Spildevandsplan 2010-2012 - tekstdel (åbner nyt vindue) - Aarhus.dk

Spildevandsplan 

2010-2012 

Natur og Miljø 

Tekstdel. November 2010 

Teknik og Miljø 

Århus Kommune 

ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030

Indholdsfortegnelse 

Om denne plan 3 

Offentlig høring af spildevandsplanen - indsigelsesmuligheder 4 

Resumé 5 

Plangrundlag og forudsætninger for revision 7 

Regionplan 2005 7 

Vandrammedirektivet 8 

Badevand 12 

Klimatilpasning 13 

Kommuneplan 2009 14 

Miljøhandlingsplan 2008-2011 15 

Klimaplan 15 

Retningslinier for beskyttelse af grundvand 15 

Beskyttelseszone om drikkevandsboringer 15 

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 16 

Selskabsdannelse af kommunale spildevandsforsyninger 16 

Kloakanlæg 17 

Status for sanering af eksisterende kloak 17 

Kloaksaneringsarbejder i planperioden 17 

Nye byudviklingsområder 18 

Klimatilpasning 20 

Kloakdispositionsplaner og lokal regnvandshåndtering 20 

Strategi for fortsat adskillelse af regn- og spildevand ... 20 

Etablering af bassiner i fælleskloakerede områder 24 

Kloakering i eksisterende områder - specialtilfælde... 25 

Funktionspraksis for offentlig kloak 27 

Renseanlæg 28 

Status for udbygning og nedlægning af renseanlæg 28 

Revurdering af renseanlægsstruktur 30 

Lugtreduktion 31 

Genanvendelse af slam fra renseanlæg 30 

Det åbne land 31 

Status 31 

Kloakering af eksisterende bysamfund og andre områder 31 

Effekt af indsatsen 32 

Prioritering af indsats over for regnbetingede udløb 35 

Økonomi og tidsplan 36 

Økonomisk analyse 36 

Takster 37 

Tidsplan 37 

Miljømæssig effekt 38 

Miljøvurdering 39 

Lovgrundlag og krav til spildevandsplanen 41 

Betalingsregler 42 

Noter 44 

Referencer 44

Om denne plan 

Århus Kommunes 

Spildevandsplan 2010-2012 

redegør for status og planlagte 

forhold på spildevandsområdet. 

Statusopgørelserne 

beskriver tilstanden i 2008-9, 

og planbeskrivelsen dækker 

årene 2010-2012. 

Normalt dækker en spildevandsplan 

en 4-års planperiode. 

Grunden til at denne plan kun 

omfatter en tre års planperiode 

er, at der med vedtagelsen af 

statens Vandplan kommer et 

nyt plangrundlag i 2011. Med en 

revision af spildevandsplanen i 

2012, vil der blive mulighed for at 

tage højde for det ændrede plangrundlag. 

Denne vil dels omfatte 

nye målsætninger for vandområderne, 

der er i overensstemmelse 

med EU’s Vandrammedirektiv, og 

dels et bindende indsatsprogram 

for de aktiviteter, der skal føre til 

målopfyldelse for vandområder 

og grundvand. 

Nogle af de væsentlige grunde til 

at revisionen af Spildevandsplan 

2006-2009 ikke kan vente til 

2012 er, at anlægsprojekter kun 

er godkendt til og med 2009, og 

at kommuneplanens nye byudviklingsområder 

skal være omfattet 

af en vedtaget spildevandsplan 

eller et tillæg til den, for at 

områderne kan byggemodnes. 

Selvom planperioden kun er 

knap tre år, vil nogle af de 

planlagte forhold række længere 

frem. Det gælder f.eks. kloakeringsprincipper 

og afgrænsning 

af kloakoplande svarende til 

de nye byudviklingsområder i 

Kommuneplan 2009. 

Spildevandsplanen er en sektor- 

plan, der overordnet beskriver, 

hvordan spildevand skal afledes 

og renses, og om det skal ske ved 

privat eller kommunal foranstaltning. 

Spildevand omfatter husspildevand, 

industrispildevand 

samt regnvandsafstrømning 

fra befæstede flader (vejvand, 

tagvand etc.). 

Spildevandsplanen er Århus 

Kommunes juridiske grundlag 

for afgrænsning af kloakoplande, 

kloakeringsprincipper, skelnen 

mellem offentlig og privat 

kloak, og den indeholder tids- og 

økonomiplaner for de planlagte 

projekter i planperioden. 

Spildevandsplanen beskriver endvidere 

tilstanden af eksisterende 

kloakanlæg samt de planlagte 

fornyelser heraf (kloaksaneringsplanen). 

Spildevandsplanen for Århus 

Kommune består af følgende 

delplaner: 

• Spildevandsplan 2010 – 2012 for 

Århus Kommune, Tekstdel. 

November 2010. (Dette hæfte). 

• Spildevandsplan 2010 – 2012 

for de kloakerede områder, 

Dokumentation. November 

2010. 

• Spildevandsplan 2010 – 2012. 

Overordnet saneringsplan 

November 2010. 

• Spildevandsplan 2006 – 2009. 

Spildevandsplan for det åbne 

land. 1 December 2005. 

• Spildevandsplan 2006 – 2014. 

Århus Havn. April 2006. 2 

• Der er foretaget en miljøvur- 

dering af spildevandsplanen, 

som fremgår af Miljøvurdering 

af Spildevandsplan 2010 – 2012. 

November 2010. 

Spildevandsplanen omfatter 

herudover kortbilag for - 

• de kloakerede områder, status 

og plan. 3 

• kloaksaneringsplanen, og 

• spildevandsrensning for enkelt- 

ejendomme i det åbne land. 

Spildevandsplanens aktiviteter 

finansieres af en ”kloakfond”, 

som administreres af Århus 

Vand A/S og som er uafhængig 

af Århus Kommunes økonomi. 

Kloakfondens indtægter består 

dels af et standard tilslutningsbidrag 

fra nye ejendomme, der 

tilsluttes anlæg der tilhører 

”spildevandsforsyningsselskaber 

omfattet af § 2, stk. 1, i lov om 

vandsektorens organisering og 

økonomiske forhold”, dels et 

årligt, forbrugsafhængigt vandafledningsbidrag, 

der betales af 

alle ejendomme, som er tilsluttet 

anlæg der tilhører Århus Vand 

A/S. 

Spildevandsplanen understøtter 

visionerne i Kommuneplan 

2009 om bl.a. vækst og nærhed 

til vandområder af god kvalitet. 

Visionerne og målsætninger 

er nærmere konkretiseret i 

Miljøhandlingsplan 2008-2011 for 

Århus Kommune. Planen er endvidere 

i overensstemmelse med 

det overordnede plangrundlag for 

vandområderne, dvs. målsætningerne 

i Regionplan 2005, der er 

gjort til landsplandirektiv, indtil 

de afløses af de endeligt vedtagne 

statslige vandplaner, formentlig i 

2011. 

For at opfylde målsætningerne for 

vandløb, søer og kystvandene i 

Århus Kommune, skal der gennemføres 

en række aktiviteter, 

som ligger udenfor de områder, 

som spildevandsplanen regulerer. 

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 

3

Det gælder f.eks. mere miljøvenlig 

vandløbsvedligeholdelse, ophør med 

landbrugsdrift på de vandløbnære 

arealer og skovrejsning. Det forventes, 

at aktiviteter som disse bliver 

fastlagt bl.a. i den statslige vandplansindsatsprogram 

og de efterfølgende 

kommunale handleplaner. 

> Offentlig høring af 

spildevandsplanen 

Planforslaget har været i offentlig 

høring i perioden 28. juni til 3. september 

2010, og der er indkommet 20 

høringssvar. 

Tre høringssvar støtter op om 

planerne om separatkloakering, 

lokal regnvandshåndtering og om at 

centraliseringen af renseanlæggene 

stilles i bero. 17 høringssvar vedrører 

indsigelse mod planerne om kloakering 

af kolonihaver. 

Indsigelserne mod kloakering af kolonihaver 

omhandler i det væsentlige 

følgende forhold: 

1. Dokumentation for forurening 

2. Overestimeret 

forureningspotentiale 

3. Sociale konsekvenser pga. for dyr 

kloakering 

4. Mulighed for alternative løsninger 

5. Mulighed for henstand med 

tilslutningsbidrag 

Selv om det kan blive relativt dyrt for 

nogle kolonihaveforeninger, har de 

indkomne indsigelser ikke givet anledning 

til ændringer i plangrundlaget, 

idet en kloakering af kolonihaverne 

vurderes at være den eneste realistiske 

løsning for at sikre grundvand og 

overfladevand mod forurening, nu og i 

fremtiden. 

4 S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

Resumé 

Århus Kommunes Spildevandsplan 

2010-2012 omfatter 

en planperiode på kun knap 

tre år mod normalt fire år. Det 

giver mulighed for allerede i 

2012, at få spildevandsplanen 

koordineret med den statslige 

vandplan og den deraf følgende 

kommunale handleplan. 

Dette vurderes at være vigtigt, 

da der med Vandplanerne 

kommer nye målsætninger 

for vandområderne og ikke 

mindst nye bindende indsatsprogrammer 

til opfyldelse af 

målene. Nogle af tiltagene 

vedrører udløb af spildevand, 

og vil skulle implementeres i 

spildevandsplanen. 

Pr. 1. januar 2010 er den 

kommunale vand- og spildevandsforsyning 

organiseret i et 

aktieselskab, Århus Vand A/S. 4 

Formålet med selskabsgørelsen 

er at medvirke til at sikre en 

vand- og spildevandsforsyning af 

høj sundheds- og miljømæssig 

kvalitet, som tager hensyn til 

forsyningssikkerhed og naturen, 

og drives på en effektiv måde, der 

er gennemsigtig for forbrugerne. 

Vand- og spildevandsforsy- 

ningen vil således have fokus 

på en omkostningseffektiv drift, 

ligesom der vil være en klar 

adskillelse mellem kommunens 

myndighedsrolle og forsyningsvirksomhedens 

driftsrolle. 

> Klimatilpasning 

DMI har gennemført beregninger 

af de forventede klimaforandringer 

i Danmark indtil år 2100. 

Beregningerne viser, at der kan 

forventes en temperaturstigning 

(især om vinteren), øget nedbør 

med kraftigere regn samt flere og 

kraftigere storme. Samlet set vil 

det betyde en væsentlig øget 

hydrautisk belastning af afløbsystemet 

og af vandløbene. 

Klimatilpasning i forhold til 

afløbssystemerne vurderes at 

skulle ske via en langsigtet 

indsats, hvor de vigtigste nøgleord 

er: 

• lokal håndtering af regnvand, 

• adskillelse af regnvand og spildevand 

i hver sin kloakledning 

Lokal regnvandshåndtering 

En effektiv måde til at mindske 

belastningen af kloaksystemet og 

vandområderne er at håndtere 

regnvandet lokalt – f.eks. ved at 

nedsive tagvand på egen grund. 

I nye byudviklingsområder, 

hvor det ikke er i strid med 

grundvandsinteresser og hvor 

jordbunden er egnet eller måske 

egnet til nedsivning, vil der 

som udgangspunkt kun blive 

spildevandskloakeret. Regnvand 

forudsættes afledt ved privat 

foranstaltning, og der vil kun 

blive kloakeret for regnvand, hvis 

bygherren kan sandsynliggøre, at 

nedsivning ikke er mulig. 

Adskillelse af regn- og spildevand 

i fælleskloakerede oplande 

I dag er ca. 65 % af de kloakerede 

arealer i Århus Kommune separatkloakeret, 

dvs. at regnvand 

og spildevand løber i hver sin 

ledning. For ca. 10 % af de 

kloakerede arealer er der kun 

spildevandskloakeret, idet regnvand 

nedsiver lokalt eller afledes 

til dræn. For de resterende ca. 

25 % af de kloakerede arealer, 

der fortsat er fælleskloakeret, vil 

det som udgangspunkt være en 

fordel også her at adskille regnvand 

og spildevand, når systemet 

alligevel skal renoveres, eller der 

af anden årsag er behov for at 

skulle ændre systemet. Dette har 

en række fordele. Herved kan 

undgås opstuvning i kældre og 

overløb til vandområderne med 

urenset spildevand. Der vil blive 

frigivet kapacitet på renseanlæggene 

og med adskillelsen af 

regnvand, vil der blive mulighed 

for lokal regnvandshåndtering og 

mere vand i bybilledet. 


i de fælleskloakerede områder vil 

kunne ske inden for budgettet for 

kloaksanering. Med den nuværende 

saneringstakt kan adskillelsen 

gennemføres i løbet af ca. 90 år, 

så den er færdig i år 2100. Der 

er foreslået en overordnet strategi 

for arbejdet med at adskille 

regnvand og spildevand, således 

at man arbejder sig ”udefra omegnsbyerne 

og ind til midtbyen”, 

så den mest komplicerede del af 

arbejdet i Århus bymidte gemmes 

til sidst. 

> Renseanlægsstruktur 

Hovedbeslutningen fra den sidste 

Spildevandsplan 2006-2009 om 

at centralisere spildevandsrensningen 

på Egå og Marselisborg 

Renseanlæg ændres ikke med 

denne spildevandsplan. På grund 

af usikkerheden om de fremtidige 

miljømål, sættes arbejdet med 

centraliseringen dog i bero, så 

der bliver mulighed for i 2012 

at vurdere, om den langsigtede 

renseanlægsstruktur skal revurderes. 

En revurdering skønnes 

især at vedrøre spørgsmålet om, 

hvordan der bedst muligt – som 

en del af en sammenhængende 

vandplanlægning – kan sikres en 

tilstrækkelig stor sommervandføring 

i de vandløb, der ifølge 

spildevandsplanen fra 2006 ikke 

længere skal modtage renset 

spildevand fra renseanlæggene i 

oplandet. Det drejer sig om Århus 

Å, Giber Å og Fiskbæk. 


5

Den planlagte afskæring af spildevand 

fra Harlev Renseanlæg til 

Viby Renseanlæg genemføres i 

planperioden 2010-2012. Dette 

kan ske uden at det får nogen 

mærkbar negativ effekt på restvandføringen 

i Århus Å, og uden 

at det får væsentlig indflydelse 

på en fremtidig revurdering af 

renseanlægsstrukturen. 

> Øvrig forureningsbegrænsende 

indsats 

Kloaksanering 

Den nødvendige kloakrenovering 

kombineres med 

adskillelse af regnvand og 

spildevand, og i planperioden 

2010-12, igangssættes følgend 

nye saneringsplanlægningsprojekter: 

• Kloakrenovering via adskillelse 

af regnvand og spildevand i 

Harlev, Stavtrup og dele af 

Brabrand 

• Kloakrenovering i eksisterende 

separatkloakerede områder i 

Hasselager, Skæring, Vejlby og 

Lisbjerg 

• Kloakrenovering i fælleskloakerede 

områder på Frederiksbjerg 

og i Århus Midtby. 

Kloakering af kolonihaver 

Ud af ca. 3700 kolonihavelodder 

er der ca. 3100, som ikke 

er kloakeret eller har anden af 

kommunen godkendt løsning 

på bortskaffelse af spildevandet 

fra toilet, køkken og bad. 

Forureningspotentialet svarer til 

urenset spildevand fra ca. 1500 

personer. Kolonihaverne spildevandskloakeres 

over en 10 års 

periode for at sikre en maksimal 

beskyttelse af grundvand og 

overfladevand, som der i forvejen 

ofres væsentlige beløb på at 

beskytte. 5 

6 


Regnbetingede udløb 

Det vurderes, at der mindst er 16 

km vandløb, der ikke overholder 

målsætningen på grund af 

udledninger fra regnbetingede 

udløb – dvs. separate regnudløb 

og overløb af urenset spildevand 

fra overløbsbygværker. I planperioden 

2010-12 koncentreres indsatsen 

om Hovedgrøften, som er 

et tilløb til Giber Å, og om Egå. 

Begge vandløb har store problemer 

som følge af uforsinkede 

regnudløb, der giver anledning 

til brinkerosion og periodevis 

oversvømmelse. Målopfyldelse 

vil kræve en indsats over for selve 

udledningerne og en retablering 

af de ødelagte fysiske forhold på 

vandløbsstrækningerne. 

> Finansiering af spildevandsplanen 

– med øget 

investeringstakt 

F 

inansieringen af tiltagene i 

spildevandsplanen sker gennem 

opkrævning af et tilslutningsbidrag 

og et forbrugsafhængigt 

vandafledningsbidrag. Hidtil har 

det været Byrådet der fastsatte 

taksterne for vandafledningsbidraget. 

Fremover bliver det 

bestyrelsen for Århus Vand A/S. 

Den nuværende prisregulering på 

spildevandsområdet (hvile-i-sigselv-princippet) 

bibeholdes som 

udgangspunkt, men suppleres fra 

2011 med et prisloft, fastsat som 

den maksimale m 3 -pris vandselskabet 

kan opkræve. 

Prisloftet fastsættes af KonkurrencestyrelsensForsyningssekretariat, 

i første omgang med 

afsæt i historiske priser, korrigeret 

for den årlige omkostningsudvikling, 

drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, 

afskrivninger, 

effektiviseringskrav som følge af 

benchmarking, lovbundne statslige 

miljømål og lokalt fastsatte 

miljø- og servicemål. 

En tidshorisont på 90 år for at 

gennemføre en adskillelse af 

regnvand og spildevand vurderes 

at være for lang, idet klimaændringer 

– helt eller delvist 

– forventes at slå igennem inden 

da. 

Derfor foreslås gennemført en 

øget investeringstakt, svarende til 

en stigning i omkostningerne pr. 

m 3 

afledt spildevand på 2,0 kr./ 

m 3 

. Beløbet forudsættes anvendt 

til adskillelse af regn- og spildevand 

og til opfyldelse af statens 

kommende Vandplan til en øget 

indsats overfor de kendte problemer 

med bl.a. regnbetingede 

udledninger. 

Til næste revision af spildevandsplanen 

i 2012 vil der blive udarbejdet 

en mere detaljeret strategi for 

klimatilpasningen med henblik 

på at vurdere konsekvenserne 

af en forceret investeringstakt, 

hvor adskillelsen af regn- og 

spildevand kan være gennemført 

tidligere – f.eks. i 2050.

Plangrundlag og forudsætninger 

for revision 

> Regionplan 2005 

Regionplan 2005 for Århus Amt 

/1/ er sammen med den tilhørende 

Vandkvalitetsplan 2005 /2/ 

det gældende plangrundlag for 

vandområdernes målsætning. I 

en overgangsperiode er regionplanerne 

ophøjet til landsplandirektiv, 

indtil planerne bliver afløst 

af statens Vandplaner. Denne 

spildevandsplan skal derfor 

fortsat udarbejdes i overensstemmelse 

med regionplanen. 

Regionplan 2005 fastlægger 

målsætninger for alle vandløb og 

søer i Århus Kommune, samt for 

Århus Bugt, Norsminde Fjord og 

Randers Fjord, hvor spildevandet 

fra Århus Kommune ender. 

Vandkvalitetsplan 2005 beskriver 

detaljeret, hvad målsætningerne 

betyder og hvordan opfyldelse af 

målene sikres. 

For alle søer og kystvande, hvor 

det har betydning, er der fastsat 

mål for, hvor stor udledningen 

af fosfor fra punktkilder må være 

(fosforkvoter). De relevante 

fosforkvoter for Århus Kommune 

fremgår af nedenstående tabel 1 

(Århus Kommunes andel af fosforkvoterne).Vandkvalitetsplanen 

angiver herudover det daværende 

amts vurdering af, hvilke tiltag, 

der var nødvendige for at opnå 

målsætningsopfyldelse og forslag 

til tidsplan for de forureningsbegrænsende 

foranstaltninger. 

De tiltag, der er foreslået 

gennemført til opfyldelse af 

fosforkvoterne i Vandkvalitetsplan 

2005, er enten allerede gennemført 

eller planlagt gennemført. 6 

• AFSTANDSKRAV VeD ReNSeANLæG 

Bestemmelserne i Regionplan 

2005 om afstanden fra renseanlæg 

til bebyggelse er overført stort 

set uændret til Kommuneplan 

2009: 

”Ved placering af renseanlæg og 

ved udlæg af arealer til boligformål 

og anden forureningsfølsom 

anvendelse samt ved ændring af 

arealanvendelse skal der normalt 

sikres en sådan afstand mellem 

renseanlæg og forureningsfølsom 

anvendelse, at der ikke opstår lugt-, 

støj- eller andre forureningsgener. 

Som udgangspunkt for vurderingen 

af afstanden mellem renseanlæg og 

forureningsfølsom bebyggelse m.v. 

anvendes en afstand på 100 m.” 

P-kvoter i kg/år Renseanlæg (Ra) Regnbetingede udløb 

(Rbu) 

Vejledende fordeling 

Bindende P-kvote for 

Ra og Rbu 

Århus Bugt 14.711 kg 3.977 kg (1,7 kg P/bef. ha) 18.688 kg Ingen krav 

Randers Fjord 272 kg 169 kg 441 kg Ingen krav 

Spredt bebyg. 

Norsminde Fjord 98 kg 22 kg 120 kg Max P-redukt.* 

Brabrand Sø 395 kg 1.213 kg (1,2 kg P/bef. ha) 1.608 kg Max P-redukt.* 

Stilling-Solbjerg Sø 0 kg 44 kg (1,5 kg P/bef. ha) 44 kg Max P-redukt.* 

Geding Sø 0 kg 11 kg (1,5 kg P/bef. ha) 11 kg Max P-redukt.* 

Tåstrup Sø 0 kg 0 kg 0 kg Max P-redukt.* 

Stormose 0 kg 0 kg 0 kg Max P-redukt.* 

Årslev engsø Ingen P-kvoter. Etableret 2003 som VMP-II sø til N-fjernelse. 

egå engsø Ingen P-kvoter. Etableret 2006 som VMP-II sø til N-fjernelse. 

Tabel 1 Århus Kommunes andel af 

fosforkvoter til søer og kystvande som 

angivet i Vandkvalitetsplan 2005. 

*Max P-reduktion betyder, at der mindst 

skal fjernes 90 % fosfor fra enkeltejendomme 

i det åbne land. 


7

Vandrammedirektivet 

Regionplan 2005 og Vandkvalitetsplan 

2005 vil formentlig i 2011 

blive afløst af de statslige vandplaner 

med de tilhørende indsatsprogrammer. 

I henhold til EU’s vandrammedirektiv 

/5/, skal alt vand – dvs. 

grundvand og overfladevand 

som udgangspunkt have ”god 

tilstand” i år 2015. For at opfylde 

dette mål, skal staten udarbejde 

de ovenfor nævnte vandplaner 

og indsatsprogrammer for 

grundvand, vandløb, søer og de 

kystnære havområder. Herefter 

skal kommunerne udarbejde 

handleplaner med de konkrete 

tiltag, der gør at målsætningen 

kan opfyldes. 

Vandrammedirektivets bestemmelser 

er overført til dansk 

lovgivning med miljømålsloven 

/6/, som beskriver den arbejds- 

og planlægningsproces, der skal 

gennemføres for at nå målet om 

”god tilstand” i grundvand og 

overfladevand. 

Målet om ”god tilstand” betyder 

for grundvand, at vandindvindingen 

på længere sigt ikke må 

overstige grundvandsdannelsen, 

og at grundvandet skal have god 

kvalitet. For vandløbene, søerne 

og kystvandene betyder det, 

at vandområderne skal kunne 

tilbyde gode livsbetingelser for 

dyr og planter. Menneskelige påvirkninger 

må kun føre til mindre 

afvigelser i forhold til, hvad man 

kunne finde ved uberørte forhold. 

Det afgørende nye i forhold til de 

gældende bestemmelser er, at 

vandplaner og indsatsprogrammer 

bliver bindende for kommunerne, 

og at målsætningerne 

skal være opfyldt inden 2015. 

Der er dog mulighed for udsætte 

fristen for målopfyldelse i op til 

12 år. Herudover er kriterierne for 

målsætningsopfyldelse justeret, 

8 


og der anvendes en ny terminologi 

for målsfastsættelsen. 

Danmark er opdelt i 23 hovedvandoplande. 

Vandløbene i Århus 

Kommune afleder til tre hovedoplande, 

nemlig Århus Bugt, 

Randers Fjord og Norsminde 

Fjord. 

• STATeNS BASISANALySe - GRuND- 

LAG FOR VANDPLANeRNe 

Med udgangspunkt i målsætningerne 

fra Regionplan 2005 har 

amterne/staten i 2004-6 lavet en 

basisanalyse/risikoanalyse /11/. 

I analysen har man opgjort hvilke 

vandområder, der med den 

allerede planlagte indsats ikke 

kan forventes at opfylde målsætningerne, 

samt hvad årsagerne til 

dette er. 

For Århus Kommunes vandområder 

må der efter denne opgørelse 

forventes at skulle ske en 

yderligere indsats i følgende 

vandområder: 

• Ca. 30 % af vandløbene forventes 

ikke at opfylde målsætningerne 

i 2015 uden yderligere 

indsats. Blandt årsagerne er 

fysiske påvirkninger – som 

f.eks. hårdhændet vandløbsvedligeholdelse,spildevandsudledninger 

og miljøfarlige 

stoffer fra bl.a. husholdninger 

og erhverv. 

• Alle større søer i kommunen – 

dvs. Stilling-Solbjerg Sø, Årslev 

Engsø, Brabrand Sø, Geding 

Sø, Tåstrup Sø og Stormose 

ved Mundelstrupforventes ikke 

at opfylde målene 

Tabe 2 Fordeling af udledningen af næringssalte på kilder i Århus Kommune 2006 /10/ 

FORDeLING AF uDLeDNINGeN AF NæRINGSSALTe PÅ KILDeR I ÅRhuS KOMMuNe 

Kilde Kvælstofudledning 

tons pr. år 

Renseanlæg 127,0 10,0 

Regnudløb 27,5 8,1 

Spredt bebyggelse 10,3 2,3 

Arealbidrag inklusive 

landbrug 

359,0 4,8 

I alt 523,8 25,2 

Fosfor udledning 

tons pr. år 

Datagrundlaget er dog usikkert. 

Årsagen er for stor tilførsel af 

fosfor. Egå Engsø er så ny, at den 

ikke er vurderet endnu. 

Ingen af kystvandene som Århus 

Kommune afleder til – dvs. 

Århus Bugt, Norsminde Ford 

og Randers Fjord forventes at 

opfylde målsætningerne, med 

mindre der gøres en indsats 

ud over den allerede planlagte. 

Årsagen er for stor tilførsel af især 

kvælstof. 

• Grundvandets kvalitet vurderes 

for dårlig i 5 ud af 11 grundvandsforekomster. 

Årsagen 

er for højt indhold af nitrat 

og/eller pesticider. Generelt 

vurderer staten, at der er vand 

nok i Århus-området, men at 

der lokalt sker en overudnyttelse 

af grundvandsressourcen, 

hvilket påvirker vandføringen i 

de omkringliggende vandløb. 

Status for udledning af 

skadelige stoffer /10/ 

• Fosforudledning: 25 ton per 

år (2006-tal) 

• Kvælstofudledning: Cirka 

524 t per år (2006-tal) 

• 122 kilometer vandløb overholder 

ikke den målsatte 

vandløbskvalitet (2006-tal) 

• 1,5 millioner kubikmeter 

kun delvist renset spildevand 

udledes via overløb 

(2006-tal)

Målsatte vandløbsstrækninger i Århus Kommune 

Tåstrup Bæk 

Målsætning opfyldt for så vidt angår faunaklasse, 222 km 

Målsætning ikke opfyldt, 102 km 

Rørlagte vandløb 

Kloakerede områder, status og plan 

Perspektivarealer 

Storkesig Bæk 

Lyngbygård Å 

Lilleå 

Yderup Bæk 

Holmbæk 

Brændemose Grøft 

Årslev Bæk 

Gungdy Bæk 

• SuPPLeReNDe 

VANDLØBSuNDeRSØGeLSeR 

Målsætningsopfyldelse i vandløb 

er i statens basis- og risikoanalyse 

vurderet i 2004-2006. Dette på 

basis af det nationale overvåg- 

Madsesbæk 

Voldbæk 

Moseåen 

Afløb Kølsmose 

Bøgeskov Bæk 

Møddebro Bæk 

Løjenkær Bæk 

Dødeå 

Børup Grøft 

Nibæk 

Koldkær Bæk 

Århus Å 

Kapelbæk 

Tulshøj Bæk 

Assedrup Bæk 

Spørring Å 

Giberå 

Halling Bæk 

Ogstrup Bæk 

Risvang Bæk 

Todbjerg Bæk 

Lisbjerg Bæk 

Egå 

Hovedgrøften 

ningsprogram i perioden 1995- 

2004 samt Århus Amts øvrige 

forureningsgradsundersøgelser 

frem til 2006. 

I forlængelse af statens vand- 

Fiskbæk 

Ellebæk 

Skader Å 

Ballehede Bæk 

Don Bæk 

Gl. Egå 

Varna Bæk 

Silistria bæk 

Søsterhøj Bæk 

Vadbro Bæk 

Figur 1 Oversigt over 102 km 

vandløbsstrækninger i Århus 

Kommune, der ikke opfylder 

målsætningen for så vidt angår 

forureningsgrad/faunaklasse. 

Hornslet Bæk 

Hulbæk 

Hjortshøj Bæk 

Skødstrup Bæk 

Skæring Bæk 

Spildevandsplan 2010-2011 udarbejdet af Natur og Miljø, april 2009 

planer og indsatsprogrammer 

skal Århus Kommune udarbejde 

handleplaner, der konkretiserer 

indsatsen for målopfyldelse i 

vandområderne. For at have et 

mere fyldestgørende grundlag 


9

at udarbejde handleplanerne 

på, har Århus Kommune udført 

supplerende forureningsgradsbedømmelser 

i efteråret 2008. 

Disse supplerende undersøgelser 

er primært foretaget i vandløb, 

hvor statens risikoanalyse 

har peget på problemer med 

vandløbets fysiske forhold og/ 

eller med regnbetingede udløb. 

Undersøgelserne har vist, at der 

på nogle af strækningerne nu er 

opnået målsætningsopfyldelse. 

I figur 1 er vist hvilke vandløbsstrækninger, 

der ikke opfylder 

målsætningen. Figuren er baseret 

på statens risikoanalyse, Århus 

Kommunes supplerende vandløbsundersøgelser 

og undersøgelser 

Miljøcenter Århus har foretaget 

i 2007/2008. Oversigten er på 

den måde baseret på det bedst 

muligt opdaterede datagrundlag. 

Årsagen til manglende målopfyldelse 

i nogle af vandløbene er 

bl.a. udledning af dårlig renset 

spildevand fra spredt bebyggelse 

i det åbne land. Indsatsen overfor 

spildevandsudledningerne i det 

åbne land bliver afsluttet i 2010, 

og forurening fra spildevand i de 

nuværende oplande med rensekrav 

skulle herefter ophøre. Det 

kan dog ikke afvises, at der findes 

andre udledninger uden for oplande 

med rensekrav, som stadig 

giver anledning til problemer. 

Andre årsager til manglende 

målopfyldelse i vandløb er 

overløb af urenset spildevand 

fra fælleskloaksystemer, fejlkoblinger 

i separatkloaksystemer 

og udledning af uforsinket 

regnvand, der giver anledning 

til erosion og sandvandring i 

vandløbet. Indsatsen over for 

disse udledninger prioriteres 

i spildevandsplanen sammen 

med den øvrige kloaksanering. 

Indsatsområder mod uforsinkede 

regnudløb er i denne planperiode 

1 0 


Tabel 3 Planlagte reduktioner af kilometer vandløb der ikke overholder vandløbsmålsætningerne 

/10/ 

Planlagte tiltag Forventet reduktion 

af vandløbsstrækninger, 

der ikke 

overholder vandløbsmålsætningerne, 

km vandløb 

Spildevandsrensning i det åbne land og 

Brabrand Søs opland færdiggøres i 2009 

Skånsom vandløbsvedligeholdelse og 

vandløbsrestaurering 

udpeget omkring Hovedgrøften 

(tilløb til Giber Å) og i Egå, 

jævnfør afsnit om ”Prioritering 

af indsats over for regnbetingede 

udløb”. Indsatsen mod overløb 

fra fælleskloakken er p.t. koncentreret 

om Århus Å, jævnfør Århus 

Å-projektet. /4/ 

Øvrige årsager til manglende 

målopfyldelse i vandløb er 

primært knyttet til vandløbenes 

fysiske forhold – bl.a. udrettede, 

uddybede vandløb uden fysisk variation, 

for hårdhændet og hyppig 

grødeskæring. Forbedring af disse 

forhold planlægges sideløbende 

med spildevandsplanen. 

49 86,6 

Forventet omkostning, 

mio. kr. 

20 + 1,5 1,56 

(- driftsbesparelse 

60.000 kr./år) 

Samlet effekt 70,5 88,2

• IDéFASe OM VANDPLANeR 

I 2007 gennemførte staten en 

idéfase om Vandplanen. Århus 

Byråd tilkendegav i sit indspil til 

idéfasen /7/, at Århus Kommune 

har ambitiøse mål i forhold til at 

skabe mere natur og til at forbedre 

og sikre vandkvaliteten for 

både drikkevand, vandløb, søer, 

fjorde og Århus Bugt. 

Århus Kommune har i indspillet 

peget på, at der skal ske en 

væsentlig reduktion af udledningen 

af kvælstof og fosfor af 

hensyn til søerne og kystvandene. 

Med de allerede gennemførte 

og planlagte foranstaltninger på 

spildevandsområdet, vil der ikke 

her kunne hentes nogen væsentlig 

yderligere næringsstofreduktion. 

Den nødvendige yderligere 

reduktion af næringssalte vil 

derfor primært skulle ske ved at 

mindske den diffuse udledning 

af kvælstof og fosfor. Indsats 

over for landbrugets gødningsanvendelse 

vurderes at være den 

eneste mulighed for en væsentlig 

reduktion af nitratindholdet i 

grundvandet, fordi belastningen 

fra nedsivning af spildevand er 

marginal i forhold til belastningen 

fra gødning i landbrugsdriften. 

Reduktion af den diffuse 

udledning af næringssalte fra 

landbrugsdriften kan ske på flere 

måder. 

I indspillet til idéfasen har Århus 

Kommune anvist virkemidler, 

som understøtter intentionerne i 

Kommuneplan 2009. Her disponeres 

med arealudlæg til - 

• skovrejsning til grundvandsbeskyttelse 

og friluftsliv tæt på 

byerne 

• vådområder i ådalene 

• mere natur i spredningskorridorer 

m.v. 

I høringssvaret har Århus 

Kommune også fremhævet, at 

der er forventning om en væsentlig 

befolkningstilvækst og regner 

med omkring 75.000 nye beboere 

i Århus Kommune frem mod 

2030. Dette medfører en øget 

spildevandsproduktion, hvilket 

der må kompenseres for. 

Tabel 4 Indikatorer, målsætninger og handlemuligheder for vandmiljø /10/ 

Indikatorer Målsætninger Handlemuligheder 

Kvælstof- og 

fosforudledning 

til Århusbugten 

Udledte mængder 

af urenset 

spildevand og 

fortyndet spildevand 

Udledningen reduceres til: 

I 2015: 

∙ 20 tons fosfor per år og 

∙ 450 tons kvælstof per år 

I 2030: 

∙ 20 tons fosfor per år og 

∙ 350 tons kvælstof per år 

∙ Spildevandsrensning på alle 

ejendomme i det åbne land i 

2009 

∙ Udledning af maksimalt 0,5 

millioner kubikmeter fortyndet 

spildevand 

Vandløbskvalitet Nul kilometer vandløb, der ikke 

overholder vandløbs-målsætningerne 

i 2015 

• hØRING AF VANDPLANeR 

Vandplanerne var i teknisk forhøring 

hos offentlige myndigheder 

fra 14. januar til 11. marts 2010. 

På baggrund af den tekniske 

forhøring og aftalen om Grøn 

Vækst 2.0 er vandplanerne den 

4. oktober 2010 sendt i offentlig 

høring frem til 6. april 2011. 

∙ Nye vådområder i ådale og 

ekstensivt dyrkede arealer 

∙ 20 procent flere efterafgrøder 

∙ Ny skov 

∙ Forbedret spildevandsrensning 

i det åbne land og Brabrand 

Søs opland, 2008–2009 

∙ Udvidet rensning på Marselisborg 

Renseanlæg, 2008 

∙ Etablering af bassin på fælleskloakerede 

områder og 

separering 

∙ Etapevis udbygning af renseanlæg, 

2005–2009 

∙ Reduktion af overløb til Århus 

Å, Brabrand Sø og Århus Havn, 

2008–2011 ved etablering af 

bassiner 

∙ Separering i eksisterende 

bebyggelse og etablering af 

bassiner 

∙ Skånsom vandløbsvedligeholdelse 

∙ Fjernelse af spærringer samt 

mindre vandløbsrestaureringer 

∙ Etablering af bassiner ved 

regnbetingede udløb 

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 1 1

Badevand 

Århus Kommune har en samlet 

kyststrækning på ca. 40 km, 

hvoraf ca. 15 km er udpeget til 

badeformål i Kommuneplan 

2009. 

Både i denne spildevandsplan og 

i tidligere spildevandsplaner er en 

række tiltag begrundet i ønsket 

om at bibeholde eller forbedre 

badevandskvaliteten. Århus Å – 

projektet /4/, som blev godkendt 

i sidste spildevandsplanperiode, 

er det største enkeltstående projekt 

i forhold til at sikre forbedret 

hygiejnisk vandkvalitet. 

Årsagerne til forurening af 

badevandet er bl.a.: 

• Dårligt renset spildevand 

fra ejendomme i det åbne 

land og mindre bysamfund 

• Afskylning af veje, pladser og 

tage ved regnvejr 

1 2 


• Overløb af fortyndet spildevand 

fra fælleskloakerede områder 

ved regnvejr 

• Renset spildevand fra 

renseanlæg 

Alle tiltag overfor disse faktorer 

vil have en gavnlig effekt på den 

hygiejniske vandkvalitet. 

I 2009 er der kommet en ny 

badevandsbekendtgørelse, som 

medfører skrappere krav til 

badevandskvaliteten. Desuden 

er der indført nye klassifikationer 

af badevandet: Udmærket, God, 

Tilfredsstillende og Ringe. 

Inden 2015 skal alt badevand 

være klassificeret som mindst 

tilfredsstillende. 

Harlev 

Tåstrup 

Borum 

Framlev 

Sabro 

Edslev 

Mundelstrup 

True 

Tilst 

Brabrand 

Stavtrup 

Ormslev 

Kolt 

Hasselager 

Solbjerg 

Trige 

Lisbjerg 

Skejby 

Hasle 

Åbyhøj 

Viby 

Tranbjerg 

Spørring 

Holme 

Mårslet 

Elev 

Vejlby 

City 

Malling 

Hårup 

Beder 

Mejlby 

Todbjerg 

Elsted 

Højbjerg 

Skåde 

Lystrup 

Figur 2 Badeområder i 

Kommuneplan 2009 

Risskov 

Ajstrup 

Hjortshøj 

Løgten 

Skødstrup 

Skæring 

Egå

Klimatilpasning 

På trods af forebyggende foranstaltninger 

med reduktion 

af CO2-emissionen, forventes 

klimaændringer at medføre, at 

der i fremtiden kommer mere 

nedbør, og at nedbøren bliver 

mere intens. Herudover forventes 

temperaturstigninger at føre til 

en højere vandstand i havene. 

Klimatilpasningen indebærer 

derfor, at der skal skabes plads 

til mere regnvand, og fremover 

skal der generelt i planlægningen 

tages højde for højere vandstand 

og oversvømmelsesrisiko langs 

vandløb, søer og kystområder. 

Ovennævnte problemer vil kunne 

afbødes eller mindskes ved en 

række forskellige tiltag: 

• mindske de befæstede arealer 

• opsamle og genbruge 

regnvand 

• nedsive regnvand, hvis kvaliteten 

af regnvandet og jordbunden 

er til det 

• forsinke udledningen af 

regnvand 

• styring af overfladevand 

opstuvet på terræn i 

byområder 

• kontrolleret oversvømmelse af 

de vandløbsnære arealer 

De tiltag, der primært kan 

reguleres via spildevandsplanen 

er forsinkelse og 

nedsivning af regnvand og 

til dels styring af vand fra 

regnvandskloakker, der opstuver 

på terræn. 

Planlægningen skal tage højde 

for klimaændringerne ved så vidt 

muligt at integrere regnvandsbassiner 

i nye vådområder i grønne 

områder og bynære landskaber. 

Herved tilføres disse nye naturmæssige 

og rekreative kvaliteter. 

I planlægningen forudsættes, at 

der bliver udarbejdet en dispositionsplan 

for regnvandshåndteringen, 

sådan at regnvandsbassiner 

disponeres – ikke bare for 

ét lokalplanområde, men for så 

store områder som muligt, der 

kan være et eller flere delområder. 

På den måde undgås, at 

bassinerne optager for stor en 

andel af boligområdernes fælles 

friareal, og at de bedst egnede 

arealer anvendes. Bassinerne 

skal så vidt muligt placeres og 

formes naturligt i terrænet, så de 

samtidig kan tjene naturmæssige 

og rekreative formål. 

Epinion spørgeskemaundersøgelse 

/12/: 

Borgerne ønsker små søer, 

vandløb og vandbassiner i 

nærheden af deres bopæl og 

i de grønne områder, hvor 

de færdes. 80 % mener, at 

regnvand skal synliggøres 

i søer og vådområder med 

offentlig adgang. Det gælder 

især i åbne by-områder og 

på grønne arealer. Kun 8 % 

synes, at regnvandet skal blive 

i kloakkerne. 

Formålet med på et tidligt 

tidspunkt i planlægningen at 

udarbejde en dispositionsplan 

for regnvandshåndteringen er, at 

der kan afsættes den fornødne 

plads til regnvandsbassiner, 

og at oversvømmelsesområder 

kan udpeges til brug for 

lokalplanlægningen. 

I Kommuneplan 2009 er det 

medtaget under de generelle 

rammebestemmelser, at der skal 

laves en plan for regnvandsdisponeringen 

som ovenfor beskrevet 

forud for lokalplanlægningen. 

Som et led i denne spildevandsplan 

er der for alle nye 

byudviklingsområder udarbejdet 


1 3

overordnede kloakdispositionsplaner 

for spildevand og regnvand 

efter ovennævnte principper. 

Herudover er der identificeret 

de byudviklingsområder, hvor 

jordbunden er egnet eller måske 

egnet til nedsivning. I disse områder 

skal det undersøges, om regnvand 

kan nedsives eller på anden 

måde anvendes lokalt i oplandet 

(lokal regnvandshåndtering), idet 

områderne som udgangspunkt 

kun spildevandskloakeres. 

Endelig er der som et led i klimatilpasningen 

også udarbejdet en 

langsigtet plan for adskillelse af 

regnvand og spildevand af alle 

fælleskloakerede områder. 

> Kommuneplan 2009 

Kommuneplan 2009 forudsætter 

en byudvikling, som er baseret 

på en befolkningstilvækst på 

ca. 75.000 indbyggere frem 

mod 2030. Denne udvikling må 

forventes at blive forstærket i 

årene efter 2030 med yderligere 

måske 100.000 – 150.000 indbyggere 

ved århundredeskiftet. I 

Spildevandsplan 2006 – 2009 er 

der regnet med en befolkningstilvækst 

på 50.000 personer frem til 

2030. 

En stigning i befolkningstilvæksten 

medfører en øget belastning 

på Århus Bugt, uanset at spildevandet 

renses i fuldt udbyggede 

renseanlæg, som det sker i dag. 

Da der i forvejen er behov for 

en reduktion af belastningen på 

bugten, skal der kompenseres for 

merudledningen. Det kan f.eks. 

ske gennem bedre rensning på 

renseanlæg eller, hvis det er billigere 

og mere hensigtsmæssigt, 

f.eks. i vådområder, der fjerner 

kvælstof og fosfor. 

1 4 S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 


/12/: 

Forurening bør fjernes billigst 

muligt – uanset kilden. 

70 % mener, at næringsstoffer 

kan fjernes fra andre kilder, 

hvis det er billigere end at 

øge rensningseffekten på 

renseanlæg. Andre metoder 

til fjernelse af næringsstoffer 

kan være udlægning af 

delvist oversvømmede arealer, 

permanente vådområder og 

dyrkningsfri bræmmer langs 

vandløb. 

Kommuneplanen omfatter 

udvikling af meget mere natur 

i Århus. Det gælder mere skov, 

større bynære grønne områder, 

spredningskorridorer og ekstensivering 

af de vandløbsnære arealer 

i kommunen, jævnfør tabel 6. 

Herudover er det målet, at Århus 

fortsat skal være selvforsynende 

med rent drikkevand. Dette 

sætter drikkevandsindvindingen 

og muligheden for opfyldelse af 

målsætninger for overfladevand 

under yderligere pres. Samtidig 

forudsætter det, at der på alle 

områder vælges løsninger, der 

fremmer udviklingen af mere 

natur – både i form af skov og 

mere vand i landskabet.

Miljøhandlingsplan 

2008-2011 

Miljøhandlingsplanen for 2008 

– 2011 /10/, som er godkendt af 

Århus Byråd den 24. juni 2009, 

indeholder de overordnede 

målsætninger for vandmiljøområdet 

og naturområdet i Århus 

Kommune. Se tabel 5 og tabel 6. 

> Klimaplan 2008-2009 

Byrådet har besluttet, at Århus 

skal være CO2-neutral i 2030. 

Forskellige alternative løsninger 

på spildevandshåndteringen bør 

derfor vurderes energimæssigt, 

så det er muligt at vælge de mest 

CO2-venlige løsninger blandt i 

øvrigt miljømæssigt ligeværdige 

løsninger. 

> Retningslinier for beskyttelse 

af grundvand 

I Regionplan 2005 er angivet en 

række retningslinier for beskyttelse 

af grundvandet. Blandt andet 

må spildevandsafledningen fra 

den spredte bebyggelse ikke ske 

ved nedsivning, hvis det strider 

mod grundvandsinteresser. Hvor 

nedsivning ikke er mulig, skal der 

som udgangspunkt gennemføres 

den rensning, som er nødvendig 

for at opfylde målsætningen i 

vandområderne. I mange tilfælde 

udføres den forbedrede spildevandsrensning 

i områder med 

samlet bebyggelse som en egentlig 

kloakering. 

> Beskyttelseszone om 

drikkevandsboringer 

Med hjemmel i miljøbeskyt- 

telsesloven er der fastsat en 300 

m beskyttelseszone omkring 

boringer til drikkevandsforsyning. 

Inden for beskyttelseszonen må 

der normalt ikke etableres spilde- 

vandsnedsivning. For yderligere 

at beskytte boringerne forventer 

Århus Kommune at udpege såkaldte 

Boringsnære Beskyttelsesområder 

(BNBO), der også har 

hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. 

I disse områder vil der kunne 

stilles skærpede krav til tæthed af 

spildevandsanlæg, herunder ledninger, 

regnvandsbassiner m.m. 

Områderne vil oftest være mindre 

end 300 m beskyttelseszonerne. 

Tabel 5 Målsætninger for vandmiljø i Miljøhandlingsplan 2008-2011 

Indikatorer Målsætninger 

Kvælstof- og fosforudledningen 

til Århus Bugten 

Udledte mængder af 

urenset spildevand og 

fortyndet spildevand 

Spildevandsrensning i det 

åbne land 

Udledningen reduceres til: 

I 2015: 

20 tons fosfor per år og 450 tons kvælstof per år 

I 2030: 

20 tons fosfor per år og 

350 tons kvælstof per år 

Udledning af maksimalt 0,5 mio. m3 fortyndet 

spildevand 

Spildevandsrensning på alle ejendomme i kravoplande 

i det åbne land i 2009 

Vandløbskvalitet Nul kilometer vandløb, der ikke overholder vandløbsmålsætningerne 

i 2015 

Indikatorer Målsætninger 

Areal af naturtyper Areal af naturområder øges fra 21 km2 til 22 km2 inden 2012 og til 40 km2 inden 2030 

Areal af skove øges fra 42 til 44,2 km2 inden 2012 og 

til 74 km2 inden 2030 

Målopfyldelse for Natura 2000 aktiviteter 

Grønne og blå områder 

i byen 

Tilgængelighed til bynær 

natur 


/12/: 

Alle har et ansvar for at 

beskytte grundevandet. 

70-90 % mener, at såvel 

staten, kommunerne, 

vandforsyningerne og landbruget 

skal bidrage til 

beskyttelse af grundvandet 

i sårbare områder, f.eks. 

gennem grundvandsvenlig 

landbrugsdrift eller opkøb af 

arealer ved frivillige aftaler. 

Tabel 6 Målsætninger for natur i Miljøhandlingsplan 2008 -2011 

Antallet af boligområder, der ligger inden for 500 meter 

fra offentlig tilgængelige grønne og blå områder, 

øges fra 70 procent i 2007 til 90 procent i 2030 

Fra alle byområder, der grænser op til det åbne land, 

skal der sikres adgang til bynære landskaber via et 

sammenhængende cykelstirutenet 

Vandløbskvalitet Nul kilometer vandløb, der ikke overholder vandløbsmålsætningerne 

i 2015 


Indsatsplaner for 

grundvandsbeskyttelse 

De områder, som det derudover 

er vigtigst at beskytte, er områder 

med særlige drikkevandsinteresser 

(OSD). Det skyldes, at grundvandsforekomsterne 

her skal 

kunne udgøre grundstammen i 

den fremtidige drikkevandsforsyning. 

For disse områder vil der 

blive udarbejdet dealjerede indsatsplaner 

for grundvandsbeskyttelse, 

hvori risikoen for forurening 

fra spildevandsanlæg vurderes 

og den nødvendige indsats for 

forebyggelse af forureningen 

beskrives. 

> Selskabsdannelse af 

kommunale spildevandsforsyninger 

Pr. 1. januar 2010 er den kommunale 

vand- og spildevandsforsyning 

organiseret i et aktieselskab, 

Århus Vand A/S, som er 100 

% ejet af Århus Kommune. 

Aktieselskabets øverste myndighed 

er selskabets generalforsamling, 

som udgøres af Århus Byråd. 

Formålet med selskabsgørelsen 

er at medvirke til at sikre en 

vand- og spildevandsforsyning af 

høj sundheds- og miljømæssig 

kvalitet, som tager hensyn til 

forsyningssikkerhed og naturen, 

og drives på en effektiv måde, der 

er gennemsigtig for forbrugerne. 

Vand- og spildevandsforsyningen 

skal således have fokus på 

en omkostningseffektiv drift, 

ligesom der skal være en klar 

adskillelse mellem kommunens 

myndighedsrolle og forsyningsvirksomhedens 

driftsrolle. 

Centrale elementer i loven om 

vandsektorens organisering er, 

at der indføres resultatorienteret 

benchmarking og prisloft, 

samt at selskaberne bliver 

skattepligtige, og skal følge 

principperne i Årsregnskabsloven. 

Benchmarking skal anvendes til 

at måle vandselskabets økonomiske 

effektivitet samt miljø- og 

energieffektivitet. 


Tabel 7 Planlagte reduktioner af kvælstofudledningen 2008-2011 /10/ 


af udledningen af 

kvælstof til Århus 

Bugten, 

tons per år 



Permanente vådområder, i alt cirka 19 

hektar/0,19 km² 

Vandløbsnære arealer der oversvømmes 

ved ophør med vandløbsvedligeholdelse, i 

alt cirka 40 hektar/0,40 km² 

Dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb, i alt 

cirka 16 hektar/0,16 km² 

Vandløbsrestaurering og åbning af rørlagte 

vandløb, i alt cirka 1,2 kilometer + 0,3 

kilometer 

Finansieringen af tiltagene i 




vandafledningsbidrag. Hidtil har 

det været byrådet der fastsatte 

taksterne for vandafledningsbidraget. 

Fremover bliver det 

bestyrelsen for Århus Vand A/S. 

Den nuværende prisregulering på 

spildevandsområdet (hvile-i-sigselv 

pricippet) bibeholdes som 

udgangspunkt, men suppleres fra 

2011 med et prisloft, fastsat som 

den maksimale m 3 -pris vandselskabet 

kan opkræve. 

Prisloftet fastsættes af 

Konkurrencestyrelsens 

Forsyningssekretariat, i første 

omgang med afsæt i historiske 

priser, korrigeret for den årlige 

omkostningsudvikling, drifts- og 

vedligeholdelsesomkostninger, 

afskrivninger, effektiviseringskrav 

som følge af benchmarking, 

lovbundne statslige miljømål 

og lokalt fastsatte miljø- og 

servicemål. 

Århus Vand A/S skal årligt 

indsende reguleringsregnskaber 

til Forsyningssekretariatet med 

henblik på fastsættelse af årets 

prisloft. 

4,7 86,6 

3,8 – 4,8 1,24 

0,4 – 1,6 1,6 

0,4 – 1,1 0,25 

0,2 – 0,8 0,34 

Skovrejsning, 320 hektar/3,2 km² 9,5 – 22,5 64 

Udtagning af landbrugsjord til natur, 250 

hektar/2,5 km² 

6,5 – 16,5 32,5 

Samlet effekt 25,5 – 52 186,5 


mio. kr. 

Ifølge selskabets ejerstrategi skal 

selskabet, gennem sine aktiviteter 

og dispositioner, understøtte 

byrådsbeslutninger, der er truffet 

i forbindelse med Århus 

Kommunes plangrundlag, 

herunder også Århus Kommunes 

Spildevandsplan. 

Århus Vand A/S er derfor fortsat 

en vigtig medspiller på vandmiljøområdet, 

og der vil også fremover 

kunne gennemføres projekter og 

foranstaltninger, der tjener flere 

formål, da der som hidtil skal 

foretages en forholdsmæssig 

fordeling af omkostningerne. 

Hvis der f.eks. gennemføres 

et kombineret spildevands- og 

naturbeskyttelsesprojekt, skal 

omkostningerne fordeles forholdsmæssigt 

mellem det takstfinansierede 

(vandselskabets) og 

det skattefinansierede (byrådets) 

område. I denne situation varetager 

vandselskabet på den måde 

sin del af opgaven som en del af 

sin hovedvirksomhed.

Kloakanlæg 

> Status for sanering af 

eksisterende kloak 

Århus Kommune har et samlet 

areal på ca. 47.000 hektar. Heraf 

er omkring 11.200 ha kloakerede 

med i alt 2672 km kloakledninger. 

Af de 2672 km ledninger er 20 % 

lagt før 1960, mens 54 % er fra 

perioden 1960-1980. 

De sidste 26 % er lagt efter 1980. 

I løbet af de sidste 20 år er der arbejdet 

med kloaksanering i Århus 

Kommune. Der er gennemført systematiske 

undersøgelser af 1100 

km kloakledninger. På nuværende 

tidspunkt er der undersøgelser og 

anlægsarbejder i gang i områder 

med ca. 160 km ledning. Der er 

saneret ca. 176 km kloakledning. 

Områder med ”nye” ledninger, 

som hovedsageligt er lagt efter 

1980, er ikke medtaget i den 

første gennemgang af Århus 

Kommunes kloaksystem. 

En stor del af indsatsen har været 

rettet mod at nedbringe antallet 

af kældre, der oversvømmes af 

spildevand under regn, samt 

at løse problemer forårsaget af 

regnbetingede udledninger fra 

kloaksystemet til søer, vandløb og 

kystvande. 

Overordnet plan for sanering af 

kloaksystemet 

Den overordnede plan for 

sanering af kloaksystemet er 

en del af spildevandsplanen. 

Saneringsplanen er baseret på 

følgende: 

• Den fysiske tilstand vurderet ud 

fra kloaksystemets alder 

• Den hydrauliske tilstand vurde- 

ret på baggrund af beregninger 

af kloaksystemets kapacitet 

og indberetning af problemer 

med oversvømmelser af kældre, 

terræn m.m. 

• Driftstilstanden 

• Miljøtilstanden vurderet ud fra 

oplysninger om, hvor regnbetingede 

udledninger giver 

problemer i vandløb, søer og 

kystvande, eller hvor kloakled- 

ningerne ligger i sårbare områ- 

der i forhold til vandforsyningen 

• Vurdering af konsekvenserne 

ved ledningsbrud 

• Anden planlægning, som kan 

have en tidsmæssig indflydelse 

på et kloaksaneringsprojekt. 

Det er hensigten, at der i perioden 

frem til år 2022 skal foretages 

undersøgelser og nødvendige 

saneringer af de områder, som 

endnu ikke er undersøgt. Der 

er cirka 875 km kloakledninger 

i områderne, der endnu ikke er 

undersøgt. 


/12/: 

65% mener, at det er 

forsyningernes opgave at 

sikre mod kælderoversvømmelser 

fra kloakken. Øget 

information om tekniske 

muligheder for selv at gøre 

en indsats øger ( fra 7 % 

til 20 %) den andel, der 

mener at borgerne selv bør 

have ansvaret for at undgå 

kælderoversvømmelser. 

Undersøgelsen og planlægningen 

af de nødvendige tiltag sker områdevis. 

Når saneringen opstartes i 

et givet område, undersøges først 

alle hovedledninger ved hjælp 

af en tv-inspektion. Dette giver 

et overblik over ledningernes 

fysiske tilstand. Sammen med 

beregninger af kloaksystemets 

kapacitet og kendskab til problemer 

i området er der hermed 

grundlag for planlægningen af de 

nødvendige saneringsaktiviteter. 

Anlægsarbejderne indpasses med 

de øvrige saneringsaktiviteter, så 

der løses så mange problemer 

som muligt indenfor den økonomiske 

ramme, samtidig med 

at en så optimeret udførelse af 

anlægsarbejderne som muligt 

opnås. 

> Kloaksaneringsarbejder 

i planperioden 

Den overordnede saneringsplan 

indeholder et projektkatalog med 

samtlige områder, som endnu 

ikke er undersøgt med henblik 

på sanering. På hvert enkelt 

projekt registreres oplysninger 

om kloaksystemets tilstand og 

problemer i området. Alle de 

indsamlede oplysninger vægtes i 

en prioriteringsmodel, så der kan 

udvælges de områder til sanering, 

hvor problemerne samlet set er 

størst. 

I 2010, 2011 og 2012 forventes 

det, at der bl.a. igangsættes 

følgende nye saneringsplanlæg- 

ningsprojekter: 

• Kloakrenovering via adskil- 

delse af regnvand og spildevand 

i Harlev, Stavtrup og dele af 

Brabrand, se efter følgende 

afsnit om langsigtet strategi 

for adskillelse af regnvand og 

spildevand. 

• Kloakrenovering i eksisterende 

separatkloakerede områder i 

Hasselager, Skæring, Vejlby og 

Lisbjerg 

• Kloakrenovering i fælleskloake- 

rede områder på Frederiksbjerg 

og Århus Midtby. 

Da projektkataloget opdateres 

løbende med nye oplysninger om 

kloaksystemet, kan prioriteringen 

af nye projekter ændres, så der 

vælges andre projekter end de 

ovenfor anførte. 

På figur 3 ses status for sanering 

af kloaksystemet. 


Sabro 

Borum 

Framlev 

Harlev 

1 8 


Lyngby 

Tilst 

Brabrand 

Årslev 

Hasselager 

Solbjerg 

Spørring 

Ølsted 

Hasle 

Stavtrup 

Tranbjerg 

Trige 

Skejby 

Åbyhøj 

Viby 

Åby 

Lisbjerg 

Mejlby 

Hårup 

ÅRHUS 

Holme Skåde 

Højbjerg 

Mårslet 

Vejlby 

Beder 

Malling 

Hjortshøj 

Lystrup Skæring 

Egå 

Risskov 

Løgten 

Skødstrup 

Kloaksaneringsplan 

Figur 3 Status og plan for 

sanering af kloaksystemet i 


Vandløb 


Studstrup 

Prioriterede projekter 2010 - 2012 

Igangværende sanering 

Sanering udført 

Kommende projekter 

Kloakerede områder efter 1980 

Spildevandsplan 2010 - 2012, udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2010

Byudviklingsområder 

Eksisterende bebyggelser der kloakeres 

Kloakerede områder 


Borum 

Framlev 

Harlev 

Sabro 

Lyngby 

Tilst 

Brabrand 

Årslev 

Hasselager 

Solbjerg 

Spørring 

Ølsted 

Hasle 

Stavtrup 

Tranbjerg 

Trige 

Skejby 

Åbyhøj 

Viby 

Lisbjerg 

Åby 

Holme 

Mårslet 

Vejlby 

Mejlby 

Hårup 

Frederiksbjerg 

Skåde 

Beder 

Malling 

Hjortshøj 


ÅRHUS 

Egå 

Risskov 

Løgten 

Skødstrup 

Fig 4 Eksisterende og planlagte 

kloakerede områder i Århus 

Kommune. 

Studstrup 

> Nye byudviklingsområder 

I Kommuneplan 2009 er der udlagt 

en række områder til byudvikling i 

planperioden. Andre arealer er udlagt 

som interesseområder/perspektivarealer 

til nye byer og større byvækstområder, 

der som udgangspunkt ikke 

forventes udbygget før efter 2021. 

Nogle perspektivarealer i Lisbjerg og 

Elev udlægges dog allerede i denne 

spildevandsplan som byudviklingsområder, 

idet områderne planlægges 

inddraget til byformål langt tidligere 

end 2021, nogle områder allerede i 


Byudviklingsområder og perspektivarealer 

er vist på figur 4. 


1 9


De forventede klimaændringer 

indtil år 2100 i Danmark 

kan kort sammenfattes i 4 

punkter: 

• Temperaturstigning 3-5° 

C – primært om vinteren. 

Døgnvariationen i temperaturen 

vil som udgangspunkt 

mindskes 

• Mere vinternedbør og 

mindre sommernedbør. 

Sommernedbøren kan komme 

i form af færre, men kraftigere 

regnskyl 

• Vandstandsstigning på 0,5 m i 

havet 

• Flere ekstreme hændelser 

– dvs. voldsomme storme, 

kraftige nedbørhændelser samt 

tørkeperioder og hedebølger 

DMI har gennemført 

globale og regionale klimamodelberegninger 

for 

Danmark – IPCC’s (FN’s 

Klimapanels) såkaldte A2-og 

B2-emissionsscenarier. 7 

Det forudsættes, at A2- og 

B2-scenarierne også er gældende 

for Århus Kommune. 

Beregningerne viser generelt et 

varmere klima i løbet af 

det kommende århundrede. 

Vinternedbøren stiger og 

somrene bliver mere tørre, 

men med kraftigere nedbørs 

hændelser. Den maksimale 

stormstyrke øges over hav og 

den maksimale vandstand ved 

kysterne vil stige. 

De overordnede effekter af de 

analyserede scenarier, A2 og 

B2 – der også gælder for Århus 

– er at: 

• nedbøren stiger 9-16 % 

• nettonedbøren stiger 22-27 % 

• grundvandsdannelsen stiger 

6-9 % 

• grundvandsniveauet stiger 

generelt 

2 0 


• vandløbsafstrømningen stiger 

12-27 % 

• vandstanden i Århus bugten 

stiger 0,2 til 0,5 m 

• flere og kraftigere storme 

Det forventes altså, at Danmark 

– og dermed Århus – vil få en 

større årlig nedbørsmængde og 

en højere regnintensitet, og der 

vil blive mere tørt i sommerperioden 

og mere vådt i 

vinterperioden. 

Der er en betydelig usikkerhed 

omkring omfanget og karakteren 

af fremtidige klimaændringer. 

På trods af usikkerhederne er 

det en udbredt opfattelse, at effekterne 

af klimaændringerne vil 

være så betydelige, at planlægningen 

af tilpasningstiltag bør 

iværksættes nu. 

Regeringen har i marts 2008 i 

sin ”Strategi for tilpasning til 

klimaændringer i Danmark” lagt 

vægt på, at klimatilpasning 

så vidt muligt sker ad hoc. Det 

vil sige, at myndigheder, virksomheder 

og borgere reagerer 

på konsekvenserne af klimaændringer 

i tide inden for de 

givne lovgivningsmæssige, 

økonomiske og teknologiske 

rammer. I det omfang, hvor den 

løbende tilpasning ikke er 

den samfundsmæssigt optimale, 

kan der blive behov for at 

igangsætte politisk vedtagne 

tilpasningstiltag. 

I forhold til klimaændringerne 

ligger der en stor opgave 

i at klimatilpasse både de 

eksisterende og nye afløbssystemer. 

Det gøres primært 

ved at arbejde med langsigtet 

planlægning og indsats og ved 

anvendelse af robuste og 

tilpasningsdygtige løsninger. 

Klimatilpasning i forhold til 

afløbssystemerne vurderes at 

skulle ske ved en langsigtet 

indsats, hvor de vigtigste nøgleord 

er: 

• lokal håndtering af regnvand, 

så belastningen på kloakanlæg 

m.v. reduceres 

• adskillelse af regnvand og spildevand 

i hver sin kloakledning 

>Kloakdispositionsplaner 

og lokal regnvandshåndtering 

epinion spørgeskemaundersøgelse 

/12/: 

Grundejerne har et medansvar 

for at tackle problemerne 

med mere regn p.g.a. klimaforandringer. 

Ca. 65 % 

mener, at grundejerne skal 

tage en del af ansvaret for de 

større regnmængder – f.eks. 

ved at opsamle eller nedsive 

regnvand på egen grund og for 

egen regning. 

Der er udarbejdet overordnede 

dispositionsplaner for 

kloakeringen af de nye byudviklingsområder 

udlagt i 

Kommuneplan 2009 og for de to 

perspektivarealer ved Lisbjerg 

og Elev, hvor planlægningen 

forventes igangsat i perioden 

2010-2013. I dispositionsplanerne 

fastlægges den overordnede 

kloakstruktur for henholdsvis 

spildevands- og regnvandssystemet, 

og der udpeges områder til 

placering af fremtidige regnvandsbassiner. 

Endvidere gøres 

der rede for, hvor regnvandet 

forventes at kunne afledes lokalt 

f.eks. ved nedsivning. For de 

fleste af områderne vil der dog 

være behov for at gennemføre 

en mere detaljeret dispositionsplanlægning 

forud for udbygningen 

af områderne.

Planlagt kloakerede områder 

Mulig lokal regnvandshåndtering 

Kloakerede områder 


Borum 

Framlev 

Harlev 

Sabro 

Lyngby 

Tilst 

Brabrand 

Årslev 

Hasselager 

Solbjerg 

Hvor der etableres nye regnvandsbassiner, 

vil disse så 

vidt muligt blive etableret som 

store bassiner, der er fælles 

for flere områder. Det betyder, 

at når byggemodningen af et 

område påbegyndes, skal der 

fra starten udarbejdes en dispositionsplan 

for regnvand og 

spildevand for hele området. 

Den overordnede placering af 

bassiner, afskærende ledninger 

og pumpestationer – er vist på 

spildevandsplanens detailkort. 

Spørring 

Ølsted 

Hasle 

Stavtrup 

Tranbjerg 

Trige 

Skejby 

Åbyhøj 

Viby 

Lisbjerg 

Åby 

Holme 

Mårslet 

Vejlby 

Mejlby 

Hårup 


Skåde 

Beder 

Malling 

Hjortshøj 


ÅRHUS 

Egå 

Risskov 

Løgten 

Skødstrup 

Det vil i visse tilfælde betyde, at 

der på forhånd skal erhverves 

areal til bassin forud for en 

byggemodning. Bassinet skal 

eventuelt kunne udbygges trinvist, 

hvilket indebærer, at dele 

af bassinet i en årrække måske 

vil skulle henligge som mere 

eller mindre uberørt natur. 

Senere må det tolereres, at det 

reserverede areal, i takt med 

at det nye byområde udvides, 

inddrages til bassinbrug som 

forudsat i dispositionsplanen. 

Studstrup 

Figur 5 Kloakoplande (grøn signatur) 

hvor der som udgangspunkt kun 

etableres spildevandskloak, idet 

jordbundsforholdene er egnede eller 

måske egnede til nedsivning. 

I spildevandsplanens kortbilag 

er der for byudviklingsområderne 

udlagt tre typer af 

kloakering. 

• Traditionel separatkloakering, 

hvor der etableres både en 

regnvandsledning og en 

spildevandsledning. Der 

betales fuldt tilslutningsbidrag. 

Kloakeringstypen bruges, hvor 

området ikke er velegnet til 

nedsivning. 


2 1

• Spildevandskloakeret område 

med mulig lokal regnvandshåndtering, 

hvor der som udgangspunkt 

kun etableres kloakering 

for spildevand. I disse områder 

skal overfladevandet så vidt 

muligt nedsives og/eller bruges 

rekreativt i området. 

• 

Nedsivningen af overfladevand 

må ikke udgøre en risiko overfor 

den eksisterende eller fremtidige 

grundvandsressource. 

Senest i forbindelse med udarbejdelse 

af områdets lokalplan, 

vil Århus Kommune, Natur 

og Miljø foretage en konkret 

vurdering af, hvorvidt nedsivning 

i området kan ske uden at forurene 

grundvandet, og hvorvidt 

evt. nedsivning kræver bestemte 

metoder/særlige hensyn. 

Såfremt det ud fra grundvandshensyn 

er muligt at nedsive 

overfladevand, skal bygherren - 

i forbindelse med udarbejdelse 

af lokalplanen – undersøge, 

om jordlagenes beskaffenhed 

og grundvandsstanden i området 

gør det muligt at nedsive 

overfladevand. Såfremt det ikke 

er muligt at nedsive overfladevandet, 

vil der blive etableret 

regnvandskloak. 

Århus Kommune, Natur og 

Miljø, vil i planperioden 2010- 

2012 arbejde videre med at få 

opstillet retningslinjer for nedsivning 

af regnvand/overfladevand, 

med henblik på at få disse 

implementeret ved den næste 

revision af spildevandsplanen. 

Spildevandskloakeret områdemed 

nedsivning af regnvand. 

Kloakeringstypen anvendes, 

hvor jordbundstypen er dokumente 

velegnet til nedsivning i 

hele området, og hvor nedsivning 

kan ske uden at forurene 

grundvandet. 

2 2 


Det betales her kun tilslutningsbidrag 

for spildevand. 

I figur 5 på forgående side er vist 

de kloakoplande hvor en lokal 

regnvandshåndtering måske er 

mulig. 

> Strategi for adskillelse 

af regn- og spildevand i 

de resterende fælleskloaksystemer 

Kloaksystemer, hvor regnvand 

og husspildevand løber i hver sin 

ledning, har siden 1960’erne 

været den gængse kloakeringsmetode 

for nye byudviklingsområder, 

idet metoden har en 

række fordele i forhold til fælleskloaksystemet, 

hvor regnvand 

og spildevand løber i samme 

ledning. 

Klimaændringerne med kraftigere 

regn sætter kloaksystemerne 

under pres. For de fælleskloakerede 

systemer betyder det, at 

mange af ledningerne vil blive for 

små, så der enten skal lægges 

større ledninger for at klare de 

større vandmængder eller der 

skal fjernes regnvand fra fællesledningerne. 

Det kan f.eks. 

ske ved at udnytte regnvandet 

rekreativt til ”Vand i byen”projekter, 

etablere ”grønne 

tage”, lægge supplerende regnvandsledninger, 

eller ved at 

grundejerne i større omfang end i 

dag håndterer deres regnvand 

på egen grund, f.eks. ved at 

nedsive tagvand m.v. 

I dag er ca. 65 % af de kloakerede 

arealer i Århus Kommune 

separatkloakeret, således at 

regnvand og spildevand løber i 

hver sin ledning. Ca. 10 % af 

de kloakerede arealer er kun 

spildevandskloakeret, idet 

regnvand nedsiver lokalt eller 

afledes til dræn. 

For de resterende ca. 25 % af de 

kloakerede arealer, der fortsat er 

fælleskloakeret, vil det som 

udgangspunkt være en fordel 

at adskille regnvand og 

spildevand. Nedenfor er oplistet 

de væsentligste fordele ved at 

have regnvand og spildevand 

adskilt: 

• Et adskilt system udgør den 

mest effektive løsning i forhold 

til at sikre borgerne mod opstuv- 

ninger i kældre og på terræn 

med spildevandsbelastet vand – 

ikke mindst på længere sigt, 

hvor klimaforandringer forventes 

at stille nye krav til afløbssyste- 

mets funktion. 

• Udledning af urenset spildevand 

(overløb) fra fællessystemet til 

vandløb, søer og Århus bugt vil 

ophøre. 

• Den samlede årlige vandmængde 

fra kloaksystemet til 

renseanlæggene vil blive redu- 

ceret væsentligt. Dette vil frigøre 

kapacitet på renseanlæggene, og 

samtidig vil driften af rensean- 

læggene blive mere stabil, når 

der er mindre udsving i vand- 

mængderne. 

• Ved nedlæggelse af de små 

renseanlæg i omegnsbyerne til 

Århus bliver spildevandet pum- 

pet ind til de store renseanlæg. 

Da bykernerne i omegnsbyerne 

ofte er fælleskloakerede, undgås 

det ved en adskillelse af regn- 

vand og spildevand at skulle 

pumpe regnvand over lange 

afstande. 

• Et adskilt system vil åbne 

mulighed for at skabe mere 

”vand i bybilledet” og bidrage 

til et rekreativt løft – f.eks. ved 

udformning af regnvandssøer, 

der kan integrere parkmiljøer.

Borum 

Framlev 

Harlev 

Sabro 

Lyngby 

Årslev 

Tilst 

Brabrand 

Hasselager 

Solbjerg 

Spørring 

Ølsted 

Hasle 

Stavtrup 

Tranbjerg 

Trige 

Skejby 

Åbyhøj 

Viby 

Lisbjerg 

Åby 

Mejlby 

Hårup 

ÅRHUS 

Holme Skåde 

Højbjerg 

Mårslet 

Vejlby 

Beder 

Malling 

Hjortshøj 


Egå 

Risskov 

Løgten 

Skødstrup 

Studstrup 

Langsigtet separeringsstrategi 

Er separatkloakeret/spildevandskloakeret 

Fase 1, denne spildevandsplanperiode 

Fase 2, den korte tidshorisont 

Fase 3, den mellemlange tidshorisont 

Fase 4, den lange tidshorisont 

Fase 5, den meget lange tidshorisont 

Vandløb 


Figur 6 Faseopdeling af separatkloakering 

af fælleskloakerede områder. 

Spildevandsplan 2010-2012, udarbejdet af Natur og Miljø, Februar 2010 


2 3

På baggrund af ovennævnte 

fordele er det planen på 

langt sigt at adskille regn- og 

spildevand i de resterende 

fælleskloakerede områder. For 

at gøre kloaksystemerne så 

robuste som muligt i forhold 

til fremtidens klimaændringer, 

er det en fordel at holde 

regnvandet så tæt som mulig 

på stedet, hvor det falder. Der 

er derfor oplagte muligheder 

i at kombinere adskillelsen af 

regnvand og spildevand med 

mulighederne for en lokal 

regnvandshåndtering. 

I denne spildevandsplanperiode 

vil Århus Vand A/S i 

samarbejde med Natur og 

Miljø se på mulighederne for 

at nedsive mere af regnvandet. 

Der forudsættes udarbejdet et 

idékatalog med en række mulige 

tiltag, som borgerne kan 

anvende på egen grund, når 

der skal ske en adskillelse af 

regnvand og spildevand i deres 

område. Der angives forslag til 

fremtidig kommunal praksis 

ved f.eks. udarbejdelse af lokalplaner, 

byggesagsbehandling 

o.lign. Resultaterne af projektet 

forudsættes indarbejdet i den 

næste spildevandsplan. 


kan medføre væsentlige 

omkostninger for de enkelte 

grundejere til omlægning af 

kloakledningerne på egen 

grund. I de fælleskloakerede 

områder vil stikledningerne på 

privat grund dog typisk være 

fra før 1960’erne, og vil derfor 

skulle renoveres/udskiftes 

på et tidspunkt under alle 

omstændigheder. 

Der kan derfor være god grund 

til at lægge en langsigtet 

strategi for adskillelse af 

regn- og spildevand, der giver 

2 4 


grundejerne mulighed for i god 

tid at tage højde for, hvornår 

deres fællessystem kan forventes 

at blive saneret og omlagt 

til en separatkloakeret løsning. 

Hermed får grundejerne 

mulighed for at forberede sig 

på adskillelsen af regn- og 

spildevand i forbindelse med 

den almindelige sanering af 

stikledningerne eller ved andre 

anlægsarbejder på grunden. 

For om muligt at mindske 

generne og omkostningerne 

for de private grundejere, vil 

det i planperioden blive 

undersøgt, hvilke muligheder 

og potentialer der ligger i at 

koordinere ledningsarbejdet 

ved separering på egen grund 

med renovering af ledninger 

for drikkevand, fjernvarme og 

el, samt installation af fiberkabler 

m.v. 

Af hensyn til ønsket om at 

kunne arbejde med robuste og 

tilpasningsdygtige løsninger 

til klimatilpasning, foreslås en 

konkret strategi for arbejdet 

med at adskille regnvand og 

spildevand i de resterende 


Som overordnet strategi 

foreslås, at man arbejder sig 

”udefra og ind”, således at 

den mest komplicerede del af 

arbejdet i Århus bymidte gemmes 

til sidst. Der er tale om en 

strategi, som vil kunne ændres 

undervejs, f.eks. hvis der 

opstår problemer i et område, 

der kræver hurtigere indsats 

end oprindelig planlagt. 

Adskillelsen af regnvand og 

spildevand foreslås gennemført 

i en række hovedfaser: 

• Denne spildevandsplan- 

periode 

• En relativ kort tidshorisont 

• En mellemlang tidshorisont 

• En lang tidshorisont 

• En meget lang tidshorisont 

Områderne i de enkelte faser er 

ikke prioriteret, og ny viden vil 

kunne medføre, at et område 

flyttes fra den ene fase til den 

anden fase. 

Fase 1, denne spildevandsplanperiode 

– 2010-2012: 

Harlev. Der er store problemer 

med indsivende grundvand i 

kloaksystemet specielt i vinterhalvåret. 

Kun et nyt tæt spildevandssystem 

med tilhørende 

separat regnvandssystem 

forventes reelt at kunne løse 

problemerne. Desuden skal 

Harlev Renseanlæg nedlægges 

i denne planperiode, hvorfor 

det er en fordel at reducere 

de vandmængder, som skal 

pumpes til Viby Renseanlæg. 

Da borgerne får 3 års frist for 

tilslutning, vil arbejdet ikke 

være tilendebragt i denne 

planperiode. 

I Stavtrup og dele af Brabrand 

gennemføres en adskillelse af 

regnvand og spildevand som 

et alternativ til etablering af de 

bassiner på fælleskloakken, der 

er indeholdt i Århus Å-projektet 

– ”Forbedret vandkvalitet i 

Brabrand Sø, Århus Å og Århus 

Havn”. Der er tale om små 

fælleskloakerede områder, 

samtidig med at de planlagte 

udgifter til etablering af bassinerne 

vil kunne dække en 

væsentlig del af udgifterne til 

adskillelsen af regnvand og 

spildevand. Arbejderne skal 

være gennemført ultimo 2013. 

Fase 2, den relativ korte tidshorisont 

– 2013-2018: 

I denne periode foretages 

en adskillelse af regnvand 

og spildevand i alle de fæl-

leskloakerede områder i omegnsbyerne. 

I en del af byerne 

er renseanlæggene nedlagt, 

så der i dag pumpes regnvand 

til de store renseanlæg. I 

følgende omegnsbyer skal der 

ske adskillelse af regn- og 

spildevand i eksisterende fælleskloakerede 

områder: Solbjerg, 

Beder, Mårslet, Malling, Trige, 

Spørring, Hårup, Mejlby, Tilst, 

Sabro, Egå, Løgten-Skødstrup 

og Lystrup. 

Fase 3, den mellemlange tidshorisont 

– 2018-2040: 

I denne periode gennemføres 

adskillelse af regn- og spildevand 

i følgende kvarterer 

indenfor oplandet til Åby og 

Viby renseanlæg – bl.a. en 

del af Højbjerg, Viby, Holme, 

Brabrand, Årslev, Åby, Åbyhøj og 

Hasle. 

Fase 4, den lange tidshorisont 

– 2040-2060: 



i følgende kvarterer 

indenfor oplandet til Egå og 

Marselisborg renseanlæg – bl.a. 

resten af Risskov, Marselisborg, 

Frederiksbjerg, Skåde, en 

del af Højbjerg, Trøjborg og 

Christiansbjerg. 

Fase 5, den meget lange tidshorisont 

– 2060-2085: 



i Århus Midtby. 

En nærmere analyse af den 

mest optimale rækkefølge på 

adskillelsen af regnvand og 

spildevand baseret på kloaksystemets 

problemer, sammenholdt 

med ønsket om 

separering af sammenhængende 

områder, kan medføre at 

rækkefølgen ændres. Til næste 

revision af spildevandsplanen i 

2012, vil der blive udarbejdet 

en mere detaljeret strategi for 

arbejdet med at adskille regnvand 

og spildevand. 

Indsatsen med at adskille 

regnvand og spildevand koordineres 

med den generelle 

kloaksanering, der omfatter både 

separat- og fællessystemet. I den 

årrække, det tager at adskille 

regnvand og spildevand i alle 

fælleskloaksystemer i Århus 

Kommune, er det forudsat 

og indregnet, at den del af 

kloaksystemet, der ikke i første 

omgang separeres, saneres og 

vedligeholdes i nødvendigt 

omfang. 

Tabel 8 Plan for etablering af bassiner i fælleskloakerede områder. 

> etablering af bassiner i 

fælleskloakeredeomrder 

Der er allerede etableret en række 

bassiner på fællessystemet inden- 

for de sidste 10 år. Bassinerne i 

Højbjerg, Skåde, i Risskov, ved 

Filmbyen og i Mølleparken er sat 

i drift. Der mangler stadig at blive 

etableret bassiner i fællessystemet, 

jævnfør tabel 8. 

Nogle af bassinerne er en del 

af Århus Å-projektet, hvor bassinerne 

etableres af hensyn til den 

hygiejniske vandkvalitet i Brabrand 

Sø, Århus Å og Århus Havn. 

Bassinet ved Skovbrynet skal 

forbedre vandkvaliteten i søerne 

i Skoleskoven og Tivoli Friheden. 

Bassinet ved Hørhavevej skal 

forbedre vandkvaliteten i vandløbet 

ved Blommehaven. 

Bassiner på fællessystemet Bassin forventes udført 

Bassin ved Skovbrynet Efter 2011 

Bassin ved Hørhavevej 

Århus Å-projektet: 

Efter 2011 

Bassin Havneområdet 2010-2011 

Carl Blochs Gade bassin 2008-2010 

Viby Renseanlæg, bassin indløb 2009-2010 

Stavtrup bassin Bortfalder, da området separatkloakeres. 

Åby Renseanlæg, bassin indløb 2008-2010 

2010 -2011 

3 bassiner nord for Brabrand Sø 

1-2 bassiner bortfalder, da området 

separatkloakeres 

Tabel 9 Planlagte reduktioner af fosforudledningen 2008-2011 /10/ 


af udledningen 

af fosfor til Århus 

Bugten, 

tons per år 



Udbygning af Marselisborg renseanlæg 

i 2008 

1 86,6 


mio. kr. 

3 60,5 (90) 

Bassinudbygning, Århus Å-projektet 1,2 340 

Samlet effekt 6 487,1 (516,6) 


2 5

Kloakering i eksisterende 

områder herunder 

kolonihaveområder 

KOLONIhAVeOMRÅDeR 

I Århus Kommune er der 39 

kolonihaveforeninger. Kun 4 af 

disse er kloakerede i dag, jævnfør 

figur 7. Herudover er der 2 haveforeninger 

med en central toiletbygning. 

Ud af i alt 3741 havelodder er 

253 kloakerede. I de ukloakerede 

haver er der registreret 216 haver 

med godkendt samletank. Der 

findes således 3272 haver, som 

ikke er kloakeret, eller har anden 

løsning på bortskaffelsen af 

spildevand, der er godkendt af 

kommunen. Det må formodes, at 

spildevand bortskaffes ved nedsivning, 

udledning på jordoverfladen 

eller ved nedgravning af 

latrin. Spildevandsbortskaffelsen 

vurderes at udgøre et problem 

for kvaliteten af grundvand og 

overfladevand, ligesom den kan 

udgøre et hygiejnisk problem. 

På denne baggrund er det 

besluttet at spildevandskloakere 

de kolonihaveforeninger, der 

ikke i forvejen er kloakeret. Der 

kloakeres ikke for regnvand, da 

regnvand forudsættes afledt 

ved nedsivning eller opsamling til 

havevanding, som der sker i dag. 

Kloakeringen forudsættes gennemført 

over en 10 års periode fra 

2011. 

Kloakeringen starter med de 

kolonihaveområder, der ligger tæt 

på Århus Å, fordi der med Århus 

Å-projektet i forvejen investeres 

betydelige midler for at sikre 

den hygiejniske vandkvalitet i 

Århus Å. Kloakeringsindsatsen 

forudsættes i øvrigt 

planlagt sammen med 

kolonihaveforeningerne. 

De kolonihaveområder, der 

er omfattet af kloakeringen, 

2 6 


fremgår af spildevandsplanens 

kortbilag for de kloakerede 

områder. 

ØVRIGe BeByGGeLSeR 

Der er planer om at udvide 

Moesgård Museum. Da der 

ikke er yderligere kapacitet i 

det rodzoneanlæg, som i dag 

renser spildevandet fra Moesgård 

Museum, har museet ønsket 

at aflede husspildevand fra det 

eksisterende og nye museum til 

det offentlige kloaknet. 

Moesgård Museum ejer også 

Restaurant Skovmøllen, hvis 

spildevand afledes til Giber Å 

efter rensning i et biologisk sandfilter. 

Spildevandsudledningen 

udgør en risiko i forhold til den 

hygiejniske badevandskvalitet 

ved Moesgård Strand. Derfor 

planlægges det på sigt (i næste 

planperiode, efter 2012) at påbyde 

at husspildevand fra restauranten 

skal afledes til det offentlige 

kloaknet. 

I forbindelse med anlæg af en 

ny golfbane ved Risvangsvej 

etableres et nyt golfklubhus. 

Spildevandsudledningen herfra 

planlægges tilsluttet offentlig 

kloak øst for området. 

Kloakoplandene for Moesgård 

Museum, Restaurant Skovmøllen 

og Golfklubhus ved Risvangsvej 

er medtaget som planlagt offentligt 

spildevandskloakeret kloakopland 

på spildevandsplane 

kortbilag. 

Tabel 10 Effekt af Århus Å-projektet /10/ 

Scenarie Brabrand Sø Århus Å Århus havn 

Status Tilfredsstillende 

badevandskvalitet 

Efter gennemførelse 

af Århus 

Å-projektet 

Tilfredsstillende 

/ Udmærket badevandskvalitet 

afhængig af resultaterne 

Ringe badevandskvalitet 

Forbedret – men 

stadig ikke badevandskvalitet 

Ringe badevandskvalitet 

Tilfredsstillende 

/ Udmærket badevandskvalitet 

afhængig af resultaterne

Figur 7 Oversigt over status for kloakering af kolonihaveområder i Århus Kommune. 

Tilst 

Stavtrup 

Tranbjerg 

Ølsted 

Hasle 

Viby 

Trige 

Åbyhøj 

Skejby 

Holme 

> Funktionspraksis for 

offentlig kloak 


Højbjerg 

Århus Vand A/S servicemål i forhold 

til kloaksystemets funktion 

er beskrevet i en såkaldt ”funktionspraksis” 

for afløbssystemer. 

Baggrunden for denne funktionspraksis 

er, at afløbssystemerne 

på grund af klimaforandringer 

fremover vil blive udsat for kraftigere 

regnbelastning. Samtidig har 

indførelsen af nye beregningsmetoder 

ved anvendelse af elek-tronisk 

databehandling betydet, at 

det i de sidste 10-15 år har været 

muligt at beregne de nødvendige 

dimensioner på kloakledningerne 

meget nøjagtigt. 

Åby 

Lisbjerg 

Vejlby 

Skåde 

ÅRHUS 

Lystrup 

Hjortshøj 

Egå 

Risskov 

Skæring 

Kolonihaver i Århus Kommune 

Skødstrup 

Kloakerede kolonihaveområder 

Ukloakerede kolonihaveområder 

Kolonihaver med central toiletbygning 

Vandløb 


Kloakerede byområder 

Områder med særlige drikkevandsinteresser 

Spildevandsplan 2010-2011, Udarbejdet af Natur og Miljø, april 2009 

De nye beregningsmetoder har 

dog samtidig betydet, at den sikkerhed, 

som lå i de gamle håndberegningsmetoder, 

er forsvundet. 

For at være på forkant med 

klimaforandringerne i forhold til 

sanering og nyanlæg fastlægges 

afløbssystemet med et sikkerhedstillæg, 

der kan imødegå den 

kraftigere regnbelastning. Tidligere 

blev tillægget fastlagt til 20 %. 

Den nyeste klimaforskning viser, 

at der er behov for at indregne et 

differentieret tillæg. 

For den regn, der statistisk set 

forekommer hvert 2. år, er tillægget 

stadig 20 %. For regn, der 

statistisk set forekommer eksempelvis 

hvert 10. år, er tillægget 30 

%. 

Fuktionspraksis i det fælleskloakerede 

afløbssystem betyder, at 

servicemålet overfor den enkelte 

borger er, at der ikke sker oversvømmelse 

af ejendommens kælder 

fra det offentlige kloaksystem 

hyppigere end hvert andet år. 

På samme måde er servicemålet, 

at terrænet som minimum ikke 

oversvømmes fra det offentlige 

afløbssystem hyppigere end hvert 

10. år i fælleskloakerede områder 

og hvert 5. år i separatkloakerede 

områder. Tidligere blev ledningerne 

dimensioneret, så de højst 

blev overbelastet hvert andet år, 

hvilket førte til oversvømmelse af 

udsatte kældre. 

Der er som noget nyt indført en 

kontrolregel, der bruges til at 

afgøre, om servicemålet er opfyldt 

eller ej. 

Funktionspraksis er mere detaljeret 

beskrevet i denne plans 

Dokumentationsdel. 


2 7

Renseanlæg 

> Status for udbygning 

og nedlægning af renseanlæg 

I henhold til Spildevandsplan 

2006-2009 er Marselisborg Renseanlæg 

udbygget med kontaktfiltrering 

for at forbedre fosforrensningen. 

Herudover har anlægget 

fået yderligere efterklaringskapacitet, 

fordi den hydrauliske belastning 

er øget bl.a. som følge af 

udbygning med sparebassiner på 

fælleskloaksystemet i oplandet – 

bl.a. bassinet på Trøjborg. 

Følgende små renseanlæg er 

nedlagt i planperioden til og med 

2009: Sabro, Kvottrup, Lyngby, 

Kasted, Tilst, Bebyggelse nord for 

Trige, Spørring, Hårup og Trige 

renseanlæg. 

Århus Å–projektet, som skal sikre 

en bedre hygiejnisk vandkvalitet 

i Brabrand Sø, Århus Å og Århus 

Havn, gennemføres i perioden 

2007-2011. Projektet indebærer, 

at efterklaringskapaciteten på 

Åby og Viby renseanlæg er blevet 

udbygget, og at der skal ske en 

hygiejnisering af det rensede spildevand 

fra de to anlæg. 

I tabel 11 ovenfor, er angivet status 

pr. 1. marts 2009 for de planlagte 

udbygninger af renseanlæg i 

henhold til Spildevandsplan 

2006-2009 samt Århus Å-projektet. 

Renseanlæg Dimensioneret 

stofkapacitet 2008 

(PE) 

uDByGNING AF ReNSeANLæG 

Tabel 11 Status og plan for udbygning af renseanlæg 

Renseanlægsudbygning Projekt udført (Ja/årstal) 

Marselisborg, Ombygning af indløb Ja 

Marselisborg, Sandfilter Ja 

Marselisborg, Efterklaringstank Ja 

Åby, Efterklaringstank Ja 

Viby, Efterklaringstank 2009 

Viby, Hygiejnisering 2010 

Åby, Hygiejnisering 2010 

NeDLæGNING AF SMÅ ReNSeANLæG 

Tabel 12 Status marts 2009 for nedlægning af renseanlæg 

Nedlægning af 

renseanlæg 

Belastning PE (2006-8) Anlæg nedlagt pr. dato 

Kvottrup 91 31. dec. 2006 

Sabro 277 31. dec. 2006 

Kasted 93 12. juli 2007 

Trige 2.843 31. jan. 2008 

Spørring 1.004 19. feb. 2008 

Hårup 1.397 06. mar. 2008 

Lyngby 74 16. arp. 2008 

Bebyggelse nord for Trige 15 05. maj 2008 

Kolt, afskåret fra Hørning 

til Viby Ra 

6.200 07. nov. 2008 

Tilst 8.266 31. nov. 2008 

I Århus Kommune er der pr. 

marts 2009 10 kommunale 

renseanlæg tilbage, jævnfør tabel 

13. Alle de tilbageværende renseanlæg 

er højteknologiske anlæg, 

som er fuldt udbyggede og med 

sandfilter, som sidste rensetrin. 

Målt 

belastning 

2008 (PE) 

Boligandel 

(%) 

Erhvervsandel 

(%) 

Tabel 13 Opgørelse af dimensioneret 

kapacitet og belastning af de kommunale 

renseanlæg, samt belastningsfordelingen 

på bolig og erhverv. 

* Regnvandsandelen er opgjort som 

regnmængden gange enhedstal 

for COD-indhold i regnvand, jf. 

Dokumentationsdelen 

Regnandel• 

(%) 

Bemærkninger 

Egå 120.000 90.652 86% 13% 1,4% Inkl. Spørring og Hårup 

Marselisborg 200.000 185.310 69% 30% 1,3% 

Åby 84.000 88.191 72% 28% 0,8% Inkl. Tilst 

Viby 83.000 35.490 85% 7% 8,0% Inkl. Kolt 

Harlev 5.700 2.244 83% 8% 10,0% Inkl. Lyngby. Afskæres til Viby 

Solbjerg 4.400 2.252 96% 4% 0,7% 

Trankær 13.000 5.980 95% 5% 0,4% 

Beder 9.800 5.017 96% 4% 0,2% 

Mårslet 8.200 3.266 94% 4% 2,4% 

Malling 10.000 3.131 88% 8% 4,5% 

2 8 

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

BeLASTNING PÅ 

ReNSeANLæGGeNe 

Stofbelastningen på renseanlæggene 

har afgørende betydning 

for, hvornår kapaciteten er fuldt 

udnyttet. Den organiske stofbelastning 

i PE (målt som BI5) på 

de enkelte renseanlæg fremgår af 

tabel 13. 

Der er muligt at fordele stofbelastningen 

mellem Åby og Viby 

renseanlæg. På den måde kan 

ledig kapacitet udnyttes. 

Ved starten af 2009 blev den 

største enkeltudleder – Ceres 

– nedlagt. Det betyder, at den 

organiske stofbelastning (målt 

som COD) på renseanlæggene 

falder med ca. 30.000 PE. 

Figur 8 viser fordelingen af 

stofbelastningen mellem bolig, 

let erhverv, og enkeltvirksomheder, 

der har særligt forurenet 

spildevand, såkaldte særbidragsvirksomheder, 

på de fire største 

renseanlæg. Målingerne dækker 

hele 2008, derfor optræder Ceres 

stadig. 

Vandbelastningen med spildevand 

og regnvand på renseanlæggene 

har også stor betydning for 

udnyttelse af anlæggenes kapacitet. 

Særligt har Marselisborg 

Renseanlæg de senere år været 

hårdt belastet hydraulisk. Derfor 

er der i 2008 på Marselisborg 

Renseanlæg etableret større 

bundfældningstanke til efterklaring 

af vandet, og der er etableret 

et nyt overløbsbygværk, som 

sikrer en bedre udnyttelse af 

renseanlæggets kapacitet under 

regn. Disse tiltag forventes at løse 

de hydrauliske problemer, der 

har været på anlægget. På sigt 

vil en adskillelse af regnvand og 

spildevand i de fælleskloakerede 

områder kunne mindske vandbelastningen 

på renseanlæggene 

under regn, jævnfør afsnit om 

strategi for adskillelse af regn- og 

spildevand. 

BeFOLKNINGSTILVæKST 

I Kommuneplan 2009 forventes 

en befolkningstilvækst på 75.000 

indbyggere fra 2007- 2030, hvilket 

svarer til en årlig tilvækst på ca. 

Figur 8 Fordeling af organisk stofbelastning (målt som COD) mellem bolig, let 

erhverv og enkeltudledere med særligt forurenet spildevand. 

ÅBY RENSEANLÆG 

VIBY RENSEANLÆG 

Ceres 

Erhverv 

ARLA 

Foods 

Erhverv 

Bolig 

EGÅ RENSEANLÆG 

MARSELISBORG RENSEANLÆG 

Erhverv 

Bolig Bolig 

Århus Central Soya 

Slagtehus Århus Karlshamn 

Ceres 

Erhverv 

Defco 

Carletti 

Bolig 

3300 indbyggere. Dette medfører 

en øget belastning på renseanlæggene, 

som der skal tages 

højde for i spildevandsplanlægningen. 

Indtil videre er der ledig 

kapacitet på renseanlæggene, 

ikke mindst efter Ceres er lukket. 

Hvis det forudsættes, at spildevandet 

fra 75.000 nye indbyggere 

renses lige så godt som spildevandet 

i øjeblikket bliver på de 

nuværende renseanlæg i kommunen, 

vil befolkningstilvæksten 

betyde en merudledning på ca. 

22 tons kvælstof/år og ca. 2,8 

tons fosfor/år. Altså en væsentlig 

merbelastning. 

Da Århus Bugt i forvejen har for 

stor belastning med kvælstof 

og fosfor – jævnfør statens 

Vandplanbasisanalyse /11/ – skal 

der kompenseres for denne 

merbelastning. 


2 9

Organisk stof (tons COD) 

20.000 

Udledning 

Kvælstof (tons total N) 

1.600 

Fosfor (tons total P) 

400 

18.000 

16.000 

14.000 

12.000 

673 

683 

894 

761 

1.400 

1.200 

1.000 

129 

131 

166 

103 

350 

300 

250 

1 1 

1 1 

1 1 

8 

10.000 

800 

200 

8.000 

600 

150 

6.000 

400 

100 

4.000 

2.000 

200 

50 

0 

2005 2006 2007 2008 

0 

2005 2006 2007 2008 

0 2005 2006 2007 2008 

Reduktion 

Udledning Reduktion 

Udledning 

Reduktion 

For kvælstofs vedkommende 

vil dette f.eks. kunne ske ved 

ekstra kvælstofrensning/ 

optimering på de store renseanlæg 

– og/eller ved etablering 

af flere vådområder i stil med 

Egå Engsø. Merbelastningen af 

fosfor vurderes at kunne fjernes 

alene ved driftsoptimeringer på 

renseanlæggene. 

STOFuDLeDNING FRA 

ReNSeANLæG 

Udledningen af organisk stof, 

kvælstof og fosfor har ligget på 

stort set samme niveau i de 

sidste fire år, jævnfør figur 9 – 

dog med de største udledninger 

i 2007. De laveste udledninger af 

kvælstof og fosfor er fundet sted 

i 2008. Disse forventes at blive 

lavere fremover, især for fosfor, 

idet der nu er etableret sandfilter 

på Marselisborg Renseanlæg. 

De vejledende fosforkvoter for 

renseanlæg i Århus Kommune fra 

Regionplan 2005, jævnfør tabel 1, 

er alle overholdt med god margin. 

Det gælder både Århus Bugt og 

Norsminde Fjord og alle søerne i 

kommunen. Der er ikke længere 

renseanlæg i Århus Kommune, 

der afleder til Randers Fjord 

oplandet. 

> Revurdering af renseanlægsstruktur 

I den sidste Spildevandsplan 

2006-2009 blev der foretaget en 

3 0 


analyse af renseanlægsstrukturen. 

Den viste, at det var økonomisk 

fordelagtigt at gå fra den daværende 

meget decentrale struktur 

med mange små renseanlæg 

til en central struktur med på 

sigt kun 2 renseanlæg – Egå 

og Marselisborg Renseanlæg, 

jævnfør figur 10. Ved denne 

løsning ville de årlige driftsudgifter 

kunne reduceres med 

29 mio. kr./år. Siden 2005, hvor 

den sidste plan blev udarbejdet, 

er der nogle væsentligt ændrede 

forudsætninger for udarbejdelse 

af spildevandsplanen. 

Med Vandplanen kommer der 

bindende mål for vandområderne 

og indsatsen for at nå målene. 

Århus Kommune forventer, at 

Vandrammedirektivets mål om 

”god økologisk tilstand” betyder, 

at der ud over god vandkvalitet, 

også vil være fokus på vandbalancer, 

restvandføring og fysisk 

variation i vandløb. Århus Byråd 

har ved indmeldingen i idéfasen 

til statens Vand- og Natura 2000 

planer tilkendegivet, at kommunen 

har ambitiøse mål i forhold 

til at skabe mere natur samt at 

forbedre og sikre vandkvaliteten i 

vandområderne. 

I tabel 14 er størrelsesordenen 

af indvinding, vandforbrug og 

andel af indvindingen, der via 

vandforbrug pumpes ud af det 

pågældende opland angivet for 

de tre hovedvandsystemer i Århus 

Kommune. 

Figur 9. Udvikling fra 2005/2008 i reduktion 

(Stoffjernelse fra indløb til udløb) og udledning 

af organisk stof, kvælstof og fosfor. 

Det fremgår af tabellen, at det 

største vandforbrug sker i midtbyen, 

hvor der bor flest mennesker, 

og samtidig at vandet indvindes 

i alle tre oplande og pumpes til 

forbrug i midtbyen. Der er altså 

i oplandene til Egå og Giber Å 

et underskud af grundvand til 

vandmiljø og natur i forhold til 

den indvundne vandmængde. 

Den indvundne vandmængde 

afledes efter brug via kloakken 

til renseanlæg. Det indvundne 

grundvand samt regnvand fra 

fælleskloakerede områder pumpes 

i stort omfang til Århus Bugt 

uden om de vandløb, der findes 

i oplandene. Fra Marselisborg 

Renseanlæg pumpes årligt 11,7 

mio. m 3 direkte til Århus Bugt, 

og fra Egå Renseanlæg pumpes 

ca. 8 mio. m 3 til den nedre del af 

Egå. Udpumpning af grundvand 

og regnvand direkte til Århus 

Bugt i form af spildevand vil øges 

væsentligt, 25,8 mio. m 3 mod nu 

11,7 mio. m 3 , hvis spildevandet 

fra Århus Å-oplandet og Giber 

Å-oplandet skal pumpes til 

Marselisborg Renseanlæg alene. 

Modelberegninger viser, at 

afskæring af spildevandet fra 

Åby og Viby renseanlæg betyder, 

at saltvand vil kunne trænge 

betydeligt længere op i Århus Å 

i normalvandstandssituationer. 

Også med større hyppighed end 

i dag. Det vides ikke, om en øget 

saltvandsindtrængning m.v. vil 

være i overensstemmelse med de

Figur 10 Plan for nedlæggelse 

af renseanlæg 

i Spildevandsplan 

2006-2009. 

 

 

 

 

 

 

nye krav efter statens Vandplan 

om ”god økologisk tilstand”. 

Modelberegningerne viser også, 

at målsætningsopfyldelse i 

Giber Å sandsynligvis kræver et 

større vandtilskud end den direkte 

kompensation for spildevand, der 

afskæres. På grundlag af ovennævnte 

finder Århus Kommune, at 

når statens Vandplan og indsatsprogram 

foreligger, og kravene til 

opfyldelse af de nye målsætninger 

for vandområderne er kendte, bør 

det vurderes, om der er grundlag 

for at revurdere renseanlægsstrukturen 

i oplandet til Århus Å 

og Giber Å. 

Det vurderes fortsat, at en mere 

centraliseret struktur end i dag, 

hvor antallet af renseanlæg er 

nede på 10, vil være relevant. De 

ændrede forudsætninger samt de 

statslige vand- og naturplaner kan 

dog give anledning til nogle justeringer. 

Omfanget af dette afhænger 

af planernes konkrete indhold 

og mål, som skal indarbejdes i de 

kommunale handleplaner. Det er 

vigtigt, at der samlet opnås mest 

miljø for pengene i samspillet 

 

 

 

 

 

 

 

mellem spildevandsplanen og 

de kommunale handleplaner for 

vand- og naturområderne. 

Indtil de nye krav til vandføring 

m.v. i vandløbene er kendte, sættes 

arbejdet med centraliseringen 

derfor i bero. Dog vil spildevandet 

fra Harlev blive afskåret til Viby 

Renseanlæg i planperioden 2010- 

2012, da dette vil kunne ske 

uden at påvirke vandbalancerne 

væsentligt. 

Grundvandsbalance 

 

 

 

 

 

 

Vandindvinding 

(mio. m 3 ) 

> Lugtreduktion 

På Åby Renseanlæg er der i 

november 2008 foretaget en 

systematisk gennemgang af 

renseanlægget for at udpege og 

bedømme mulige lugtkilder. De 

nødvendige tiltag til at reducere 

lugtbidraget til ca. 5 LE/m 3 i en 

afstand af ca. 100 meter fra skel vil 

blive udført i 2009 og 2010. 

På Marselisborg og Viby 

Renseanlæg vil Århus Vand A/S i 

henholdsvis 2009 og 2010 foretage 

en tilsvarende kortlægning af 

lugtkilderne med tilhørende beregning 

af det nuværende lugtbidrag. 

Herefter vil de nødvendige tiltag til 

at begrænse lugtbidraget i forhold 

til omgivelserne blive opgjort 

sammen med et overslag over de 

økonomiske konsekvenser. 

De lugtreducerende tiltag, 

der foreslås gennemført 

på Marselisborg og Viby 

Renseanlæg, vil herefter blive 

indarbejdet i den næste revision af 


Epinion spørgeskemaunder-søgelse /12/: 

Forbrugerne vil gerne betale for mere miljørigtige løsninger. Over 85 

% mener, at der skal investeres i mere miljørigtige løsninger med 

naturmæssige og rekreative synergieffekter – også selv om det om 

det bliver dyrere for forbrugerne. 

Tabel 14 Hovedtal for indvinding (2006) og vandforbrug i Århus Kommune. 

Vandforbrug 

(mio. m 3 ) 

Egå-oplandet 7,5 3,7 3,8 

Århus Å-oplandet 7,1 13,8 -6,7 

Giber Å-oplandet 4,8 2,4 2,4 

Grundvand ud af 

opland (mio. m 3 ) 


Genanvendelse af slam 

fra renseanlæg 

>Status 

Renseanlæggene i Århus 

Kommune producerer cirka 

30.000 ton slam om året, jævnfør 

figur 11. I øjeblikket genanvendes 

alt slammet fra kommunens 

renseanlæg enten i landbruget 

eller til andre jordbrugsformål. 

Alt slammet overholder i dag 

grænseværdierne for tungmetaller 

i relation til jordbrugsanvendelse. 

Desuden overholder ca. 60 % af 

slammet grænseværdierne for de 

miljøfremmede organiske stoffer 

og udbringes derfor direkte på 

markerne uden efterbehandling. 

De resterende 40 % er slammet 

fra Marselisborg Renseanlæg, 

som komposteres inden det 

genanvendes i jordbruget. Ved 

komposteringen reduceres 

indholdet af de miljøfremmede 

organiske stoffer til under 

grænseværdierne. 

MÅLSæTNING 

Den nuværende målsætning er, 

at så meget slam som muligt 

skal genanvendes til jordbrugsformål. 

Baggrunden for denne 

målsætning er dels, at det er en 

økonomisk fordelagtig løsning 

og dels, at det er en miljømæssig 

god løsning, som gør det 

muligt at nyttiggøre slammets 

indhold af plantenæringsstoffer 

i form af kvælstof og fosfor til 

jordbrugsformål. Løsningen er 

også i overensstemmelse med 

Miljøstyrelsens anbefalinger. 

ALTeRNATIVe MeTODeR TIL GeNAN- 

VeNDeLSe AF SLAM 

Da der bl.a. er sket ændringer i de 

afgifter, der skal betales ved forbrænding 

af slam, vil der i 2010 

blive udarbejdet en plan for den 

fremtidige slamstrategi. Der vil 

blive foretaget en miljøvurdering 

af aktuelle alternative løsninger til 

slamdisponering med henblik på 

3 2 


at få belyst både økonomiske og 

miljømæssige aspekter. 

Strategien for den fremtidige 

slamdisponering vil herefter blive 

indarbejdet i den næste revision 

af spildevandsplanen. 

Figur 11 Udvikling i slammængden fra Århus Kommunes renseanlæg. 

m3/år 

Spildevandsslam - Århus Kommunes Renseanlæg 

Samlede årlige mængder Vådslamsmængde Tørstofmængde tons TS/år 

40.000 

9.000 

35.000 

30.000 Spildevandsslam - Århus Kommunes Kommunes Renseanlæg 

Renseanlæg 

7.000 

m3/år Samlede Samlede årlige mængder 

25.000 40.000 

Vådslamsmængde Tørstofmængde Tørstofmængde tons TS/år 

6.000 9.000 

20.000 35.000 

15.000 30.000 

10.000 25.000 

20.000 20.000 5.000 

15.000 0 

10.000 

8.000 

Miljøfarlige stoffer i slam fra renseanlæg kg/år LAS 

10.000 10.000 7.000 

6.000 9.000 

5.000 8.000 

4.000 7.000 

3.000 6.000 

2.000 5.000 

1.000 4.000 

3.000 0 

8.000 

5.000 8.000 8.000 

4.000 7.000 

3.000 6.000 

2.000 5.000 

0 4.000 

5.000 

2.000 2.000 

Miljøfarlige stoffer i slam fra renseanlæg kg/år LAS 

0 

0 0 

10.000 2000 Figur 12 2000 2001 og 13 Udvikling 2001 2002 2003 i indhold 2003 2004 2005 2006 2007 af miljøfremmede 2004 2005 stoffer 2006 i slam 2007 fra 2008 Århus 

9.000 Kommunes renseanlæg. 

2.000 

1.000 1.000 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2005 

Miljøfarlige stoffer i slam fra renseanlæg kg/pr år 

180 

2006 2007 

PAH 

2008 

NPE DEHP 

160 

140 

Miljøfarlige stoffer i slam fra fra renseanlæg kg/pr år 

120 180 

PAH NPE DEHP 

100 160 

140 140 80 

120 120 60 

100 100 40 

80 80 20 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

60 0 

40 40 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

20 

0 

2000 2001 2002 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

3.000

Det åbne land 

Kortet viser, hvornår den forbedrede 

spildevandsrensning er gennemført i det 

åbne vand. 

> Status 

For at sikre målopfyldelse for 

alle vandløb og søer, er der i 

Regionplan 2005 udpeget vandområder, 

hvor der i oplandet 

er behov for at spildevandet 

fra enkeltejendomme undergår 

rensning for organisk stof og/ 

eller fosfor. I Århus Kommune 

skal ca. 2.500 ejendomme ud 

af ca. 3.100 have forbedret 

rensningen. 

Før 2006 er der blevet gennemført 

den nødvendige rensning 

eller kloakering i oplandene til 

Stilling-Solbjerg Sø og Giber 

Å. I perioden 2006-2009 

skal de resterende ca. 1650 

ejendomme foretage forbedret 

Figur 14 Tidsplan for gennemførelse af 

spildevandsrensning i det åbne land. 

rensning af spildevandet. Pr. 1. 

april 2009 er der givet påbud 

om forbedret rensning for 

enkeltejendomme i samtlige 

kravoplande, jævnfør figur 14. 

En del påbudssager verserer 

fortsat ultimo 2010, og for 

enkelte ejendomme vil indsatsen 

kunne række ind i næste 

planperiode. 


Tabel 15 Status for tryksat kloakering i det åbne land og landsbyer 

Kloakering i det åbne 

land 

> Kloakering af eksisterende 

bysamfund og 

andre områder 

Kloakering er udført 

(Ja/Nej) 

Ravnholt Ja Ja 

Tiset Ja Ja 

Gl. Horsensvej Ja Ja 

Testrup Ja Ja 

Ravnholtvej Ja Ja 

Beder Syd, Byagervej m.fl. Ja Ja 

Vorre Ja Ja 

Kankbølle Ja Ja 

Brendstrup Ja Ja 

Bendstrup Ja Ja 

Hesselballe Ja Ja 

Fårup Ja Ja 

Hørslev og Hørslevbole Ja Ja 

Labing Ja Ja 

Gl. Harlev Ja Ja 

Tåstrup Ja Ja 

Lemming Ja Ja 

Årslev Ja Ja 

Som alternativ til individuelle 

renseløsninger ved hver 

ejendom, er der etableret 

tryksat kloakering i en række 

små bysamfund og øvrige 

bebyggelser i det åbne land. 

I forhold til den oprindelige 

fordeling mellem enkeltløsninger 

og tryksatte systemer, er 

der etableret forholdsvis flere 

tryksatte systemer end oprindelig 

planlagt i ”Spildevandsplan 

2006 – 2009”. Dette skyldes 

primært ønsker fra borgerne. 

Status i marts 2009 er, at ca. 

1.500 ejendomme ud af ca. 

3.100 ejendomme i det åbne 

land er kloakerede. 

I tabel 15 ovenover er anført, 

hvilke af de planlagte bysamfund, 

der er kloakeret pr. april 

2009, eller hvornår kloakeringen 

er forudsat udført. Tabellen 

viser også, om tilslutningspå- 


Tilslutningspåbud 

givet (Ja/Nej) 

bud er givet, eller hvornår det 

forudsættes givet. 

> effekt af indsatsen 

Kloakeringen og den forbedrede 

rensning i det åbne land 

betyder, at der sker en væsentlig 

reduktion i belastningen 

med næringssalte og organisk 

stof på vandområderne, 

jævnfør tabel 16. 

Ultimo 2004 blev det opgjort, 

at 62 km vandløb ikke opfyldte 

målsætningen p.g.a. spildevandsrensning 

fra spredt 

bebyggelse. Efter 2009 må det 

Opland Fjernet kg fosfor 

(P) 

Kloakering forventes 

udført 

”148 ejd., Tillæg 7” Nej Nej Løbende frem til og med 

januar 2010 

forventes, at de pågældende 

vandløbsstrækninger vil kunne 

opfylde målsætningen, såfremt 

spildevandsudledning er den 

eneste årsag til manglende 

målopfyldelse. På nogle strækninger 

må det forventes, at der 

også skal ske en indsats for at 

forbedre vandløbenes fysiske 

forhold for at sikre målsætningsoverholdelse. 

Denne 

indsats forventes endelig 

planlagt i 2011 i de kommunale 

handleplaner under statens 

Vandplan. 

Tabel 16 Opgørelse af forventet reduktion af fosfor, kvælstof og organisk stof, når 

indsatsen over for spildevandsrensning i det åbne land er gennemført/3/. 

Fjernet kg 

kvælstof (N) 

Brabrand Sø 1.005 3.597 16.873 

Geding Sø 3 11 55 

Kysmose 11 34 180 

Norsminde Fjord 169 467 2.782 

Skanderborg Sø 25 101 431 

Vandløbsoplande 530 2.308 11.519 

I alt 1.743 6.518 31.840 

Påbud forventes 

givet 

April 2010 

Fjernet kg org. 

Stof (BI5)

Prioritering af indsats over for 

regnbetingede udløb 

I nogle vandløb overskrides den 

hydrauliske kapacitet i perioder. 

Det vurderes, at en af årsagerne 

er udledning af uforsinket overfladevand 

fra befæstede arealer, 

en udledning som også kan 

give anledning til brinkerosion 

i vandløbet, og dermed være 

medvirkende årsag til at vandløbet 

ikke opfylder målsætningen. 

Spildevandsplanen forudsætter 

en øget indsats til afhjælpning 

af problemerne, jf. Afsnittet 

om ”Økonomi og tidsplan”. 

Indsatsen i denne planperiode 

vil ske i en prioriteret rækkefølge, 

som det fremgår herunder. 

For at afklare årsagerne til 

manglende hydraulisk kapacitet 

og manglende målsætningsopfyldelse 

i vandløb, er det planen, 

at der i de pågældende vandløb 

udføres en analyse af vandløbets 

hydraulik, topografi, forureningsbelastning 

m.v. 

I perioden 2008-2010 er gennemført 

og vil blive gennemført 

en sådan analyse i følgende tre 

vandløb eller delstrækninger 

heraf: 

• Møddebro Bæk – fra udspring 

til udløb i Solbjerg Sø (Analyse 

er gennemført 2008) 

• Hovedgrøften – inkl. tilløb fra 

Malling til Beder (Analyse er 

gennemført 2009) 

• Egåen – fra Kasted Mose til Egå 

Engsø (Analyse gennemføres 

2010) 

Møddebro Bæk er opstrøms 

Solbjerg et åbent og kraftigt 

reguleret vandløb, der herefter er 

rørlagt på en del af strækningen 

gennem Solbjerg By. Neden 

for byen er vandløbet åbent og 

kanaliseret til udløb i Solbjerg Sø. 

Der har gennem årene været 

tilbagevendende afvandingsproblemer 

i et område omkring 

”Solbjerghaven”, der er beliggende 

centralt i byen. 

Efter en tilbundsgående analyse 

af topografi, ledningsanlæg og 

afledningskapaciteten i vandløbet 

er vurderingen, at de tilbagevendende 

oversvømmelser ikke 

skyldes manglende kapacitet i 

vandløbet, og at problemet derfor 

ikke kan eller skal afhjælpes i 

Møddebro Bæk. 

Ledningsanlæggene i og ved 

”Solbjerghaven” er ikke nærmere 

undersøgt, men en umiddelbar 

vurdering er, at der kan forekomme 

tilbagestuvning i ledningsanlæggene 

som følge af en forhøjet 

vandstand i Solbjerg Sø. 

hovedgrøften henligger i et åbent 

og stærkt reguleret forløb mellem 

Malling og Beder, og vandløbet 

ligger ret højt i terræn og har et 

ringe fald. Der forekommer ofte 

større og mindre oversvømmelser 

af de tilgrænsende arealer på 

strækningen. Desuden er der stor 

erosion, som følge af at brinkerne 

falder sammen. 

Der er på baggrund af topografi, 

vandløbsdata, oplandets størrelse 

og anvendelses samt ledningsoplysninger 

gennemført en udredning 

af årsagerne til de periodiske 

oversvømmelser. Hertil også 

forslag til afhjælpende tiltag. 

Samlet kan det konkluderes, at 

der tilledes for store uforsinkede 

vandmængder fra Malling til 

den øvre ende af Hovedgrøften. 

Herudover må det sluttes, 

at disse udledninger er en 

medvirkende årsag til både 

oversvømmelserne i området 

mellem Malling og Egelund og til 

brinkerosionen. Der skal derfor 

ske en yderligere reduktion og 

magasinering af overfladevandet 

fra Malling inden udledningen 

til Hovedgrøften. Konkrete tiltag 

til afhjælpende foranstaltninger 

forudsættes udført i denne 

planperiode 2010-2012. 

Oversvømmelserne i området 

omkring tilløbet fra Fløjstrup 

og lige opstrøms Beder 

skyldes en kombination af 

lavtliggende vandløbsnære 

arealer og en ringe afledningsevne 

i både Hovedgrøften 

og Fløjstrupgrøften. Dette 

forhold reguleres ikke efter 

spildevandsplanen og området 

indgår som natur/vådområde i 

kommuneplanen. 

egåen er på hele strækningen fra 

Kasted Mose og til Egå Engsø i et 

åbent og reguleret forløb. 

Hovedproblemet er en periodisk 

hydraulisk overbelastning af 

vandløbet, der medfører erosion 

i vandløbsprofilet og oversvømmelser 

af de tilgrænsende arealer. 

Der skal ved inddragelse af 

topografi, opland- og ledningsoplysninger 

gennemføres en analyse 

af problemets omfang. På baggrund 

af analysen vil det kunne 

afgøres hvilke tiltag, der kan/skal 

gennemføres for at sikre, at den 

hydrauliske belastning kommer 

til at svare til vandløbets kapacitet 

og målsætning. Analysen 

gennemføres i planperioden 

med henblik på fastlæggelse og 

udførelse af afhjælpende tiltag i 

næste planperiode. 


3 6 

Økonomi og tidsplan 

> Økonomisk analyse 

Århus Vand A/S anlæg og drift 

af kloakanlæg og renseanlæg 

finansieres af takster, som består 

af et tilslutningsbidrag og en 

vandafledningsafgift. Fuldt tilslutningsbidrag 

for både spildevand 

og regnvand er pr. januar 2010 kr. 

42.273 ekskl. moms og vandafledningsafgiften 

er kr. 20,98 ekskl. 

statsafgift og moms, jf. Århus 

Kommunes betalingsvedtægt. 

Der er gennemført en økonomisk 

analyse af fire forskellige scenarier, 

der vedrører klimatilpasning i 

form af adskillelse af regnvand og 

spildevand i de fælleskloakerede 

områder, og vedrørende løsning 

af kendte problemer forårsaget af 

regnbetingede udløb. 

I nedenstående tabel 17 er resultatet 

af analyserne resumeret, idet 

der er gennemregnet en stigning 

i omkostningerne pr. m 3 afledt 

spildevand på 1, 2 og 3 kr./m 3 

ekskl. moms. 

I alternativ 0 er omkostningerne 

bibeholdt uændret - svarende til 

at kloaksaneringsindsatsen bibeholdes 

uændret på 113,8 mio. kr./ 

år. I Harlev foretages en adskil- 

lelse af regnvand og spildevand 

i alle tilfælde. Også i Stavtrup 

og Brabrand gennemføres en 


- men økonomiske midler 

hertil tages primært over Århus 

Å – Projekt bevillingen. I tilfælde 

af at bevillingen mod forventning 

overskrides, vil restbeløbet blive 

taget over saneringskontoen. 

I alternativ 1, 2 og 3 er omkostningerne 

pr. m3 afledt spildevand 

øget med hhv. 1, 2 og 3 kr./m 3 

, 

svarende til i alt 15, 30 og 45 mio. 

kr./år til forstærket miljøindsats 

og en klimaindsats i form af 

adskillelse af regn- og spildevand. 

I alternativ 2 og 3 afsættes hhv. 

7,5 og 15 mio. kr./år af midlerne 

til løsning af kendte problemer til 

opfyldelse af miljømål. 

Det fremgår af tabellen, at den 

samlede tidshorisont for adskillelse 

af regn- og spildevand svinger 

mellem 60 og 90 år, afhængig 

af investeringerne. Der er ikke 

forskel på tidspunktet for hvornår 

Århus Vand A/S gæld er afviklet. 

Samtidig med at separatkloakering 

gennemføres, skal der ske 

en ”vedligeholdelses-sanering” 

i perioden på 60-90 år. Denne 

omfatter ca. to saneringsrunder, 

dels i de eksisterende separatkloakerede 

områder, dels i de 

fælleskloakerede områder, hvor 


sker sidst i perioden. 

Århus Kommune finder, at 

en tidshorisont for at adskille 

regnvand og spildevand ved en 

uændret investeringstakt på 90 år 

er for lang, idet klimaændringer, 

helt eller delvis, forventes at slå 

igennem inden da. Kravene i 

statens vandplaner er endnu ikke 

vedtaget, men alene indsatsen 

overfor regnbetingede udløb til 

sikring af målopfyldelse inden 

2015 i vandløb kræver en væsentlig 

øget indsats. 

Århus Byråd har derfor besluttet 

en øget investeringstakt på 2,0 

kr./m 3 , svarende til alternativ 2. 

Tabel 17 Aktivitetsniveau afhængig af eventuel øget investeringstakst. 

Alternativ 0 1 2 3 

Omkostningerne pr. m 3 afledt spildevand forøges med 0 kr/m 3 

1 kr/m 3 

2 kr/m 3 

3 kr./m3 Aktiviteter, der indgår i alle alternativer: 

Færdiggørelse spildevandsrensning i det åbne land (2010) x x x x 

Århus Å-projektet, afskæring af overløb (2010-2011) x x x x 

Harlev Renseanlæg, nedlæggelse og afskæring til Viby (2012) x x x x 

Kolonihaver, kloakering (2011-21) 

Aktiviteter, der er forskellige afhængig af alternativ 

x x x x 

Saneringsniveau som nu x 

Saneringsniveau og adskillelse af regn- og spildevand øges med 15 mio. kr./år x 

Saneringsniv. og adskillelse af regn- og spildevand øges med 22,5 mio. kr./år x 

Saneringsniveau og adskillelse af regn- og spildevand øges med 30 mio. kr./år x 

Århus Vand A/S andel af projekter til opfyldelse af miljømål - 7,5 mio. kr./år x 

Århus Vand A/S andel af projekter til opfyldelse af miljømål - 15 mio. kr./år x 

Adskillelse af regn- og spildevand med det viste saneringsniveau er gennemført i løbet 

ca. af antal år 

90 70-80 65-75 60-70 

Indflydelse på tilbagebetalingstidspunkt (gælden afviklet) 2019 2019 2019 2019 


3 kr/m 3

Takster 

Finansieringen af tiltagene i 




vandafledningsbidrag. 

Hidtil har det været byrådet der 

fastsatte taksterne for vandafledningsbidraget. 

Fremover 

bliver det bestyrelsen for Århus 

Vand A/S. 

Det er ikke givet, at den øgede 

investeringstakt på 2,0 kr./ 

m 3 udløser en tilsvarende 

takststigning, idet det inden for 

prisloftet er op til Århus Vand 

A/S at beslutte hvordan anlægs- 

og driftsomkostningerne 

skal finansieres, jf. Afsnittet om 

”Selskabsdannelse af kommunale 

spildevandsforsyninger”. 

I tabel 18 er anført de samlede 

udgifter i planperioden 2010- 

2012 og i 2013-2019. De projekter, 

der er udskudt i forhold til 

den tidligere Spildevandsplan 

2006-2009, er alle indarbejdet 

i budgetterne i perioden 2013 

– 2019. 

> Tidsplan 

I tabel 19 er angivet Århus Vand 

A/S bruttoudgifter til gennemførelse 

af de anlægsprojekter, 

der foreslås gennemført i 

denne planperiode. 

Tabel 18 Udgifter 2010-2019 

Prisniveau 2009 (mio. kr.) 

Projekter, jf. nuværende budget 

2010- 

2012 

2013- 

2019 

Spildevand drift 378,7 883,6 

Fællesudgifter 85,8 200,5 

Tilslutning af nye kloakker (byggemodning) 42,6 99,4 

Sanering af kloakanlæg 341,3 796,3 

Forbedret spildevandsrensning, åbent land 9,0 

Århus Å, afskæring af overløb 178,9 

Egå Renseanlæg, rådnetank 25,0 

Harlev Renseanlæg, nedlæggelse 

Nye projekter 2010 - 2019 

55,0 

Vandtilskud Giber Å 4,8 

Marselistunnel, omlægning af kloak 40,0 50,0 

Kolonihaver, kloakering 5,5 35,0 

Adskillelse af regn- og spildevand 25,0 157,5 

Århus Vand A/S andel af projekter til opfyldelse af miljømål fra 

og med 2011 

10,0 52,5 

Projekter foreslået udskudt pga. revurdering af renseanlægsstruktur 

Trankær Renseanlæg, nedlæggelse 42,7 

Beder Renseanlæg, nedlæggelse 10,7 

Mårslet Renseanlæg, nedlæggelse 18,1 

Malling Renseanlæg, nedlæggelse 32,9 

Solbjerg Renseanlæg, nedlæggelse 8,1 

Tabel 19 Udgifter 2010-2011 

Prisniveau 2009 (mio. kr.) 2010 2011 2012 

Spildevand drift 126,2 126,2 126,2 

Fællesudgifter 28,6 28,6 28,6 

Tilslutning af nye kloakker (byggemodning) 14,2 14,2 14,2 

Sanering af kloakanlæg 113,8 113,8 113,8 

Forbedret spildevandsrensning, åbent land 9,0 0 0 

Århus Å, afskæring af overløb 97,9 59,0 22,0 

Harlev Renseanlæg, nedlæggelse 33,0 22,0 

Marselistunnel, omlægning af kloak 25,0 15,0 

Kolonihaver, kloakering 0,5 5,0 

Adskillelse af regn- og spildevand 2,5 22,5 

Århus Vand A/S andel af projekter til opfyldelse af miljømål 2,5 7,5 


Miljømæssig effekt 

Med en beslutning om en 

langsigtet strategi for adskillelse 

af regnvand og spildevand 

i fælleskloakerede områder, 

vil flere miljømål kunne nås. 

Kælderoversvømmelser med spildevand 

vil på lang sigt helt kunne 

elimineres, og mulighederne for 

klimatilpasning i form af lokal 

nedsivning og opmagasinering af 

overfladevand vil blive væsentlig 

forøget. Desuden vil belastningen 

på vandområderne med urenset 

spildevand på lang sigt ophøre, 

og der vil blive frigivet kapacitet 

på renseanlæggene. 

Tabel 20 Miljøeffekt af Spildevandsplan 2010-2012 

Aktiviteter 2010-2012 Miljøeffekt 

Færdiggørelse af spildevandsrensning 

i det åbne land 

Århus Å-projekt, afskæring af 

overløb 

Harlev Renseanlæg, nedlæggelse 

og afskæring til Viby 

Renseanlæg 

Adskillelse af regnvand og 

spildevand i Harlev, Stautrup 

og Brabrand 


Lokal håndtering af regnvand, 

f.eks. i form af nedsivning af 

vand fra tage og terrasser, lokal 

bortledning eller fordampning 

(grønne tage) etc., vil nedsætte 

belastningen på kloaksystemet 

og på vandløbene. På den måde 

vil opstuvning af regnvand på 

terræn og oversvømmelser kunne 

mindskes. 

Men en kloakering af kolonihaveområderne 

sikres en maksimal 

beskyttelse af grundvand og 

overfladevand, som der i forvejen 

ofres væsentlige beløb på at 

beskytte. 5 

Hovedbeslutningen om en øget 

centralisering af kommunens ren- 

Målopfyldelse yderligere 

km vandløb 

Uændret, da konkret 

indsats er søer 

Reduktion af 

kvælstof (tons) 

seanlæg fastholdes. Ved at stille 

centraliseringsarbejdet delvist i 

bero, opnås der mulighed for en 

eventuel justering af renseanlægsstrukturen 

når kravene efter 

statens Vandplan er kendte. 

En øget indsats overfor u- 

acceptable regnudløb til vandløb 

vil medvirke til at sikre, at 

vandløbsmålsætningerne kan 

overholdes. 

Indsatsen i planperioden 2010- 

2012 er kvantificeret i nedenstående 

tabel 20. 

Reduktion af fosfor 

(tons) 

Til gavn for 

grundvandet 

0,5 0,1 Ja Ja 

Formålet er sikring af god hygiejnisk kvalitet, som måles i forhold til badevandskrav. 

Projektet, som er særskilt miljøvurderet, medfører også reduktion af kvælstof og fosfor. 

0,1 km Uændret Uændret Ja 

0,2 km (skøn) Ikke opgjort Ikke opgjort Ja Ja 

Kolonihaver, kloakering 1 km Ukendt Ukendt Ja Ja 

Projekter til opfyldelse af miljømål 

- Indsats over for regnudløb 

til Egå og Hovedgrøften 

4 km 0,6 tons 0,3 tons Ja 

Bedre 

hygiejnisk 

vandkvalitet

Miljøvurdering 

Der er gennemført en miljøvurdering 

af de fire opstillede 

alternativer for hastigheden af 


i de nuværende fælleskloakerede 

områder. Der er tale om en 

kvalitativ vurdering, der opfylder 

kravene i lov om miljøvurdering 

af planer og programmer (Lov nr. 

316 af 5. maj 2004). 

Hovedkonklusionerne af miljøvurderingen 

er sammenfattet neden 

for for hvert af de områder, der 

indgår i miljøvurderingen. 

Vandføring i vandløbene 


spildevand i de eksisterende 

fælleskloaksystemer vil medføre, 

at regnvand udledes separat til 

vandløbene i kloakoplandet eller 

nedsives lokalt i stedet for at blive 

tilledt renseanlæggene sammen 

med spildevandet. Den hydrauliske 

effekt på vandløbene hænger 

direkte sammen med hvor store 

beløb, der investeres i adskillelse 

af regn- og spildevand og i etablering 

af regnvandsbassiner. Set 

over en længere periode forventes 

det, at den øgede hydrauliske 

belastning vil blive kompenseret 

af tilsvarende større regnvandsbassiner 

– bl.a. som følge af krav i 

de kommende vandplaner. Der er 

derfor i miljøvurderingen antaget, 

at den hydrauliske belastning af 

vandløbene ikke ændres væsentligt 

i de forskellige alternativer. 

På sigt arbejdes der mod en lokal 

regnvandshåndtering – også i eksisterende 


De erfaringer, der opnås ved 

kloakering af de nye byområder, 

vil blive inddraget i forbindelse 

med adskillelse af regn- og spildevand 

i eksisterende fælleskloakerede 

områder. Det vil betyde, 

at en adskillelse af regnvand og 

spildevand, hvor der anvendes de 

mere traditionelle løsninger med 

store bassiner og et almindeligt 

tostrenget system, på sigt vil blive 

suppleret med lokal regnvandshåndtering 

og differentiering af 

regnvandsstrømmene. 

Vandkvalitet i vandløbene 

(kvælstof, fosfor, miljøfremmede 

stoffer, hygiejne) og overholdelse 

af vandløbsmålsætningerne ved 

separat afledning af regnvand 

Øget adskillelse af regn- og 

spildevand vil skulle modsvares 

af flere og større regnvandsbassiner. 

Dette for at undgå en 

øget hydraulisk belastning af 

vandløbene under regn og en 

øget belastning af vandløbene 

med næringsstoffer og miljøfremmede 

stoffer. Som nævnt ovenfor 

vurderes det, at flere og større 

regnvandsbassiner vil sikre, at 

den hydrauliske belastning kan 

reguleres, så den er uændret i alle 

alternativer. Samtidig vurderes 

det, at belastningen med organisk 

stof, næringssalte og bakterier 

reduceres ved separatkloakeringen. 

Det vurderes også, at 

regnvandsbassiner inkl. tekniske 

renseforanstaltninger i tilstrækkeligt 

omfang kan kompensere 

for den øgede belastning med 

miljøfremmede stoffer. Samlet 

set betyder det, at muligheden 

for at overholde vandløbsmålsætningerne 

i 2015 er uændrede 

eller måske svagt forbedrede ved 

en stigende grad af adskillelse af 

regn- og spildevand. 

udledning af delvist renset og 

opspædet spildevand 

Udledning af urenset og fortyndet 

spildevand vil reduceres væsentlig 

ved adskillelse af regn- og spildevand, 

og effekten vil øges fra 

alternativet op til alternativ 3. Den 

reducerede udledning af urenset 

og fortyndet spildevand i det 

centrale Århus ved adskillelse af 

regnvand og spildevand i eksisterende 

fælleskloakerede områder 

vil forbedre badevandskvaliteten i 

Århus Å og ved kysten. 

Nedsivning af regn- og 

spildevand 

Kloakering i kolonihaveområderne, 

Moesgård Museum og 

golfklubhus ved Risvangsvej vil 

medføre en mindre belastning af 

grundvandet med næringssalte 

og kemikalier i lokalområderne. 

Ved adskillelse af regn- og spildevand 

vil der om muligt satses på 

lokal nedsivning af regnvand. I 

Miljøstyrelsens rapport om lokal 

afledning af regnvand 8 konkluderes 

følgende: 

”Et af de mulige problemer ved 

nedsivning af regnvand, der ofte 

diskuteres, er faren for forurening 

af grundvandet. Undersøger man 

det eksisterende datagrundlag, 

finder man imidlertid, at stofkoncentrationerne 

i afstrømmet 

regnvand oftest er så lave, at det 

ikke er rimeligt at tale om reel 

fare for grundvandsforurening. 

Desuden har jorden specielt i 

rodzonen så god en renseevne, 

at stofferne bliver effektivt tilbageholdt”. 

Der vil dog altid skulle 

foretages en konkret vurdering 

af grundvandspåvirkningen, før 

der kan gives tilladelse til nedsivning 

af spildevand, herunder 

overfladevand. 

Mere vand i by og på land og 

tilgængelighed til bynær natur og 

rekreative muligheder 


spildevand giver mulighed 

for lokal positiv anvendelse af 

regnvandet – f.eks. ved etablering 

af regnvandssøer og lokale vådområder 

i stedet for deciderede 

regnvandsbassiner. På den måde 

vil adskillelsen kunne bidrage til 

mere vand i by og på land, og vil 

hermed kunne øge de rekreative 

og naturmæssige kvaliteter i 

byen. 


Kulturarv og arkæologi 

Rent lovmæssigt henholder 

kommunen sig til Museumsloven 

og er i forbindelse med alle 

anlægsarbejder forpligtet til at 

kontakte det lokale museum – i 

dette tilfælde Moesgård Museum 

– med henblik på at sikre de 

arkæologiske interesser. 

Sikringen af de arkæologiske 

interesser kan her ske ved, at 

anlægsarbejdet til stadighed 

overvåges af en repræsentant fra 

Museet. Eventuelle interessante 

fund vil så løbende blive vurderet 

– og anlægsarbejdet vil blive stoppet 

midlertidigt, hvis det viser sig 

at være nødvendigt. 

Risikoen for at støde på arkæologiske 

fund øges jo større 

anlægsarbejder der gennemføres 

i de centrale bydele. 

Klima 

Ved adskillelse af regn- og spildevand 

vil vandmængderne, der 

skal pumpes til renseanlæggene 

blive noget mindre, fordi der 

ikke skal pumpes og renses på 

regnvandet. Det giver et mindre 

energiforbrug og en mindre 

CO2-udledning. 

Ved kloakering i kolonihaveområderne 

og andre specialtilfælde 

vil der skulle bruges energi til at 

pumpe spildevand til renseanlæg, 

som i dag opsamles i tanke og 

transporteres til renseanlæg med 

slamsuger eller nedsives. Dette 

gennemføres dog i alle alternativerne, 

og det medfører derfor ikke 

en forskel på CO2 udledningen 

fra de forskellige alternativer. 

Lugt, støj og støv 

Nedgravning og håndtering 

af latrin i kolonihaver kan give 

lugtgener, som fjernes ved 

kloakering. Kloakering er dog ens 

i alle alternativerne, der derfor 

ikke adskiller sig på lugtgener. 


Der vil i en periode kunne 

forekomme støj- og støvgener 

fra anlægsarbejde i forbindelse 

med både adskillelse af regn- og 

spildevand, etablering af regnvandsbassiner 

og kloakering i 

kolonihaveområder o.lign. Disse 

geners omfang er afhængigt af 

hvor hurtigt separatkloakering 

gennemføres og øges derfra fra 

alternativet og op til alternativ 3. 

Menneskers sundhed 

Nedgravning og håndtering 

af latrin i kolonihaver vil give 

risiko for spredning af bakterielle 

eller parasitære sygdomsfremkaldende 

mikroorganismer. En 

risiko, der fjernes ved kloakering. 

Kloakering er dog ens i alle alternativerne, 

der derfor ikke adskiller 

sig på dette område. 

Befolkning og materielle goder 

Kloakering af kolonihaveområderne 

vil medføre en øget komfort 

for beboerne i kolonihaverne, 

også selvom der vil være en del 

gener i forbindelse med anlægget 

af kloakkerne. Forbedringerne 

vil være størst ved tilkobling 

til renseanlæg, fordi samletankløsningen 

vil kunne give 

gener (lugt, støj mv.) fra tømning 

af samletankene. Dette er ens for 

alle alternativerne. 


Uanset om der vælges adskillelse 

af regnvand og spildevand 

med store regnvandsbassiner 

eller fælleskloakering med store 

overløbsbassiner, vil der være en 

bedre sikring mod oversvømmelser 

end den nuværende. Der er 

imidlertid hygiejnisk set mindre 

risiko ved oversvømmelser med 

regnvand end med delvist renset, 

opspædet spildevand. Adskillelse 

af regn- og spildevand vil som 

nævnt ovenfor også give mulighed 

for at anvende de øgede 

regnvandsmængder til at etablere 

søer eller små vådområder eller 

til nedsivning i lokalområder. 

På den måde kan adskillelse af 

regn- og spildevand bidrage til 

en forbedring af de rekreative og 

naturmæssige kvaliteter.

Lovgrundlag og krav til 

spildevandsplanen 

> Lovgrundlag 

Det fremgår af Miljøbeskyttelseslovens 

§ 32 og af 

Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 

2007 om spildevandstilladelser 

m.v., at Århus Kommune 

skal udarbejde en samlet plan for 

bortskaffelse af spildevand. 

> Krav til spildevandsplanens 

indhold 

I spildevandsplanen skal kommunen 

oplyse om status og planer 

for blandt andet: 

• Kloakerede områder og rensning 

af spildevand 

• Kloakanlæggets tilstand og 

fornyelser af dette 

• Rensning af spildevand uden 

for de kloakerede områder 

• Områder, hvor kommunen er 

indstillet på – helt eller delvist 

– at ophæve ret og pligt til 

tilslutning 

Kommunen skal også oplyse om: 

• Tidsplan for forventet gennemførelse 

af planlagte tiltag 

• Økonomisk planlægning 

• Offentlige og private anlæg 

• Vandløbenes tilstand 

> Krav om miljøvurdering 

Det fremgår af lovbekendtgørelse 

nr. 1398 af 22/10 2007, Lov om 

miljøvurdering af planer og 

programmer9, at der skal 

foretages en miljøvurdering af 


Miljøvurderingen skal beskrive 

planens væsentligste indvirkning 

på miljøet, opfattet meget bredt 

– herunder biologisk mangfolddighed, 

menneskers sundhed, 

fauna, flora, jordbund, vand, luft, 

klimatiske faktorer, materielle 

goder, landskab og kulturarv. 

> Krav i forhold til anden 

planlægning 

Efter amternes nedlæggelse 

bliver de fleste bestemmelser i 

regionplanen overført til kommuneplanen. 

Regionplanerne 

er ophøjet til landsplandirektiv, 

og retningslinierne om vandområdernes 

målsætninger bliver 

afløst af statens Vandplaner 

under EU’s Vandrammedirektiv. 

Spildevandsplanen skal derfor 

forholde sig til Regionplan 2005 

og Kommuneplan 2009 – og må 

ikke være i strid med disse planer. 

> Krav til offentliggørelse 

Byrådets forslag til spildevandsplan, 

herunder miljøvurderingen, 

skal gennem en offentlighedsfase 

på mindst otte uger, hvor borgerne 

skal have mulighed for at kommentere 

forslaget. Samtidig med 

offentliggørelsen sendes forslaget 

til staten ved Miljøcenter Århus til 

orientering. 

Efter offentlighedsfasen kan 

Byrådet vedtage spildevandsplanen 

under hensyntagen til 

eventuelle indsigelser. Når planen 

er vedtaget, danner den det 

fremtidige juridiske grundlag for 

at gennemføre de planlagte tiltag. 

> Næste revision 

Spildevandsplanen forventes revideret 

i 2012, hvor den statslige 

Vandplan med tilhørende Indsatsprogram 

og den kommunale 

Handleplan forventes at foreligge. 


Betalingsregler 

> Nuværende og kommende 

regler for kloakforsyning. 

I “Betalingsvedtægt for kloakforsyning 

i Århus Kommune, 

2004” er reglerne for påligning 

af tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift 

i Århus Kommune 

beskrevet. Vedtægten gør rede for 

hvilke udgifter og indtægter, der 

hører under kloakforsyningens 

område. 

Nedenfor beskrives herudover 

kort de ændrede principper for 

kloakforsyningens aktiviteter som 

følge af den selskabsdannelse af 

vand- og spildevandsforsyninger 

som er trådt i kraft pr. 1. januar 


> ændrede regler og 

begreber i forbindelse 

med selskabsgørelsen af 

de kommunale vand- og 

spildevandsforsyninger 

Pr. 1. januar 2010 er den kommunale 

vand- og spildevandsforsyning 

organiseret i et aktieselskab, 

Århus Vand A/S, som er 100 % 

ejet af Århus Kommune. Aktieselskabets 

øverste myndighed 

er selskabets generalforsamling, 

som udgøres af Århus Byråd. 

Principperne i den nuværende 

lov om betalingsregler med et 

tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift 

ændres ikke, men 

der indføres fra 2011 et prisloft, 

som fastsættes af et centralt 

Forsyningssekretariat. 

Fremover bliver det Århus Vand 

A/S, der skal udforme og vedtage 

betalingsvedtægten. Takster 

og bidrag fastsættes ligeledes 

af Århus Vand A/S, dog med 

Århus Byråds efterfølgende 

4 2 


godkendelse. Takster og bidrag 

fastsættes under hensyntagen til 

overholdelse af prisloftet. 

Prisloftet fastsættes af Konkur- 

rencestyrelsens Forsyningssekretariat, 

i første omgang med 

afsæt i historiske priser, korrigeret 

for den årlige omkostningsudvikling, 

drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, 

afskrivninger, 

effektiviseringskrav som følge af 

benchmarking, lovbundne statslige 

miljømål og lokalt fastsatte 

miljø- og servicemål. 

> ejendomme i kloakerede 

områder 

For ejendomme, der er omfattet 

af spildevandsplanen for de kloakerede 

områder, gælder følgende 

betalingsregler: 

Tilslutningsbidrag 

Århus Vand A/S har ret til at 

opkræve tilslutningsbidrag, når 

en ejendom får mulighed for at 

blive tilsluttet anlæg der tilhører 

spildevandsforsyningsselskaber 

omfattet af § 2, stk. 1, i lov om 

vandsektorens organisering 

og økonomiske forhold. 

Tilslutningsbidraget er et engangsbidrag, 

og der opkræves ét 

standardbidrag pr. boligenhed. 

For ejendomme, der ikke 

afleder tag- og overfladevand til 

kloakken, opkræves 60 procent 

af standardbidraget. For erhvervsejendomme 

opkræves et 

standardbidrag pr. påbegyndt 800 

m 2 grundareal. Standardbidraget 

reguleres hvert år. I januar 2010 

udgør bidraget ekskl. moms kr. 

42.273 pr. boligenhed. 

Vandafledningsafgift 

Alle ejendomme, som er tilsluttet 

anlæg der tilhører spildevandsforsyningsselskaber 

omfattet af § 

2, stk. 1, i lov om vand-sektorens 

organisering og økonomiske 

forhold, betaler vandafledningsgift. 

For boliger opkræves 

vandafledningsafgiften efter målt 

vandforbrug. 

Hvor afgiften ikke kan beregnes 

efter målt vandforbrug, fastsættes 

vandforbruget til 170 m 3 pr. år pr. 

bolig. For erhvervsejendomme 

opkræves vandafledningsafgiften 

også efter forbrug. Afgiften 

kan dog fastsættes under 

hensyntagen til virksomhedens 

produktion. 

Hvis det afledte spildevand er 

mere forurenet end almindeligt 

husspildevand, og spildevandsafledningen 

giver anledning til 

ekstra omkostninger, skal der 

opkræves særbidrag. 

Vandafledningsafgiften reguleres 

hvert år. Pr. januar 2010 afgiften 

ekskl. moms og statsafgift kr. 

20,98. 

> ejendomme i det åbne 

land 

Ejendomme, der er omfattet af 

spildevandsplanen for det åbne 

land, kan påbydes forbedret spildevandsrensning. 

Påbudet skal 

indeholde tilbud om kontraktligt 

medlemskab af kloakforsyningen 

ved Århus Vand A/S, hvilket dækker 

over følgende: 

Grundejeren betaler tilslutningsbidrag. 

I 2010 udgør bidraget 

ekskl. moms kr. 25.363,80. Det 

svarer til 60 procent af standardtilslutningsbidraget. 

Århus Vand A/S etablerer, driver 

og vedligeholder ejendommens 

renseanlæg, eksempelvis et 

minirenseanlæg. Grundejeren 

betaler for eventuel omlægning 

af interne kloakledninger og 

bundfældningstank, og er selv 

ansvarlig for vedligeholdelsen.

Århus Vand A/S står dog for 

tømning af bundfældningstanken. 

Grundejeren betaler fremover 

vandafledningsafgift. Hvis en 

grundejer afslår tilbudet om kontraktligt 

medlemskab af kloakforsyningen, 

skal ejeren selv betale 

det nødvendige renseanlæg. 

> Nedsivning af tag- og 

overfladevand 

Hvis en ejendom, i et planområde 

på privatbasis skal nedsive 

tag- og overfladevand, skal der 

kun betales 60 procent af standardtilslutningsbidraget.Nedsivning 

forudsættes, hvis det enten i 

spildevandsplanen eller i et tillæg 

til spildevandsplanen angives, at 

et område kun spildevandskloakeres. 

Hvis ejeren af en ejendom i et 

område, der allerede er kloakeret, 

ønsker at udtræde af kloakforsyningen 

med hensyn til tag- og 

overfladevand, betales der normalt 

ikke bidrag tilbage. 

> Private anlæg 

Århus Vand A/S’s ledningsnet 

afsluttes ved skel til den enkelte 

ejendom. Det vil sige, at kloakanlæggene 

på de enkelte ejendomme 

er private. I nogle tilfælde 

er også en del af hovedledningssystemet 

privat, for eksempel hvis 

en grundejerforening er fælles om 

at drive og vedligeholde et fælles 

kloakanlæg. 

Om et kloakanlæg er privat eller 

offentligt vil typisk fremgå af følgende 

dokumenter: 

• Landvæsensnævnskendelser 

• Landvæsenskommissionsken- 

delser 

• Deklarationer m.v. 

• Udstykningsplaner m.v. 

• Fordelingsregnskaber over par 

cellernes betaling i kloakbidrag 

I denne spildevandsplans Dokumentationsdel 

findes en oversigt 

over private anlæg. Oversigten er 

ikke komplet, da der i forbindelse 

med en konkret sagsbehandling 

vil kunne vise sig at være anlæg, 

der må betragtes som private. 


Noter 

1 Planen for det åbne land er ikke revideret, da 

planens aktiviteter er gennemført med udgangen 

af 2009, og der ikke p.t. er nye kravoplande. 

Kortbilagene for det åbne land er opdateret med 

den rensning m.v., der er gennemført. 

2 Planen for Århus Havn er ikke revideret, da 

planen rækker frem til 2014. 

3 De overordnede retningslinjer fra 

kloakdispositionsplanerne (placering af bassiner, 

afskærende ledninger og pumpestationer) er 

vist på spildevandsplanens detailkortbilag. 

Kortbilagene kan ses på denne netadresse: 

http://www.aarhuskommune.dk/erhverv/energiog-miljoe/Vand/Spildevand/Spildevandsplaner. 

aspx 

4 Jævnfør ”Lov om vandsektorens organisering og 

økonomiske forhold” 

5 Jævnfør Århus Å-projektet til sikring af den 

hygiejniske vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å 

og Århus Havn /4/. 

6 Jævnfør perspektivdelen i Spildevandsplan 2006- 

2009 /3/ samt Århus Å-projektet /4/. 

7 A2- og B2-scenarierne er de emissionsscenarier 

(emission af CO2), der ofte tages udgangspunkt 

i, når effekterne af klimaforandringerne skal 

beregnes og vurderes. IPCC har opstillet en 

række scenarier derudover, hvor A2 og B2 ligger 

i midten af de forskellige scenarier, jf. IPCC’s 

synteserapport fra 17. november 2007 (http:// 

www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/syr/ 

ar4_syr_spm.pdf) 

8 Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 36, 

1992: Lokal afledning af regnvand. 

9 15/04 2009 træder lov nr. 250 af 31/03 2009, Lov 

om ændring af lov om miljøvurdering af planer 

og programmer, i kraft 

. 

4 4 


Referencer 

1) Regionplan 2005, Århus Amt. 

December 2005. 

2) Vandkvalitetsplan 2005, Århus Amt. 

December 2005. 

3) Spildevandsplan 2006-2009, Århus 

Kommune. December 2005. 

4) ”Århus Å-projektet” Bedre vandkvalitet 

i Brabrand Sø, Århus Å og Århus 

Havn, Århus Kommune. December 

2006. 

5) EU’s Vandrammedirektiv. Direktiv 

2000/60/EF om fastlæggelse af en 

ramme for Fællesskabets vandpolitiske 

foranstaltninger. Trådt i kraft den 22. 

december 2000. 

6) Miljømålsloven. Bekendtgørelse af 

lov om miljømål m.v. for vandforekomster 

og internationale naturbeskyttelsesområder, 

jf. lbk. Nr. 1028 af 20/10/2008. 

7) Århus Kommunes høringssvar til idéfasen 

for Vandplan 2009, til oversigten 

over væsentlige vandforvaltningsmæssige 

opgaver, og til planer for Natura 

2000 områder, November 2007. 

8 Forslag til planstrategi 2008 og 

Agenda 21-Redegørelse. Århus 

Kommune. Juni 2007. 

9 Kommuneplan 2009, Århus 

Kommune. December 2009. 

10) Miljøhandlingsplan 2008 -2011, 

Århus Kommune, Juni 2009. 

11) Basisanalysen, del II. Århus Amt, 

Natur & Miljø, 2006, se http://www. 

vandognatur.dk/Emner/Vandplaner/ 

Vandomraaderne/I_7_Aarhus_Bugt.htm 

12) Epinion spørgeskemaundersøgelse 

i Århus Kommune, 2008 om forbrugernes 

ubevidste forventninger til moderne 

vand- og spildevandsforsyninger, Danva 

F&U rapport nr. 11 

Se http://viewer.zmags.com/showmag. 

php?mid=wfrgqq&preview=1&_x=1#/ 

page0/

SPILDeVANDSPLAN, 

2010-2012, NOVeMBeR 2010 

udgivet af 



Valdemarsgade 18 

Postboks 79 

8100 Århus C 

Tekst, kort og grafik, fotos 




Postboks 79 

8100 Århus C, 

Århus Vand A/S 

Bautavej 1 

8210 Århus C, 

Sputnik Reklame 

Margrethepladsen 2 

8000 Århus C 

Istock Photo 

Layout og opsætning 

Sputnik Reklame 

Margrethepladsen 2 

8000 Århus C 

og 




Postboks 79 

8100 Århus C 




Postboks 79 

8100 Århus C 

Telefon + 45 8940 2755

Spildevandsplan 2010-2012 - tekstdel (åbner nyt vindue) - Aarhus.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?