26.07.2013 Views

sociale - Radikale Venstre

sociale - Radikale Venstre

sociale - Radikale Venstre

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

DEN SOCIALE PROFIL• DEN SOCIALE PROFIL• DEN SOCIALE PRO

E F T E R L Y S N I N G :

Skarpere social profil

Delte meninger om, hvorvidt partiets

socialpolitik er god nok

– men enighed om, at partiet

sælger varen for dårligt

Af Eivind Sønderborg Johansen

og Bjarke Larsen

ER DET RADIKALE VENSTRE blevet et

parti kun for den velbjærgede, kreative

klasse, eller favner partiet også dårligt

stillede borgere på husmorkaffe i Holeby?

Medierne har fældet dommen, og de

mange, næsten triumferende hånlige, artikler

om café latte-segmentet, der breder sig

på de københavnske caféer mens den sidste

husmand melder sig ud, gør ondt langt

ind i den radikale sjæl. Ikke mindst fordi

karakteristikken opfattes som dybt uretfærdig:

i den radikale selvforståelse har partiet

ikke ændret sin politik en tøddel for at

tækkes de yngre, veluddannede i storbyerne.

Denne gruppe er derimod tiltrukket af

de grundlæggende, gammelkendte radikale

værdier, der i 100 år har fået et socialt

engagement til at gå op i en højere enhed

med en liberal, global livsanskuelse.

Det mener f.eks. Marianne Jelved, og

det er en analyse, der er bred enighed

om i partiet. Men det er kun den ene

side af sagen, for rundt om i baglandet

høres også en kritik af, at selv om hensigterne

er gode nok, så bliver socialpolitikken

ofte stedmoderligt behandlet.

Der er behov for et samlet, socialpolitisk

udspil – og der er bred enighed

om, at Det Radikale Venstre er for

dårligt til at „sælge varen“ og få sit

socialpolitiske budskab ud i medierne.

Et hurtigt blik i Infomedia, den store

database over avisartikler, giver statistisk

belæg for det sidste. En søgning på „radikal“

og „uddannelse“ giver 3.176 „hit“ i

det seneste halvandet år, mens en søgning

på „radikal“ og „socialpolitik“ kun giver

215.

Langt mellem diskussionerne

Den radikale sundhedsborgmester i København,

Inger Marie Bruun-Vierø, mener, at

der er en grad af selvforskyldt sandhed i

påstanden om café latte-partiet:

„Hvis man ser på, hvad der bliver

debatteret i partiet, er der langt mellem

diskussionerne om tunge sociale problemstillinger.

Vi skal have mere debat

om, hvad vi kan gøre for grupper, der

FOTO: JENS NØRGAARD LARSEN, SCANPIX

hænger fast i det sociale dynd. Jeg savner

flere konkrete initiativer over for

både ældre og yngre. Hvordan kan vi

eksempelvis gøre en større forebyggende

indsats i skoler og børnehaver? Men

den debat bliver ikke taget i partiet.“

Også Marianne Saxtoft, radialt byrådsmedlem

i Hammel kommune, hører til

den gruppe, der efterlyser en skarpere

social profil.

„Vi siger, vi vil, men ikke hvordan vi vil.

Partiet mangler bud på, hvordan vi skaber

alternativer til velfærdssamfundets

systemtænkning, f.eks. inden for hjemmehjælpen,

så vi får sat det enkelte individ i

centrum i stedet for systemstyringen. Vi

skal i højere grad tænke i netværk i

lokalsamfundet i en forebyggende indsats

med større sammenhæng mellem det

frivillige arbejde og det offentlige,“ understreger

Marianne Saxtoft.

Skal formidles bedre

Peter Thyssen, byrådsmedlem og rådmand

i Århus kommune, mener, at den

sociale profil er god nok – den skal

bare formidles bedre.

„Vi skal f.eks. forklare, at vi kun kan

tage os af dem, der er faldet i grøften,

og ikke forære til dem, der går oppe på

vejen. Det har samfundet ikke råd til,

hvis vi skal hjælpe dem, der virkelig har

et behov. Men det er da aldrig rart at

tage noget fra nogen, f.eks. efterlønnen,

som kun skal være for de nedslidte.“

Også den tidligere formand for Det

Radikale Venstre i København, Anders

Thomsen, efterlyser en bedre profilering:

„Vi har ikke problemer med den konkrete

socialpolitik, men vi mangler måske

at forklare, at vores forslag til en skattereform

også er en beskæftigelsesreform, der

skaber 50.000 nye arbejdspladser.“

Lettere kompromitteret

Det sidste er landsformanden for

Radikal Ungdom, Zenia Stampe, ikke

imponeret over:

„Det er ikke nok med en skattepolitik,

som skaber 50.000 nye job til den mest

velfungerende del af en gruppe på

800.000 borgere, som i øjeblikket står

uden for arbejdsmarkedet. Vi må udvikle

partiets sociale profil, der har været

lettere kompromitteret. Vores politik er

ikke asocial, men den har for lidt fokus

på de voksende uligheder i samfundet.

Vi må udforme en samlet social strategi

og ikke kun diskutere emnet lejlighedsvist,“

vurderer Zenia Stampe.

Den radikale landsformand Søren Bald

Fortsættes næste side ➤➤

„Vi skal blive bedre til at forklare, at vi kun kan tage os af dem, der er faldet i grøften,

og ikke forære til dem, der går oppe på vejen. Det har samfundet ikke råd til, hvis vi skal

hjælpe dem, der virkelig har et behov,“ mener Peter Thyssen, rådmand i Århus.

5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!