Vejledning om botilbud mv til voksne - Social

More documents

Recommendations

Info

egler om støtte til sådanne udgifter, jf. dog afsnit IV om behandling. Mens en stofmisbruger i døgnbehandling i et midlertidigt kommunalt botilbud efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2, eller i et privat botilbud, der er godkendt efter servicelovens § 144, som hovedregel ud af sit forsørgelsesgrundlag selv skal dække sine personlige fornødenheder under opholdet, skal pågældende således ikke betale for behandlingsudgiften, jf. nedenstående eksempel. Eksempel: Udgør den samlede månedlige behandlingsudgift for en person med ophold i en boform fx 25.000 kr., og fastsætter kommunen en månedlig opholdsbetaling på 3.300 kr., der skal betales af beboerens kontanthjælp, pension eller anden indtægt, så udgør behandlingsudgiften 21.700 kr. I de tilfælde, hvor de 3.300 kr. ikke kan betales af beboerens kontanthjælp eller lign., forhøjes den del af den samlede behandlingsudgift, der ikke dækker opholdsomkostninger med et beløb svarende til det beløb, som beboeren ikke kan betale af opholdsbetalingen. Kan beboeren af sine egne indtægter (kontanthjælp m.v.) eksempelvis alene betale 1.000 kr. ud af de 3.300 kr. som opholdsbetaling, øges beregning af de øvrige omkostninger med 2.300 kr. således at de 21.700 kr. forhøjes til 24.000. Fastsættelse af forsørgelsesgrundlag og opholdsbetaling i forbindelse med et sådant døgnophold bør indarbejdes i handleplanen efter servicelovens § 141, så at der er klarhed over forsørgelsesgrundlag og betaling fra opholdets begyndelse. Særlig for ophold i en boform efter servicelovens § 109 (kvindekrisecenter) og servicelovens § 110 (forsorgshjem m.v.) forudsættes det, at betaling fastsættes en gang om året ud fra niveauet for boligudgifter for lignende bomuligheder i lokalområdet. 179. Personer, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for opholdet, jf. bekendtgørelsen. Der betales dog for andre ydelser, herunder kost. Betalingen fastsættes i øvrigt således, at der tages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af en hidtidig bolig og således, at beboeren har økonomisk mulighed for at opretholde sine hidtidige for- 43 pligtelser samt således, at beboeren har et rimeligt beløb til egen rådighed. Som led i en efterbehandling og forberedelse til en udslusning kan betalingen endvidere fastsættes således, at beboeren får mulighed for en opsparing, jf. bekendtgørelsen. Personer, der ikke har en indtægt, opkræves ikke betaling for opholdet, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108. Der tænkes her på fx udlændinge og personer, der ikke tidligere har været i kontakt med kontanthjælpssystemet. Der rettes i sådanne tilfælde kontakt til kommunen med henblik tilvejebringelse af et forsørgelsesgrundlag. Udbetaling af lommepenge m.v. 180. Normalt vil kommunen eller boformen i forbindelse med visitation til en boform, eller optagelse efter egen henvendelse, få klarlagt forholdene omkring forsørgelsesgrundlag, herunder også få tilvejebragt et forsørgelsesgrundlag for personer, der ikke i forvejen har et forsørgelsesgrundlag. Dette bør i øvrigt ske i forbindelse med den samlede tilrettelæggelse af indsatsen, herunder som led i en handleplan Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor et forsørgelsesgrundlag ikke kan tilvejebringes, inden personen påbegynder opholdet - eksempelvis ved akutte ophold, eller hvor pågældende ikke ønsker tilvejebragt et egentligt forsørgelsesgrundlag i form af kontanthjælp eller pension. I disse tilfælde opkræves der ikke betaling for opholdet i perioden indtil der foreligger et forsørgelsesgrundlag, jf. bekendtgørelsen, og der udbetales et af kommunen fastsat beløb til personlige fornødenheder (lommepenge). Til personer, der har et forsørgelsesgrundlag, men som har forbrugt midlerne – hvilket typisk sker i forbindelse med ophold på en boform efter servicelovens § 110 - kan der ikke udbetales lommepenge. De kan dog ikke nægtes optagelse eller få afbrudt opholdet af betalingsmæssige årsager, men der bør træffes foranstaltninger med henblik på at undgå gentagelsestilfælde. Administrativ tilrettelæggelse af betalingen 181. Som udgangspunkt bør beboeren selv stå for opholdsbetalingen, da det må anses for væsentligt, at beboeren oplever, at opholdsbetalin-
gen modsvares af de ydelser, vedkommende modtager som led i opholdet. Den konkrete betaling af opholdsudgifterne kan dog også ske ved, at der mellem beboeren, boformen og kommunen træffes aftale om, at der i kontanthjælpen eller førtidspensionen fratrækkes et beløb til ophold, kost m.v., og at kommunen indbetaler opholdsbetalingen direkte til boformen. Hvis kommunen skønner, at en person ikke selv kan administrere sin kontanthjælp eller førtidspension kan kommunen beslutte, på hvilken måde ydelsen skal udbetales. Klageadgang 182. Klager over fastsættelsen af beboernes betaling kan indbringes for Det Sociale Nævn. Der henvises i øvrigt til Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, afsnit V om klagereglerne. Betaling for længerevarende botilbud Betalingsfastsættelse 183. Kommunalbestyrelsen fastsætter betalingen for det længerevarende botilbud efter boligens omkostninger og på grundlag af beboerens indtægt. Beboeren skal dog ikke betale mere end boligens omkostninger, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108. Omkostnings- og arealbestemt betaling 184. Den omkostnings- og arealbestemte del af beboerens betaling udgør 10 pct. af den enkelte boligs beregnede maksimale boligbetaling, jf. bekendtgørelsen. Denne beregnes ved, at der fastsættes en »maksimal boligbetaling« for hvert enkelt botilbud, der herefter fordeles på de enkelte boliger, som udgangspunkt efter en arealmæssig fordeling. For bygninger, ejet af kommunen, udgøres den »maksimale boligberegning« af botilbuddets driftsudgifter vedrørende ejendommens boligdel med et tillæg af 10 pct. af den seneste offentlige vurdering, jf. bekendtgørelsen. De 10 pct. af ejendomsværdien er et udtryk for de løbende ejendomsudgifter. 44 I lejede bygninger anvendes den faktiske husleje med tillæg af øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i erhvervslejen. 185. Driftsudgifterne vedrørende ejendommen skal forstås som de samlede budgetterede driftsudgifter hvad angår selve det samlede bygningskompleks. Udgifter til lønninger og udgifter til pleje (herunder særlige hjælpemidler), forplejning og lignende skal således ikke medtages i opgørelsen af driftsudgifterne. Dog kan lønudgiften til fx gartner og rengøring af de fællesarealer, der indgår i boligbetalingen, jf. nedenfor, medtages. De af driftsudgifterne, der anvendes i beregningen af den »maksimale boligberegning«, er således de udgifter, som er forbundet med den løbende drift, administration, revision, forsikringer, skatter, vicevært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedligeholdelse, fornyelse, drift og pasning af udenomsarealer. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom nogle af de nævnte elementer ikke nødvendigvis figurerer som selvstændigt punkt på botilbuddets budget. Som eksempler på driftsudgifter kan nævnes kaldeanlæg (faste), reparation af fyr, maling af boliger, havevedligeholdelse, indvendig og udvendig vedligeholdelse, reparation af ventilation og pumper, vaskemaskine og tumbler, elevator, vandafgift, rengøring af fællesarealer (gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper m.v.). Indgår der i de budgetterede driftsudgifter poster, som der skal betales moms af, medregnes udgifterne til moms. 186. For at finde den »maksimale boligberegning« skal driftsudgifterne og 10 pct. af ejendomsvurderingen fordeles på henholdsvis boligarealet og servicearealet. Opdelingen af botilbuddet i en boligdel og en servicedel tager udgangspunkt i almenboliglovens regler. Til boligdelen hører beboernes egenboliger samt de fælles opholdsarealer. Ud fra en konkret vurdering tages stilling til, hvilke rum der må henregnes til serviceareal. Fra bygningens samlede bruttoareal fratrækkes herefter servicearealet. Det således resterende bruttoetageareal udgør herefter boligarealet. Bruttoarealet kan som udgangspunkt defineres som bygningens samlede areal medregnet ydervægge og andel i adgangsarealer. Bruttoetage-
Page 1 and 2: Vejledning om botilbud mv. til voks
Page 3 and 4: Titel: Vejledning om botilbud m.v.
Page 5 and 6: Bilag 2 Bekendtgørelse nr. 628 af
Page 7 and 8: Kapitel 1 Almene ældreboliger Indl
Page 9 and 10: Krav til indretningen af almene æl
Page 11 and 12: - godkende byggeriets endelige ansk
Page 13 and 14: Der er kun adgang til opsigelse af
Page 15 and 16: ligformer eller forhold vedrørende
Page 17 and 18: søgeren på samme vilkår som komm
Page 19 and 20: Behov for botilbud 51. En ansøger
Page 21 and 22: af 23. oktober 2002 og nr. 70 af 26
Page 23 and 24: El og Varme 79. For el og varme bet
Page 25 and 26: personer i alderen 18 til 65 år, u
Page 27 and 28: Kapitel 5 Skæve Huse - forsøg med
Page 29 and 30: Rammeaftaler 107. Regionernes forsy
Page 31 and 32: Målgruppen for botilbud efter serv
Page 33 and 34: det sociale område og på det alme
Page 35 and 36: Særligt om kvinder med handicap 13
Page 37 and 38: ne. Det er dog stadig kommunen, der
Page 39 and 40: delse af fællesmøder, hvor beboer
Page 41 and 42: sion, dagpenge eller kontanthjælp,
Page 43: 175. Servicelovens kapitel 20 om bo
Page 47 and 48: 188. Betalingen efter boligens omko
Page 49 and 50: hvor der opkræves betaling for bol
Page 51 and 52: ende følges og justeres efter beho
Page 53 and 54: Inden for stoffri behandling er de
Page 55 and 56: eventuelt familien. Tilbuddet dækk
Page 57 and 58: Kapitel 21 indeholder vejledning om
Page 59 and 60: kan også have en vigtig funktion s
Page 61 and 62: aktivitets- og samværstilbud, jf.
Page 63 and 64: 62 Bilag 2 Bekendtgørelse nr. 628
Page 65 and 66: § 26 § 12 Videreførelse med red.
Page 67 and 68: - § 81 Udgået § 100 § 84 Videre
Page 69 and 70: 68 § 171 § 126 Ophævet § 172 §
Page 71 and 72: § 26 § 37 Videreførelse med red.
Page 73 and 74: 72 § 75 c § 91 Videreførelse med
Page 75 and 76: 74 § 128 - Udgået (§§ 129-131 d
Page 77 and 78: P Plejehjem og beskyttede boliger 3
Page 79: M Medicinsk behandling 206 Målsæt

Vejledning om botilbud mv til voksne - Social

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?