sociale - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

14 Er visionerne om EU lige så slidte og lasede som dette forblæste flag? Det vil Radikal Ungdom gøre noget ved. RADIKAL UNGDOM INVITERER TIL KONFERENCE ’The European Dream’ Kom og deltag i udformningen af Europas fremtid: Fredag den 16. september kl. 16.00 – 22.30 på Birkhovedskolen i Nyborg Konferencen åbnes af Elisabeth Arnold og vil blive besøgt af forskellige andre visionære personligheder. Tilmelding på ru@radikalungdom.dk senest mandag 12. september. Yderligere information om program på radikalungdom.dk RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på vivian@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 19. september 2005. Det Radikale Venstre bør satse mere på et samarbejde med VK i stedet for det opslidende socialdemokratisk-radikale forhold. Af Zenia Stampe, landsformand for Radikal Ungdom I RADIKAL UNGDOM ER VI TRÆTTE og utålmodige. Trætte af at køre parløb med en partner, vi ikke svinger med. Utålmodige efter at frigøre kræfter til mere perspektivrige projekter. Det var derfor en befrielse, da Marianne Jelved for nylig ridsede sagens kerne op i et interview i Politiken: Socialdemokraterne lægger sig så tæt op ad VK, at man efterhånden ikke kan se forskel. Hun pegede samtidig på risikoen for, at det radikale bagland begynder at vakle i The European dream „The beating heart of Rome is not the marble floor of The Senate, it is the sand of The Colluseum“ (Aurelius, Marcus) Fredag den 16. september inviterer Radikal Ungdom til konferencen ’The European Dream’, der er kickstarten på et projekt af samme navn, hvor Radikal Ungdom gennem det kommende år ønsker at bidrage til udviklingen af en samlet vision – en europæisk drøm – for et samlet Europa. Af Vivian Heinola, medlem af Radikal Ungdoms Europaudvalg SUSET GIK GENNEM Europas politikere, da først franskmændene og siden hollænderne stemte nej til forfatningstraktaten. Mange politikere gav hver deres bud på årsagerne til den manglende opbakning hos befolkningerne. I dag, 2 1/2 måned efter franskmændenes nej, kan man desværre konstatere, at debatten næsten er forstummet – i hvert fald i det danske mediebillede. Den aktive tænkepause er blevet mere pause end aktiv. troen på den socialdemokratisk-radikale akse. Den vaklen har imidlertid længe været en realitet, og i Radikal Ungdom er vi parate til at tage konsekvensen. Allerede under Lykketoft førte Socialdemokraterne en alt for vag oppositionspolitik. Valget af en ny og yngre ledelse gav imidlertid håb om, at partiet ville skærpe profilen og skabe et reelt politisk alternativ til regeringen. Men det modsatte har desværre været tilfældet. Socialdemokraternes nye ledelse virker hverken interesseret i at sætte nye politiske dagsordener eller udfordre regeringen på politikken. Fra at have været en naturlig forbundsfælle i kampen mod højredrejningen, er Socialdemokraterne selv blevet en del af den. Det gør naturligvis ikke regeringens politik mere spiselig, men det rejser Gennem de seneste år har vi været vidne til endeløse diskussioner om krumme agurker, diæter og teknokrati. Når debatten udelukkende handler om detaljer, der måske/måske-ikke har relevans for den enkelte europæer, kan det ikke undre, at europæerne mister interessen og fornemmelsen for, hvorfor vi samarbejder, og hvad det er vi samarbejder om. Europæerne er ikke længere en del af visionerne for Europa, og visionerne er ikke længere en del af europæerne. Set på den baggrund er det naturligt, at europæerne bliver skeptiske over for et fællesskab, de oplever som en „overruler“ af deres nationale parlamenter. Der er behov for en tilbundsgående diskussion af, hvad det er, vi som Europæere ønsker for Europa og europæerne. Hvilken type fællesskab ønsker vi, og hvad skal det give sine medlemsstater og borgere? Det er på tide at genopdage og udvikle „den europæiske drøm“. Vel at mærke en drøm, der i mindre grad findes på papiret og i højere grad i menneskene, der lever i drømmens verden. Rygstød til et borgerligt oprør unægtelig spørgsmålet, om det ikke er mere værd at opdyrke relationerne til dem, der lægger menuen, end til dem, der bare gør den efter. Hvorfor ikke gå direkte til kilden? Det Radikale Venstre skal fortsat møde regeringen med den kritik og modstand, den fortjener, og som Socialdemokraterne ikke ønsker at give den. Men som noget nyt bør Det Radikale Venstre også forsøge at vinde gehør for vores synspunkter i regeringspartierne. Vores erfaring er, at der er mange gode kræfter i det borgerlige bagland, som ønsker et politisk kursskifte – ikke mindst i form af et opgør med Dansk Folkepartis indflydelse. Vi kan give dem rygstødet til det opgør. Det er der langt flere perspektiver i end blot at vende dem ryggen og satse alt på det opslidende socialdemokratisk-radikale forhold. RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 3313 0231 • fax 3313 04 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk
Landmødedebat om skat De 72 resolutionsforslag når rundt om mange emner Af Bjarke Larsen DEN RADIKALE skattepolitik, herunder flere forslag om en øget beskatning af værdistigninger på fast ejendom, bliver efter alt at dømme et centralt emne på landsmødet. Der er til dette års landsmøde indsendt 72 resolutionsforslag, hvoraf hele otte drejer sig om skattepolitikken. Heraf foreslår fire – i forskellig form – at der skal ske en øget beskatning af værdistigningerne på jord og fast ejendom. Et forslag om at få fjernet skattestoppet på ejendomsskatten kan der næppe blive politisk uenighed om, men partiets boligordfører, Charlotte Fischer, blev som bekendt „sat på plads“, da hun i august slog til lyd for en mere generel beskatning af værdistig- ’Han har ikke noget på’ Af Marianne Jelved I 100 ÅR HAR DET RADIKALE Venstre insisteret på at have et kvalificeret grundlag for sin stillingtagen og søgt at afveje forskellige særinteresser mod hinanden ud fra en vurdering af helheden. Det har sat fokus på partiet, og ofte gjort det til syndebuk for en stillingtagen, der ikke lige svinger med mere populære billeder af verden eller er i direkte strid med opportunistiske kræfter. Der er næsten ikke grænser for, hvad Det Radikale Venstre gennem de 100 år har været skyld i. Og det er ikke uden grund, at præsterne i Dansk Folkeparti og ofte også statsministeren kalder regeringsskiftet i 2001 for et systemskifte: Det Radikale Venstre har ikke de afgørende stemmer. Men gør det så stor en forskel, når vi nu lever i en tid med en eksplosiv vækst i elektroniske og digitale medier og et væld af eksperter på alle områder af samfundslivet? Det offentlige rum burde have adgang til, og være begavet med, nuancerede og faktuelle oplysninger som grundlag for den offentlige debat og flertallets politiske beslutninger. Men bl.a. gør spindoktorer sig overvejelser om, hvordan billedet i det offentlige rum af en minister, en regering, en organisation, et parti er eller bør være for at fremme ningerne ved salg af fast ejendom. Nu kommer debatten frem på landsmødet, hvor det så vil vise sig, hvor mange i det radikale bagland der støtter disse tanker. Landsmødet skal ligeledes tage stilling til et forslag om at aftrappe rentefradragsretten. Fælles for alle forslagene er, at en eventuel omlægning af skattesystemet skal munde ud i en markant sænkning af skatten på arbejde. Adskil stat og kirke Også et forslag om at adskille stat og kirke vil skille vandene. Der har altid været forskellige holdninger til folkekirken i partiet, og det vil helt givet også udmønte sig på dette års landsmøde, som desuden skal tage stilling til et forslag om at ændre faget kristendomskundskab til fordel for en mere bred og generel undervisning i religion og etik. De 72 resolutionsforslag kommer vidt MARIANNES KLUMME ens interesser. Der er konkurrence om relevante målgruppers opmærksomhed. Men heldigvis har vi to public service institutioner og en fri og uafhængig presse, som kigger alle magthaverne over skuldrene og holder øje. Så godt de nu kan? MEDIERNE ER UNDERLAGT markedet, hvor de slås om læserne, seerne og lytterne. Det handler om at have et „tilskåret“ produkt, der fanger opmærksomheden. Det er de daglige bidrag af „tilskåret“ virkelighed, der skaber kundernes (borgernes) billede af virkeligheden. Og det er den „tilskårede“ virkelighed, politikerne og partierne reagerer på. Derfor har spindoktorer interesse i at præge „tilskæringen“. DR manipulerede med en sagesløs dagplejemor, der angiveligt slog børnene. Tv 2 brugte nogle unge til at skabe billedet af gangsterlignende indvandrerbander. Begge indslag blev afsløret. De var for grove. Tak til bl.a. den kritiske presse. Men det må gerne minde os om, at meninger dannes af de billeder, der præger det offentlige rum. Det gælder også de billeder, som flertalspartierne skaber. Folkeskolen er bl.a. i fokus. Internationale sammenligninger placerer på nogle områder Danmark i midten af det gode selskab. Det giver ministre anledning til nogle næsten logiske bud (hvad kan man omkring, lige fra homoseksuelles rettigheder over krigen i Irak, de danske sommerhusregler, et forslag om gratis tandlægehjælp og en nedsættelse af valgretsalderen til en omlægning af licensen. Kortere – og bedre Det Radikale Venstre har altid været et resolutionsparti. Landsmøderesolutioner er en hurtig og direkte måde at få indflydelse på partiets politik, og metoden bruges lige så flittigt i år som tidligere. Dermed er landsformand Søren Balds bestræbelser på at få nedbragt antallet af resolutionsforslag mislykkedes. Derimod har han haft succes med at få indført nye regler for, hvor lange forslagene må være. Også hans opfordring til at skrive forslagene i et mere mundret sprog har båret frugt – hvis redaktøren må agere smagsdommer på dette felt. dog have imod dem?), der viser handlekraft og opgør med fortidens slaphed (DRV) og de lilla bleer (68’ere): faglighed, nationale test, flere timer, målretning af skolens formål, universitetsuddannede lærere. Godt nok kan man ikke finde belæg i forskningen eller i de internationale sammenligninger for, at det virker, hvis vi ønsker en skole for alle børn med det formål, at alle børn skal kunne klare sig bedst muligt i et globaliseret samfund. Virkeligheden er ganske enkelt mere kompliceret, end nationale test kan klare. Så der er stadig brug for nogen, der kan sige: „De har ikke noget på“ og skabe ørenlyd for udviklingen af de bedre svar og sikre en demokratisk dannelse i vores eneste fælles institution, folkeskolen. Som tilforn. Må Det Radikale Venstre holde fast i den berettigelse. 15
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 7 1. sept. 2005 Gø
Page 3 and 4: Integrationen går baglæns Trods f
Page 5 and 6: DEN SOCIALE PROFIL• DEN SOCIALE P
Page 7 and 8: • DEN SOCIALE PROFIL•DEN SOCIAL
Page 9 and 10: • DEN SOCIALE PROFIL•DEN SOCIAL
Page 11 and 12: FOTO: POLFOTO Når den radikale fam
Page 13: PRAKTISKE OPLYSNINGER ADGANG: Adgan
Page 17 and 18: RADIKAL DEBAT Tænkepause? Anders S
Page 19 and 20: Sønderjyllands amt Per Kleis Bønn

sociale - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?