sociale - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

4 Kulturchok Der bliver spillet for mange taktiske spil i Folketinget, synes den nyvalgte MF’er Ole Glahn. Af Bjarke Larsen EFTER 30 ÅR I lokalpolitik kom Ole Glahn i Folketinget ved valget i februar. Det blev lidt af et kulturchok, og der er mange sider af det politiske arbejde i Folketinget, han ikke bryder sig om: „Der bliver spillet et spil, og herinde har man ikke den gensidige tiltro til hinanden, sådan som man oplever det i lokalpolitikken.“ Under forårets forhandlinger om strukturreformen oplevede Ole Glahn, hvordan der, som han siger, „blev sagt eet ved forhandlingerne, og så viser det sig, at der ligger nogle helt andre interesser bagved. Det er meget besynderligt at opleve. Jeg har været meget forundret over alle partiers optræden, inklusive vort eget.“ „Jeg er opflasket med en hang til kompromisser, men herinde er det vigtigere at betone forskellene. Lokalpolitisk har man en meget mere konkret tilgang: hvad er problemet? Op på bordet med det, og lad os så se, hvordan vi bedst kan løse det. Det er ikke et spil om at tage æren. Hele systemet genererer en anden måde at tænke på, hvor en kommunalbestyrelse i høj grad opfatter sig selv som „Når man centraliserer, efterlades der et tomrum. For mig som radikal er det vigtigt, at kommunerne skaber nogle rammer, hvor man kan overgive nogle funktioner til det civile samfund,“ fastslår Ole Glahn netop en bestyrelse. Men herinde har jeg lært, at jeg skal være forsigtig med – som jeg er vant til – at være åben og tro det bedste om folk. Og man skal ikke give de gode ideer fra sig.“ Det upopulære – men rigtige Ole Glahn har en lang karriere som lokalpolitiker. I 1974 var han med til at stifte en beboerforening i Viskinge i Nordvestsjælland for at løse nogle problemer i den lille by. Året efter blev Landsforeningen af Landsbysamfund stiftet, Ole Glahn blev formand og rejste i årene efter land og rige rundt som foredragsholder, lige som han kom med i et landbyudvalg, nedsat af den daværende regering. „Jeg oplevede, at man kunne opnå resultater på tværs af de forskellige partier. Bare man holder sig til det konkrete, lokale.“ Ved kommunalvalget i efteråret 1985 var han med til at lave en lokal borgerliste. Listen fik to mandater, og Ole Glahn fik borgmesterposten i et samarbejde med Socialdemokratiet og SF. Han har siddet i kommunalbestyrelsen lige siden, i øjeblikket som 1. viceborgmester og medlem af økonomiudvalget. En lokal kloakeringssag kom til at fylde meget i første valgperiode: „Her lærte jeg, at politik ikke handler om at gøre, hvad folk gerne vil have, men hvad man som politiker synes er rigtigt. Mange var sure, fordi de skulle have 30.000 kr. op af lommen, men vi stod fast – og listen gik frem fra to til fem mandater ved næste valg.“ Også amtsliste Mens lokale borgerlister ikke er noget særsyn på kommunalt plan, har de været yderst sjældne i amterne. Ole Glahn er undtagelsen, der bekræfter reglen. I 1993 tog han initiativ til – og blev valgt ind på – en borgerliste i Vestsjællands amtsråd, en bedrift han gentog ved valget i efteråret 1997. Et valgforbund med Socialdemokratiet, SF og De Radikale sikrede ham en post som formand for socialudvalget. „I den periode arbejdede jeg tæt sammen med det radikale medlem af amtsrådet, og efterhånden var jeg parat til at springe ud som radikal,“ fortæller Ole Glahn. Han blev rektor for seminari- „I Folketinget har jeg lært, at jeg skal være forsigtig med – som jeg er vant til – at være åben og tro det bedste om folk. Og man skal ikke give de gode ideer fra sig.“ et i Holbæk og måtte i den forbindelse forlade amtsrådet. Men da Anders Samuelsen kom i EU-Parlamentet, benyttede Ole Glahn lejligheden til at melde sig ind i partiet – og melde sig som kandidat til den ledige folketingskreds. Bekymret for fremtiden Ole Glahn er bange for, hvad der sker i de kommende år med de nye storkommuner: „VK-regeringen har haft alt for meget hastværk. Det er gået helt vildt stærkt, og det folkelige engagement har været meget lille.“ „Når man centraliserer, efterlades der et tomrum. For mig som radikal er det vigtigt, at kommunerne skaber nogle rammer, hvor man kan overgive nogle funktioner til det civile samfund. Kommunen skal sikre den bedste pleje af de ældre, men magter ikke altid den bedste omsorg. Plejen varetages af professionelt personale, omsorg kommer, når der er et netværk omkring den ældre.“ „Man skal bygge videre på de traditioner, der er i landområderne med at bruge det lokale netværk.“
DEN SOCIALE PROFIL• DEN SOCIALE PROFIL• DEN SOCIALE PRO E F T E R L Y S N I N G : Skarpere social profil Delte meninger om, hvorvidt partiets socialpolitik er god nok – men enighed om, at partiet sælger varen for dårligt Af Eivind Sønderborg Johansen og Bjarke Larsen ER DET RADIKALE VENSTRE blevet et parti kun for den velbjærgede, kreative klasse, eller favner partiet også dårligt stillede borgere på husmorkaffe i Holeby? Medierne har fældet dommen, og de mange, næsten triumferende hånlige, artikler om café latte-segmentet, der breder sig på de københavnske caféer mens den sidste husmand melder sig ud, gør ondt langt ind i den radikale sjæl. Ikke mindst fordi karakteristikken opfattes som dybt uretfærdig: i den radikale selvforståelse har partiet ikke ændret sin politik en tøddel for at tækkes de yngre, veluddannede i storbyerne. Denne gruppe er derimod tiltrukket af de grundlæggende, gammelkendte radikale værdier, der i 100 år har fået et socialt engagement til at gå op i en højere enhed med en liberal, global livsanskuelse. Det mener f.eks. Marianne Jelved, og det er en analyse, der er bred enighed om i partiet. Men det er kun den ene side af sagen, for rundt om i baglandet høres også en kritik af, at selv om hensigterne er gode nok, så bliver socialpolitikken ofte stedmoderligt behandlet. Der er behov for et samlet, socialpolitisk udspil – og der er bred enighed om, at Det Radikale Venstre er for dårligt til at „sælge varen“ og få sit socialpolitiske budskab ud i medierne. Et hurtigt blik i Infomedia, den store database over avisartikler, giver statistisk belæg for det sidste. En søgning på „radikal“ og „uddannelse“ giver 3.176 „hit“ i det seneste halvandet år, mens en søgning på „radikal“ og „socialpolitik“ kun giver 215. Langt mellem diskussionerne Den radikale sundhedsborgmester i København, Inger Marie Bruun-Vierø, mener, at der er en grad af selvforskyldt sandhed i påstanden om café latte-partiet: „Hvis man ser på, hvad der bliver debatteret i partiet, er der langt mellem diskussionerne om tunge sociale problemstillinger. Vi skal have mere debat om, hvad vi kan gøre for grupper, der FOTO: JENS NØRGAARD LARSEN, SCANPIX hænger fast i det sociale dynd. Jeg savner flere konkrete initiativer over for både ældre og yngre. Hvordan kan vi eksempelvis gøre en større forebyggende indsats i skoler og børnehaver? Men den debat bliver ikke taget i partiet.“ Også Marianne Saxtoft, radialt byrådsmedlem i Hammel kommune, hører til den gruppe, der efterlyser en skarpere social profil. „Vi siger, vi vil, men ikke hvordan vi vil. Partiet mangler bud på, hvordan vi skaber alternativer til velfærdssamfundets systemtænkning, f.eks. inden for hjemmehjælpen, så vi får sat det enkelte individ i centrum i stedet for systemstyringen. Vi skal i højere grad tænke i netværk i lokalsamfundet i en forebyggende indsats med større sammenhæng mellem det frivillige arbejde og det offentlige,“ understreger Marianne Saxtoft. Skal formidles bedre Peter Thyssen, byrådsmedlem og rådmand i Århus kommune, mener, at den sociale profil er god nok – den skal bare formidles bedre. „Vi skal f.eks. forklare, at vi kun kan tage os af dem, der er faldet i grøften, og ikke forære til dem, der går oppe på vejen. Det har samfundet ikke råd til, hvis vi skal hjælpe dem, der virkelig har et behov. Men det er da aldrig rart at tage noget fra nogen, f.eks. efterlønnen, som kun skal være for de nedslidte.“ Også den tidligere formand for Det Radikale Venstre i København, Anders Thomsen, efterlyser en bedre profilering: „Vi har ikke problemer med den konkrete socialpolitik, men vi mangler måske at forklare, at vores forslag til en skattereform også er en beskæftigelsesreform, der skaber 50.000 nye arbejdspladser.“ Lettere kompromitteret Det sidste er landsformanden for Radikal Ungdom, Zenia Stampe, ikke imponeret over: „Det er ikke nok med en skattepolitik, som skaber 50.000 nye job til den mest velfungerende del af en gruppe på 800.000 borgere, som i øjeblikket står uden for arbejdsmarkedet. Vi må udvikle partiets sociale profil, der har været lettere kompromitteret. Vores politik er ikke asocial, men den har for lidt fokus på de voksende uligheder i samfundet. Vi må udforme en samlet social strategi og ikke kun diskutere emnet lejlighedsvist,“ vurderer Zenia Stampe. Den radikale landsformand Søren Bald Fortsættes næste side ➤➤ „Vi skal blive bedre til at forklare, at vi kun kan tage os af dem, der er faldet i grøften, og ikke forære til dem, der går oppe på vejen. Det har samfundet ikke råd til, hvis vi skal hjælpe dem, der virkelig har et behov,“ mener Peter Thyssen, rådmand i Århus. 5
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 7 1. sept. 2005 Gø
Page 3: Integrationen går baglæns Trods f
Page 7 and 8: • DEN SOCIALE PROFIL•DEN SOCIAL
Page 9 and 10: • DEN SOCIALE PROFIL•DEN SOCIAL
Page 11 and 12: FOTO: POLFOTO Når den radikale fam
Page 13 and 14: PRAKTISKE OPLYSNINGER ADGANG: Adgan
Page 15 and 16: Landmødedebat om skat De 72 resolu
Page 17 and 18: RADIKAL DEBAT Tænkepause? Anders S
Page 19 and 20: Sønderjyllands amt Per Kleis Bønn

sociale - Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?