Talenterne fra Trillegården - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

albertslund satser på 10 børn og unge Partnerskaber med Integrationsministeriet skal modvirke marginalisering af børn og unge med indvandrerbaggrund. En af partnerne er Albertslund Kommune, som blandt andet vil opkvalificere lærerne i dansk som andetsprog og styrke indsatsen over for kriminalitetstruede unge. PARtNERSKAB MED INtEGRAtIoNSMINIStERIEt Seks kommuner har indgået partnerskab med Integrationsministeriet frem til 2013. målet er at forebygge marginalisering blandt børn og unge i forhold til uddannelse, job, kriminalitet og isolation ved at skabe mere helhed i indsatsen. De udvalgte kommuner er Fredensborg, Albertslund, Odense, Holstebro, Hvidovre og Slagelse. Der er i alt sat 40,5 mio. kr. af til initiativet. børn og unge med indvandrerbaggrund er i fare at komme 47.000 ud på kanten af samfundet som utilpassede, arbejdsløse eller kriminelle. Det fremgår af en rapport om marginaliserede nydanske børn og unge, som Integrationsministeriet udgav i 2009. Derfor har ministeriet og seks kommuner indgået såkaldte partnerskaber om at styrke indsatsen over for unge gennem de næste fire år. en af de udvalgte kommuner er Albertslund på den københavnske vestegn. Her vil man bruge partnerskabet til at styrke den sproglige ballast hos tosprogede børn, hjælpe kriminalitetstruede unge med at holde sig fra kriminalitet og fastholde de unge i uddannelse, fortæller direktør i Børne- og Ungeforvaltningen, Jette runchel: ”Vi er en ’gammel’ indvandringskommune, der har rimeligt godt fat i problemstillingerne, når det handler om integration. men vi har altid godt af at blive udfordret og lære nye måder at gøre tingene på. Og hvis vi opfinder den dybe tallerken, er vi en kommune, der på grund af vores størrelse, har mulighed for at udbrede de nye metoder til alle institutioner i kommunen. Derfor er vi meget spændte på at se, hvad der kommer ud af partnerskabet.” Læseskred i 5. klasse Som en del af partnerskabet gennemfører kommunen nu en massiv satsning på unges danskkundskaber gennem et kompetenceløft i dansk som andetsprog for skolens lærere. ”Vi har rigtig flotte læseresultater i 0. til 3. klasse, men i 5. klasse sker der et kæmpe skred, fordi det førfaglige sprog i fagene bliver sværere,” siger mia Kaas, der er dansklærer på Hyldagerskolen. Derfor er skolen i samarbejde med professionshøjskolen UCC i gang med at efteruddanne alle skolens faglærere, der underviser på 5. og 7. klassetrin. Foreløbig har 13 lærere været på skolebænken. ”I matematik kender eleverne godt de faglige ord som kvadrat. men hvis der i en tekst står ’beregn forholdet’, forstår de det ikke, fordi forhold kan betyde mange forskellige ting afhængigt af konteksten. Børnene er dygtige til sproget, men mangler måske 10 på kant lige den sidste røde tråd, for at det hele giver mening,” siger mia Kaas, der har været med til at tilrettelægge efteruddannelsen. ud af kriminalitet Som led i partnerskabet vil Albertslund Kommune samtidig styrke indsatsen for kriminelle og kriminalitetstruede unge. Det vil de blandt andet gøre ved at arbejde med at skabe tættere relationer mellem professionelle og de unge. ”Vi tror på, at en positiv relation mellem en af vores medarbejdere og den unge kan være helt afgørende for, at den unge vil være parat til at tage imod hjælp. Og så er det vigtigt, at vi er klar med den rette hjælper, så den unge ikke oplever at skulle gå fra dør til dør,” fortæller Jette runchel og forklarer, at kommunen derfor har ansat en ny ungekoordinator. Desuden har kommunen udvalgt fire personer, som er fast tilknyttede som mentorer eller kontaktpersoner, og kan derudover frikøbe relevante medarbejdere. ”Tanken er at matche den unge med en klubmedarbejder, som i forvejen har den unges tillid. en sådan person ved, hvad den unge har brug for, og kan hjælpe den unge med at være voksen uden kriminalitet,” fortæller mikkel Nielsen, som er SSP-konsulent i kommunen. I et enkelt tilfælde er en klubmedarbejder blevet købt fri i ti timer om ugen til at være kontaktperson. ”Og når det er ti timer, er det, fordi vi er rigtig bekymrede,” understreger mikkel Nielsen, som forklarer, at det dækker over flere tilfælde af grovere kriminalitet. Finmasket net Det tredje indsatsområde er at fastholde de unge i uddannelse. Jette runchel fortæller, at det gælder om at ’gøre maskerne i nettet omkring de unge tættere’, så de unge ikke bliver tabt i systemet: ”Vi skal samle de elever op, som dropper ud, og det vil vi blandt andet gøre ved at tale med dem om deres liv, som i nogle tilfælde er ved at falde fra hinanden. Og så skal vi gennem længere forløb finde frem til, hvad de individuelt har brug for for at komme i gang med en uddannelse igen eller komme i job.” en
FOTO: POLFOTO Hver tolvte studenterhue endte i sommer på hovedet af en tosproget elev. En af dem var Showbiah Sivakumaran fra Fredericia Gymnasium. fællesskab skal hIndre frafald klokken nærmer sig 8:00, og eleverne strømmer til Torvet, som ligger midt i Kongsholm Gymnasium og HF’s lange bygning. Under morgensangen drømmer nogle om at blive akademikere, mens andre vil leve livet som musikere i rampelyset. Kasketten sidder omvendt på et lyshåret hoved, og et andet sted er farverige tørklæder sirligt bundet om håret på en flok piger. Før 3.g og 2.hf er omme og studenterhuerne sat på de nyudklækkede studenters hoveder, vil en del af skolens 650 elever være droppet ud. Heraf vil en stor del komme fra den tredjedel af eleverne, der er nydanskere. Spild ikke unges ressourcer med 1.2 mio. kr. i støtte fra Integrationsministeriet har Kongsholm Gymnasium og HF iværksat et inklusionsprojekt med arbejdstitlen ’DU KA’ – 2015’. Projektet skal tænde håbet i flere børn og unge med indvandrerbaggrund og få flere til at gennemføre deres uddannelse. Fællesskab og et motiverende studiemiljø på gymnasiet skal give dem mod på at gå i skole. ”Vi vil sikre, at flere gennemfører, og færre falder fra undervejs. Til gavn for både de unge selv, lokalområdet og hele Danmark. De unges ressourcer skal ikke spildes – derfor vil vi på Kongsholm Gymnasium og HF være med til at hæve ambitionsniveauet, hvad unge nydanskeres uddannelsesniveau angår”, forklarer rektor Henrik Aaes om baggrunden for projektet. Som led i projektet er 1.s blevet udnævnt som særlig indsatsklasse. Frem til 2012 skal de deltage i en lang række aktiviteter. Undervejs skal de blandt andet under- vise elever fra 8.-10. klasse fra Hyldagerskolen og 10. klassecentret Det 10. element i Albertslund. Og i foråret 2011 skal de lave deres egen film om Albertslund, som skal udstilles på Kroppedal museum. Manglende fællesskab fører til frafald ”eleverne skal opleve, at de betyder noget, så de ikke falder fra. Vi prøver at sætte fokus på, hvad eleverne har brug for”, fortæller teamlærer Kristoffer Holm fra Kongsholm Gymnasium om projektet og fortsætter: ”Hvordan skaber vi denne her fællesskabsfølelse blandt eleverne?” Netop det spørgsmål har projektleder Kit Lindved Sværke gjort til omdrejningspunkt for projektet. manglende fællesskabsfølelse har nemlig stor indflydelse på elevernes frafald, mener hun. ”Der er en tendens til, at eleverne grupperer sig,” siger hun og understreger, at klikerne bliver dannet af mange grunde. ”en af grundene er social status, som bliver påvirket af, om eleverne bor nord eller syd for roskildevej, der går tværs gennem Albertslund. musikeleverne samler sig også i kliker baseret på deres fælles interesse for musikken, ligesom eleverne med indvandrerbaggrund har tendens til at gruppere sig.” Vil opløse kliker Visionen er at forandre studiemiljøet ved at udvikle et alternativt fællesskab til klikerne. I stedet skal eleverne danne nye relationer og sammenhold, så et trygt fællesskab, der danner ramme om sociale og faglige udfordringer, opstår. 11 I Albertslund Kommune gennemfører kun 65 procent af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse. tallet ligger langt under landsgennemsnittet. Det skal et nyt projekt på Kongsholm Gymnasium og HF lave om på. Fællesskab og et motiverende studiemiljø skal få eleverne til at holde fast i stedet for at falde fra. ”Fællesskabet skal være det bærende. For hvis det sociale er på plads, er det nemmere at følge med fagligt. Og fællesskabsfølelsen kan forhindre, at eleverne falder fra,” forklarer Kit Lindved Sværke. Derfor skal lærerne også inddrages, så klikerne fra frikvarteret ikke rykker med ind i undervisningstimerne: ”Ideen er at forme nye makkerskaber i undervisningen, så der bliver dannet et alternativ til de faste grupperinger i klasserne”, siger Kit Lindved Sværke. Projektet er en del af en partnerskabsaftale mellem Albertslund Kommune og Integrationsministeriet og løber frem til slutningen af 2011. FRAFALD På GYMNASIALE uDDANNELSER Omkring 80 pct. af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse, vil fuldføre og kunne kalde sig student. De elever, der er mest tilbøjelige til at falde fra, har indvandrerbaggrund. 52 pct. af en ungdomsårgang har fået en gymnasial uddannelse 25 år efter folkeskolen. Blandt piger med indvandrerbaggrund gælder det 53 pct. For drenge med indvandrerbaggrund ligget tallet på 39 pct. elever med indvandrerbaggrund udgør 8-12 pct. af samtlige elever på de gymnasiale uddannelser. regeringens målsætning er, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 KILDe: rAPPOrTeN ’FrAFALD PÅ De GYmNA- SIALe UDDANNeLSer’, UNI C, 2009 11
Page 1 and 2: nyIdanmark Integrationsministeriets
Page 3 and 4: NYIDANMARK sætter i hver udgave fo
Page 5 and 6: ny guIde tIl danmark for udlændIng
Page 7 and 8: ti skoler i udsatte boligområder f
Page 9: jEG ER IKKE FøDt RIG. jEG ER IKKE
Page 13 and 14: mangfoldIghed - vejen tIl vækst? E
Page 15 and 16: FOTO: DAS BürO oplever gladere og
Page 17 and 18: tema mangfoldIghed - vejen tIl væk
Page 19 and 20: Io InteractIve: tema mangfoldIghed
Page 21 and 22: Eksan Noorollah er en af de elever,
Page 23 and 24: sIden sIdst kalender læserservIce

Talenterne fra Trillegården - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?