Når matematik bliver sproglig - Folkeskolen
Når matematik bliver sproglig - Folkeskolen
Når matematik bliver sproglig - Folkeskolen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Lærerprofession.dk - et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013<br />
Problemformulering<br />
Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling og problemfelt lyder problemformuleringen således:<br />
Hvordan kan man gennem faglig læsning højne elevernes begrebsforståelse i <strong>matematik</strong>undervisningen?<br />
Hvordan kan man arbejde med faglig læsning i forhold til <strong>matematik</strong>fagligt svage elever?<br />
Begrebsafklaring<br />
I dette afsnit ønsker jeg at gøre rede for de forskellige begreber og teorier jeg vil benytte til at belyse problemformuleringen<br />
i analysen. Jeg vil i dette afsnit begrebsafklare for begrebsforståelse v/ Marit Høines,<br />
faglig læsning, matematiske kompetencer, den kategoriale dannelse v/ Wolfgang Klafki samt L.S. Vygotsky’s<br />
virksomhedsteori.<br />
Begrebsdannelse<br />
Marit Høines har udformet en teori til at belyse, hvorledes børn og unge udvikler kendte og ukendte begreber.<br />
<strong>Når</strong> man taler om begreber, så er der to aspekter der fremkommer hos barnet: Begrebets indhold og<br />
det <strong>sproglig</strong>e udtryk for begrebet. Jeg vil herunder kort redegøre for forskellen på det to.<br />
Begrebsindtryk (BI)<br />
Begrebsindtrykkene dækker over de tanker, forestillinger og meninger vi har om omgivelserne 2 . Det bygger<br />
i høj grad på de erfaringer vi har gjort os. Det foregår i hovedet på os, hvor vi skaber et billede af, hvorledes<br />
en bestemt ting fungerer. Vi tillægger ord eller ting bestemte betydninger som er adskilt fra selve tingen og<br />
det forhold den har til andre ting. Det betyder, at begrebsindholdet vil være forskelligt fra menneske til<br />
menneske pga. vores erfaringer og mentale billeder.<br />
Begrebsudtryk (BU)<br />
Begrebsudtrykket er det <strong>sproglig</strong>e udtryk (mundtligt eller skriftligt)<br />
3 . Det udtrykker den forståelse vi har af et bestemt begreb. Vi<br />
bruger sproget til at beskrive begrebet som vi forstår det i vores<br />
begrebsbillede. På den måde <strong>bliver</strong> vores begrebsudtryk et symbol,<br />
der skal beskrive vores meninger og tanker.<br />
<strong>Når</strong> mennesket gør sig erfaringer og derved skaber nye begrebsbilleder, så vil begrebsudtrykket udvikle sig<br />
dialektisk. Ifølge Vygotsky 4 er det vigtigt, at især børn sætter sprog på det de tænker. <strong>Når</strong> to børn starter en<br />
dialog, så vil afsenderen (som det aktive led) formulere sit sprog og begrebsindhold således, at det kommer<br />
til at lægge tæt op ad modtagerens (som er det passive led) tolkning. Afsenderen har gjort sig nogle erfaringer<br />
og sætter lyd på sit begrebsbillede og indhold, hvorved modtageren modtager og tolker. På den måde<br />
kommer det passive led (modtageren) til at gøre en aktiv handling idet vedkommende kan vælge at tage<br />
2 (Høines, 1999) s. 78.<br />
3 (Høines, 1999) s. 78.<br />
4 Vygotsky (1896-1934) Russisk psykolog, der arbejdede meget med læring og udvikling. Han fandt specielt forholdet<br />
mellem sprog og tænkning interessant. Vores undervisning er i dag meget præget af hans tanker.<br />
Læreruddannelsen Skive – VIA University College| Lars Løvig Nielsen LK280081 | Problemformulering 6