendelse. 

I henhold til § 4, stk. 2 i Lov nr. 404 af 13. juni 1990, „Lov om private 

bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber“, 

som ændret ved Lov nr. 394 af 14. juni 1995 og lov nr. 464 af 7. juni 

2001, erklæres det hermed af ledelsen for Det Radikale Venstre, at partiet 

ikke har haft andre indtægter end de i årsrapporten for 2004 anførte. 

København, Det Radikale Venstres 

6. juni 2005 Forretningsudvalg 

REVISIONSPÅTEGNING 

Vi har revideret årsrapporten for Det Radikale Venstres landsforbund for 

regnskabsåret 1. januar – 31. december 2004, der aflægges efter årsregnskabsloven 

med de tilpasninger, der følger af forretningens særlige forhold. 

Forretningsudvalget har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på 

grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. 

BALANCE PR. 31 DECEMBER – AKTIVER 

Anlægsaktiver 2004 2003 

Materielle anlægsaktiver 

Driftsmidler og inventar 0 0 

Edb-software 52.631 105.262 

52.631 105.262 

Finansielle anlægsaktiver 

Værdipapirer – aktier i diverse aviser 28.000 28.000 

28.000 28.000 

Anlægsaktiver i alt 80.631 133.262 

Omsætningsaktiver 

Tilgodehavender 

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 17.311 16.379 

Mellemregning med folketingsgruppen 22.522 0 

Andre tilgodehavender 112.505 65.916 

Periodeafgrænsningsposter 75.603 72.297 

227.941 154.592 

Likvide beholdninger 4.150.308 2.972.018 

Omsætningsaktiver i alt 4.378.249 3.126.610 

AKTIVER I ALT 4.458.880 3.259.872 

BALANCE PR. 31 DECEMBER – PASSIVER 2004 2003 

Overført overskud 507.562 540.394 

Egenkapital i alt 507.562 540.394 

Henlæggelser 

Valgfond 1.894.772 1.303.000 

Jubilæum 311.147 293.341 

Lokalpolitiske aktiviteter 91.781 100.000 

Hensatte forpligtelser i alt 2.297.700 1.696.341 

Egenkapital og henlæggelser i alt 2.805.262 2.236.735 

Kortfristede gældsforpligtelser 

EU-nævnet ikke forbrugt bevilling 10.748 133.270 

Kreditorer og skyldige omkostninger 1.249.323 289.476 

Mellemregning med Folketingsgruppen 0 152.740 

Feriepengeforpligtelse 232.512 215.236 

Anden gæld 70.080 230.225 

Periodeafgrænsningsposter 90.955 2.190 

Gældsforpligtelser i alt 1.653.618 1.023.137 

PASSIVER I ALT4.458.880 3.259.872 

DEN UDFØRTE REVISION: Vi har udført vor revision i overensstemmelse 

med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger 

og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed 

for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen 

omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter 

de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter 

endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og 

til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den 

samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den 

udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

KONKLUSION: Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende 

billede af Det Radikale Venstres landsforbunds aktiver, passiver og finansielle 

stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af landsforbundets aktiviteter 

for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2004 i overensstemmelse 

med årsregnskabsloven og lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen. 

SUPPLERENDE OPLYSNINGER: Vi skal bekræfte, at i overensstemmelse 

med hovedbestyrelsens retningslinier, har foreningen i regnskabsåret 

ikke modtaget beløb fra erhvervsøkonomiske organisationer. 

København, Jesper Jørn Pedersen 

6. juni 2005 statsaut. revisor, KPMG C. Jespersen

PRAKTISKE OPLYSNINGER 

ADGANG: 

Adgang til landsmødesalen forudsætter adgangskort (pris kr. 200). For delegerede 

og pressens repræsentanter betales adgangskortet af landsforbundet. 

Adgangskort vil alene blive udstedt efter forudgående tilmelding til landsmødet 

og vil blive udleveret i landsmødebureauet ved ankomsten. 

DELEGEREDE: Delegerede skal tilmelde sig landsmødet på normal vis. 

De delegerede er ikke automatisk tilmeldt, selvom de er indberettet som 

delegerede fra kredsforeningen. 

Der ydes rejsetilskud til de delegerede, idet landsforbundet betaler den del 

af rejseudgiften (tog 2. kl. excl. pladsbillet), der overstiger kr. 150 pr. delegeret. 

Det er en forudsætning for rejsetilskud, at den delegerede har deltaget i hele 

landsmødet. 

TILMELDING: Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Frist: 9. september 

2005. Det letteste for både landmødedeltagerne og for sekretariatet er, at 

tilmelding sker via radikale.dk. Dog kan tilmelding ske telefonisk på 33 37 47 

47 for dem, der ikke har netadgang. Tilmeldingerne bliver registreret i den 

rækkefølge, de indløber. De delegerede har dog fortrinsret. 

Hvis afbestilling bliver nødvendig, må den være sekretariatet i hænde senest 

den 14. september – om muligt gerne før. Afbestilling skal være skriftlig. Ved 

senere afbestilling hæftes der for de bestilte ydelser, såfremt disse ikke kan 

afsættes til anden side. Sekretariatet vil til alle tilmeldte deltagere fremsende 

landsmødematerialet, når det foreligger. På landsmødet vil være fremlagt en 

oversigt over deltagerne. 

INDKVARTERING: Al henvendelse vedrørende værelser skal ske til Hotel 

Nyborg Strand på tlf. 65 31 31 31 eller på nyborgstrand@nyborgstrand.dk 

Sovesal: Sovesalspladserne på Nyborg Strand er alle besat. Ved henvendelse 

til formanden for Radikal Ungdom, Zenia Stampe, på tlf. 25 88 38 38, 

er det muligt at få sovesalsplads på en lokal skole. 

HUSK at der i år både skal foretages tilmelding til selve landsmødet og 

bestilles overnatning via Nyborg Strand. 

MÅLTIDER: Forudbestilling nødvendig! 

Frokost lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 145 

Landsmødemiddag/fest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 195 

Frokost søndag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 145 

BUSTRANSPORT: Forudbestilling nødvendig! 

Bus Kbh./Nyborg t/r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 260 

BETALING: Betaling for måltider, adgangskort m.v. sker ved ankomsten til 

landsmødet i bureauet i foyeren på Hotel Nyborg Strand. Lørdag den 17. september 

åbner bureauet fra kl. 8.30. Betaling af overnatning sker direkte til 

overnatningsstedet. 

KANTMØDER 

På landsmødets første dag arrangeres der kantmøder 

kl. 16.30-17.45. 

EMNERNE FOR KANTMØDERNE ER I ÅR: 

• En ny læreruddannelse – har vi brug for det? Arr. Uddannelsesudvalget 

v/Aksel Appel 

• EU – hvad nu? Arr. Udenrigsudvalget v/Henning Nielsen 

• Hvad skal Danmark leve af om 15 år? Arr. Økonomi- og 

erhvervsudvalget v/Ulrik M. Rasmussen 

• Kan etik behandles politisk? Arr. Udvalget for Kultur, 

ret og etik v/Susanne Danig 

• Miljø og kommunevalg. Arr. Miljøudvalget v/Peter Sørensen 

• Opgør med den nye fattigdom. Arr. Radikal Ungdom 

v/Zenia Stampe 

• Regionsrådsvalget – sundheds- og socialpolitik. Arr. Social- 

og sundhedspolitisk udvalg v/Jens Rikardt Andersen 

• Ukraine efter den orange revolution. Arr. Jonathan Nielsen 

Tilmelding til kantmøderne sker på selve landsmødet. 

LANDS- 

Radikale • Nyborg Strand 

MØDET 

17.–18. september 2005 

radikale.dk 

LØRDAG DEN 17. SEPTEMBER 2005 

Kl. 10.00 01 Landsmødet åbnes af landsformand 

Søren Bald og formanden for Nyborgkredsens 

Radikale Venstre Niels 

Sinding Nellemann 

02 Valg af: a. Landsmødesekretær, 

b. Dirigenter, c. Stemmetællere 

03 Vedtagelse af landsmødeprocedure 

Kl. 10.20 04 Beretning ved landsformand Søren 

Bald 

Kl. 10.35 05 Beretning fra folketingsgruppen ved 

formand Marianne Jelved 

Kl. 11.05 06 Beretning fra Europa-Parlamentsmedlem 

Anders Samuelsen 

Kl. 11.15 07 Politisk forhandling om beretningerne 

Kl. 12.15 Frokost 

Kl. 13.30 08 Fremlæggelse af resolutionsforslag 

Kl. 13.50 09 Politisk forhandling om beretningerne 

og resolutionsforslagene 

Kl. 15.50 10 Afslutning på forhandlingerne 

Kl. 16.15 11 Eventuel vedtagelse af resolution samt 

valg af redaktionsudvalg til behandling 

af resolutionsforslag 

Kl. 16.30 12 Kantmøder 

Kl. 17.45 Kantmøderne afsluttes 

Kl. 19.00-01.00 Landsmødemiddag og -fest. 

SØNDAG DEN 18. SEPTEMBER 2005 

Kl. 09.00 13 Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, 

c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer 

og 5 stedfortrædere, d. Revisionsselskab 

Kl. 09.20 14 Organisationsberetning ved 

sekretariatsleder Lars Nielsen 

Kl. 09.30 15 Beretning fra Radikal Ungdom ved 

formand Zenia Stampe Mortensen 

Kl. 09.40 16 Forhandling om beretningerne fra 

pkt. 14 og 15 

Kl. 09.50 17 Godkendelse af regnskab for 2004 

Kl. 10.00 18 Fastsættelse af kontingent for 2006 og 

vejledende kontingent for 2007 

Kl. 10.10 19 Forslag til vedtægtsændring 

Kl. 10.20 20 Debat om resolutionsforslagene 

Kl. 12.00 Frokost 

Kl. 13.15 21 Afstemning om resolutionsforslagene 

Kl. 15.00 Landsmødet afsluttes 

Frister for resolutionsforslag 

Fredag den 19. august 2005 kl. 10.00: Var sidste frist for fremsættelse 

af resolutionsforslag. 

Mandag den 5. september 2005 kl. 10.00: Sidste frist for fremsættelse 

af ændringsforslag. Ændringsforslagene skal have mindst 7 

stillere. 

Lørdag den 17. september 2005: Indtil kl. 12.30 kan min. 25 

delegerede eller resolutionsudvalget stille aktuelle resolutionsforslag. 

Indtil kl. 15.00 kan min. 25 delegerede eller resolutionsudvalget 

stille ændringsforslag.

14 

Er visionerne om EU lige så slidte og 

lasede som dette forblæste flag? 

Det vil Radikal Ungdom gøre 

noget ved. 

RADIKAL UNGDOM 

INVITERER TIL KONFERENCE 

’The European Dream’ 

Kom og deltag i udformningen 

af Europas fremtid: 

Fredag den 16. september 

kl. 16.00 – 22.30 

på Birkhovedskolen i Nyborg 

Konferencen åbnes af Elisabeth 

Arnold og vil blive besøgt af forskellige 

andre visionære personligheder. 

Tilmelding på ru@radikalungdom.dk 

senest mandag 12. september. 

Yderligere information om program 

på radikalungdom.dk 

RADIKAL UNGDOM 

Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på 

vivian@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 19. september 2005. 

Det Radikale Venstre bør satse 

mere på et samarbejde med VK i 

stedet for det opslidende socialdemokratisk-radikale 

forhold. 

Af Zenia Stampe, landsformand 

for Radikal Ungdom 

I RADIKAL UNGDOM ER VI TRÆTTE 

og utålmodige. Trætte af at køre parløb 

med en partner, vi ikke svinger med. 

Utålmodige efter at frigøre kræfter til 

mere perspektivrige projekter. 

Det var derfor en befrielse, da Marianne 

Jelved for nylig ridsede sagens kerne 

op i et interview i Politiken: Socialdemokraterne 

lægger sig så tæt op ad VK, at 

man efterhånden ikke kan se forskel. 

Hun pegede samtidig på risikoen for, at 

det radikale bagland begynder at vakle i 

The European dream 

„The beating heart of Rome is not the 

marble floor of The Senate, it is the sand 

of The Colluseum“ (Aurelius, Marcus) 

Fredag den 16. september inviterer 

Radikal Ungdom til konferencen 

’The European Dream’, der er kickstarten 

på et projekt af samme 

navn, hvor Radikal Ungdom gennem 

det kommende år ønsker at 

bidrage til udviklingen af en samlet 

vision – en europæisk drøm – 

for et samlet Europa. 

Af Vivian Heinola, medlem af 

Radikal Ungdoms Europaudvalg 

SUSET GIK GENNEM Europas politikere, 

da først franskmændene og siden hollænderne 

stemte nej til forfatningstraktaten. 

Mange politikere gav hver deres bud på 

årsagerne til den manglende opbakning 

hos befolkningerne. I dag, 2 1/2 måned 

efter franskmændenes nej, kan man desværre 

konstatere, at debatten næsten er 

forstummet – i hvert fald i det danske 

mediebillede. Den aktive tænkepause er 

blevet mere pause end aktiv. 

troen på den socialdemokratisk-radikale 

akse. Den vaklen har imidlertid længe 

været en realitet, og i Radikal Ungdom er 

vi parate til at tage konsekvensen. 

Allerede under Lykketoft førte Socialdemokraterne 

en alt for vag oppositionspolitik. 

Valget af en ny og yngre ledelse gav 

imidlertid håb om, at partiet ville skærpe 

profilen og skabe et reelt politisk alternativ 

til regeringen. Men det modsatte har 

desværre været tilfældet. Socialdemokraternes 

nye ledelse virker hverken interesseret 

i at sætte nye politiske dagsordener 

eller udfordre regeringen på 

politikken. Fra at have været en naturlig 

forbundsfælle i kampen mod højredrejningen, 

er Socialdemokraterne selv 

blevet en del af den. 

Det gør naturligvis ikke regeringens 

politik mere spiselig, men det rejser 

Gennem de seneste år har vi været 

vidne til endeløse diskussioner om 

krumme agurker, diæter og teknokrati. 

Når debatten udelukkende handler om 

detaljer, der måske/måske-ikke har 

relevans for den enkelte europæer, kan 

det ikke undre, at europæerne mister 

interessen og fornemmelsen for, hvorfor 

vi samarbejder, og hvad det er vi samarbejder 

om. Europæerne er ikke længere 

en del af visionerne for Europa, og 

visionerne er ikke længere en del af 

europæerne. Set på den baggrund er 

det naturligt, at europæerne bliver 

skeptiske over for et fællesskab, de 

oplever som en „overruler“ af deres 

nationale parlamenter. 

Der er behov for en tilbundsgående 

diskussion af, hvad det er, vi som 

Europæere ønsker for Europa og europæerne. 

Hvilken type fællesskab ønsker 

vi, og hvad skal det give sine medlemsstater 

og borgere? Det er på tide at 

genopdage og udvikle „den europæiske 

drøm“. Vel at mærke en drøm, der i 

mindre grad findes på papiret og i 

højere grad i menneskene, der lever i 

drømmens verden. 

Rygstød til et borgerligt oprør 

unægtelig spørgsmålet, om det ikke er 

mere værd at opdyrke relationerne til 

dem, der lægger menuen, end til dem, 

der bare gør den efter. Hvorfor ikke gå 

direkte til kilden? 

Det Radikale Venstre skal fortsat møde 

regeringen med den kritik og modstand, 

den fortjener, og som Socialdemokraterne 

ikke ønsker at give den. Men som noget 

nyt bør Det Radikale Venstre også forsøge 

at vinde gehør for vores synspunkter i 

regeringspartierne. Vores erfaring er, at der 

er mange gode kræfter i det borgerlige 

bagland, som ønsker et politisk kursskifte 

– ikke mindst i form af et opgør med 

Dansk Folkepartis indflydelse. Vi kan give 

dem rygstødet til det opgør. Det er der 

langt flere perspektiver i end blot at vende 

dem ryggen og satse alt på det opslidende 

socialdemokratisk-radikale forhold. 

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 3313 0231 • fax 3313 04 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk

Landmødedebat om skat 

De 72 resolutionsforslag når rundt 

om mange emner 


DEN RADIKALE skattepolitik, herunder 

flere forslag om en øget beskatning af værdistigninger 

på fast ejendom, bliver efter alt 

at dømme et centralt emne på landsmødet. 

Der er til dette års landsmøde indsendt 

72 resolutionsforslag, hvoraf hele otte drejer 

sig om skattepolitikken. Heraf foreslår fire – i 

forskellig form – at der skal ske en øget 

beskatning af værdistigningerne på jord og 

fast ejendom. 

Et forslag om at få fjernet skattestoppet 

på ejendomsskatten kan der næppe blive 

politisk uenighed om, men partiets boligordfører, 

Charlotte Fischer, blev som bekendt 

„sat på plads“, da hun i august slog til lyd 

for en mere generel beskatning af værdistig- 

’Han har ikke noget på’ 

Af Marianne Jelved 

I 100 ÅR HAR DET RADIKALE Venstre 

insisteret på at have et kvalificeret grundlag 

for sin stillingtagen og søgt at afveje forskellige 

særinteresser mod hinanden ud fra 

en vurdering af helheden. Det har sat fokus 

på partiet, og ofte gjort det til syndebuk for 

en stillingtagen, der ikke lige svinger med 

mere populære billeder af verden eller er i 

direkte strid med opportunistiske kræfter. 

Der er næsten ikke grænser for, hvad Det 

Radikale Venstre gennem de 100 år har 

været skyld i. Og det er ikke uden grund, at 

præsterne i Dansk Folkeparti og ofte også 

statsministeren kalder regeringsskiftet i 

2001 for et systemskifte: Det Radikale 

Venstre har ikke de afgørende stemmer. 

Men gør det så stor en forskel, når vi nu 

lever i en tid med en eksplosiv vækst i 

elektroniske og digitale medier og et væld 

af eksperter på alle områder af samfundslivet? 

Det offentlige rum burde have adgang 

til, og være begavet med, nuancerede og 

faktuelle oplysninger som grundlag for den 

offentlige debat og flertallets politiske 

beslutninger. 

Men bl.a. gør spindoktorer sig overvejelser 

om, hvordan billedet i det offentlige 

rum af en minister, en regering, en organisation, 

et parti er eller bør være for at fremme 

ningerne ved salg af fast ejendom. Nu kommer 

debatten frem på landsmødet, hvor det 

så vil vise sig, hvor mange i det radikale 

bagland der støtter disse tanker. 

Landsmødet skal ligeledes tage stilling til 

et forslag om at aftrappe rentefradragsretten. 

Fælles for alle forslagene er, at en eventuel 

omlægning af skattesystemet skal munde 

ud i en markant sænkning af skatten på 

arbejde. 

Adskil stat og kirke 

Også et forslag om at adskille stat og kirke 

vil skille vandene. Der har altid været forskellige 

holdninger til folkekirken i partiet, 

og det vil helt givet også udmønte sig på 

dette års landsmøde, som desuden skal tage 

stilling til et forslag om at ændre faget kristendomskundskab 

til fordel for en mere bred 

og generel undervisning i religion og etik. 

De 72 resolutionsforslag kommer vidt 

MARIANNES KLUMME 

ens interesser. Der er konkurrence om 

relevante målgruppers opmærksomhed. 

Men heldigvis har vi to public service 

institutioner og en fri og uafhængig presse, 

som kigger alle magthaverne over skuldrene 

og holder øje. Så godt de nu kan? 

MEDIERNE ER UNDERLAGT markedet, 

hvor de slås om læserne, seerne og lytterne. 

Det handler om at have et „tilskåret“ produkt, 

der fanger opmærksomheden. Det er 

de daglige bidrag af „tilskåret“ virkelighed, 

der skaber kundernes (borgernes) billede af 

virkeligheden. Og det er den „tilskårede“ 

virkelighed, politikerne og partierne reagerer 

på. Derfor har spindoktorer interesse i at 

præge „tilskæringen“. 

DR manipulerede med en sagesløs dagplejemor, 

der angiveligt slog børnene. Tv 2 

brugte nogle unge til at skabe billedet af 

gangsterlignende indvandrerbander. Begge 

indslag blev afsløret. De var for grove. Tak til 

bl.a. den kritiske presse. Men det må gerne 

minde os om, at meninger dannes af de 

billeder, der præger det offentlige rum. 

Det gælder også de billeder, som flertalspartierne 

skaber. Folkeskolen er bl.a. i fokus. 

Internationale sammenligninger placerer på 

nogle områder Danmark i midten af det 

gode selskab. Det giver ministre anledning 

til nogle næsten logiske bud (hvad kan man 

omkring, lige fra homoseksuelles rettigheder 

over krigen i Irak, de danske sommerhusregler, 

et forslag om gratis tandlægehjælp og 

en nedsættelse af valgretsalderen til en 

omlægning af licensen. 

Kortere – og bedre 

Det Radikale Venstre har altid været et 

resolutionsparti. Landsmøderesolutioner er 

en hurtig og direkte måde at få indflydelse 

på partiets politik, og metoden bruges lige 

så flittigt i år som tidligere. 

Dermed er landsformand Søren Balds 

bestræbelser på at få nedbragt antallet af 

resolutionsforslag mislykkedes. Derimod har 

han haft succes med at få indført nye regler 

for, hvor lange forslagene må være. Også 

hans opfordring til at skrive forslagene i et 

mere mundret sprog har båret frugt – hvis 

redaktøren må agere smagsdommer på 

dette felt. 

dog have 

imod dem?), 

der viser 

handlekraft 

og opgør 

med fortidens 

slaphed 

(DRV) og de 

lilla bleer 

(68’ere): faglighed, 

nationale 

test, flere 

timer, målretning 

af skolens formål, universitetsuddannede 

lærere. 

Godt nok kan man ikke finde belæg i 

forskningen eller i de internationale 

sammenligninger for, at det virker, hvis vi 

ønsker en skole for alle børn med det 

formål, at alle børn skal kunne klare sig 

bedst muligt i et globaliseret samfund. 

Virkeligheden er ganske enkelt mere kompliceret, 

end nationale test kan klare. Så 

der er stadig brug for nogen, der kan sige: 

„De har ikke noget på“ og skabe ørenlyd 

for udviklingen af de bedre svar og sikre en 

demokratisk dannelse i vores eneste fælles 

institution, folkeskolen. 

Som tilforn. Må Det Radikale Venstre 

holde fast i den berettigelse. 

15

16 

TEMADEBAT OM SKAT 

Højere ejendomsskatter 

Hvis vi sætter indkomstskatterne ned – hvad jeg går helt ind for – 

må vi forklare, hvorfra pengene skal komme. Det eneste socialt 

acceptable sted er fra ejendomsskatterne – som naturligvis kun kan 

hæves gradvist for ikke at forårsage problemer for nye boligejere. Vi 

andre kan jo bare tage et nyt pauselån til at betale skatten med. 

DRV må erklære sig som tilhænger af at inddrage nogle af de 

samfundsskabte værdistigninger for til gengæld at kunne lette 

skatten på det, vi skal have mere af, nemlig arbejde. 

Henrik Brade Johansen 

Lyngby 

DEBAT: SKAT 

Hen over sommeren har der på partiets hjemmeside været en livlig debat om 

Det Radikale Venstres skattepolitik. Vi bringer et mindre uddrag her og benytter 

anledningen til at reklamere for det interne debatforum. Her er der mulighed 

for at udnytte internettets muligheder til at komme hurtigt ud med sine synspunkter, 

få respons her og nu – og udvikle debatten og synspunkterne i en 

løbende dialog. Og det er let at komme i gang. Prøv selv på drv.dk 

Nej tak til flad skat 

Efter at have sommerferielæst de seneste publikationer og bøger på 

skatteteoriområdet og afstemt dette med mine socialliberale radikale 

grundholdninger, er der ikke ét sekund af tvivl i mit sind: Vi skal 

klart og utvetydigt afvise flad skat. Det er for primitivt. 

Vi kunne gå med til at hæve bundgrænsen markant til omkring 

100.000, nedsætte indkomstskatteprocenten til 40-45 pct. og luge 

kraftigt ud i fradrag og tilskud. Det giver en såkaldt flad skat, der er 

progressiv i matematisk forstand og ikke proportional. Men denne 

model mangler den sociale omfordelingsmekanisme, som tager fra 

de allerrigeste og giver til de allerfattigste. Derfor skal der være en 

slags topskat eller millionindkomstskat. 

Hvis Det Radikale Venstre går ind for flad skat, vil jeg stille mit 

medlemskab i bero, indtil partiet igen er blevet både ægte socialliberalt 

og bare lidt klogere på sin egen eksistensberettigelse. 

Vi har absolut ingen grund til at eftergøre østeuropæernes kluntede 

økonomiske politik eller overhale G. W. Bush og republikanerne 

højre om i den økonomiske politik. 

Flad skat er forhåbentlig en sommerballon. Jeg foreslår højbelagt 

skat i stedet, hvor der løbende inddrages ejendomsværdistigninger, 

og hvor det bedre kan betale sig at arbejde, købe serviceydelser og 

investere i produktion. (Forkortet af red.) 

Boye Haure 

Frederiksberg 

Hjælp til at holde tyende 

De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. 

Jeg får kvalme ved tanken om at give de rige nogle flere 

penge, således at de kan ansætte noget tyende. DRV er på vej 

væk fra mine grundholdninger. Vi har ikke brug for et mindre 

solidarisk samfund, tværtimod. 

Hvis DRV vælger at støtte VKs samfundsnedbrydende aktivitet, 

bliver det uden mig. 

Søren Tafdrup 

Gladsaxe 

Der er mange meninger om, hvilken skattepolitik, Det Radikale 

Venstre skal have. 

Dårlige erfaringer fra USA 

I 80’erne gennemførte USA’s daværende præsident Ronald 

Reagan markante skattelettelser for de højeste indtægter. 

Tendensen var, hverken at folk lavede mere eller ansatte 

flere. Derimod fik flere råd til at opretholde samme levestandard 

med en reduceret indsats på arbejdsmarkedet. 

Findes der beregninger, der viser, at en væsentlig del af en 

skattelettelse til de mest velstillede vil gå til indkøb af 

„hvide“ serviceydelser? 

Ebbe Hansen 

København 

Nedladende holdning 

til „tyende“ 

For mig er økonomisk lighed ikke et mål i sig selv, mens for 

stor økonomisk ulighed vil være et problem. Der er dog fortsat 

meget langt fra den danske lighed til den amerikanske ulighed. 

Jeg ser absolut intet nedværdigende i at arbejde med rengøring, 

eller noget odiøst i at ansætte rengøringshjælp, en 

gartner eller anden personlig service. Det er netop de fag, vi 

skal søge at fremme, hvis vi vil have alle med. Vi kan ikke 

alle være „symbol-analytikere“. 

Ved at give (finansierede) skattelettelser i topskatten kan 

vi øge efterspørgslen efter service. Det vil skabe 60.000 nye 

job. Og det er det mest solidariske forslag, jeg længe har 

hørt. Så er det for mig at se flintrende uinteressant, om 

direktøren får flere penge mellem hænderne end rengøringshjælpen. 

Det vigtige er adgangen til arbejdsmarkedet og 

selvforsørgelsen. 

Rune Heiberg Hansen 

København 

FOTO: TOMAS BERTELSEN, BAM

RADIKAL DEBAT 

Tænkepause? 

Anders Samuelsen foreslår i Radikal Politik nr. 6 en 

ændring af grundloven. Folkeafstemninger skal ikke 

mere blot være en godkendelse eller forkastelse af 

grundlovsændringer, EU-forfatningsændringer mv. Der 

skal yderligere være et alternativ fra de partier og 

organisationer, der er imod forslaget. Det giver tre 

alternativer: uændret lovgivning, Alternativ 1 (Folketingsflertallet) 

og Alternativ 2 (Folketingsmindretallet 

+ diverse andre grupperinger). 

Der skal altså stemmes om tre alternativer i én afstemning. 

Det er vist ikke bare EU, der trænger til en tænkepause. 

Det gør Anders Samuelsen tilsyneladende også. 

Gunnar Thorlund Jepsen 

Højbjerg 

24-årsreglen 

er problemet 

Bent Kroghly ved – med al respekt – ikke hvad han 

taler om, når han i juni-nummeret af Radikal Politik 

hævder, at kritikken af 24-årsreglen er arrogant, og at 

Det Radikale Venstre ikke har noget svar på de problemer, 

24-årsreglen angiveligt løser. 

Hvilke problemer, fristes man til at spørge? Den 

såkaldte oversvømmelse af Danmark med udlændinge? 

Det Radikale Venstre har imødegået regeringens officielle 

begrundelse for 24-årsreglen, nemlig at den skal 

forhindre tvangsægteskaber, ved at udarbejde 15 

forslag til at forhindre tvangsægteskab uden brug af 

24-årsreglen. Så hvordan kan Bent Kroghly mene, at vi 

ikke har noget svar på problemerne? 

At droppe modstanden mod 24-årsreglen bare for at 

lefle for flertallet i befolkningen, ville være at falde i 

samme grøft som Socialdemokraterne. Lad os dog stå 

ved vores politik. 

Bjørn Sparre Johansson 

Odense 

Sommerhus-kvoter 

Debatten om sommerhusreglen blev alt for firkantet, 

som det næsten må ske med emner, der bliver lanceret 

som „skæve sommerballoner“. 

Hvorfor tillader man ikke kommunerne at indføre 

lokale kvoteordninger for udenlandske købere? Så ville 

vi få praktisk erfaring med, hvor stor „invasionen“ vil 

blive, således at debatten kunne bringes ned fra det 

nuværende skingre niveau? Mit gæt er, at dansk økonomi 

i øjeblikket og i rum tid fremover er så stærk i 

forhold til tysk økonomi, at tyske køberes indflydelse 

på prisdannelsen vil være marginal. 

Klaus Frandsen 

Vedbæk 

Bland dig... 

Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og 

på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via 

email til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, 

debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. 

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. 

Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens 

’Indspark’ kan rumme helt op til 400 ord. 

Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan 

uploade dine indlæg. 

Økologi – et stærkt kort 

i globaliseringsspillet 

Efterhånden som flere forskningsresultater påviser sundhedsværdien af økologiske 

fødevarer og nødvendigheden af at behandle jorden ordentligt, er det 

vigtigt, dels at vi står klar med muligheden 

for eksport af økologiske 

fødevarer, dels at vores jordbund og 

grundvand er rene nok til at øge 

dyrkningsarealerne, og at vi har 

nogle erfaringer, vi kan sælge. 

Miljøområdet kan blive et af 

Danmarks stærkeste kort på globalt 

plan. Det drejer sig ikke kun om økologiske 

produkter og miljøvenlige 

produktionsmetoder. Det drejer sig i 

lige så høj grad om vedvarende 

energi, dvs. vindmøller, solenergi 

og bølgekraft. 

Vi skal sørge for at markere os 

meget stærkere på dette område og 

få skabt et handlekraftigt alternativ 

til regeringens fodslæbende miljøpolitik. 

De forhåbninger, vi måtte have 

haft til den konservative miljøminister, 

er jo på skændigste vis gjort til 

skamme. 

Danmark har et stærkt kort på 

hånden, hvis vi kan gøre os gældende 

på verdensmarkedet med økologiske 

og miljøvenlige produkter – og 

i særdeleshed knowhow. 

Det Radikale Venstre er et miljøbevidst 

parti – men det er ikke nok, at 

det kun er os selv, der ved det! 

Susanne Bækholm 

FT- og byrådskandidat, Odense 

Social ansvarlighed 

Det Radikale Venstre skal arbejde for, at 

Danmark i højere grad gør sig gældende 

på verdensmarkedet med økologiske og 

miljøvenlige produkter – og i særdeleshed 

knowhow om f.eks. vedvarende energi. 

Det er meget positivt, at Det Radikale Venstres sociale profil skærpes – 

senest med RU’s projekt „Den grimme ælling“. Partiet skal ikke kun tilgodese 

og appellere til den selvstændige, stærke, kreative og intellektuelle 

klasse i Danmark, men det bør også føle en stærk social forpligtelse over 

for samfundets allersvageste. 

Stor tak til Asger Baunsbak-Jensen, Zenia Stampe m.fl. for at sætte denne 

gruppe på den radikale politiske agenda! 

Knud Haahr Bagger 

Give 

17

18 

LANDET RUNDT 

Det næste nummer udkommer torsdag den 6. oktober 2005. Sidste frist for indlevering 

af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 22. september kl. 10.00. Meddelelser til 

Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde i god tid før deadline. 

Redaktion – Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen – e-mail rvhebc@ft.dk 

København/Frederiksberg 

Frederik Berling • Vælgerforen. for København/Frederiksberg 

• Ny Kongensgade 18 5tv 

1557 København V • tlf.: 33 13 03 31 

e-mail: hovedstaden@radikale.dk 

www.radikale.dk/hovedstaden 

Træffetider: Tirs. kl. 15–20 og tors. kl. 9–14 

BLIV LANDSMØDEKLAR 

– MYTER, HEMMELIGHEDER OG FIF 

Skal du til landsmøde for første gang? Eller vil du 

gerne have pudset din viden af om, hvordan det nu 

er, man får indflydelse til landsmødet? Vil du gerne 

være forberedt og få dine holdninger gennemført som 

radikal politik? Så kom til delegeretmøde i Vælgerforeningen, 

Ny Kongensgade 18, 5. tv., 1557 København 

V, tirsdag den 6. september kl. 19.30. Alle er velkomne, 

både delegerede og ikke-delegerede Tilmelding: 

Jacob Kirk Jensen på hovedstaden@radikale.dk 

Københavns amt 

Torben Tallerup • Ellehaven 54 

2950 Vedbæk • tlf.: 45 66 08 10 

e-mail: tallerup@ofir.dk 

DEBATMØDE: SUNDE OG RASKE BØRN? 

Tirsdag den 27. september kl. 19.00–21.00 på 

Viftens Café, Rødovre Parkvej 130, Rødovre. Folkesundhedschef 

Kirsten Lee og professor Bjørn 

Holstein indleder. Alle er velkomne. Arr.: Frit Oplysningsforbund, 

DRV i Rødovre og Hvidovre. 

EU DEBATAFTEN MED MARGRETHE AUKEN (SF) 

OG ANDERS SAMUELSEN (DRV) 

Mandag den 12. september kl. 19.30 i Øregårdssalen 

på Gentofte Bibliotek, Ahlmanns Allé 6. 2900 Hellerup. 

I foråret 2005 kom Den Europæiske Union ud i 

sin hidtil værste krise, da vælgerne i Frankrig og 

Holland tydeligt underkendte den nye traktat. To EUparlamentarikere 

giver denne aften nogle bud på, 

hvordan det praktiske EU-samarbejde skal fortsættes. 

Gratis entré. Arr.: DRV Gentofte/Hellerup. 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 11. oktober kl. 19.30. Temaer: Integration 

samt Folketingets åbning. Nærmere om sted følger. 

Frederiksborg amt 

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35 

2970 Hørsholm • tlf.: 45 76 56 35 

e-mail: peer.tidemand@mail.tele.dk 

EU’S FORFATNINGSTRAKTAT 

– FOREDRAG OG DEBAT MED LYKKE FRIIS 

Torsdag den 8. september kl. 20.00 på Grundtvigs 

Højskole, Frederiksværkgade i Hillerød. Europapolitisk 

chef Lykke Friis, Dansk Industri, er en af Danmarks 

førende EU-eksperter, som tilmed forstår at formidle 

vanskeligt stof, så det bliver underholdende og forståeligt. 

Hun vil denne aften fortælle om baggrund, 

status og fremtidsperspektiver i det europæiske 

projekt i lyset af forfatningstraktatens mulige fald, 

kampen mellem Blair og Chirac om magt og Euroer 

og problemet med at få vedtaget et nyt budget. 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

Onsdag den 5. oktober kl. 19.30 på Allerød Bibliotek. 

Lokalvalget i november vil være et af aftenens 

hovedtemaer. Amtsbestyrelsens møder er åbne for 

alle amtsforeningens medlemmer. 

Roskilde amt 

Aksel Appel • Alfarvejen 33 • Osted 

4000 Roskilde • tlf.: 46 49 76 90 

e-mail: aksel.appel@mail.dk 

LEJREKREDSEN: ÅBENT 

KREDSBESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 13. september kl. 19.30 i mødelokalet, 

Lejrevejen 17 D i Allerslev. Dagsorden: Gennemgang 

af landsmødets dagsorden. Alle er velkomne. 

GUNDSØ/ROSKILDE: BESTYRELSESMØDE 

Onsdag den 14. september kl. 19.30 i Kulturhuset. 

Her skal vi. bl.a. drøfte det kommende landsmøde. 

Alle er velkomne. 

DEBATMØDE OM EU MED LONE DYBKJÆR: 

Mandag den 5. september i Køge. Se annonce! 

Bornholms amt 

MØDERÆKKE OM DET RADIKALE 

VALGGRUNDLAG PÅ BORNHOLM 

Følgende møder er planlagt, alle på Centralbiblioteket 

i Rønne med start kl. 19.00. (Sidste møde er 

evalueringsmøde efter valget): tirsdagene den 13. 

september, 11. oktober, 8. november og 6. december. 

Storstrøms amt 

Anne Hansen • Birkedommervej 17 

Vester Egede • 4690 Haslev • tlf.: 56 71 11 22 

e-mail: anne.hansen@gmx.net 

OPTAKTSMØDE TIL LANDSMØDE 

Mandag den 12. september kl. 19.30 i Hollænderhaven, 

Fuglebakken 3, Vordingborg. Jesper Gronenberg, 

næstformand i Landsforbundet deltager med 

oplæg. 

AMTSPOLITISK UDVALGSMØDE 

Mandag den 19. september kl. 19.30 i Hollænderhaven, 

Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg. Amtsrådets 

dagsorden og andre aktuelle emner med 

amtsrådsmedlen Arne Rohde. 

AMTSPOLITISK UDVALGSMØDE 

MED SIMON EMIL AMMITZBØLL 

Mandag den 10. oktober kl. 19.30 i Hollænderhaven, 

Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg. Oplæg om det nye 

folketingsår v/Simon Emil Ammitsbøll. 

Fyns amt 

Jesper Olesen • Agnetevej 26 • 5000 Odense C 

tlf.: 65 91 10 71 • e-mail: j.ole@webspeed.dk 

ODENSE RADIKALE VENSTRE: 

MØDE MED VESTAGER OG HEDEGAARD 

Mandag den 19. september kl. 19.00 afholdes møde 

med titlen: Fremtidens fællesskab – Danmark år 

2020. Margrethe Vestager og Connie Hedegaard 

giver os deres bud på, hvordan fremtiden kan og 

bør se ud, på, hvilke fællesskaber vi skal være en 

del af, og hvordan vi indretter vort samfund. Sted: 

Musikbiblioteket, Pantheonsgade, Odense. 

Ribe amt 

Palle Ulsted Andersen • Gl. Vardevej 90 3.–19 

6700 Esbjerg • tlf.: 75 13 96 04 

e-mail: palle.ulsted.andersen@mail.dk 

HOVBORG-MØDE 

Søndag den 4. september kl. 14.00. Amtsforeningen 

arrangerer det traditionelle Hovborg-møde på 

Hovborg Kro. Taler er læge Ole Hartling, formand for 

Etisk Råd. Liv og død i menneskets hænder – om 

etiske dilemmaer i hverdagen. 

ESBJERGKREDSEN: MØDE MED LONE DYBKJÆR 

Tirsdag den 20. september kl. 16–18 på Tobakken i 

Esbjerg. Se annonce. 

ESBJERGKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Onsdag den 21. september kl. 18.45 hos Jytte 

Jespersen, Ingemanns Alle 122a, 6700 Esbjerg. 

MØDE OM DEN SYD- OG SØNDERJYSKE REGION 

Onsdag den 28. september kl. 16–20: Det Kreative 

Danmark. Et innovativt arrangement om hvordan 

vi udvikler den Syd- og sønderjyske region. Indledere: 

Ole Glahn, MF, Flemming Just, professor, 

SUC, Thorkild Møller, amtsrådsmedlem, Salvius 

Abolla, RU. Tilmelding til amtsformand Niels Kr. 

Refstrup: nkr@stofanet.dk/27 24 19 33 senest 

den 25. september. 

Vejle amt 

Michael Højlund Rasmussen 

Risbøge 14, Højrup • 6640 Lunderskov 

tlf.: 75 55 92 40 • e-mail: mhr@post9.dk 

KOLDINGKREDSEN: FORMØDER 

Formøde før det ordinære byrådsmøde på Kolding 

Rådhus mandag den 12. september og mandag den 

26. september kl. 17.00 i det radikale gruppevær. 

hos byrådsmedlem Henrik Larsen, hvor byrådsmødets 

dagsorden og andre lokale emner drøftes. 

KOLDINGKREDSEN: STRATEGIDAG 

Lørdag den 3. september kl. 9.00–13.00 mødes 

byrådskandidaterne og andre interesserede på 

Kolding Rådhus. Planlægning af valgkampen. 

KOLDINGKREDSEN: MEDLEMSMØDE 

Med vort folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen 

i anledning af Folketingets åbning, onsdag den 5. 

oktober kl. 19.30. Mødested følger.

Sønderjyllands amt 

Per Kleis Bønnelycke • Møllegården 21 

6340 Kruså • tlf.: 74 67 67 67 

e-mail: per.kleis@mail.dk • www.radikale.dk/sja 

RADIKALE FYRAFTENSMØDER 

1) Mandag den 3. oktober: med folketingsmedlem 

Morten Østergaard. 2) Mandag den 7. november: 

med folketingsmedlem Bente Dahl. 3) Mandag den 

5. december: med folketingsmedlem Bente Dahl. 

Møderne starter kl. 17.00 og holdes på Højskolen 

Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. 

Alle er velkomne. 

Viborg amt 

MORSØKREDSEN: PRESSEMØDE 

Onsdag den 14. september kl. 16.00 præsenterer 

DRV på Mors det nye valgprogram ved et utraditionelt 

pressemøde på havnen. Her byder vi i bedste 

radikale stil på „cafe latte“ til alle medlemmer og 

pressen. Her kan du møde vores spidskandidat 

Steen Asgeir Petersen og de fire andre kandidater, 

og vi vil præsentere vores ti visioner for Mors. 

MEDLEMSMØDE PÅ DANSK SKALDYRCENTER 

Tirsdag den 27. september kl. 19–22 indbyder vi til 

medlemsmøde på Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing. 

Her vil direktør Frans Høyer fortælle om centerets 

mange aktiviteter og vi vil få en rundvisning. Vi vil 

især fokusere på Dansk Skaldyrcenters betydning for 

udviklingen på Mors. Til slut vil vi kort præsentere 

Morsø RVs valgprogram og valgaktiviteter. (Se vores 

hjemmeside). Tilmelding til formand Jeanette Lund på 

jeanette.lund@ofir.dk eller 97 76 13 33/21 69 73 31 

– senest fredag den 23. september. 

ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 11. oktober kl. 19–22 på biblioteket i 

Nykøbing holder vi åbent bestyrelsesmøde, hvor vi 

planlægger resten af valgkampen. Vi mødes, og 

alle, der har lyst til at give en hånd med på den 

ene eller anden måde, er meget velkomne. 

GÅGADEAKTIVITETER 

Sæt kryds i kalenderen de tre lørdage: 29. oktober, 

5. november og 12. november. Her vil vi være at 

finde i gågaden i Nykøbing om formiddagen. 

Se vores nye hjemmeside: radikale.dk/mors 

Århus amt 

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st. 

8000 Århus C • tlf.: 86 12 56 18 

e-mail: ehj@mail1.stofanet.dk 

ÅRV – KOMMUNALPOL. FØLGEGRUPPEMØDER 

Mandagene den 5. september, 19. september, 3. 

oktober og 10. oktober. Alle møderne er kl. 

16.00–18.00 på Århus Rådhus, vær. 310. Kontaktperson: 

Morten Brænder, braender@mail.dk 

AMTSBESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 6. september kl. 19.00. Sted ikke 

bestemt endnu. Kontakt Ejner Hviid Jensen. 

RANDERS: CAFÉMØDE MED 

ELSEBETH GERNER NIELSEN 

Onsdag den 14. september kl. 16–17 på Cafe Underværket, 

Stemannsgade, Randers. Efter mødet inviteres 

nye medlemmer i Randers til en times tid at 

mødes med Mogens Nyholm og Bodil Hindsholm, de 

2 spidskandidater til byrådsvalget i Ny Randers, 

samt Gunhild Husum, kandidat til regionsvalget i 

Region Midtjylland. 

FAVRSKOV: MØDE MED MARGRETHE VESTAGER 

Onsdag den 14. september kl. 19.00 på Hadsten 

Højskole. Mødet er et offentlig fællesarrangement 

imellem Favrskov RV og Hadsten Højskole. 

ÅRV: BESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 27. september kl. 19.30 i Rosensgade 

24, 1. Århus. 

ÅRV: EFTER FOLKETINGETS START 

Mandag den 10. oktober kl. 19.30 i Rosensgade 24, 

1. Århus. Folketingsmedlem Morten Østergaard indleder 

mødet. Medl.fra hele amtet er velkomne. 

Se radikale.dk/aarhus og radikale.dk/aarhusamt 

Nordjyllands amt 

Jørgen Harder • Elverhøj 34 

9400 Nørresundby • tlf.: 98 17 31 76 

e-mail: jharder@mail1.stofanet.dk 

AALBORG-KREDSENE OG RU 

Torsdag 25. august, kl. 19 på Hotel Phønix, Aalborg. 

Offentlig debat om Integration med Elisabeth 

Arnold, Jesper Langballe og Ulf Hedetoft. I samarbejde 

m. Dansk Folkeparti. 

DRV I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 

Mandag 29. august kl. 19.30. Oplysninger om sted 

og dagsorden hos Thomas Madsen Nielsen, 

tlf. 98 62 38 23. 

NORDJYLLANDS AMTS RADIKALE VENSTRE 

Tirsdag d. 30. august på Amtsgården, Niels Bohrs 

Vej 30, Aalborg Øst . Kl. 17–19: Landspolitisk møde 

med Marianne Jelved. Kl. 19–22: Nyt om strukturreformen. 

Begge møder er åbne for alle medlemmer. 

Tilmelding til 98 85 15 11 eller ph@drlund-gym.dk. 

AMTET: AMTSBESTYRELSESMØDE 

Mandag den 5. september på Amtsgården, Niels 

Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Vedtagelse af valgprogram 

til regionsvalget. Se radikale.dk/nordjylland. 

RU OG AALBORG-KREDSENE 

Tirsdag den 6. september, kl. 18: Åbent bestyrelsesmøde 

om landsmøde, kommunalvalg, nyt fra Byrådet. 

Karina Kroustrup (40 83 08 66) oplyser mødested. 

RU OG AALBORG-KREDSENE 

Tirsdag 27. september: Valgkampen skydes ind i 

RU’s nye lokaler. Korsgade 37, over gården. Valgmaterialet 

uddeles. Alle Radikale opfordres til at 

deltage. Let servering. 

AMTET: KOMMUNALPOLITISK MØDE 

Onsdag den 28. september kl. 18–22 på Amtsgården, 

Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Deltagelse af 

LANDET RUNDT 

Marianne Jelved, Anne Mette Busch og Kirsten 

Højrup. Se radikale.dk/nordjylland. Tilmelding til 

jonapeter@has.dk/98 92 33 81 senest 25. sept. 

NARV OG AALBORG-KREDSENE: OFFENTLIG 

KONFERENCE OM SUNDHEDSCENTRE 

Tirsdag den 4. oktober kl. 16.30–20: i Byrådssalen, 

Rendsburggade 2, Aalborg. Fri adgang. Ingen tilmelding. 

Se program på radikale.dk/nordjylland. 

AMTET: AMTSDELEGERETMØDE OM BL.A. 

REGIONSVALG OG EU 

Onsdag den 12. oktober på Amtsgården, Niels Bohrs 

Vej 30, Aalborg Øst. Tilmelding til 98 85 15 11 eller 

ph@drlund-gym.dk. 

FOLKETINGS- 

MØD 

POLITIKERNE 

Lone Dybkjær – den 5. september kl. 19–21: 

EU – hvad nu? Oplæg til debat på Café Klein, 

Brogade i Køge. (Buffet fra kl. 18.00). 

Lone Dybkjær – den 6. september kl. 19.00: 

EU-debatmøde med Helle Sjelle, Rune Lund og 

Morten Messerschmidt i Kvartershusets Selskabslokaler, 

Gustav Bangs Gade 28, Kbh. SV 

Margrethe Vestager – den 8. september kl. 19.30: 

„Socialdemokratiet – før, nu og i fremtiden.“ 

Margrethe Vestager lægger op til debat på Søllerød 

Sognegård i Holte. 

Marianne Jelved – 8. september kl. 16.00: 

Hvordan skal folkekirken se ud i fremtiden? 

Oplæg ved Marianne Jelved samt kirkeminister 

Bertel Haarder, biskop Erik Norman Svendsen 

og Svend Auken. 

Bente Dahl – den 12. september kl. 19.30: 

Politisk sangaften på Højskolen Østersøen, Aabenraa. 

Elsebeth Gerner Nielsen – den 14. sept. 10.30: 

Elsebeth Gerner taler om „Mine visioner for fremtidens 

samfund“ i Sct Clemens kirke i Randers. 

Lone Dybkjær – den 20. september kl. 16.00: 

Hvordan kommer vi videre med EU-traktaten? 

„Tobakken“ i Esbjerg. 

Elisabeth Arnold – den 20. september kl. 17.30 

Elisabeth Arnold diskuterer EU med Steen Gade 

og Morten Messerscmidt på Egmont Kollegiet i 

København. 

RADIKAL POLITIK • UDGIVELSESPLAN 

NR. DEADLINE UDKOMMER 

Ekstra (KV05) – 15.09 

8 22.09 06.10 

Ekstra (EU) – 20.10 

9 20.10 03.11 

10 24.11 08.12 

Stof til Landet Rundt-sider sendes til: rvhebc@ft.dk 

Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: 

redaktion@radikale.dk 

19

20 

INDSPARK 

Forbud forbudt! 

Af Simon Emil Ammitzbøll, MF 

FORBUDSSVERIGE. Vi kender det allesammen. 

Landet hvor der er besvær forbundet med 

at købe noget så almindeligt som øl. 

Forestillingen om vort overregulerede broderland, 

hvor alt enten er forbudt eller påbudt, 

ligger dybt i mange danskere. Men måske vi 

skulle prøve at krænge vores egen sjæl ud og 

overveje, om der måske er grund til at vende 

blikket vest for Øresund, når der tales om 

forbud. 

For vi har masser af forbud i det danske 

samfund. Nogle af dem er selvfølgelig ganske 

fornuftige, og de færreste vil vel overveje at 

ændre på, at det er forbudt at stjæle, at slå ihjel 

eller gøre andre fortræd. 

Men også meget andet er forbudt. Det er 

forbudt at køre bil uden at bruge sikkerhedssele. 

Det er forbudt at sælge øl til unge under 

16. Det er forbudt at sælge øl om aftenen – eller 

sælge mad om søndagen – medmindre der er 

tale om en mindre butik eller en tankstation. 

Men det stopper ikke her. Flere partier – her 

iblandt vores eget – vil forbyde tobaksrygning 

på caféer og restauranter, og en forening har 

netop været ude og forslå forbud imod rygning i 

egen bil. Det næste kunne så være forbud imod 

at drikke en tår vand eller klø sig på næsen, når 

der køres bil. Begge hænder på rattet! 

Forbud er en af de nemmeste politiske løsninger, 

vi kan komme i tanker om. Det ligger 

lige for, det virker handlekraftigt – og så er det 

problem løst! 

MEN, HVAD NU HVIS…, som partiets valgprogram, 

Det Kreative Danmark, indledes. Hvad 

nu hvis vi turde finde andre løsninger end 

forbud? Hvis vi turde have tillid til mennesker. 

Når vi vil have det forbudt at købe alkohol 

om aftenen, hvad er det så, der spiller ind? At vi 

håber, at folk drikker mindre? Men med det 

argument kunne vi jo forbyde at sælge alkohol 

på hverdagene eller i det hele taget. Vi kunne 

også vælge at stole på, at folk selv kunne 

disponere over, hvornår de vil købe deres alkohol. 

Og de fleste kender jo alligevel en kiosk 

eller købmand, hvor man kan få lov at købe en 

øl. 

Vi forbyder hash, fordi det har sundhedsskadelige 

konsekvenser at ryge det. Men hvad med 

cigaretter og alkohol? Og holder folk op med at 

ryge hash pga. loven? Eller køber de det bare 

alligevel? 

Det seneste er, at det skal være forbudt for 

børn under 16 år at spille Tips, Oddset og andre 

lignende spil. De kunne jo blive ludomaner! Så 

længe man forhindrer dem i at forgælde sig, er 

det så virkelig så slemt, at en 14-årig køber et 

skrabelod eller spiller på en fodboldkamp? 

Næppe. 

DER HAR VÆRET TALT EN DEL om, at Det 

Radikale Venstres sociale profil har været for 

svag. Men de liberale tanker har det nu ikke for 

godt i dagens Danmark. Måske skulle vi til at 

pudse den liberale profil lidt af og lade være 

med at hoppe med på tidens lette forbudsløsninger. 

FOTO: BARDUR EKLUND, SCANPIX 

Masskkineel maagaasinpposstt 

ID 42158 

Afs.Postboks 7777 

7000 Fredericia 

’’ 

Sådan som sam- 

fundet er indrettet 

i dag, er der faktisk 

en helt anden måde 

at få indflydelse på – 

det, kloge mennesker 

kalder netværksstyring. 

Det er det, vi 

har begivet os ud i. 

Marianne Jelved 

Politiken 17.08.05

sociale - Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?