Gasteknik nr. 4, september 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

More documents

Recommendations

Info

Arealklassifi cering for sekundære naturgasudslip fra lavtryksinstallation I England har der siden introduktionen af ATEX direktivet (se Figur 1), og implementeringen i juli 2006 været en bekymring for, hvordan man fremover i industrien skal risikovurdere og installere gasinstallationer. Anvendes de nuværende metoder, i form af standarder og vejledninger fx DS/EN 60079-10 eller IGEM SR 25, for at imødekomme de nye krav, vil det i England føre til nye zoneinddelinger og dermed krav om nyt (dyrt) udstyr i gasinstallationer. Stor konservatisme Erfaringer fra Health & Safety Laboratory, GB, [H&SL] og fra deres projekt ”CFD modelling af low pressure jets for area classifi cation” er, at de nuværende metoder indeholder en meget stor grad af konservatisme, når de Fremtidssikret STRÅLE- VARME der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG • Ensartet temperatur i hele rummet. • Højt komfortniveau. • Stor energibesparelse. CELSIUS • Den ideelle løsning til større lokaler med lofts- 360 INDUSTRIVARME højder fra 3 til 25 meter. • Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mere end 20 års erfaring. VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 www.hfas.dk SIKKERHED Figur 1: ATEX vejledning fra HSE Books 2003. anvendes på udendørs lavtryks naturgasinstallationer. Ventilationen er mere end tilstrækkelig, idet spredningen og sandsynligheden for en eksplosiv atmosfære er mindre, og dermed kan der nedklassifi ceres. Endvidere har dette projekt i England gjort det meget nemmere at dokumentere overholdelse af kravene i ATEX direktivet. Projektets resultater gælder ikke for naturlig eller mekanisk ventilerede indendørs situationer - og derfor er spørgsmålet, om den samme konservatisme gør sig gældende i disse situationer. Nyt forskningsprojekt Health & Safety Executive, GB, [H&SE] (svarende til Sikkerhedsstyrelsen i Danmark) har erkendt den- Figur 2: Forsøgsopstilling hos H&SL, Buxton, Derbyshire, GB. Dansk deltagelse i engelsk projekt, der skal gøre det nemmere at dokumentere overholdelse af ATEX-direktivets bestemmelser ved lavtryksinstallationer. AF THOMAS WAGNER SØDRING, DGC A/S ne mangel og har derfor bedt H&SL gennemføre et forskningsprojekt, hvis formål er at udarbejde en vejledning i håndteringen af områdeklassifi cering for indendørs installationer. H&SL projektet ”Area classifi cation for secondary releases from low pressure naturally and mechannically ventilated indoor locations” er opdelt i fi re faser: 1. indsamling af litteratur – hvilke metoder anvendes der i dag, 2. forsøg med forskellige størrelser af lækager, 3. CFD modellering og 4. udvikling af ny metodik til bestemmelse af arealet for klassifi ceringen. Vil undgå unødvendigt dyrt udstyr H&SE anfører, at deres forventninger til projektet er, at forhindre installation af unødvendigt dyrt udstyr, som er be- skyttet til anvendelse i eksplosionsfarlige områder. H&SE har altså erkendt vigtigheden og nødvendigheden af projektet og valgt at bidrage økonomisk til projektet. For at sikre gennemførelsen af projektet og en involvering fra gasforsynings- og brugerindustrien, har H&SL inviteret fl ere industrielle partnere til at deltage samt bidrage økonomisk. På nuværende tidspunkt er der 14 industrielle partnere, hvoraf de 9 er fra GB. Dansk deltagelse Sikkerhedstyrelsen [SIK] og Teknisk Chef Gruppen [TCG] har derfor bedt Dansk Gasteknisk Center a/s [DGC] om at deltage i H&SL projektet for at få en forståelse for baggrunden af resultaterne, og dermed H&SL vurderingsgrundlag for de nye anbefalinger i arealklassifi cering for indendørs sekundære naturgasudslip af lavtryksinstallationer. Specielt i relation til ventilationsmængden. Projektet er interessant i relation til det kommende arbejde med Gasreglementet afsnit-B4 samt indendørs gas- 12 Gasteknik 4/2006
installationer, hvor der skal foretages klassifi cering. Det forventes, at projektet afsluttes med udgangen af 2007. 1. statusmøde Det første statusmøde blev afholdt hos H&SL, Buxton, Derbyshire, GB, den 7. juli 2006, hvor status og indhold af projektet blev diskuteret. Det er vigtigt at bemærke, at projektet kun vedrører zone 2NE og zone 2, idet formålet blandt andet er at vurdere anvendeligheden af den kritisk eksplosive atmosfære på 100 liter, som DS/EN 60079- 10 har defi neret som værende ufarlig. For at skabe en 100 liter eksplosiv atmosfære, skal de rigtige betingelser være til stede. Dvs. et tryksat naturgasrør, hvori der er et hul af en given størrelse. Både DS/EN 60079-10 og programmet GaJet kan anvendes til at beregne lækagerate, men resultaterne afviger med en faktor 200. H&SL valgte at anvende resultaterne fra GaJet: huldiameter på 2,5 mm, metan ved 17 baro og en lækage rate på 8 g/s. Dette resultat er efterfølgende valideret i CFD og eksperimentelt, hvor H&SL viste, at de kunne danne en 100 liter eksplosiv atmosfære og holde dette volumen i ca. 14 sekunder. Svært at antænde I de indledende forsøg, et rum på 30,6 m 3 (se Figur 2), er det teoretiske maksimale overtryk beregnet til 6 mbaro, og forsøgene viste 4 mbaro. Endvidere havde H/SL van- Gasteknik 4/2006 skeligheder ved at antænde den 100 liter eksplosive atmosfære, da det reelt kun er 5% af de 100 liter, der er indenfor den nedre og øvre eksplosionsgrænse. Resultaterne vurderes af projektdeltagerne til at være meget gode, og H&SL har vist, at det er muligt at skabe en eksplosiv atmosfære af metan på 100 liter og antænde den. Det videre forløb H&SL har en øvre grænse på 15 mbaro for personsikkerhed, og trykstigningen fra en 100 liter eksplosiv atmosfære i forsøgsrummet vil afhænge af størrelsen af rummet. Endvidere kan man fra de indledende forsøg udlede, at ændres forsøgsrummets volumen til 8 m 2 , kan en person, der opholder sig i rummet, komme alvorligt til skade. Projektdeltagerne ønsker derfor undersøgt sammenhængen mellem rumvolumen og størrelsen af den eksplosive atmosfære, så personsikkerheden bibeholdes. Dette kan bidrage til udviklingen af en metode, hvorved ventilationsvolumen kan udregnes/bestemmes, så et indendørs udslip kan reduceres til en mindre ufarlig eksplosiv atmosfære. For yderligere informationer kontakt venligst projektdeltager Thomas W Sødring, DGC, tws@dgc.dk, tlf. 45 16 96 10 eller www.dgc.dk. SIKKERHED / GASMÅLING Naturgas i nøje mængder Energinet.dk har overladt kalibrering af af turbinegasmålere til FORCE Techchnologys laboratorium i Vejen. AF ESBEN ROSENBERG SØRENSEN FORCE TECHNOLOGY Der er tryk på naturens kræfter, når Vesterhavet kaster sine bølger mod kysten ved Kjærgaard Plantage i Vestjylland. Der er også tryk på, når naturgassen fra de store gasfelter i Nordsøen kommer i land samme sted. Hvor stor en mængde gas, ledningen helt nøjagtig bærer gennem forsyningssystemet ind i landet, det ved man i Energinet.dk i kraft af sine store turbinemålere. Korrekt afregning Energinet.dk har ansvaret for, at der nu og i fremtiden er tilstrækkelig med transmissionskapacitet for el og gas til at dække forbruget i Danmark. Energinet.dk modtager gassen fra DONGs gasbehandlingsanlæg i Nybro og sender den videre gennem transmissionsnettet ud til distributionsselskaberne. De store turbinegasmålere måler gasmængden ved tryk på helt op til 80 bar. Og de skal måle helt nøjagtigt af hensyn til den videre transmission og til en korrekt afregning af gassen. Europæisk perspektiv For at sikre den optimale målepræcision, har Energinet. dk tidligere fået kalibreret sine målere på store laboratorier i Holland og Tyskland, som har den nødvendige kapacitet. Sådan var det i hvert fald frem til 2005, indtil FORCE Technology i Vejen etablerede Husk DGFs årsmøde Den 9.-10. november i Kolding Se program på www.gasteknik.dk et nyt, akkrediteret højtrykslaboratorium, der så at sige kan måle sig med de store. Her kan laboratoriets teknikere og ingeniører håndtere alle typer fl ow- og naturgasmålere. Siden har Energinet.dk skiftet leverandør og bruger i dag FORCE Technology til at få sine turbinegasmålere kalibreret. Ifølge afdelingschef Jesper Busk fra FORCE Technology er perspektiverne store for det nationale referencelaboratorium for gasfl owmålere i Vejen: ”Vi forventer at udvide vores geografi ske kundeområde fra Skandinavien til også at omfatte Baltikum og Nordtyskland, og på sigt resten af Europa”. Omkostninger og leveringstid nedbragt Samarbejdet med FORCE Technology gør Energinet.dk i stand til både at sikre korrekt afregning og at nedbringe sine omkostninger: ”Vi slipper nu for de mange fordyrende transportomkostninger i udlandet, og samtidig er leveringstiderne blevet væsentlig kortere”, siger kontraktkoordinator Svend-Aage Petersen fra Energinet.dk. ”Vi kan nu få kalibreret vores målere her i Danmark, og samtidig med dette får vi en god service hos FORCE Technology. Det er nødvendigt for os, at målerne hele tiden fungerer 100 procent”. 13
Page 1 and 2: Flydende naturgas som afl øser for
Page 3 and 4: Medlem af INDHOLD Leder: Energi til
Page 5 and 6: Gasteknik 4/2006 WGC-KONFERENCEN Ga
Page 7 and 8: Hvad har vi lært? Arbejdet i grupp
Page 9 and 10: Fig. 1 Afprøvning af en af de før
Page 11: Jacob Fentz (tv.), Naturgas Midt-No
Page 15 and 16: Tabel 2: Mest omkostningseffektive
Page 17 and 18: Shell havde på WGC i Amsterdam uds
Page 19 and 20: Gasteknik 4/2006 Foto: DGC lige typ
Page 21 and 22: Markant dansk præg på verdensgask
Page 23 and 24: Danmark er topscorer i EUs energifo
Page 25 and 26: Offshore Center indviet i Esbjerg O
Page 27 and 28: 10.000 fjerngasmålere til Holland
Page 29 and 30: DONG-jubilæer Michael Krogh, proje
Page 31 and 32: BESTYRELSE: Formand: Niels Erik And

Gasteknik nr. 4, september 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?