Når matematik bliver sproglig - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk - et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013 stand til at kunne rette ind og opstille nye mål, hvis det bliver nødvendigt i forhold til at bibringe mere til eleverne. Via Klafki ønsker jeg at sætte fokus på, om undervisningen opnår en dialektik, og der vil bl.a. analyseres på undervisningsplan og timernes indhold. I forhold til at arbejde med pædagogiske begreber, så er faglig læsning valgt som overskrift for forløbet. I takt med øgede digitale muligheder, så har børn og unge adgang til store mængder viden. Derfor er det vigtigt at kunne fokusere på at udvælge den gode viden og således kunne sortere i, hvad man skal søge efter, hvad man skal benytte og hvorledes man bruger dette. Eleverne skal kunne reflektere mere over egen læreproces, og således ikke længere kun lære udenadslære. Det nationale sprog er rykket ind i alle folkeskolens fag. Hvert fag har her egne fagord som det er vigtigt, at eleverne forstår betydningen af. Selv små ord i en opgaveformulering til eleverne kan have signifikant betydning for, hvorledes opgavens løsning skal formuleres. Faglig læsning er blevet ”mode” at tale om i folkeskolen. Når man arbejder med elever, der har svært ved at tyde og læse dansk, så bliver det ikke nemmere af, at dette er rykket ind i alle fag. Derfor er begrebet relevant i forhold til opgaven og empirien, i det der arbejdes målrettet mod at kunne tyde matematikopgaver og være i stand til at stille spørgsmål. Det sidste teoretiske begreb der arbejdes med i opgaven er kompetencer udformet fra KOM-rapporten. Matematiske kompetencer er blevet indarbejdet i fælles mål for matematik, og er således et begreb man som matematiklærer skal kunne inddrage i sin undervisning implicit og eksplicit. Man kan vælge at have et klart fokus på, at man træner udvalgte kompetencer i et undervisningsforløb, mens man i andre forløb arbejder med det implicit. Når man arbejder med faglig læsning, så vil man også komme ind og berøre, hvorledes man kommunikerer i matematik. Her er kompetencerne udformet ud fra, hvorledes man bl.a. kan tale og svare i matematikken. I denne opgave tages også stort udgangspunkt i hjælpemiddelskompetencen. Såfremt en elev formår at kunne søge hjælpen og selv finde den, så vil vedkommende også have en øget chance for at kunne løse opgaven tilfredsstillende. I forhold til teorierne, så har jeg valgt disse, ud da jeg mener, at de er relevante i forhold til at kunne svare fyldestgørende på opgavens problemformulering. Visse af teorierne kan minde om hinanden i forhold til indholdet. Således tager begrebsdannelsen fra Marit Høines udgangspunkt i Vygotsky, men måden hvorpå tankerne er videreført giver et letforståeligt billede af, hvorledes begrebsdannelse finder sted. Det har ligeledes været vigtigt for mig at inddrage teorier som inddrager, psykologiske, pædagogiske og didaktiske perspektiver som kan være med til at give mig redskaber i forhold til min lærergerning. Med det menes, at jeg refleksivt kan inddrage teorierne til at belyse en given problemstilling, som kan opstå i undervisningssammenhæng. Valg af metoder i forhold til indsamling af empiri er nærmere beskrevet i næste afsnit. Empiri Inden praktikkens start havde jeg flere samtaler med praktiklæreren om, hvilken type af forløb jeg ønskede at gennemføre. Det var interessant for mig at undersøge, hvorledes man kan arbejde med faglig læsning i matematik, og om det vil have en effekt på læringsudbyttet. I forhold til, at vi har at gøre med en gruppe unge, som har valgt at placere sig selv på et matematikhold, hvor undervisningens niveau ikke er så højt, så Læreruddannelsen Skive – VIA University College| Lars Løvig Nielsen LK280081 | Empiri 14
Lærerprofession.dk - et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013 så jeg det som værende et mål at give eleverne succeser i matematikken. For at kunne vurdere undervisningens udbytte udvalgte jeg et spørgeskema med blandede spørgsmål, hvor nogle skulle evaluere på mig som faglærer, mens andre var målrettet undervisningens forløb. I undervisningen blev det hurtigt åbenlyst, at eleverne især havde problemer med at skelne begreber og matematiske fagord fra hinanden. I de forudgående samtaler med faglæreren talte han om, at eleverne især havde svært ved at læse og forstå matematik. Det blev hurtigt bekræftet. Denne samtale var en god forberedelse til, at udforme en undervisningsplan, der kunne være rammende for eleverne. Målet var at gå på kompromis med niveauet og sikre, at basis var til stede hos eleverne. Når eleverne mødte opgaver, skete det med en opgivende attitude og mangel på interesse for opgaven. Noget jeg bemærkede som værende manglende selvtillid og succeser i matematikken. I undervisningen blev der givet tid til at gå i dybden med enkelte emner således oplevede eleverne at mestre et bestemt fagord. Ligeledes blev der lagt vægt på at skille en opgave ad og sætte fokus på fagord og små betydende passiver. Jeg har undervejs i undervisningen haft mange samtaler med praktiklæreren omhandlende undervisningen og opståede situationer. Igennem disse samtaler har jeg kunne udvælge den episode, som jeg har anset som værende mest interessant og relevant i forhold til denne opgave. Der er her tale om en episodebeskrivelse af en undervisningstime med fokus på Cooperative læringsstrukturer. Jeg vil herunder beskrive episoden. At hente hjælp hos klassekammeraten Dagens time tager sit udgangspunkt i det overordnede emne ”Areal og Rumfang”. Eleverne er forinden denne time blevet introduceret til en strategi, der omhandler løsning af en problemløsningsopgave. Fremgangsmåden er som beskrevet i tekstboksen her til højre. Timen er inspireret af Cooperative læringsstrukturer, hvor der arbejdes med ekspertviden. Klassen er blevet delt ind i små grupper af 3 personer som har fået til opgave at løse 3 rumfangsopgaver, som består af skitserede figurer og tekstopgaver. Eleverne har også fået udleveret et ark, hvorpå der står, hvorledes de kan løse en given opgave. Denne opgave skal de sætte sig ind i og derefter kunne hjælpe deres kammerater når de kommer og spørger om hjælp. Min rolle som lærer er iagttagende og laissez faire. De kan ikke gå til mig og spørge om hjælp, men skal henvende sig til den gruppe der har svaret. Tanken er, at hver gruppe besidder en ekspertviden, som de skal formidle videre på bedst mulige måde. Fremgangsmåde: 1. Hvad handler opgaven om? 2. Overstreg de ord der handler om matematik. 3. Se i formelsamling og derefter på nettet efter hjælp dertil. 4. Lav en skitse, hvis det er en figur. 5. Beregn opgaven. 6. Vurder på, om resultatet virker rigtigt. Eleverne går i gang med opgaverne, men rækker hurtigt armen i vejret efter hjælp hos mig som lærer. Jeg spørger gruppe A om de har søgt efter hjælp og har kunnet genkende figuren. De kan godt genkende figuren, men kan ikke sætte det matematiske fagord på. Der er tale om en figur sat sammen af en keglestub og en halvkugle. Dernæst spørger jeg til, om de har Læreruddannelsen Skive – VIA University College| Lars Løvig Nielsen LK280081 | Empiri 15
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 13: Lærerprofession.dk - et site om l

Når matematik bliver sproglig - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?