Gasteknik nr. 4, september 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

Tabel 2:
Mest omkostningseffektive
(skyggepris) opfyldelse af
Danmarks NO x krav
I NEC direktivet.
reducerende teknologi. Dels
via et igangværende F&U projekt,
hvor NO x -reduktion via
plasmateknologi afprøves i pilotskala
og dels via et PSO
F&U forslag sammen med
gasmotorleverandører, hvor
mulighederne for NO x -reduktion,
som følge af ændrede
driftsforhold, undersøges.
Rapporten: Analyse af
Danmarks muligheder for at
Gasteknik 4/2006
reducere emissioner af NO x i
2010, Milljøprojekt nr. 1104,
2006 udkommer udelukkende
NO x reduktions
potentiale
elektronisk, og den kan hentes
på Miljøstyrelsens hjemmeside
www.mst.dk.
MILJØKRAV
Omkostning
erhverv
tons/år kr./kg kr./kg
SCR på fi skefartøjer 4511 2 3
Industri lav NO x brænder
gasolie
704 7 8
Industri lav NO x brænder gas 665 7 10
Styring gasmotorer 1685 17 11
Manko
Reburning, træ og fl is 211 106 31
Reburning, halm 165 107 37
SCR på traktorer og mejetærskere
Shell og Statoil satser
på CO 2 -deponering
i norske oliefelter
Shell og Statoil har indledt
et samaarbejde om udbygning
af et nyt kraftværk i Midtnorge
med rensning af CO 2 fra
gaskraftværkets udstødning og
brug af den oprensede CO 2
til øget olieudvinding i et par
nærliggende norske felter, oplyser
ugebladet Ingeniøren.
De to selskaber er nu i gang
med at regne på både den
kommercielle og den tekniske
del af projektet. Næste år
skal man vælge koncept for
CO 2 -rensning, og i 2008 tages
den endelige beslutning om,
hvorvidt projektet skal gennemføres.
Projektet er anslået til over 8
mia. norske kroner, og selskaberne
har derfor klart signaleret,
at gennemførelsen vil være
afhængig af betydelig statslig
fi nansiering og samarbejde.
Den norske regering har
indtil videre erklæret sig meget
positiv over for projektet -
uden at der er indledt konkrete
forhandlinger.
»Vi analyserer nu hvert
enkelt led i CO 2 - værdikæden
- fra gaskraftværket på
Tjeldbergodden over renseprocessen,
transporten til felterne
Draugen og Heidrun samt værdien
af elektrifi cering af felterne
og den øgede olieudvinding
- og der skal være økonomi i
hvert enkelt led, fordi der er
tale om forskellige ejere,« siger
Statoils projektleder Kaj
Bjarne Lima til Ingeniøren.
Statoil har tidligere i et forprojekt
beregnet, at det vil koste
omkring 400 kr. at oprense,
komprimere og transportere ét
ton CO 2 ud til felterne. I projektet
er der regnet med et 850
MW gasturbine kraftværk.
Til sammenligning regner
Elsam med en pris på 150-225
kroner pr. ton for CO 2 -rensning
på et kulfyret kraftværk.
Også for danske felter med
tætte kalklag er CO 2 -injektion
en interessant teknik, siger seniorøkonom
i DONG, Martin
Wittrup Hansen til bladet.
3111 52 53
Velfærdsøkonomisk
omkostning
(skyggepris)
Gasselskaberne
gør sig klar til fl ere
energibesparelser
Netselskaberne i den danske
naturgassektor skal i de næste
otte år i gennemsnit levere årlige
energibesparelser på 0,5
PJ, og det har netselskaberne
forberedt sig på i de seneste
måneder.
Kravet til netselskaberne i
den politiske aftale fra 10. juni
2005 er fl ere energibesparelser
for de samme rådgivnings-ressourcer,
og det har gasselskaberne
påtaget sig i den fælles
aftale med transport- og energiminister
Flemming Hansen,
fordi de samtidig slipper for
bureaukratiske krav og selv
kan bestemme, hvordan opgaven
skal løses.
Aftalen fastlægger, at der
skal gennemføres en øget indsats
for at opnå konkrete dokumenterbare
energibesparelser i
slutforbruget på i gennemsnit
7,5 PJ (svarende til ca. 1,7 %
af energiforbruget) pr. år over
perioden 2006-2013.
Som led heri skal der indføres
målstyring og stor grad af
metodefrihed. Indsatsen skal
ske inden for de nuværende
økonomiske rammer.
De faglige opgaver er kommet
i centrum fra det første
møde i Koordinationsudvalget
om energibesparelser, fortæller
udvalgets uafhængige formand
Leo Bjørnskov.
Det har taget et par måneder
længere end forventet at få indgået
aftalen om den fremtidige
energispareindsats mellem ministeren
og netselskaberne, og
der også skulle bruges ekstra
tid til at få sammensat udvalget
med de rigtige personer.
Derfor har Leo Bjørnskov sat
fart på udvalgets arbejde, så
det kan præstere konkrete resultater
til den første afrapportering
til Folketingets partier
i den energispareredegørelse,
som ministeren skal afl evere
til efteråret 2006.
Mere på www.ens.dk
15