Gasteknik nr. 4, september 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

More documents

Recommendations

Info

UDDANNELSE Er A-certifi katuddannelsen god nok, eller trænger den til revision? I det seneste nummer af Gasteknik (3-06) skrev Erik Clément en artikel om A-certifi katuddannelsen samt den kendsgerning, at mange servicevirksomheder mangler kvalifi cerede montører med A-certifi kat. Jeg vil i denne artikel tage tråden op vedrørende A-certifi katuddannelsen og selve Acertifi katet. Som medvirkende ved udarbejdelsen af A-certifi katuddannelsen for mange år siden og som mangeårig censor på certifi katprøven har jeg selvfølgelig fulgt udviklingen på området. Jeg vil først og fremmest understrege, at jeg synes, det er en god ide med et A-certifi kat til de personer, som udfører service og opstart af små gaskedler. I en tid, hvor gasselskaberne har lagt deres tilsyn og sikkerhedskontrol om fra at være henholdsvis 100% og 20% til ”kun” at være stikprøvebaseret, er et A-certifi kat måske endnu mere nødvendigt end tidligere, da man mere og mere baserer sikkerheden på gasmontørernes kvalifi kationer og rutine. Dette er der i sig selv ikke noget at indvende imod, men det forudsætter, at A-certifi - katuddannelsen tilpasses denne kendsgerning. I åbent værksted Den nuværende uddannelse er opdelt i to dele, nemlig en teoretisk del og en praktisk del. Undervisningen foregår ikke, som da uddannelsen blev udviklet, som gammeldags klasseundervisning, men i åbent værksted hvor undervisningen er lagt noget anderledes til rette. Som jeg ser det, er denne undervisningsform måske mere ”opfundet” til gavn for uddannelsesstederne end til gavn for kursisterne. Som censor ser jeg, at rigtig mange dumper på den teoretiske del og knap så mange på den praktiske. Behov for opdatering Dette kan skyldes fl ere forhold, men jeg tror, at det for den teoretiske dels vedkommende både kan skyldes undervisningsformen, og at teoriprøven nok ikke er helt up to date. Jeg kan fx nævne, at de sidste 3-4 gange jeg har været censor, handlede næsten 30% af spørgsmålene om gasblæseluftbrændere. Dette kan man undre sig over, når man i den virkelige verden ser, at gasblæseluftbrændere til parcelhusområdet er på vej ud. I den forbindelse kunne man frygte, at faglærerne også har Forslag om en opdeling af uddannelsen med en generel del om sikkerhed og en del om de enkelte leverandørers produkter. AF BJARNE SPIEGELHAUER, AFDELINGSCHEF, ENERGITEKNIK OG SIKKERHED, DGC A/S fået øje på denne kendsgerning og lagt deres undervisning til rette, således at der i mindre udstrækning undervises i gasblæseluftbrændere; hvilket dog ikke skal opfattes som en kritik af lærerne. Mere automatik På praktiksiden må man sige, at kedelparken både i det virkelige liv og på uddannelsesstederne har undergået en udvikling. Moderne kedler har fået mere og mere automatik, som indeholder både indreguleringsparametre,varmestyring og fejlfi nding. Uddannelsesstederne har altid gerne villet have et bredt udvalg af moderne gaskedler af forskellige fabrikater og typer. I undervisningen kan det være vanskeligt for kursisten at sætte sig ind i alle kedlernes forskelligartede opbygninger, automatikker og indreguleringsmetoder. Jeg har ofte som censor hørt kursisterne sukke, når de trækker en kedel og sagt ”Den har jeg aldrig været på” eller ”Jeg har kun set den en gang”. Yderligere kan man diskutere hvor realistiske fejl, der anvendes i opgaverne, og hvorledes fejlene skal udbedres. Vægt på sikkerhed Ud fra det ovennævnte kan det som censor være vanskeligt at bedømme kursisten Jeg tror derfor, at mange censorer vælger at anlægge den sikkerhedsmæssige vinkel ved bedømmelsen og ikke så meget vinklen, der handler om korrekt indregulering af varmestyring,temperaturniveauer samt andre ”bløde” funktioner. Opdeling i to dele Mit forslag til at forbedre A-certifi katuddannelsen er, at man opdeler den i to dele. Første del skal omhandle de elementære sikkerhedsmæssige forhold omkring gaskedel og gas installation. Skolernes teoriundervisning skal omhandle de sikkerhedsmæssige forhold (Gasreglementstof), samspillet mellem varmeanlæg og kedel samt generelle forhold omkring anlægsopbygning, afprøvning, systematisk fejlfi nding samt kedelprincipper. Om undervisningen skal foregå som åbent værksted eller som almindelig undervisning, vil jeg ikke her tage stilling til, da det også involverer andre forhold end bare det pædagogiske. Forskellige typer Praktikundervisningen skal foregå på apparater af forskel- 18 Gasteknik 4/2006
Gasteknik 4/2006 Foto: DGC lige typer, men ikke nødvendigvis af forskellige fabrikater. Her tænkes på fx gasblæseluftbrænder, traditionel atmosfærisk gaskedel med og uden åbent brændkammer samt en moderne kondenserende kedel. Hvis alle undervisningsstedets bokse skal fyldes op, supplerer man med dubletter. Der skal undervises i systematisk indregulering, afprøvning, fejlfi nding samt korrekt afl evering af apparatet til kunden. Kursisten skal altså bedømmes på, om han/hun kan principperne. Efter at have bestået dette kursus får kursisten et grundcertifi kat, der ikke direkte berettiger til opstart og service på specifi kke produkter. Leverandørkurser I forlængelse af dette grundkursus skal kedelleverandørerne tilbyde uddannelse i deres produkter. Disse kurser skal fokusere på det enkelte produkts opbygning, funktion, indregulering, fejlfi ndingssystem, samt varmestyring. Kurserne skal afsluttes med en lille prøve, som leverandøren afholder, og som skal bestås. Jeg forestiller mig en model, hvor et certifi katudvalg med medlemmer fra branche, gasselskaber og myndigheder vurderer leverandørernes kurser og prøver, samt virker som rådgivere. Specifi kt kendskab Efter endt og bestået kursus opnår montøren et A-certifi kat til netop dette produkt. Dersom montøren ønsker at opnå A-certifi kat til andre fabrikater eller produkter, skal han gennemgå tilsvarende kurser. På denne måde opnår man, at montøren har specifi kt kendskab til alle de produkter, han starter op og servicerer samt holder sig væk fra andre produkter. Systemet kan evt. styres gennem det kvalitetsstyringssystem, som alle autoriserede virksomheder har. Jeg har i Norge set, at en gasapparatleverandør har praktiseret dette med undervisning og en afsluttende prøve, for at montøren måtte installere opstarte og servicere deres pro- UDDANNELSE dukt, så modellen kan lade sig gøre. Færre fejl Jeg tror, at en model som ovenfor beskrevet vil give bedre og sikrere gasinstallationer med færre fejl, færre ekstra udkald efter service samt sikre en længere levetid for gaskedlerne og et lavere energiforbrug. Som en sidegevinst kunne man også forestille sig, at montørerne bliver mere tilfredse i deres daglige arbejde med denne model, der i højere grad sigter på øget kvalitet og videntilførsel end bare at bestå en besværlig generel prøve. For den seriøse vvs-installatør og samfundet generelt kan det ovnikøbet vise sig, at det bliver billigere med denne model, da montørerne oftest alligevel sendes på produktkurser, mens grunduddannelsen kan gøres lidt kortere, færre dumper og ekstra udkald bliver sjældnere. Jeg håber, at ovennævnte betragtninger vil indgå i det arbejde, der skal foregå omkring modernisering af A-certifi katuddannelsen. Nemmere at anmelde koge- og stegeudstyr Naturgasselskaberne HNG og Midt-Nord gør det nemmere for autoriserede vvs-installatører at anmelde koge - og stegeudstyr. For at effektivisere forretningsgange og samarbejdet med vvs-installatørerne ændrer HNG og Midt-Nord nu kravet til registreringen, når der anmeldes koge og stegeudstyr. Fremover skal der kun oplyses fabrikat og belastning i kW for det enkelte apparat, oplyser Torben Dahl fra HNG. Tidligere skulle anmeldelsen også indeholde information om CE nummer (identitetskode) og type, men det er ikke længere nødvendigt. Alle apparater er i dag CE mærket, men mærkningen ved koge og stegeudstyr angiver sjældent oplysninger om apparatets præcise type, og derfor har vi ikke længere brug for den registrering ved anmeldelse af koge- og stegeudstyr, oplyser Torben Dahl videre. Når der anmeldes kedler, brændere og andet udstyr, er der forsat krav om oplysning af CE-nummer. Torben Dahl opfordrer til at anmeldelsen foretages via internettet. Her guides guides vvs-installatøren til en hurtig og effektiv anmeldelse. 19
Page 1 and 2: Flydende naturgas som afl øser for
Page 3 and 4: Medlem af INDHOLD Leder: Energi til
Page 5 and 6: Gasteknik 4/2006 WGC-KONFERENCEN Ga
Page 7 and 8: Hvad har vi lært? Arbejdet i grupp
Page 9 and 10: Fig. 1 Afprøvning af en af de før
Page 11 and 12: Jacob Fentz (tv.), Naturgas Midt-No
Page 13 and 14: installationer, hvor der skal foret
Page 15 and 16: Tabel 2: Mest omkostningseffektive
Page 17: Shell havde på WGC i Amsterdam uds
Page 21 and 22: Markant dansk præg på verdensgask
Page 23 and 24: Danmark er topscorer i EUs energifo
Page 25 and 26: Offshore Center indviet i Esbjerg O
Page 27 and 28: 10.000 fjerngasmålere til Holland
Page 29 and 30: DONG-jubilæer Michael Krogh, proje
Page 31 and 32: BESTYRELSE: Formand: Niels Erik And

Gasteknik nr. 4, september 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?