Når matematik bliver sproglig - Folkeskolen
Når matematik bliver sproglig - Folkeskolen
Når matematik bliver sproglig - Folkeskolen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Lærerprofession.dk - et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013<br />
dervisningssituationer, hvori eleven kan gøre sig erfaringer, der kan give en højere grad af forståelse for<br />
den omverden vedkommende befinder sig i. Gennem disse erfaringer vil eleverne kunne skabe kategorier,<br />
der giver en bedre forståelse af samfundet. Det skaber dannelse, hvor man skal være opmærksom på, at<br />
man ikke blot giver eleverne de normer og værdier der er i samfundet, men at eleven reflektere over disse.<br />
Derved <strong>bliver</strong> dannelse et fænomen som kan foregå på alle tidspunkter, også uden for skolen og institutioner<br />
20 .<br />
Virksomhedsteori<br />
Inden for virksomhedsteorien har flere teoretiker gjort sig tanker omkring det at være virksom. Der vil her<br />
blive taget udgangspunkt i læringsbegrebet udviklet af L.S. Vygotsky.<br />
Ifølge Vygotsky, så er læring en social proces, som påvirkes af både kulturelle og historiske forhold. <strong>Når</strong><br />
mennesket fødes, så sker det i et bestemt socialt miljø. Heri findes kulturelle redskaber i form af tegn og<br />
systemer, som barnet lærer at tyde og læse. I det sociale miljø udvikler mennesket sig igennem den sociale<br />
ramme det befinder sig i. Mennesket ses som objekt. Mennesket er også med til at præge og forandre kulturen,<br />
hvorved mennesket <strong>bliver</strong> subjekt. Forandringerne sker gennem barnets virksomhed. Med virksomhed<br />
menes der aktiviteter.<br />
<strong>Når</strong> et barn skal tilegne sig ny viden så sker det gennem interaktion med andre mennesker. Al læring er<br />
social og sker i praksisfællesskaber. Til brug for udvikling er sproget en vigtig brik, samtidig med, at der skal<br />
være et mål med de aktiviteter som barnet sættes til.<br />
Gennem aktiviteter skal eleverne forholde sig aktivt til et emne ved at spørge aktivt ind til og eksperimentere<br />
med opgaveløsning gennem fx leg. Herved sker der en tilegnelse af viden gennem eleven selv. Det er<br />
vigtigt, da eleverne via sin forskning kan konstruere sin egen forståelse af sin omverden.<br />
I forhold til at være underviser skal vi aktivere eleverne til at arbejde i sociale og praktiske situationer, hvor<br />
de støder på problemer. Der tales om, at læreprocesser forstås som problemløsning, idet vi, ifølge virksomhedsteorien,<br />
handler på baggrund af tidligere erfaringer og forståelser. Vi griber derefter til egen forståelse<br />
og kan angribe problemet forskelligt 21 .<br />
Der tales om læring når erfaringerne danner grundlag for en aktiv handlen gennem refleksion og anvendelse.<br />
Zonen for nærmeste udvikling (ZNU)<br />
ZNU er et udtryk for den udviklingszone barnet bevæger sig ind i, i kraft af den læring det engageres i 22 . Via<br />
et arbejde med en lærer eller andre sociale relationer vil en elev kunne bruge læring til at skabe et udviklingsrum.<br />
Et udviklingsrum er et område, hvor ny viden tilegnes, og eleven udvikler et udviklingspotentiale i<br />
retning af at kunne tænke mere abstrakt. Et barn indeholder evner og viden som læreren har til ansvar at<br />
udvikle. Zonen for nærmeste udvikling kan defineres som den kløft der er mellem det barnet selv er i stand<br />
til at gøre, og det som barnet skal have en voksen eller kyndig person til at hjælpe med. Man søger at skabe<br />
forskydninger af forskellige højere mentale funktioner. Fra at barnet perciperer i barndommen vil hukommelsen<br />
blive vigtigere. Eleven skal gå fra at tænke i komplekser til at tænke abstrakt i ungdomsårene.<br />
20 (Laursen, Didaktik - et overblik, 2008) s. 7.<br />
21 (Majgaard, 2010) s. 6.<br />
22 (Skott, 2008) s. 117.<br />
Læreruddannelsen Skive – VIA University College| Lars Løvig Nielsen LK280081 | Begrebsafklaring 12