Vejledning om botilbud mv til voksne - Social

arealet opgøres som arealet i vandret plan målt til
ydersiden af de begrænsende ydervægge, jf. Bekendtgørelse
nr. 1012 af 11. december 2002 om
beregning af boligens bruttoareal efter boligstøtteloven.
En opmåling heraf kan fx finde sted på
grundlag af bebyggelsens hovedtegninger i kommunens
byggesagsarkiv.
Opdeling i boligdel og servicedel kan som udgangspunkt
foretages efter almenboliglovens
regler. Vejledende kan følgende liste anvendes
til opdelingen i bolig- og servicearealet:
Boligarealer:
– Gangarealer, der forbinder boliger og fælles
boligarealer.
– Fælles opholdsarealer eller – lokaler for beboerne.
– Fælles spisekøkken for boligernes beboere.
– Toilet i forbindelse med fælles opholdsarealer
eller fælles spisekøkken.
– Hobbyrum for beboerne.
– Gæsteværelser for beboerne.
– Tekøkken til beboernes og pårørendes brug.
Servicearealer:
– Lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi,
ergoterapi og lignende.
– Personalelokaler.
– Aflastningsboliger til midlertidigt ophold.
– Cafeteria.
–Kiosk.
– Hvilerum for fx personale/dagcentergæster.
– Særligt indrettede baderum, herunder svømmehal.
– Lokaler til fodpleje.
– Lokaler til frisør.
– Rengøringsrum, servicedepot.
– Kontorer til administration af service.
– Gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter.
Der kan i forbindelse med botilbuddet være en
række rum, som ikke entydigt kan henføres til
boligdelen eller til servicedelen. Vejledende
foreslås følgende fordeling:
– For korridorer og lignende, der benyttes som
både adgangsveje for boliger og som adgangsveje
for serviceareal, henføres 50 pct. til hver
kategori.
– For rum, der benyttes både af botilbuddets beboere
og af brugere udefra (fx en spisestue
som nogle få timer om dagen benyttes til dagcenterfunktioner),
foretages en forholdsmæssig
beregning af arealernes anvendelse. De
fælles boligarealer kan være meget store, fordi
45
lokaler i tilknytning til botilbuddet om dagen
benyttes som dagcenter eller andet. I disse tilfælde
henføres til boligdelen en del af det fælles
boligareal, fx tages en andel svarende til
andelen af fastboende i forhold til det samlede
antal brugere af de fælles boligarealer om dagen.
– Andre rum beregnes efter en konkret vurdering
med udgangspunkt i deres anvendelse.
Udgør boligarealet fx 55 pct. af det samlede
areal, bliver den »maksimale boligberegning«:
0,55 x (driftsudgifter + 10 pct. af vurderingen).
Den »maksimale boligberegning« fordeles
herefter på de enkelte boliger efter en arealfordeling
for at finde den enkelte boligs »maksimale
boligberegning«. De fællesarealer, der tilhører
boligdelen, fordeles ligeligt på de enkelte boliger.
Det betyder, at kun forskelle i beboernes
egen bolig kan medføre en forskel i den »maksimale
boligberegning« pr. bolig.
Udgangspunktet for fordelingen af boligbetalingen
på de enkelte boliger er boligens bruttoetageareal,
idet dog særlige hensyn kan begrunde
afvigelser herfra. Er boligerne væsentligt forskellige
i henseende til beliggenhed, udsigt, indretning
m.v., må der tages hensyn til disse forhold.
Principperne for fordeling af lejen i almene
ældreboliger kan benyttes, jf. Boligstyrelsens
vejledning om drift af almene boliger og støttede
private andelsboliger m.v. af december 1996.
187. Med hensyn til beregningen af den arealmæssige
fordeling kan det i særlige tilfælde være
praktisk at foretage en inddeling af boligerne i
kategorier, således at der beregnes en enhedspris
ud fra denne inddeling. Dette forudsætter dog, at
der er tale om ubetydelige forskelle i den beregnede
betaling.
Såfremt der i særlige tilfælde bor flere sammen
i en bolig, beregnes den del af boligbetalingen,
der fastsættes ud fra boligens omkostninger
og størrelse, med udgangspunkt i en ligelig fordeling.
Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte
om fordeling af boligbetalingen på de enkelte
boliger.
Beboerens omkostnings- og arealbestemte betaling
udgør herefter 10 pct. af den fundne »maksimale
boligberegning« for beboerens egenbolig.