Spildevandsplan 2010-2012 - tekstdel (åbner nyt vindue) - Aarhus.dk

aarhus.dk

Spildevandsplan 2010-2012 - tekstdel (åbner nyt vindue) - Aarhus.dk

Spildevandsplan

2010-2012

Natur og Miljø

Tekstdel. November 2010

Teknik og Miljø

Århus Kommune

ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030


Indholdsfortegnelse

Om denne plan 3

Offentlig høring af spildevandsplanen - indsigelsesmuligheder 4

Resumé 5

Plangrundlag og forudsætninger for revision 7

Regionplan 2005 7

Vandrammedirektivet 8

Badevand 12

Klimatilpasning 13

Kommuneplan 2009 14

Miljøhandlingsplan 2008-2011 15

Klimaplan 15

Retningslinier for beskyttelse af grundvand 15

Beskyttelseszone om drikkevandsboringer 15

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 16

Selskabsdannelse af kommunale spildevandsforsyninger 16

Kloakanlæg 17

Status for sanering af eksisterende kloak 17

Kloaksaneringsarbejder i planperioden 17

Nye byudviklingsområder 18

Klimatilpasning 20

Kloakdispositionsplaner og lokal regnvandshåndtering 20

Strategi for fortsat adskillelse af regn- og spildevand ... 20

Etablering af bassiner i fælleskloakerede områder 24

Kloakering i eksisterende områder - specialtilfælde... 25

Funktionspraksis for offentlig kloak 27

Renseanlæg 28

Status for udbygning og nedlægning af renseanlæg 28

Revurdering af renseanlægsstruktur 30

Lugtreduktion 31

Genanvendelse af slam fra renseanlæg 30

Det åbne land 31

Status 31

Kloakering af eksisterende bysamfund og andre områder 31

Effekt af indsatsen 32

Prioritering af indsats over for regnbetingede udløb 35

Økonomi og tidsplan 36

Økonomisk analyse 36

Takster 37

Tidsplan 37

Miljømæssig effekt 38

Miljøvurdering 39

Lovgrundlag og krav til spildevandsplanen 41

Betalingsregler 42

Noter 44

Referencer 44


Om denne plan

Århus Kommunes

Spildevandsplan 2010-2012

redegør for status og planlagte

forhold på spildevandsområdet.

Statusopgørelserne

beskriver tilstanden i 2008-9,

og planbeskrivelsen dækker

årene 2010-2012.

Normalt dækker en spildevandsplan

en 4-års planperiode.

Grunden til at denne plan kun

omfatter en tre års planperiode

er, at der med vedtagelsen af

statens Vandplan kommer et

nyt plangrundlag i 2011. Med en

revision af spildevandsplanen i

2012, vil der blive mulighed for at

tage højde for det ændrede plangrundlag.

Denne vil dels omfatte

nye målsætninger for vandområderne,

der er i overensstemmelse

med EU’s Vandrammedirektiv, og

dels et bindende indsatsprogram

for de aktiviteter, der skal føre til

målopfyldelse for vandområder

og grundvand.

Nogle af de væsentlige grunde til

at revisionen af Spildevandsplan

2006-2009 ikke kan vente til

2012 er, at anlægsprojekter kun

er godkendt til og med 2009, og

at kommuneplanens nye byudviklingsområder

skal være omfattet

af en vedtaget spildevandsplan

eller et tillæg til den, for at

områderne kan byggemodnes.

Selvom planperioden kun er

knap tre år, vil nogle af de

planlagte forhold række længere

frem. Det gælder f.eks. kloakeringsprincipper

og afgrænsning

af kloakoplande svarende til

de nye byudviklingsområder i

Kommuneplan 2009.

Spildevandsplanen er en sektor-

plan, der overordnet beskriver,

hvordan spildevand skal afledes

og renses, og om det skal ske ved

privat eller kommunal foranstaltning.

Spildevand omfatter husspildevand,

industrispildevand

samt regnvandsafstrømning

fra befæstede flader (vejvand,

tagvand etc.).

Spildevandsplanen er Århus

Kommunes juridiske grundlag

for afgrænsning af kloakoplande,

kloakeringsprincipper, skelnen

mellem offentlig og privat

kloak, og den indeholder tids- og

økonomiplaner for de planlagte

projekter i planperioden.

Spildevandsplanen beskriver endvidere

tilstanden af eksisterende

kloakanlæg samt de planlagte

fornyelser heraf (kloaksaneringsplanen).

Spildevandsplanen for Århus

Kommune består af følgende

delplaner:

Spildevandsplan 20102012 for

Århus Kommune, Tekstdel.

November 2010. (Dette hæfte).

Spildevandsplan 20102012

for de kloakerede områder,

Dokumentation. November

2010.

Spildevandsplan 20102012.

Overordnet saneringsplan

November 2010.

Spildevandsplan 2006 – 2009.

Spildevandsplan for det åbne

land. 1 December 2005.

Spildevandsplan 2006 – 2014.

Århus Havn. April 2006. 2

• Der er foretaget en miljøvur-

dering af spildevandsplanen,

som fremgår af Miljøvurdering

af Spildevandsplan 20102012.

November 2010.

Spildevandsplanen omfatter

herudover kortbilag for -

• de kloakerede områder, status

og plan. 3

• kloaksaneringsplanen, og

• spildevandsrensning for enkelt-

ejendomme i det åbne land.

Spildevandsplanens aktiviteter

finansieres af en ”kloakfond”,

som administreres af Århus

Vand A/S og som er uafhængig

af Århus Kommunes økonomi.

Kloakfondens indtægter består

dels af et standard tilslutningsbidrag

fra nye ejendomme, der

tilsluttes anlæg der tilhører

”spildevandsforsyningsselskaber

omfattet af § 2, stk. 1, i lov om

vandsektorens organisering og

økonomiske forhold”, dels et

årligt, forbrugsafhængigt vandafledningsbidrag,

der betales af

alle ejendomme, som er tilsluttet

anlæg der tilhører Århus Vand

A/S.

Spildevandsplanen understøtter

visionerne i Kommuneplan

2009 om bl.a. vækst og nærhed

til vandområder af god kvalitet.

Visionerne og målsætninger

er nærmere konkretiseret i

Miljøhandlingsplan 2008-2011 for

Århus Kommune. Planen er endvidere

i overensstemmelse med

det overordnede plangrundlag for

vandområderne, dvs. målsætningerne

i Regionplan 2005, der er

gjort til landsplandirektiv, indtil

de afløses af de endeligt vedtagne

statslige vandplaner, formentlig i

2011.

For at opfylde målsætningerne for

vandløb, søer og kystvandene i

Århus Kommune, skal der gennemføres

en række aktiviteter,

som ligger udenfor de områder,

som spildevandsplanen regulerer.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

3


Det gælder f.eks. mere miljøvenlig

vandløbsvedligeholdelse, ophør med

landbrugsdrift på de vandløbnære

arealer og skovrejsning. Det forventes,

at aktiviteter som disse bliver

fastlagt bl.a. i den statslige vandplansindsatsprogram

og de efterfølgende

kommunale handleplaner.

> Offentlig høring af

spildevandsplanen

Planforslaget har været i offentlig

høring i perioden 28. juni til 3. september

2010, og der er indkommet 20

høringssvar.

Tre høringssvar støtter op om

planerne om separatkloakering,

lokal regnvandshåndtering og om at

centraliseringen af renseanlæggene

stilles i bero. 17 høringssvar vedrører

indsigelse mod planerne om kloakering

af kolonihaver.

Indsigelserne mod kloakering af kolonihaver

omhandler i det væsentlige

følgende forhold:

1. Dokumentation for forurening

2. Overestimeret

forureningspotentiale

3. Sociale konsekvenser pga. for dyr

kloakering

4. Mulighed for alternative løsninger

5. Mulighed for henstand med

tilslutningsbidrag

Selv om det kan blive relativt dyrt for

nogle kolonihaveforeninger, har de

indkomne indsigelser ikke givet anledning

til ændringer i plangrundlaget,

idet en kloakering af kolonihaverne

vurderes at være den eneste realistiske

løsning for at sikre grundvand og

overfladevand mod forurening, nu og i

fremtiden.

4 S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2


Resumé

Århus Kommunes Spildevandsplan

2010-2012 omfatter

en planperiode på kun knap

tre år mod normalt fire år. Det

giver mulighed for allerede i

2012, at få spildevandsplanen

koordineret med den statslige

vandplan og den deraf følgende

kommunale handleplan.

Dette vurderes at være vigtigt,

da der med Vandplanerne

kommer nye målsætninger

for vandområderne og ikke

mindst nye bindende indsatsprogrammer

til opfyldelse af

målene. Nogle af tiltagene

vedrører udløb af spildevand,

og vil skulle implementeres i

spildevandsplanen.

Pr. 1. januar 2010 er den

kommunale vand- og spildevandsforsyning

organiseret i et

aktieselskab, Århus Vand A/S. 4

Formålet med selskabsgørelsen

er at medvirke til at sikre en

vand- og spildevandsforsyning af

høj sundheds- og miljømæssig

kvalitet, som tager hensyn til

forsyningssikkerhed og naturen,

og drives på en effektiv måde, der

er gennemsigtig for forbrugerne.

Vand- og spildevandsforsy-

ningen vil således have fokus

på en omkostningseffektiv drift,

ligesom der vil være en klar

adskillelse mellem kommunens

myndighedsrolle og forsyningsvirksomhedens

driftsrolle.

> Klimatilpasning

DMI har gennemført beregninger

af de forventede klimaforandringer

i Danmark indtil år 2100.

Beregningerne viser, at der kan

forventes en temperaturstigning

(især om vinteren), øget nedbør

med kraftigere regn samt flere og

kraftigere storme. Samlet set vil

det betyde en væsentlig øget

hydrautisk belastning af afløbsystemet

og af vandløbene.

Klimatilpasning i forhold til

afløbssystemerne vurderes at

skulle ske via en langsigtet

indsats, hvor de vigtigste nøgleord

er:

• lokal håndtering af regnvand,

• adskillelse af regnvand og spildevand

i hver sin kloakledning

Lokal regnvandshåndtering

En effektiv måde til at mindske

belastningen af kloaksystemet og

vandområderne er at håndtere

regnvandet lokalt – f.eks. ved at

nedsive tagvand på egen grund.

I nye byudviklingsområder,

hvor det ikke er i strid med

grundvandsinteresser og hvor

jordbunden er egnet eller måske

egnet til nedsivning, vil der

som udgangspunkt kun blive

spildevandskloakeret. Regnvand

forudsættes afledt ved privat

foranstaltning, og der vil kun

blive kloakeret for regnvand, hvis

bygherren kan sandsynliggøre, at

nedsivning ikke er mulig.

Adskillelse af regn- og spildevand

i fælleskloakerede oplande

I dag er ca. 65 % af de kloakerede

arealer i Århus Kommune separatkloakeret,

dvs. at regnvand

og spildevand løber i hver sin

ledning. For ca. 10 % af de

kloakerede arealer er der kun

spildevandskloakeret, idet regnvand

nedsiver lokalt eller afledes

til dræn. For de resterende ca.

25 % af de kloakerede arealer,

der fortsat er fælleskloakeret, vil

det som udgangspunkt være en

fordel også her at adskille regnvand

og spildevand, når systemet

alligevel skal renoveres, eller der

af anden årsag er behov for at

skulle ændre systemet. Dette har

en række fordele. Herved kan

undgås opstuvning i kældre og

overløb til vandområderne med

urenset spildevand. Der vil blive

frigivet kapacitet på renseanlæggene

og med adskillelsen af

regnvand, vil der blive mulighed

for lokal regnvandshåndtering og

mere vand i bybilledet.

Adskillelse af regn- og spildevand

i de fælleskloakerede områder vil

kunne ske inden for budgettet for

kloaksanering. Med den nuværende

saneringstakt kan adskillelsen

gennemføres i løbet af ca. 90 år,

så den er færdig i år 2100. Der

er foreslået en overordnet strategi

for arbejdet med at adskille

regnvand og spildevand, således

at man arbejder sig ”udefra omegnsbyerne

og ind til midtbyen”,

så den mest komplicerede del af

arbejdet i Århus bymidte gemmes

til sidst.

> Renseanlægsstruktur

Hovedbeslutningen fra den sidste

Spildevandsplan 2006-2009 om

at centralisere spildevandsrensningen

på Egå og Marselisborg

Renseanlæg ændres ikke med

denne spildevandsplan. På grund

af usikkerheden om de fremtidige

miljømål, sættes arbejdet med

centraliseringen dog i bero, så

der bliver mulighed for i 2012

at vurdere, om den langsigtede

renseanlægsstruktur skal revurderes.

En revurdering skønnes

især at vedrøre spørgsmålet om,

hvordan der bedst muligt – som

en del af en sammenhængende

vandplanlægning – kan sikres en

tilstrækkelig stor sommervandføring

i de vandløb, der ifølge

spildevandsplanen fra 2006 ikke

længere skal modtage renset

spildevand fra renseanlæggene i

oplandet. Det drejer sig om Århus

Å, Giber Å og Fiskbæk.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

5


Den planlagte afskæring af spildevand

fra Harlev Renseanlæg til

Viby Renseanlæg genemføres i

planperioden 2010-2012. Dette

kan ske uden at det får nogen

mærkbar negativ effekt på restvandføringen

i Århus Å, og uden

at det får væsentlig indflydelse

på en fremtidig revurdering af

renseanlægsstrukturen.

> Øvrig forureningsbegrænsende

indsats

Kloaksanering

Den nødvendige kloakrenovering

kombineres med

adskillelse af regnvand og

spildevand, og i planperioden

2010-12, igangssættes følgend

nye saneringsplanlægningsprojekter:

• Kloakrenovering via adskillelse

af regnvand og spildevand i

Harlev, Stavtrup og dele af

Brabrand

• Kloakrenovering i eksisterende

separatkloakerede områder i

Hasselager, Skæring, Vejlby og

Lisbjerg

• Kloakrenovering i fælleskloakerede

områder på Frederiksbjerg

og i Århus Midtby.

Kloakering af kolonihaver

Ud af ca. 3700 kolonihavelodder

er der ca. 3100, som ikke

er kloakeret eller har anden af

kommunen godkendt løsning

på bortskaffelse af spildevandet

fra toilet, køkken og bad.

Forureningspotentialet svarer til

urenset spildevand fra ca. 1500

personer. Kolonihaverne spildevandskloakeres

over en 10 års

periode for at sikre en maksimal

beskyttelse af grundvand og

overfladevand, som der i forvejen

ofres væsentlige beløb på at

beskytte. 5

6

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

Regnbetingede udløb

Det vurderes, at der mindst er 16

km vandløb, der ikke overholder

målsætningen på grund af

udledninger fra regnbetingede

udløb – dvs. separate regnudløb

og overløb af urenset spildevand

fra overløbsbygværker. I planperioden

2010-12 koncentreres indsatsen

om Hovedgrøften, som er

et tilløb til Giber Å, og om Egå.

Begge vandløb har store problemer

som følge af uforsinkede

regnudløb, der giver anledning

til brinkerosion og periodevis

oversvømmelse. Målopfyldelse

vil kræve en indsats over for selve

udledningerne og en retablering

af de ødelagte fysiske forhold på

vandløbsstrækningerne.

> Finansiering af spildevandsplanen

– med øget

investeringstakt

F

inansieringen af tiltagene i

spildevandsplanen sker gennem

opkrævning af et tilslutningsbidrag

og et forbrugsafhængigt

vandafledningsbidrag. Hidtil har

det været Byrådet der fastsatte

taksterne for vandafledningsbidraget.

Fremover bliver det

bestyrelsen for Århus Vand A/S.

Den nuværende prisregulering på

spildevandsområdet (hvile-i-sigselv-princippet)

bibeholdes som

udgangspunkt, men suppleres fra

2011 med et prisloft, fastsat som

den maksimale m 3 -pris vandselskabet

kan opkræve.

Prisloftet fastsættes af KonkurrencestyrelsensForsyningssekretariat,

i første omgang med

afsæt i historiske priser, korrigeret

for den årlige omkostningsudvikling,

drifts- og vedligeholdelsesomkostninger,

afskrivninger,

effektiviseringskrav som følge af

benchmarking, lovbundne statslige

miljømål og lokalt fastsatte

miljø- og servicemål.

En tidshorisont på 90 år for at

gennemføre en adskillelse af

regnvand og spildevand vurderes

at være for lang, idet klimaændringer

– helt eller delvist

– forventes at slå igennem inden

da.

Derfor foreslås gennemført en

øget investeringstakt, svarende til

en stigning i omkostningerne pr.

m 3

afledt spildevand på 2,0 kr./

m 3

. Beløbet forudsættes anvendt

til adskillelse af regn- og spildevand

og til opfyldelse af statens

kommende Vandplan til en øget

indsats overfor de kendte problemer

med bl.a. regnbetingede

udledninger.

Til næste revision af spildevandsplanen

i 2012 vil der blive udarbejdet

en mere detaljeret strategi for

klimatilpasningen med henblik

på at vurdere konsekvenserne

af en forceret investeringstakt,

hvor adskillelsen af regn- og

spildevand kan være gennemført

tidligere – f.eks. i 2050.


Plangrundlag og forudsætninger

for revision

> Regionplan 2005

Regionplan 2005 for Århus Amt

/1/ er sammen med den tilhørende

Vandkvalitetsplan 2005 /2/

det gældende plangrundlag for

vandområdernes målsætning. I

en overgangsperiode er regionplanerne

ophøjet til landsplandirektiv,

indtil planerne bliver afløst

af statens Vandplaner. Denne

spildevandsplan skal derfor

fortsat udarbejdes i overensstemmelse

med regionplanen.

Regionplan 2005 fastlægger

målsætninger for alle vandløb og

søer i Århus Kommune, samt for

Århus Bugt, Norsminde Fjord og

Randers Fjord, hvor spildevandet

fra Århus Kommune ender.

Vandkvalitetsplan 2005 beskriver

detaljeret, hvad målsætningerne

betyder og hvordan opfyldelse af

målene sikres.

For alle søer og kystvande, hvor

det har betydning, er der fastsat

mål for, hvor stor udledningen

af fosfor fra punktkilder må være

(fosforkvoter). De relevante

fosforkvoter for Århus Kommune

fremgår af nedenstående tabel 1

(Århus Kommunes andel af fosforkvoterne).Vandkvalitetsplanen

angiver herudover det daværende

amts vurdering af, hvilke tiltag,

der var nødvendige for at opnå

målsætningsopfyldelse og forslag

til tidsplan for de forureningsbegrænsende

foranstaltninger.

De tiltag, der er foreslået

gennemført til opfyldelse af

fosforkvoterne i Vandkvalitetsplan

2005, er enten allerede gennemført

eller planlagt gennemført. 6

• AFSTANDSKRAV VeD ReNSeANLæG

Bestemmelserne i Regionplan

2005 om afstanden fra renseanlæg

til bebyggelse er overført stort

set uændret til Kommuneplan

2009:

”Ved placering af renseanlæg og

ved udlæg af arealer til boligformål

og anden forureningsfølsom

anvendelse samt ved ændring af

arealanvendelse skal der normalt

sikres en sådan afstand mellem

renseanlæg og forureningsfølsom

anvendelse, at der ikke opstår lugt-,

støj- eller andre forureningsgener.

Som udgangspunkt for vurderingen

af afstanden mellem renseanlæg og

forureningsfølsom bebyggelse m.v.

anvendes en afstand på 100 m.”

P-kvoter i kg/år Renseanlæg (Ra) Regnbetingede udløb

(Rbu)

Vejledende fordeling

Bindende P-kvote for

Ra og Rbu

Århus Bugt 14.711 kg 3.977 kg (1,7 kg P/bef. ha) 18.688 kg Ingen krav

Randers Fjord 272 kg 169 kg 441 kg Ingen krav

Spredt bebyg.

Norsminde Fjord 98 kg 22 kg 120 kg Max P-redukt.*

Brabrand Sø 395 kg 1.213 kg (1,2 kg P/bef. ha) 1.608 kg Max P-redukt.*

Stilling-Solbjerg Sø 0 kg 44 kg (1,5 kg P/bef. ha) 44 kg Max P-redukt.*

Geding Sø 0 kg 11 kg (1,5 kg P/bef. ha) 11 kg Max P-redukt.*

Tåstrup Sø 0 kg 0 kg 0 kg Max P-redukt.*

Stormose 0 kg 0 kg 0 kg Max P-redukt.*

Årslev engsø Ingen P-kvoter. Etableret 2003 som VMP-II sø til N-fjernelse.

egå engsø Ingen P-kvoter. Etableret 2006 som VMP-II sø til N-fjernelse.

Tabel 1 Århus Kommunes andel af

fosforkvoter til søer og kystvande som

angivet i Vandkvalitetsplan 2005.

*Max P-reduktion betyder, at der mindst

skal fjernes 90 % fosfor fra enkeltejendomme

i det åbne land.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

7


Vandrammedirektivet

Regionplan 2005 og Vandkvalitetsplan

2005 vil formentlig i 2011

blive afløst af de statslige vandplaner

med de tilhørende indsatsprogrammer.

I henhold til EU’s vandrammedirektiv

/5/, skal alt vand – dvs.

grundvand og overfladevand

som udgangspunkt have ”god

tilstand” i år 2015. For at opfylde

dette mål, skal staten udarbejde

de ovenfor nævnte vandplaner

og indsatsprogrammer for

grundvand, vandløb, søer og de

kystnære havområder. Herefter

skal kommunerne udarbejde

handleplaner med de konkrete

tiltag, der gør at målsætningen

kan opfyldes.

Vandrammedirektivets bestemmelser

er overført til dansk

lovgivning med miljømålsloven

/6/, som beskriver den arbejds-

og planlægningsproces, der skal

gennemføres for at nå målet om

”god tilstand” i grundvand og

overfladevand.

Målet om ”god tilstand” betyder

for grundvand, at vandindvindingen

på længere sigt ikke må

overstige grundvandsdannelsen,

og at grundvandet skal have god

kvalitet. For vandløbene, søerne

og kystvandene betyder det,

at vandområderne skal kunne

tilbyde gode livsbetingelser for

dyr og planter. Menneskelige påvirkninger

må kun føre til mindre

afvigelser i forhold til, hvad man

kunne finde ved uberørte forhold.

Det afgørende nye i forhold til de

gældende bestemmelser er, at

vandplaner og indsatsprogrammer

bliver bindende for kommunerne,

og at målsætningerne

skal være opfyldt inden 2015.

Der er dog mulighed for udsætte

fristen for målopfyldelse i op til

12 år. Herudover er kriterierne for

målsætningsopfyldelse justeret,

8

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

og der anvendes en ny terminologi

for målsfastsættelsen.

Danmark er opdelt i 23 hovedvandoplande.

Vandløbene i Århus

Kommune afleder til tre hovedoplande,

nemlig Århus Bugt,

Randers Fjord og Norsminde

Fjord.

• STATeNS BASISANALySe - GRuND-

LAG FOR VANDPLANeRNe

Med udgangspunkt i målsætningerne

fra Regionplan 2005 har

amterne/staten i 2004-6 lavet en

basisanalyse/risikoanalyse /11/.

I analysen har man opgjort hvilke

vandområder, der med den

allerede planlagte indsats ikke

kan forventes at opfylde målsætningerne,

samt hvad årsagerne til

dette er.

For Århus Kommunes vandområder

må der efter denne opgørelse

forventes at skulle ske en

yderligere indsats i følgende

vandområder:

• Ca. 30 % af vandløbene forventes

ikke at opfylde målsætningerne

i 2015 uden yderligere

indsats. Blandt årsagerne er

fysiske påvirkninger – som

f.eks. hårdhændet vandløbsvedligeholdelse,spildevandsudledninger

og miljøfarlige

stoffer fra bl.a. husholdninger

og erhverv.

• Alle større søer i kommunen –

dvs. Stilling-Solbjerg Sø, Årslev

Engsø, Brabrand Sø, Geding

Sø, Tåstrup Sø og Stormose

ved Mundelstrupforventes ikke

at opfylde målene

Tabe 2 Fordeling af udledningen af næringssalte på kilder i Århus Kommune 2006 /10/

FORDeLING AF uDLeDNINGeN AF NæRINGSSALTe PÅ KILDeR I ÅRhuS KOMMuNe

Kilde Kvælstofudledning

tons pr. år

Renseanlæg 127,0 10,0

Regnudløb 27,5 8,1

Spredt bebyggelse 10,3 2,3

Arealbidrag inklusive

landbrug

359,0 4,8

I alt 523,8 25,2

Fosfor udledning

tons pr. år

Datagrundlaget er dog usikkert.

Årsagen er for stor tilførsel af

fosfor. Egå Engsø er så ny, at den

ikke er vurderet endnu.

Ingen af kystvandene som Århus

Kommune afleder til – dvs.

Århus Bugt, Norsminde Ford

og Randers Fjord forventes at

opfylde målsætningerne, med

mindre der gøres en indsats

ud over den allerede planlagte.

Årsagen er for stor tilførsel af især

kvælstof.

• Grundvandets kvalitet vurderes

for dårlig i 5 ud af 11 grundvandsforekomster.

Årsagen

er for højt indhold af nitrat

og/eller pesticider. Generelt

vurderer staten, at der er vand

nok i Århus-området, men at

der lokalt sker en overudnyttelse

af grundvandsressourcen,

hvilket påvirker vandføringen i

de omkringliggende vandløb.

Status for udledning af

skadelige stoffer /10/

• Fosforudledning: 25 ton per

år (2006-tal)

• Kvælstofudledning: Cirka

524 t per år (2006-tal)

• 122 kilometer vandløb overholder

ikke den målsatte

vandløbskvalitet (2006-tal)

• 1,5 millioner kubikmeter

kun delvist renset spildevand

udledes via overløb

(2006-tal)


Målsatte vandløbsstrækninger i Århus Kommune

Tåstrup Bæk

Målsætning opfyldt for så vidt angår faunaklasse, 222 km

Målsætning ikke opfyldt, 102 km

Rørlagte vandløb

Kloakerede områder, status og plan

Perspektivarealer

Storkesig Bæk

Lyngbygård Å

Lilleå

Yderup Bæk

Holmbæk

Brændemose Grøft

Årslev Bæk

Gungdy Bæk

• SuPPLeReNDe

VANDLØBSuNDeRSØGeLSeR

Målsætningsopfyldelse i vandløb

er i statens basis- og risikoanalyse

vurderet i 2004-2006. Dette på

basis af det nationale overvåg-

Madsesbæk

Voldbæk

Moseåen

Afløb Kølsmose

Bøgeskov Bæk

Møddebro Bæk

Løjenkær Bæk

Dødeå

Børup Grøft

Nibæk

Koldkær Bæk

Århus Å

Kapelbæk

Tulshøj Bæk

Assedrup Bæk

Spørring Å

Giberå

Halling Bæk

Ogstrup Bæk

Risvang Bæk

Todbjerg Bæk

Lisbjerg Bæk

Egå

Hovedgrøften

ningsprogram i perioden 1995-

2004 samt Århus Amts øvrige

forureningsgradsundersøgelser

frem til 2006.

I forlængelse af statens vand-

Fiskbæk

Ellebæk

Skader Å

Ballehede Bæk

Don Bæk

Gl. Egå

Varna Bæk

Silistria bæk

Søsterhøj Bæk

Vadbro Bæk

Figur 1 Oversigt over 102 km

vandløbsstrækninger i Århus

Kommune, der ikke opfylder

målsætningen for så vidt angår

forureningsgrad/faunaklasse.

Hornslet Bæk

Hulbæk

Hjortshøj Bæk

Skødstrup Bæk

Skæring Bæk

Spildevandsplan 2010-2011 udarbejdet af Natur og Miljø, april 2009

planer og indsatsprogrammer

skal Århus Kommune udarbejde

handleplaner, der konkretiserer

indsatsen for målopfyldelse i

vandområderne. For at have et

mere fyldestgørende grundlag

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

9


at udarbejde handleplanerne

på, har Århus Kommune udført

supplerende forureningsgradsbedømmelser

i efteråret 2008.

Disse supplerende undersøgelser

er primært foretaget i vandløb,

hvor statens risikoanalyse

har peget på problemer med

vandløbets fysiske forhold og/

eller med regnbetingede udløb.

Undersøgelserne har vist, at der

på nogle af strækningerne nu er

opnået målsætningsopfyldelse.

I figur 1 er vist hvilke vandløbsstrækninger,

der ikke opfylder

målsætningen. Figuren er baseret

på statens risikoanalyse, Århus

Kommunes supplerende vandløbsundersøgelser

og undersøgelser

Miljøcenter Århus har foretaget

i 2007/2008. Oversigten er på

den måde baseret på det bedst

muligt opdaterede datagrundlag.

Årsagen til manglende målopfyldelse

i nogle af vandløbene er

bl.a. udledning af dårlig renset

spildevand fra spredt bebyggelse

i det åbne land. Indsatsen overfor

spildevandsudledningerne i det

åbne land bliver afsluttet i 2010,

og forurening fra spildevand i de

nuværende oplande med rensekrav

skulle herefter ophøre. Det

kan dog ikke afvises, at der findes

andre udledninger uden for oplande

med rensekrav, som stadig

giver anledning til problemer.

Andre årsager til manglende

målopfyldelse i vandløb er

overløb af urenset spildevand

fra fælleskloaksystemer, fejlkoblinger

i separatkloaksystemer

og udledning af uforsinket

regnvand, der giver anledning

til erosion og sandvandring i

vandløbet. Indsatsen over for

disse udledninger prioriteres

i spildevandsplanen sammen

med den øvrige kloaksanering.

Indsatsområder mod uforsinkede

regnudløb er i denne planperiode

1 0

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

Tabel 3 Planlagte reduktioner af kilometer vandløb der ikke overholder vandløbsmålsætningerne

/10/

Planlagte tiltag Forventet reduktion

af vandløbsstrækninger,

der ikke

overholder vandløbsmålsætningerne,

km vandløb

Spildevandsrensning i det åbne land og

Brabrand Søs opland færdiggøres i 2009

Skånsom vandløbsvedligeholdelse og

vandløbsrestaurering

udpeget omkring Hovedgrøften

(tilløb til Giber Å) og i Egå,

jævnfør afsnit om ”Prioritering

af indsats over for regnbetingede

udløb”. Indsatsen mod overløb

fra fælleskloakken er p.t. koncentreret

om Århus Å, jævnfør Århus

Å-projektet. /4/

Øvrige årsager til manglende

målopfyldelse i vandløb er

primært knyttet til vandløbenes

fysiske forhold – bl.a. udrettede,

uddybede vandløb uden fysisk variation,

for hårdhændet og hyppig

grødeskæring. Forbedring af disse

forhold planlægges sideløbende

med spildevandsplanen.

49 86,6

Forventet omkostning,

mio. kr.

20 + 1,5 1,56

(- driftsbesparelse

60.000 kr./år)

Samlet effekt 70,5 88,2


• IDéFASe OM VANDPLANeR

I 2007 gennemførte staten en

idéfase om Vandplanen. Århus

Byråd tilkendegav i sit indspil til

idéfasen /7/, at Århus Kommune

har ambitiøse mål i forhold til at

skabe mere natur og til at forbedre

og sikre vandkvaliteten for

både drikkevand, vandløb, søer,

fjorde og Århus Bugt.

Århus Kommune har i indspillet

peget på, at der skal ske en

væsentlig reduktion af udledningen

af kvælstof og fosfor af

hensyn til søerne og kystvandene.

Med de allerede gennemførte

og planlagte foranstaltninger på

spildevandsområdet, vil der ikke

her kunne hentes nogen væsentlig

yderligere næringsstofreduktion.

Den nødvendige yderligere

reduktion af næringssalte vil

derfor primært skulle ske ved at

mindske den diffuse udledning

af kvælstof og fosfor. Indsats

over for landbrugets gødningsanvendelse

vurderes at være den

eneste mulighed for en væsentlig

reduktion af nitratindholdet i

grundvandet, fordi belastningen

fra nedsivning af spildevand er

marginal i forhold til belastningen

fra gødning i landbrugsdriften.

Reduktion af den diffuse

udledning af næringssalte fra

landbrugsdriften kan ske på flere

måder.

I indspillet til idéfasen har Århus

Kommune anvist virkemidler,

som understøtter intentionerne i

Kommuneplan 2009. Her disponeres

med arealudlæg til -

• skovrejsning til grundvandsbeskyttelse

og friluftsliv tæt på

byerne

• vådområder i ådalene

• mere natur i spredningskorridorer

m.v.

I høringssvaret har Århus

Kommune også fremhævet, at

der er forventning om en væsentlig

befolkningstilvækst og regner

med omkring 75.000 nye beboere

i Århus Kommune frem mod

2030. Dette medfører en øget

spildevandsproduktion, hvilket

der må kompenseres for.

Tabel 4 Indikatorer, målsætninger og handlemuligheder for vandmiljø /10/

Indikatorer Målsætninger Handlemuligheder

Kvælstof- og

fosforudledning

til Århusbugten

Udledte mængder

af urenset

spildevand og

fortyndet spildevand

Udledningen reduceres til:

I 2015:

∙ 20 tons fosfor per år og

∙ 450 tons kvælstof per år

I 2030:

∙ 20 tons fosfor per år og

∙ 350 tons kvælstof per år

∙ Spildevandsrensning på alle

ejendomme i det åbne land i

2009

∙ Udledning af maksimalt 0,5

millioner kubikmeter fortyndet

spildevand

Vandløbskvalitet Nul kilometer vandløb, der ikke

overholder vandløbs-målsætningerne

i 2015

• hØRING AF VANDPLANeR

Vandplanerne var i teknisk forhøring

hos offentlige myndigheder

fra 14. januar til 11. marts 2010.

På baggrund af den tekniske

forhøring og aftalen om Grøn

Vækst 2.0 er vandplanerne den

4. oktober 2010 sendt i offentlig

høring frem til 6. april 2011.

∙ Nye vådområder i ådale og

ekstensivt dyrkede arealer

∙ 20 procent flere efterafgrøder

∙ Ny skov

∙ Forbedret spildevandsrensning

i det åbne land og Brabrand

Søs opland, 2008–2009

∙ Udvidet rensning på Marselisborg

Renseanlæg, 2008

∙ Etablering af bassin på fælleskloakerede

områder og

separering

∙ Etapevis udbygning af renseanlæg,

2005–2009

∙ Reduktion af overløb til Århus

Å, Brabrand Sø og Århus Havn,

2008–2011 ved etablering af

bassiner

∙ Separering i eksisterende

bebyggelse og etablering af

bassiner

∙ Skånsom vandløbsvedligeholdelse

∙ Fjernelse af spærringer samt

mindre vandløbsrestaureringer

∙ Etablering af bassiner ved

regnbetingede udløb

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 1 1


Badevand

Århus Kommune har en samlet

kyststrækning på ca. 40 km,

hvoraf ca. 15 km er udpeget til

badeformål i Kommuneplan

2009.

Både i denne spildevandsplan og

i tidligere spildevandsplaner er en

række tiltag begrundet i ønsket

om at bibeholde eller forbedre

badevandskvaliteten. Århus Å –

projektet /4/, som blev godkendt

i sidste spildevandsplanperiode,

er det største enkeltstående projekt

i forhold til at sikre forbedret

hygiejnisk vandkvalitet.

Årsagerne til forurening af

badevandet er bl.a.:

• Dårligt renset spildevand

fra ejendomme i det åbne

land og mindre bysamfund

• Afskylning af veje, pladser og

tage ved regnvejr

1 2

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

• Overløb af fortyndet spildevand

fra fælleskloakerede områder

ved regnvejr

• Renset spildevand fra

renseanlæg

Alle tiltag overfor disse faktorer

vil have en gavnlig effekt på den

hygiejniske vandkvalitet.

I 2009 er der kommet en ny

badevandsbekendtgørelse, som

medfører skrappere krav til

badevandskvaliteten. Desuden

er der indført nye klassifikationer

af badevandet: Udmærket, God,

Tilfredsstillende og Ringe.

Inden 2015 skal alt badevand

være klassificeret som mindst

tilfredsstillende.

Harlev

Tåstrup

Borum

Framlev

Sabro

Edslev

Mundelstrup

True

Tilst

Brabrand

Stavtrup

Ormslev

Kolt

Hasselager

Solbjerg

Trige

Lisbjerg

Skejby

Hasle

Åbyhøj

Viby

Tranbjerg

Spørring

Holme

Mårslet

Elev

Vejlby

City

Malling

Hårup

Beder

Mejlby

Todbjerg

Elsted

Højbjerg

Skåde

Lystrup

Figur 2 Badeområder i

Kommuneplan 2009

Risskov

Ajstrup

Hjortshøj

Løgten

Skødstrup

Skæring

Egå


Klimatilpasning

På trods af forebyggende foranstaltninger

med reduktion

af CO2-emissionen, forventes

klimaændringer at medføre, at

der i fremtiden kommer mere

nedbør, og at nedbøren bliver

mere intens. Herudover forventes

temperaturstigninger at føre til

en højere vandstand i havene.

Klimatilpasningen indebærer

derfor, at der skal skabes plads

til mere regnvand, og fremover

skal der generelt i planlægningen

tages højde for højere vandstand

og oversvømmelsesrisiko langs

vandløb, søer og kystområder.

Ovennævnte problemer vil kunne

afbødes eller mindskes ved en

række forskellige tiltag:

• mindske de befæstede arealer

• opsamle og genbruge

regnvand

• nedsive regnvand, hvis kvaliteten

af regnvandet og jordbunden

er til det

• forsinke udledningen af

regnvand

• styring af overfladevand

opstuvet på terræn i

byområder

• kontrolleret oversvømmelse af

de vandløbsnære arealer

De tiltag, der primært kan

reguleres via spildevandsplanen

er forsinkelse og

nedsivning af regnvand og

til dels styring af vand fra

regnvandskloakker, der opstuver

på terræn.

Planlægningen skal tage højde

for klimaændringerne ved så vidt

muligt at integrere regnvandsbassiner

i nye vådområder i grønne

områder og bynære landskaber.

Herved tilføres disse nye naturmæssige

og rekreative kvaliteter.

I planlægningen forudsættes, at

der bliver udarbejdet en dispositionsplan

for regnvandshåndteringen,

sådan at regnvandsbassiner

disponeres – ikke bare for

ét lokalplanområde, men for så

store områder som muligt, der

kan være et eller flere delområder.

På den måde undgås, at

bassinerne optager for stor en

andel af boligområdernes fælles

friareal, og at de bedst egnede

arealer anvendes. Bassinerne

skal så vidt muligt placeres og

formes naturligt i terrænet, så de

samtidig kan tjene naturmæssige

og rekreative formål.

Epinion spørgeskemaundersøgelse

/12/:

Borgerne ønsker små søer,

vandløb og vandbassiner i

nærheden af deres bopæl og

i de grønne områder, hvor

de færdes. 80 % mener, at

regnvand skal synliggøres

i søer og vådområder med

offentlig adgang. Det gælder

især i åbne by-områder og

på grønne arealer. Kun 8 %

synes, at regnvandet skal blive

i kloakkerne.

Formålet med på et tidligt

tidspunkt i planlægningen at

udarbejde en dispositionsplan

for regnvandshåndteringen er, at

der kan afsættes den fornødne

plads til regnvandsbassiner,

og at oversvømmelsesområder

kan udpeges til brug for

lokalplanlægningen.

I Kommuneplan 2009 er det

medtaget under de generelle

rammebestemmelser, at der skal

laves en plan for regnvandsdisponeringen

som ovenfor beskrevet

forud for lokalplanlægningen.

Som et led i denne spildevandsplan

er der for alle nye

byudviklingsområder udarbejdet

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

1 3


overordnede kloakdispositionsplaner

for spildevand og regnvand

efter ovennævnte principper.

Herudover er der identificeret

de byudviklingsområder, hvor

jordbunden er egnet eller måske

egnet til nedsivning. I disse områder

skal det undersøges, om regnvand

kan nedsives eller på anden

måde anvendes lokalt i oplandet

(lokal regnvandshåndtering), idet

områderne som udgangspunkt

kun spildevandskloakeres.

Endelig er der som et led i klimatilpasningen

også udarbejdet en

langsigtet plan for adskillelse af

regnvand og spildevand af alle

fælleskloakerede områder.

> Kommuneplan 2009

Kommuneplan 2009 forudsætter

en byudvikling, som er baseret

på en befolkningstilvækst på

ca. 75.000 indbyggere frem

mod 2030. Denne udvikling må

forventes at blive forstærket i

årene efter 2030 med yderligere

måske 100.000 – 150.000 indbyggere

ved århundredeskiftet. I

Spildevandsplan 2006 – 2009 er

der regnet med en befolkningstilvækst

på 50.000 personer frem til

2030.

En stigning i befolkningstilvæksten

medfører en øget belastning

på Århus Bugt, uanset at spildevandet

renses i fuldt udbyggede

renseanlæg, som det sker i dag.

Da der i forvejen er behov for

en reduktion af belastningen på

bugten, skal der kompenseres for

merudledningen. Det kan f.eks.

ske gennem bedre rensning på

renseanlæg eller, hvis det er billigere

og mere hensigtsmæssigt,

f.eks. i vådområder, der fjerner

kvælstof og fosfor.

1 4 S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

Epinion spørgeskemaundersøgelse

/12/:

Forurening bør fjernes billigst

muligt – uanset kilden.

70 % mener, at næringsstoffer

kan fjernes fra andre kilder,

hvis det er billigere end at

øge rensningseffekten på

renseanlæg. Andre metoder

til fjernelse af næringsstoffer

kan være udlægning af

delvist oversvømmede arealer,

permanente vådområder og

dyrkningsfri bræmmer langs

vandløb.

Kommuneplanen omfatter

udvikling af meget mere natur

i Århus. Det gælder mere skov,

større bynære grønne områder,

spredningskorridorer og ekstensivering

af de vandløbsnære arealer

i kommunen, jævnfør tabel 6.

Herudover er det målet, at Århus

fortsat skal være selvforsynende

med rent drikkevand. Dette

sætter drikkevandsindvindingen

og muligheden for opfyldelse af

målsætninger for overfladevand

under yderligere pres. Samtidig

forudsætter det, at der på alle

områder vælges løsninger, der

fremmer udviklingen af mere

natur – både i form af skov og

mere vand i landskabet.


Miljøhandlingsplan

2008-2011

Miljøhandlingsplanen for 2008

– 2011 /10/, som er godkendt af

Århus Byråd den 24. juni 2009,

indeholder de overordnede

målsætninger for vandmiljøområdet

og naturområdet i Århus

Kommune. Se tabel 5 og tabel 6.

> Klimaplan 2008-2009

Byrådet har besluttet, at Århus

skal være CO2-neutral i 2030.

Forskellige alternative løsninger

på spildevandshåndteringen bør

derfor vurderes energimæssigt,

så det er muligt at vælge de mest

CO2-venlige løsninger blandt i

øvrigt miljømæssigt ligeværdige

løsninger.

> Retningslinier for beskyttelse

af grundvand

I Regionplan 2005 er angivet en

række retningslinier for beskyttelse

af grundvandet. Blandt andet

må spildevandsafledningen fra

den spredte bebyggelse ikke ske

ved nedsivning, hvis det strider

mod grundvandsinteresser. Hvor

nedsivning ikke er mulig, skal der

som udgangspunkt gennemføres

den rensning, som er nødvendig

for at opfylde målsætningen i

vandområderne. I mange tilfælde

udføres den forbedrede spildevandsrensning

i områder med

samlet bebyggelse som en egentlig

kloakering.

> Beskyttelseszone om

drikkevandsboringer

Med hjemmel i miljøbeskyt-

telsesloven er der fastsat en 300

m beskyttelseszone omkring

boringer til drikkevandsforsyning.

Inden for beskyttelseszonen må

der normalt ikke etableres spilde-

vandsnedsivning. For yderligere

at beskytte boringerne forventer

Århus Kommune at udpege såkaldte

Boringsnære Beskyttelsesområder

(BNBO), der også har

hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

I disse områder vil der kunne

stilles skærpede krav til tæthed af

spildevandsanlæg, herunder ledninger,

regnvandsbassiner m.m.

Områderne vil oftest være mindre

end 300 m beskyttelseszonerne.

Tabel 5 Målsætninger for vandmiljø i Miljøhandlingsplan 2008-2011

Indikatorer Målsætninger

Kvælstof- og fosforudledningen

til Århus Bugten

Udledte mængder af

urenset spildevand og

fortyndet spildevand

Spildevandsrensning i det

åbne land

Udledningen reduceres til:

I 2015:

20 tons fosfor per år og 450 tons kvælstof per år

I 2030:

20 tons fosfor per år og

350 tons kvælstof per år

Udledning af maksimalt 0,5 mio. m3 fortyndet

spildevand

Spildevandsrensning på alle ejendomme i kravoplande

i det åbne land i 2009

Vandløbskvalitet Nul kilometer vandløb, der ikke overholder vandløbsmålsætningerne

i 2015

Indikatorer Målsætninger

Areal af naturtyper Areal af naturområder øges fra 21 km2 til 22 km2 inden 2012 og til 40 km2 inden 2030

Areal af skove øges fra 42 til 44,2 km2 inden 2012 og

til 74 km2 inden 2030

Målopfyldelse for Natura 2000 aktiviteter

Grønne og blå områder

i byen

Tilgængelighed til bynær

natur

Epinion spørgeskemaundersøgelse

/12/:

Alle har et ansvar for at

beskytte grundevandet.

70-90 % mener, at såvel

staten, kommunerne,

vandforsyningerne og landbruget

skal bidrage til

beskyttelse af grundvandet

i sårbare områder, f.eks.

gennem grundvandsvenlig

landbrugsdrift eller opkøb af

arealer ved frivillige aftaler.

Tabel 6 Målsætninger for natur i Miljøhandlingsplan 2008 -2011

Antallet af boligområder, der ligger inden for 500 meter

fra offentlig tilgængelige grønne og blå områder,

øges fra 70 procent i 2007 til 90 procent i 2030

Fra alle byområder, der grænser op til det åbne land,

skal der sikres adgang til bynære landskaber via et

sammenhængende cykelstirutenet

Vandløbskvalitet Nul kilometer vandløb, der ikke overholder vandløbsmålsætningerne

i 2015

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 1 5


Indsatsplaner for

grundvandsbeskyttelse

De områder, som det derudover

er vigtigst at beskytte, er områder

med særlige drikkevandsinteresser

(OSD). Det skyldes, at grundvandsforekomsterne

her skal

kunne udgøre grundstammen i

den fremtidige drikkevandsforsyning.

For disse områder vil der

blive udarbejdet dealjerede indsatsplaner

for grundvandsbeskyttelse,

hvori risikoen for forurening

fra spildevandsanlæg vurderes

og den nødvendige indsats for

forebyggelse af forureningen

beskrives.

> Selskabsdannelse af

kommunale spildevandsforsyninger

Pr. 1. januar 2010 er den kommunale

vand- og spildevandsforsyning

organiseret i et aktieselskab,

Århus Vand A/S, som er 100

% ejet af Århus Kommune.

Aktieselskabets øverste myndighed

er selskabets generalforsamling,

som udgøres af Århus Byråd.

Formålet med selskabsgørelsen

er at medvirke til at sikre en

vand- og spildevandsforsyning af

høj sundheds- og miljømæssig

kvalitet, som tager hensyn til

forsyningssikkerhed og naturen,

og drives på en effektiv måde, der

er gennemsigtig for forbrugerne.

Vand- og spildevandsforsyningen

skal således have fokus på

en omkostningseffektiv drift,

ligesom der skal være en klar

adskillelse mellem kommunens

myndighedsrolle og forsyningsvirksomhedens

driftsrolle.

Centrale elementer i loven om

vandsektorens organisering er,

at der indføres resultatorienteret

benchmarking og prisloft,

samt at selskaberne bliver

skattepligtige, og skal følge

principperne i Årsregnskabsloven.

Benchmarking skal anvendes til

at måle vandselskabets økonomiske

effektivitet samt miljø- og

energieffektivitet.

1 6 S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

Tabel 7 Planlagte reduktioner af kvælstofudledningen 2008-2011 /10/

Planlagte tiltag Forventet reduktion

af udledningen af

kvælstof til Århus

Bugten,

tons per år

Spildevandsrensning i det åbne land og

Brabrand Søs opland færdiggøres i 2009

Permanente vådområder, i alt cirka 19

hektar/0,19 km²

Vandløbsnære arealer der oversvømmes

ved ophør med vandløbsvedligeholdelse, i

alt cirka 40 hektar/0,40 km²

Dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb, i alt

cirka 16 hektar/0,16 km²

Vandløbsrestaurering og åbning af rørlagte

vandløb, i alt cirka 1,2 kilometer + 0,3

kilometer

Finansieringen af tiltagene i

spildevandsplanen sker gennem

opkrævning af et tilslutningsbidrag

og et forbrugsafhængigt

vandafledningsbidrag. Hidtil har

det været byrådet der fastsatte

taksterne for vandafledningsbidraget.

Fremover bliver det

bestyrelsen for Århus Vand A/S.

Den nuværende prisregulering på

spildevandsområdet (hvile-i-sigselv

pricippet) bibeholdes som

udgangspunkt, men suppleres fra

2011 med et prisloft, fastsat som

den maksimale m 3 -pris vandselskabet

kan opkræve.

Prisloftet fastsættes af

Konkurrencestyrelsens

Forsyningssekretariat, i første

omgang med afsæt i historiske

priser, korrigeret for den årlige

omkostningsudvikling, drifts- og

vedligeholdelsesomkostninger,

afskrivninger, effektiviseringskrav

som følge af benchmarking,

lovbundne statslige miljømål

og lokalt fastsatte miljø- og

servicemål.

Århus Vand A/S skal årligt

indsende reguleringsregnskaber

til Forsyningssekretariatet med

henblik på fastsættelse af årets

prisloft.

4,7 86,6

3,8 – 4,8 1,24

0,4 – 1,6 1,6

0,4 – 1,1 0,25

0,2 – 0,8 0,34

Skovrejsning, 320 hektar/3,2 km² 9,5 – 22,5 64

Udtagning af landbrugsjord til natur, 250

hektar/2,5 km²

6,5 – 16,5 32,5

Samlet effekt 25,5 – 52 186,5

Forventet omkostning,

mio. kr.

Ifølge selskabets ejerstrategi skal

selskabet, gennem sine aktiviteter

og dispositioner, understøtte

byrådsbeslutninger, der er truffet

i forbindelse med Århus

Kommunes plangrundlag,

herunder også Århus Kommunes

Spildevandsplan.

Århus Vand A/S er derfor fortsat

en vigtig medspiller på vandmiljøområdet,

og der vil også fremover

kunne gennemføres projekter og

foranstaltninger, der tjener flere

formål, da der som hidtil skal

foretages en forholdsmæssig

fordeling af omkostningerne.

Hvis der f.eks. gennemføres

et kombineret spildevands- og

naturbeskyttelsesprojekt, skal

omkostningerne fordeles forholdsmæssigt

mellem det takstfinansierede

(vandselskabets) og

det skattefinansierede (byrådets)

område. I denne situation varetager

vandselskabet på den måde

sin del af opgaven som en del af

sin hovedvirksomhed.


Kloakanlæg

> Status for sanering af

eksisterende kloak

Århus Kommune har et samlet

areal på ca. 47.000 hektar. Heraf

er omkring 11.200 ha kloakerede

med i alt 2672 km kloakledninger.

Af de 2672 km ledninger er 20 %

lagt før 1960, mens 54 % er fra

perioden 1960-1980.

De sidste 26 % er lagt efter 1980.

I løbet af de sidste 20 år er der arbejdet

med kloaksanering i Århus

Kommune. Der er gennemført systematiske

undersøgelser af 1100

km kloakledninger. På nuværende

tidspunkt er der undersøgelser og

anlægsarbejder i gang i områder

med ca. 160 km ledning. Der er

saneret ca. 176 km kloakledning.

Områder med ”nye” ledninger,

som hovedsageligt er lagt efter

1980, er ikke medtaget i den

første gennemgang af Århus

Kommunes kloaksystem.

En stor del af indsatsen har været

rettet mod at nedbringe antallet

af kældre, der oversvømmes af

spildevand under regn, samt

at løse problemer forårsaget af

regnbetingede udledninger fra

kloaksystemet til søer, vandløb og

kystvande.

Overordnet plan for sanering af

kloaksystemet

Den overordnede plan for

sanering af kloaksystemet er

en del af spildevandsplanen.

Saneringsplanen er baseret på

følgende:

• Den fysiske tilstand vurderet ud

fra kloaksystemets alder

• Den hydrauliske tilstand vurde-

ret på baggrund af beregninger

af kloaksystemets kapacitet

og indberetning af problemer

med oversvømmelser af kældre,

terræn m.m.

• Driftstilstanden

• Miljøtilstanden vurderet ud fra

oplysninger om, hvor regnbetingede

udledninger giver

problemer i vandløb, søer og

kystvande, eller hvor kloakled-

ningerne ligger i sårbare områ-

der i forhold til vandforsyningen

• Vurdering af konsekvenserne

ved ledningsbrud

• Anden planlægning, som kan

have en tidsmæssig indflydelse

på et kloaksaneringsprojekt.

Det er hensigten, at der i perioden

frem til år 2022 skal foretages

undersøgelser og nødvendige

saneringer af de områder, som

endnu ikke er undersøgt. Der

er cirka 875 km kloakledninger

i områderne, der endnu ikke er

undersøgt.

Epinion spørgeskemaundersøgelse

/12/:

65% mener, at det er

forsyningernes opgave at

sikre mod kælderoversvømmelser

fra kloakken. Øget

information om tekniske

muligheder for selv at gøre

en indsats øger ( fra 7 %

til 20 %) den andel, der

mener at borgerne selv bør

have ansvaret for at undgå

kælderoversvømmelser.

Undersøgelsen og planlægningen

af de nødvendige tiltag sker områdevis.

Når saneringen opstartes i

et givet område, undersøges først

alle hovedledninger ved hjælp

af en tv-inspektion. Dette giver

et overblik over ledningernes

fysiske tilstand. Sammen med

beregninger af kloaksystemets

kapacitet og kendskab til problemer

i området er der hermed

grundlag for planlægningen af de

nødvendige saneringsaktiviteter.

Anlægsarbejderne indpasses med

de øvrige saneringsaktiviteter, så

der løses så mange problemer

som muligt indenfor den økonomiske

ramme, samtidig med

at en så optimeret udførelse af

anlægsarbejderne som muligt

opnås.

> Kloaksaneringsarbejder

i planperioden

Den overordnede saneringsplan

indeholder et projektkatalog med

samtlige områder, som endnu

ikke er undersøgt med henblik

på sanering. På hvert enkelt

projekt registreres oplysninger

om kloaksystemets tilstand og

problemer i området. Alle de

indsamlede oplysninger vægtes i

en prioriteringsmodel, så der kan

udvælges de områder til sanering,

hvor problemerne samlet set er

størst.

I 2010, 2011 og 2012 forventes

det, at der bl.a. igangsættes

følgende nye saneringsplanlæg-

ningsprojekter:

• Kloakrenovering via adskil-

delse af regnvand og spildevand

i Harlev, Stavtrup og dele af

Brabrand, se efter følgende

afsnit om langsigtet strategi

for adskillelse af regnvand og

spildevand.

• Kloakrenovering i eksisterende

separatkloakerede områder i

Hasselager, Skæring, Vejlby og

Lisbjerg

• Kloakrenovering i fælleskloake-

rede områder på Frederiksbjerg

og Århus Midtby.

Da projektkataloget opdateres

løbende med nye oplysninger om

kloaksystemet, kan prioriteringen

af nye projekter ændres, så der

vælges andre projekter end de

ovenfor anførte.

På figur 3 ses status for sanering

af kloaksystemet.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 1 7


Sabro

Borum

Framlev

Harlev

1 8

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

Lyngby

Tilst

Brabrand

Årslev

Hasselager

Solbjerg

Spørring

Ølsted

Hasle

Stavtrup

Tranbjerg

Trige

Skejby

Åbyhøj

Viby

Åby

Lisbjerg

Mejlby

Hårup

ÅRHUS

Holme Skåde

Højbjerg

Mårslet

Vejlby

Beder

Malling

Hjortshøj

Lystrup Skæring

Egå

Risskov

Løgten

Skødstrup

Kloaksaneringsplan

Figur 3 Status og plan for

sanering af kloaksystemet i

Århus Kommune

Vandløb

Rørlagte vandløb

Studstrup

Prioriterede projekter 2010 - 2012

Igangværende sanering

Sanering udført

Kommende projekter

Kloakerede områder efter 1980

Spildevandsplan 2010 - 2012, udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2010


Byudviklingsområder

Eksisterende bebyggelser der kloakeres

Kloakerede områder

Perspektivarealer

Borum

Framlev

Harlev

Sabro

Lyngby

Tilst

Brabrand

Årslev

Hasselager

Solbjerg

Spørring

Ølsted

Hasle

Stavtrup

Tranbjerg

Trige

Skejby

Åbyhøj

Viby

Lisbjerg

Åby

Holme

Mårslet

Vejlby

Mejlby

Hårup

Frederiksbjerg

Skåde

Beder

Malling

Hjortshøj

Lystrup Skæring

ÅRHUS

Egå

Risskov

Løgten

Skødstrup

Fig 4 Eksisterende og planlagte

kloakerede områder i Århus

Kommune.

Studstrup

> Nye byudviklingsområder

I Kommuneplan 2009 er der udlagt

en række områder til byudvikling i

planperioden. Andre arealer er udlagt

som interesseområder/perspektivarealer

til nye byer og større byvækstområder,

der som udgangspunkt ikke

forventes udbygget før efter 2021.

Nogle perspektivarealer i Lisbjerg og

Elev udlægges dog allerede i denne

spildevandsplan som byudviklingsområder,

idet områderne planlægges

inddraget til byformål langt tidligere

end 2021, nogle områder allerede i

2012.

Byudviklingsområder og perspektivarealer

er vist på figur 4.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

1 9


Klimatilpasning

De forventede klimaændringer

indtil år 2100 i Danmark

kan kort sammenfattes i 4

punkter:

• Temperaturstigning 3-5°

C – primært om vinteren.

Døgnvariationen i temperaturen

vil som udgangspunkt

mindskes

• Mere vinternedbør og

mindre sommernedbør.

Sommernedbøren kan komme

i form af færre, men kraftigere

regnskyl

• Vandstandsstigning på 0,5 m i

havet

• Flere ekstreme hændelser

– dvs. voldsomme storme,

kraftige nedbørhændelser samt

tørkeperioder og hedebølger

DMI har gennemført

globale og regionale klimamodelberegninger

for

Danmark – IPCC’s (FN’s

Klimapanels) såkaldte A2-og

B2-emissionsscenarier. 7

Det forudsættes, at A2- og

B2-scenarierne også er gældende

for Århus Kommune.

Beregningerne viser generelt et

varmere klima i løbet af

det kommende århundrede.

Vinternedbøren stiger og

somrene bliver mere tørre,

men med kraftigere nedbørs

hændelser. Den maksimale

stormstyrke øges over hav og

den maksimale vandstand ved

kysterne vil stige.

De overordnede effekter af de

analyserede scenarier, A2 og

B2 – der også gælder for Århus

– er at:

• nedbøren stiger 9-16 %

• nettonedbøren stiger 22-27 %

• grundvandsdannelsen stiger

6-9 %

• grundvandsniveauet stiger

generelt

2 0

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

• vandløbsafstrømningen stiger

12-27 %

• vandstanden i Århus bugten

stiger 0,2 til 0,5 m

• flere og kraftigere storme

Det forventes altså, at Danmark

– og dermed Århus – vil få en

større årlig nedbørsmængde og

en højere regnintensitet, og der

vil blive mere tørt i sommerperioden

og mere vådt i

vinterperioden.

Der er en betydelig usikkerhed

omkring omfanget og karakteren

af fremtidige klimaændringer.

På trods af usikkerhederne er

det en udbredt opfattelse, at effekterne

af klimaændringerne vil

være så betydelige, at planlægningen

af tilpasningstiltag bør

iværksættes nu.

Regeringen har i marts 2008 i

sin ”Strategi for tilpasning til

klimaændringer i Danmark” lagt

vægt på, at klimatilpasning

så vidt muligt sker ad hoc. Det

vil sige, at myndigheder, virksomheder

og borgere reagerer

på konsekvenserne af klimaændringer

i tide inden for de

givne lovgivningsmæssige,

økonomiske og teknologiske

rammer. I det omfang, hvor den

løbende tilpasning ikke er

den samfundsmæssigt optimale,

kan der blive behov for at

igangsætte politisk vedtagne

tilpasningstiltag.

I forhold til klimaændringerne

ligger der en stor opgave

i at klimatilpasse både de

eksisterende og nye afløbssystemer.

Det gøres primært

ved at arbejde med langsigtet

planlægning og indsats og ved

anvendelse af robuste og

tilpasningsdygtige løsninger.

Klimatilpasning i forhold til

afløbssystemerne vurderes at

skulle ske ved en langsigtet

indsats, hvor de vigtigste nøgleord

er:

• lokal håndtering af regnvand,

så belastningen på kloakanlæg

m.v. reduceres

• adskillelse af regnvand og spildevand

i hver sin kloakledning

>Kloakdispositionsplaner

og lokal regnvandshåndtering

epinion spørgeskemaundersøgelse

/12/:

Grundejerne har et medansvar

for at tackle problemerne

med mere regn p.g.a. klimaforandringer.

Ca. 65 %

mener, at grundejerne skal

tage en del af ansvaret for de

større regnmængder – f.eks.

ved at opsamle eller nedsive

regnvand på egen grund og for

egen regning.

Der er udarbejdet overordnede

dispositionsplaner for

kloakeringen af de nye byudviklingsområder

udlagt i

Kommuneplan 2009 og for de to

perspektivarealer ved Lisbjerg

og Elev, hvor planlægningen

forventes igangsat i perioden

2010-2013. I dispositionsplanerne

fastlægges den overordnede

kloakstruktur for henholdsvis

spildevands- og regnvandssystemet,

og der udpeges områder til

placering af fremtidige regnvandsbassiner.

Endvidere gøres

der rede for, hvor regnvandet

forventes at kunne afledes lokalt

f.eks. ved nedsivning. For de

fleste af områderne vil der dog

være behov for at gennemføre

en mere detaljeret dispositionsplanlægning

forud for udbygningen

af områderne.


Planlagt kloakerede områder

Mulig lokal regnvandshåndtering

Kloakerede områder

Perspektivarealer

Borum

Framlev

Harlev

Sabro

Lyngby

Tilst

Brabrand

Årslev

Hasselager

Solbjerg

Hvor der etableres nye regnvandsbassiner,

vil disse så

vidt muligt blive etableret som

store bassiner, der er fælles

for flere områder. Det betyder,

at når byggemodningen af et

område påbegyndes, skal der

fra starten udarbejdes en dispositionsplan

for regnvand og

spildevand for hele området.

Den overordnede placering af

bassiner, afskærende ledninger

og pumpestationer – er vist på

spildevandsplanens detailkort.

Spørring

Ølsted

Hasle

Stavtrup

Tranbjerg

Trige

Skejby

Åbyhøj

Viby

Lisbjerg

Åby

Holme

Mårslet

Vejlby

Mejlby

Hårup

Frederiksbjerg

Skåde

Beder

Malling

Hjortshøj

Lystrup Skæring

ÅRHUS

Egå

Risskov

Løgten

Skødstrup

Det vil i visse tilfælde betyde, at

der på forhånd skal erhverves

areal til bassin forud for en

byggemodning. Bassinet skal

eventuelt kunne udbygges trinvist,

hvilket indebærer, at dele

af bassinet i en årrække måske

vil skulle henligge som mere

eller mindre uberørt natur.

Senere må det tolereres, at det

reserverede areal, i takt med

at det nye byområde udvides,

inddrages til bassinbrug som

forudsat i dispositionsplanen.

Studstrup

Figur 5 Kloakoplande (grøn signatur)

hvor der som udgangspunkt kun

etableres spildevandskloak, idet

jordbundsforholdene er egnede eller

måske egnede til nedsivning.

I spildevandsplanens kortbilag

er der for byudviklingsområderne

udlagt tre typer af

kloakering.

• Traditionel separatkloakering,

hvor der etableres både en

regnvandsledning og en

spildevandsledning. Der

betales fuldt tilslutningsbidrag.

Kloakeringstypen bruges, hvor

området ikke er velegnet til

nedsivning.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

2 1


• Spildevandskloakeret område

med mulig lokal regnvandshåndtering,

hvor der som udgangspunkt

kun etableres kloakering

for spildevand. I disse områder

skal overfladevandet så vidt

muligt nedsives og/eller bruges

rekreativt i området.


Nedsivningen af overfladevand

må ikke udgøre en risiko overfor

den eksisterende eller fremtidige

grundvandsressource.

Senest i forbindelse med udarbejdelse

af områdets lokalplan,

vil Århus Kommune, Natur

og Miljø foretage en konkret

vurdering af, hvorvidt nedsivning

i området kan ske uden at forurene

grundvandet, og hvorvidt

evt. nedsivning kræver bestemte

metoder/særlige hensyn.

Såfremt det ud fra grundvandshensyn

er muligt at nedsive

overfladevand, skal bygherren -

i forbindelse med udarbejdelse

af lokalplanen – undersøge,

om jordlagenes beskaffenhed

og grundvandsstanden i området

gør det muligt at nedsive

overfladevand. Såfremt det ikke

er muligt at nedsive overfladevandet,

vil der blive etableret

regnvandskloak.

Århus Kommune, Natur og

Miljø, vil i planperioden 2010-

2012 arbejde videre med at få

opstillet retningslinjer for nedsivning

af regnvand/overfladevand,

med henblik på at få disse

implementeret ved den næste

revision af spildevandsplanen.

Spildevandskloakeret områdemed

nedsivning af regnvand.

Kloakeringstypen anvendes,

hvor jordbundstypen er dokumente

velegnet til nedsivning i

hele området, og hvor nedsivning

kan ske uden at forurene

grundvandet.

2 2

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

Det betales her kun tilslutningsbidrag

for spildevand.

I figur 5 på forgående side er vist

de kloakoplande hvor en lokal

regnvandshåndtering måske er

mulig.

> Strategi for adskillelse

af regn- og spildevand i

de resterende fælleskloaksystemer

Kloaksystemer, hvor regnvand

og husspildevand løber i hver sin

ledning, har siden 1960’erne

været den gængse kloakeringsmetode

for nye byudviklingsområder,

idet metoden har en

række fordele i forhold til fælleskloaksystemet,

hvor regnvand

og spildevand løber i samme

ledning.

Klimaændringerne med kraftigere

regn sætter kloaksystemerne

under pres. For de fælleskloakerede

systemer betyder det, at

mange af ledningerne vil blive for

små, så der enten skal lægges

større ledninger for at klare de

større vandmængder eller der

skal fjernes regnvand fra fællesledningerne.

Det kan f.eks.

ske ved at udnytte regnvandet

rekreativt til ”Vand i byen”projekter,

etablere ”grønne

tage”, lægge supplerende regnvandsledninger,

eller ved at

grundejerne i større omfang end i

dag håndterer deres regnvand

på egen grund, f.eks. ved at

nedsive tagvand m.v.

I dag er ca. 65 % af de kloakerede

arealer i Århus Kommune

separatkloakeret, således at

regnvand og spildevand løber i

hver sin ledning. Ca. 10 % af

de kloakerede arealer er kun

spildevandskloakeret, idet

regnvand nedsiver lokalt eller

afledes til dræn.

For de resterende ca. 25 % af de

kloakerede arealer, der fortsat er

fælleskloakeret, vil det som

udgangspunkt være en fordel

at adskille regnvand og

spildevand. Nedenfor er oplistet

de væsentligste fordele ved at

have regnvand og spildevand

adskilt:

• Et adskilt system udgør den

mest effektive løsning i forhold

til at sikre borgerne mod opstuv-

ninger i kældre og på terræn

med spildevandsbelastet vand –

ikke mindst på længere sigt,

hvor klimaforandringer forventes

at stille nye krav til afløbssyste-

mets funktion.

• Udledning af urenset spildevand

(overløb) fra fællessystemet til

vandløb, søer og Århus bugt vil

ophøre.

• Den samlede årlige vandmængde

fra kloaksystemet til

renseanlæggene vil blive redu-

ceret væsentligt. Dette vil frigøre

kapacitet på renseanlæggene, og

samtidig vil driften af rensean-

læggene blive mere stabil, når

der er mindre udsving i vand-

mængderne.

• Ved nedlæggelse af de små

renseanlæg i omegnsbyerne til

Århus bliver spildevandet pum-

pet ind til de store renseanlæg.

Da bykernerne i omegnsbyerne

ofte er fælleskloakerede, undgås

det ved en adskillelse af regn-

vand og spildevand at skulle

pumpe regnvand over lange

afstande.

• Et adskilt system vil åbne

mulighed for at skabe mere

”vand i bybilledet” og bidrage

til et rekreativt løft – f.eks. ved

udformning af regnvandssøer,

der kan integrere parkmiljøer.


Borum

Framlev

Harlev

Sabro

Lyngby

Årslev

Tilst

Brabrand

Hasselager

Solbjerg

Spørring

Ølsted

Hasle

Stavtrup

Tranbjerg

Trige

Skejby

Åbyhøj

Viby

Lisbjerg

Åby

Mejlby

Hårup

ÅRHUS

Holme Skåde

Højbjerg

Mårslet

Vejlby

Beder

Malling

Hjortshøj

Lystrup Skæring

Egå

Risskov

Løgten

Skødstrup

Studstrup

Langsigtet separeringsstrategi

Er separatkloakeret/spildevandskloakeret

Fase 1, denne spildevandsplanperiode

Fase 2, den korte tidshorisont

Fase 3, den mellemlange tidshorisont

Fase 4, den lange tidshorisont

Fase 5, den meget lange tidshorisont

Vandløb

Rørlagte vandløb

Figur 6 Faseopdeling af separatkloakering

af fælleskloakerede områder.

Spildevandsplan 2010-2012, udarbejdet af Natur og Miljø, Februar 2010

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

2 3


På baggrund af ovennævnte

fordele er det planen på

langt sigt at adskille regn- og

spildevand i de resterende

fælleskloakerede områder. For

at gøre kloaksystemerne så

robuste som muligt i forhold

til fremtidens klimaændringer,

er det en fordel at holde

regnvandet så tæt som mulig

på stedet, hvor det falder. Der

er derfor oplagte muligheder

i at kombinere adskillelsen af

regnvand og spildevand med

mulighederne for en lokal

regnvandshåndtering.

I denne spildevandsplanperiode

vil Århus Vand A/S i

samarbejde med Natur og

Miljø se på mulighederne for

at nedsive mere af regnvandet.

Der forudsættes udarbejdet et

idékatalog med en række mulige

tiltag, som borgerne kan

anvende på egen grund, når

der skal ske en adskillelse af

regnvand og spildevand i deres

område. Der angives forslag til

fremtidig kommunal praksis

ved f.eks. udarbejdelse af lokalplaner,

byggesagsbehandling

o.lign. Resultaterne af projektet

forudsættes indarbejdet i den

næste spildevandsplan.

Adskillelse af regn- og spildevand

kan medføre væsentlige

omkostninger for de enkelte

grundejere til omlægning af

kloakledningerne på egen

grund. I de fælleskloakerede

områder vil stikledningerne på

privat grund dog typisk være

fra før 1960’erne, og vil derfor

skulle renoveres/udskiftes

på et tidspunkt under alle

omstændigheder.

Der kan derfor være god grund

til at lægge en langsigtet

strategi for adskillelse af

regn- og spildevand, der giver

2 4

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

grundejerne mulighed for i god

tid at tage højde for, hvornår

deres fællessystem kan forventes

at blive saneret og omlagt

til en separatkloakeret løsning.

Hermed får grundejerne

mulighed for at forberede sig

på adskillelsen af regn- og

spildevand i forbindelse med

den almindelige sanering af

stikledningerne eller ved andre

anlægsarbejder på grunden.

For om muligt at mindske

generne og omkostningerne

for de private grundejere, vil

det i planperioden blive

undersøgt, hvilke muligheder

og potentialer der ligger i at

koordinere ledningsarbejdet

ved separering på egen grund

med renovering af ledninger

for drikkevand, fjernvarme og

el, samt installation af fiberkabler

m.v.

Af hensyn til ønsket om at

kunne arbejde med robuste og

tilpasningsdygtige løsninger

til klimatilpasning, foreslås en

konkret strategi for arbejdet

med at adskille regnvand og

spildevand i de resterende

fælleskloakerede områder.

Som overordnet strategi

foreslås, at man arbejder sig

”udefra og ind”, således at

den mest komplicerede del af

arbejdet i Århus bymidte gemmes

til sidst. Der er tale om en

strategi, som vil kunne ændres

undervejs, f.eks. hvis der

opstår problemer i et område,

der kræver hurtigere indsats

end oprindelig planlagt.

Adskillelsen af regnvand og

spildevand foreslås gennemført

i en række hovedfaser:

• Denne spildevandsplan-

periode

• En relativ kort tidshorisont

• En mellemlang tidshorisont

• En lang tidshorisont

• En meget lang tidshorisont

Områderne i de enkelte faser er

ikke prioriteret, og ny viden vil

kunne medføre, at et område

flyttes fra den ene fase til den

anden fase.

Fase 1, denne spildevandsplanperiode

2010-2012:

Harlev. Der er store problemer

med indsivende grundvand i

kloaksystemet specielt i vinterhalvåret.

Kun et nyt tæt spildevandssystem

med tilhørende

separat regnvandssystem

forventes reelt at kunne løse

problemerne. Desuden skal

Harlev Renseanlæg nedlægges

i denne planperiode, hvorfor

det er en fordel at reducere

de vandmængder, som skal

pumpes til Viby Renseanlæg.

Da borgerne får 3 års frist for

tilslutning, vil arbejdet ikke

være tilendebragt i denne

planperiode.

I Stavtrup og dele af Brabrand

gennemføres en adskillelse af

regnvand og spildevand som

et alternativ til etablering af de

bassiner på fælleskloakken, der

er indeholdt i Århus Å-projektet

– ”Forbedret vandkvalitet i

Brabrand Sø, Århus Å og Århus

Havn”. Der er tale om små

fælleskloakerede områder,

samtidig med at de planlagte

udgifter til etablering af bassinerne

vil kunne dække en

væsentlig del af udgifterne til

adskillelsen af regnvand og

spildevand. Arbejderne skal

være gennemført ultimo 2013.

Fase 2, den relativ korte tidshorisont

– 2013-2018:

I denne periode foretages

en adskillelse af regnvand

og spildevand i alle de fæl-


leskloakerede områder i omegnsbyerne.

I en del af byerne

er renseanlæggene nedlagt,

så der i dag pumpes regnvand

til de store renseanlæg. I

følgende omegnsbyer skal der

ske adskillelse af regn- og

spildevand i eksisterende fælleskloakerede

områder: Solbjerg,

Beder, Mårslet, Malling, Trige,

Spørring, Hårup, Mejlby, Tilst,

Sabro, Egå, Løgten-Skødstrup

og Lystrup.

Fase 3, den mellemlange tidshorisont

– 2018-2040:

I denne periode gennemføres

adskillelse af regn- og spildevand

i følgende kvarterer

indenfor oplandet til Åby og

Viby renseanlæg – bl.a. en

del af Højbjerg, Viby, Holme,

Brabrand, Årslev, Åby, Åbyhøj og

Hasle.

Fase 4, den lange tidshorisont

– 2040-2060:

I denne periode gennemføres

adskillelse af regn- og spildevand

i følgende kvarterer

indenfor oplandet til Egå og

Marselisborg renseanlæg – bl.a.

resten af Risskov, Marselisborg,

Frederiksbjerg, Skåde, en

del af Højbjerg, Trøjborg og

Christiansbjerg.

Fase 5, den meget lange tidshorisont

– 2060-2085:

I denne periode gennemføres

adskillelse af regn- og spildevand

i Århus Midtby.

En nærmere analyse af den

mest optimale rækkefølge på

adskillelsen af regnvand og

spildevand baseret på kloaksystemets

problemer, sammenholdt

med ønsket om

separering af sammenhængende

områder, kan medføre at

rækkefølgen ændres. Til næste

revision af spildevandsplanen i

2012, vil der blive udarbejdet

en mere detaljeret strategi for

arbejdet med at adskille regnvand

og spildevand.

Indsatsen med at adskille

regnvand og spildevand koordineres

med den generelle

kloaksanering, der omfatter både

separat- og fællessystemet. I den

årrække, det tager at adskille

regnvand og spildevand i alle

fælleskloaksystemer i Århus

Kommune, er det forudsat

og indregnet, at den del af

kloaksystemet, der ikke i første

omgang separeres, saneres og

vedligeholdes i nødvendigt

omfang.

Tabel 8 Plan for etablering af bassiner i fælleskloakerede områder.

> etablering af bassiner i

fælleskloakeredeomrder

Der er allerede etableret en række

bassiner på fællessystemet inden-

for de sidste 10 år. Bassinerne i

Højbjerg, Skåde, i Risskov, ved

Filmbyen og i Mølleparken er sat

i drift. Der mangler stadig at blive

etableret bassiner i fællessystemet,

jævnfør tabel 8.

Nogle af bassinerne er en del

af Århus Å-projektet, hvor bassinerne

etableres af hensyn til den

hygiejniske vandkvalitet i Brabrand

Sø, Århus Å og Århus Havn.

Bassinet ved Skovbrynet skal

forbedre vandkvaliteten i søerne

i Skoleskoven og Tivoli Friheden.

Bassinet ved Hørhavevej skal

forbedre vandkvaliteten i vandløbet

ved Blommehaven.

Bassiner på fællessystemet Bassin forventes udført

Bassin ved Skovbrynet Efter 2011

Bassin ved Hørhavevej

Århus Å-projektet:

Efter 2011

Bassin Havneområdet 2010-2011

Carl Blochs Gade bassin 2008-2010

Viby Renseanlæg, bassin indløb 2009-2010

Stavtrup bassin Bortfalder, da området separatkloakeres.

Åby Renseanlæg, bassin indløb 2008-2010

2010 -2011

3 bassiner nord for Brabrand Sø

1-2 bassiner bortfalder, da området

separatkloakeres

Tabel 9 Planlagte reduktioner af fosforudledningen 2008-2011 /10/

Planlagte tiltag Forventet reduktion

af udledningen

af fosfor til Århus

Bugten,

tons per år

Spildevandsrensning i det åbne land og

Brabrand Søs opland færdiggøres i 2009

Udbygning af Marselisborg renseanlæg

i 2008

1 86,6

Forventet omkostning,

mio. kr.

3 60,5 (90)

Bassinudbygning, Århus Å-projektet 1,2 340

Samlet effekt 6 487,1 (516,6)

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

2 5


Kloakering i eksisterende

områder herunder

kolonihaveområder

KOLONIhAVeOMRÅDeR

I Århus Kommune er der 39

kolonihaveforeninger. Kun 4 af

disse er kloakerede i dag, jævnfør

figur 7. Herudover er der 2 haveforeninger

med en central toiletbygning.

Ud af i alt 3741 havelodder er

253 kloakerede. I de ukloakerede

haver er der registreret 216 haver

med godkendt samletank. Der

findes således 3272 haver, som

ikke er kloakeret, eller har anden

løsning på bortskaffelsen af

spildevand, der er godkendt af

kommunen. Det må formodes, at

spildevand bortskaffes ved nedsivning,

udledning på jordoverfladen

eller ved nedgravning af

latrin. Spildevandsbortskaffelsen

vurderes at udgøre et problem

for kvaliteten af grundvand og

overfladevand, ligesom den kan

udgøre et hygiejnisk problem.

På denne baggrund er det

besluttet at spildevandskloakere

de kolonihaveforeninger, der

ikke i forvejen er kloakeret. Der

kloakeres ikke for regnvand, da

regnvand forudsættes afledt

ved nedsivning eller opsamling til

havevanding, som der sker i dag.

Kloakeringen forudsættes gennemført

over en 10 års periode fra

2011.

Kloakeringen starter med de

kolonihaveområder, der ligger tæt

på Århus Å, fordi der med Århus

Å-projektet i forvejen investeres

betydelige midler for at sikre

den hygiejniske vandkvalitet i

Århus Å. Kloakeringsindsatsen

forudsættes i øvrigt

planlagt sammen med

kolonihaveforeningerne.

De kolonihaveområder, der

er omfattet af kloakeringen,

2 6

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

fremgår af spildevandsplanens

kortbilag for de kloakerede

områder.

ØVRIGe BeByGGeLSeR

Der er planer om at udvide

Moesgård Museum. Da der

ikke er yderligere kapacitet i

det rodzoneanlæg, som i dag

renser spildevandet fra Moesgård

Museum, har museet ønsket

at aflede husspildevand fra det

eksisterende og nye museum til

det offentlige kloaknet.

Moesgård Museum ejer også

Restaurant Skovmøllen, hvis

spildevand afledes til Giber Å

efter rensning i et biologisk sandfilter.

Spildevandsudledningen

udgør en risiko i forhold til den

hygiejniske badevandskvalitet

ved Moesgård Strand. Derfor

planlægges det på sigt (i næste

planperiode, efter 2012) at påbyde

at husspildevand fra restauranten

skal afledes til det offentlige

kloaknet.

I forbindelse med anlæg af en

ny golfbane ved Risvangsvej

etableres et nyt golfklubhus.

Spildevandsudledningen herfra

planlægges tilsluttet offentlig

kloak øst for området.

Kloakoplandene for Moesgård

Museum, Restaurant Skovmøllen

og Golfklubhus ved Risvangsvej

er medtaget som planlagt offentligt

spildevandskloakeret kloakopland

på spildevandsplane

kortbilag.

Tabel 10 Effekt af Århus Å-projektet /10/

Scenarie Brabrand Sø Århus Å Århus havn

Status Tilfredsstillende

badevandskvalitet

Efter gennemførelse

af Århus

Å-projektet

Tilfredsstillende

/ Udmærket badevandskvalitet

afhængig af resultaterne

Ringe badevandskvalitet

Forbedret – men

stadig ikke badevandskvalitet

Ringe badevandskvalitet

Tilfredsstillende

/ Udmærket badevandskvalitet

afhængig af resultaterne


Figur 7 Oversigt over status for kloakering af kolonihaveområder i Århus Kommune.

Tilst

Stavtrup

Tranbjerg

Ølsted

Hasle

Viby

Trige

Åbyhøj

Skejby

Holme

> Funktionspraksis for

offentlig kloak

Frederiksbjerg

Højbjerg

Århus Vand A/S servicemål i forhold

til kloaksystemets funktion

er beskrevet i en såkaldt ”funktionspraksis”

for afløbssystemer.

Baggrunden for denne funktionspraksis

er, at afløbssystemerne

på grund af klimaforandringer

fremover vil blive udsat for kraftigere

regnbelastning. Samtidig har

indførelsen af nye beregningsmetoder

ved anvendelse af elek-tronisk

databehandling betydet, at

det i de sidste 10-15 år har været

muligt at beregne de nødvendige

dimensioner på kloakledningerne

meget nøjagtigt.

Åby

Lisbjerg

Vejlby

Skåde

ÅRHUS

Lystrup

Hjortshøj

Egå

Risskov

Skæring

Kolonihaver i Århus Kommune

Skødstrup

Kloakerede kolonihaveområder

Ukloakerede kolonihaveområder

Kolonihaver med central toiletbygning

Vandløb

Rørlagte vandløb

Kloakerede byområder

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Spildevandsplan 2010-2011, Udarbejdet af Natur og Miljø, april 2009

De nye beregningsmetoder har

dog samtidig betydet, at den sikkerhed,

som lå i de gamle håndberegningsmetoder,

er forsvundet.

For at være på forkant med

klimaforandringerne i forhold til

sanering og nyanlæg fastlægges

afløbssystemet med et sikkerhedstillæg,

der kan imødegå den

kraftigere regnbelastning. Tidligere

blev tillægget fastlagt til 20 %.

Den nyeste klimaforskning viser,

at der er behov for at indregne et

differentieret tillæg.

For den regn, der statistisk set

forekommer hvert 2. år, er tillægget

stadig 20 %. For regn, der

statistisk set forekommer eksempelvis

hvert 10. år, er tillægget 30

%.

Fuktionspraksis i det fælleskloakerede

afløbssystem betyder, at

servicemålet overfor den enkelte

borger er, at der ikke sker oversvømmelse

af ejendommens kælder

fra det offentlige kloaksystem

hyppigere end hvert andet år.

På samme måde er servicemålet,

at terrænet som minimum ikke

oversvømmes fra det offentlige

afløbssystem hyppigere end hvert

10. år i fælleskloakerede områder

og hvert 5. år i separatkloakerede

områder. Tidligere blev ledningerne

dimensioneret, så de højst

blev overbelastet hvert andet år,

hvilket førte til oversvømmelse af

udsatte kældre.

Der er som noget nyt indført en

kontrolregel, der bruges til at

afgøre, om servicemålet er opfyldt

eller ej.

Funktionspraksis er mere detaljeret

beskrevet i denne plans

Dokumentationsdel.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

2 7


Renseanlæg

> Status for udbygning

og nedlægning af renseanlæg

I henhold til Spildevandsplan

2006-2009 er Marselisborg Renseanlæg

udbygget med kontaktfiltrering

for at forbedre fosforrensningen.

Herudover har anlægget

fået yderligere efterklaringskapacitet,

fordi den hydrauliske belastning

er øget bl.a. som følge af

udbygning med sparebassiner på

fælleskloaksystemet i oplandet –

bl.a. bassinet på Trøjborg.

Følgende små renseanlæg er

nedlagt i planperioden til og med

2009: Sabro, Kvottrup, Lyngby,

Kasted, Tilst, Bebyggelse nord for

Trige, Spørring, Hårup og Trige

renseanlæg.

Århus Å–projektet, som skal sikre

en bedre hygiejnisk vandkvalitet

i Brabrand Sø, Århus Å og Århus

Havn, gennemføres i perioden

2007-2011. Projektet indebærer,

at efterklaringskapaciteten på

Åby og Viby renseanlæg er blevet

udbygget, og at der skal ske en

hygiejnisering af det rensede spildevand

fra de to anlæg.

I tabel 11 ovenfor, er angivet status

pr. 1. marts 2009 for de planlagte

udbygninger af renseanlæg i

henhold til Spildevandsplan

2006-2009 samt Århus Å-projektet.

Renseanlæg Dimensioneret

stofkapacitet 2008

(PE)

uDByGNING AF ReNSeANLæG

Tabel 11 Status og plan for udbygning af renseanlæg

Renseanlægsudbygning Projekt udført (Ja/årstal)

Marselisborg, Ombygning af indløb Ja

Marselisborg, Sandfilter Ja

Marselisborg, Efterklaringstank Ja

Åby, Efterklaringstank Ja

Viby, Efterklaringstank 2009

Viby, Hygiejnisering 2010

Åby, Hygiejnisering 2010

NeDLæGNING AF SMÅ ReNSeANLæG

Tabel 12 Status marts 2009 for nedlægning af renseanlæg

Nedlægning af

renseanlæg

Belastning PE (2006-8) Anlæg nedlagt pr. dato

Kvottrup 91 31. dec. 2006

Sabro 277 31. dec. 2006

Kasted 93 12. juli 2007

Trige 2.843 31. jan. 2008

Spørring 1.004 19. feb. 2008

Hårup 1.397 06. mar. 2008

Lyngby 74 16. arp. 2008

Bebyggelse nord for Trige 15 05. maj 2008

Kolt, afskåret fra Hørning

til Viby Ra

6.200 07. nov. 2008

Tilst 8.266 31. nov. 2008

I Århus Kommune er der pr.

marts 2009 10 kommunale

renseanlæg tilbage, jævnfør tabel

13. Alle de tilbageværende renseanlæg

er højteknologiske anlæg,

som er fuldt udbyggede og med

sandfilter, som sidste rensetrin.

Målt

belastning

2008 (PE)

Boligandel

(%)

Erhvervsandel

(%)

Tabel 13 Opgørelse af dimensioneret

kapacitet og belastning af de kommunale

renseanlæg, samt belastningsfordelingen

på bolig og erhverv.

* Regnvandsandelen er opgjort som

regnmængden gange enhedstal

for COD-indhold i regnvand, jf.

Dokumentationsdelen

Regnandel•

(%)

Bemærkninger

Egå 120.000 90.652 86% 13% 1,4% Inkl. Spørring og Hårup

Marselisborg 200.000 185.310 69% 30% 1,3%

Åby 84.000 88.191 72% 28% 0,8% Inkl. Tilst

Viby 83.000 35.490 85% 7% 8,0% Inkl. Kolt

Harlev 5.700 2.244 83% 8% 10,0% Inkl. Lyngby. Afskæres til Viby

Solbjerg 4.400 2.252 96% 4% 0,7%

Trankær 13.000 5.980 95% 5% 0,4%

Beder 9.800 5.017 96% 4% 0,2%

Mårslet 8.200 3.266 94% 4% 2,4%

Malling 10.000 3.131 88% 8% 4,5%

2 8

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2


BeLASTNING PÅ

ReNSeANLæGGeNe

Stofbelastningen på renseanlæggene

har afgørende betydning

for, hvornår kapaciteten er fuldt

udnyttet. Den organiske stofbelastning

i PE (målt som BI5) på

de enkelte renseanlæg fremgår af

tabel 13.

Der er muligt at fordele stofbelastningen

mellem Åby og Viby

renseanlæg. På den måde kan

ledig kapacitet udnyttes.

Ved starten af 2009 blev den

største enkeltudleder – Ceres

– nedlagt. Det betyder, at den

organiske stofbelastning (målt

som COD) på renseanlæggene

falder med ca. 30.000 PE.

Figur 8 viser fordelingen af

stofbelastningen mellem bolig,

let erhverv, og enkeltvirksomheder,

der har særligt forurenet

spildevand, såkaldte særbidragsvirksomheder,

på de fire største

renseanlæg. Målingerne dækker

hele 2008, derfor optræder Ceres

stadig.

Vandbelastningen med spildevand

og regnvand på renseanlæggene

har også stor betydning for

udnyttelse af anlæggenes kapacitet.

Særligt har Marselisborg

Renseanlæg de senere år været

hårdt belastet hydraulisk. Derfor

er der i 2008 på Marselisborg

Renseanlæg etableret større

bundfældningstanke til efterklaring

af vandet, og der er etableret

et nyt overløbsbygværk, som

sikrer en bedre udnyttelse af

renseanlæggets kapacitet under

regn. Disse tiltag forventes at løse

de hydrauliske problemer, der

har været på anlægget. På sigt

vil en adskillelse af regnvand og

spildevand i de fælleskloakerede

områder kunne mindske vandbelastningen

på renseanlæggene

under regn, jævnfør afsnit om

strategi for adskillelse af regn- og

spildevand.

BeFOLKNINGSTILVæKST

I Kommuneplan 2009 forventes

en befolkningstilvækst på 75.000

indbyggere fra 2007- 2030, hvilket

svarer til en årlig tilvækst på ca.

Figur 8 Fordeling af organisk stofbelastning (målt som COD) mellem bolig, let

erhverv og enkeltudledere med særligt forurenet spildevand.

ÅBY RENSEANLÆG

VIBY RENSEANLÆG

Ceres

Erhverv

ARLA

Foods

Erhverv

Bolig

EGÅ RENSEANLÆG

MARSELISBORG RENSEANLÆG

Erhverv

Bolig Bolig

Århus Central Soya

Slagtehus Århus Karlshamn

Ceres

Erhverv

Defco

Carletti

Bolig

3300 indbyggere. Dette medfører

en øget belastning på renseanlæggene,

som der skal tages

højde for i spildevandsplanlægningen.

Indtil videre er der ledig

kapacitet på renseanlæggene,

ikke mindst efter Ceres er lukket.

Hvis det forudsættes, at spildevandet

fra 75.000 nye indbyggere

renses lige så godt som spildevandet

i øjeblikket bliver på de

nuværende renseanlæg i kommunen,

vil befolkningstilvæksten

betyde en merudledning på ca.

22 tons kvælstof/år og ca. 2,8

tons fosfor/år. Altså en væsentlig

merbelastning.

Da Århus Bugt i forvejen har for

stor belastning med kvælstof

og fosfor – jævnfør statens

Vandplanbasisanalyse /11/ – skal

der kompenseres for denne

merbelastning.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

2 9


Organisk stof (tons COD)

20.000

Udledning

Kvælstof (tons total N)

1.600

Fosfor (tons total P)

400

18.000

16.000

14.000

12.000

673

683

894

761

1.400

1.200

1.000

129

131

166

103

350

300

250

1 1

1 1

1 1

8

10.000

800

200

8.000

600

150

6.000

400

100

4.000

2.000

200

50

0

2005 2006 2007 2008

0

2005 2006 2007 2008

0 2005 2006 2007 2008

Reduktion

Udledning Reduktion

Udledning

Reduktion

For kvælstofs vedkommende

vil dette f.eks. kunne ske ved

ekstra kvælstofrensning/

optimering på de store renseanlæg

– og/eller ved etablering

af flere vådområder i stil med

Egå Engsø. Merbelastningen af

fosfor vurderes at kunne fjernes

alene ved driftsoptimeringer på

renseanlæggene.

STOFuDLeDNING FRA

ReNSeANLæG

Udledningen af organisk stof,

kvælstof og fosfor har ligget på

stort set samme niveau i de

sidste fire år, jævnfør figur 9 –

dog med de største udledninger

i 2007. De laveste udledninger af

kvælstof og fosfor er fundet sted

i 2008. Disse forventes at blive

lavere fremover, især for fosfor,

idet der nu er etableret sandfilter

på Marselisborg Renseanlæg.

De vejledende fosforkvoter for

renseanlæg i Århus Kommune fra

Regionplan 2005, jævnfør tabel 1,

er alle overholdt med god margin.

Det gælder både Århus Bugt og

Norsminde Fjord og alle søerne i

kommunen. Der er ikke længere

renseanlæg i Århus Kommune,

der afleder til Randers Fjord

oplandet.

> Revurdering af renseanlægsstruktur

I den sidste Spildevandsplan

2006-2009 blev der foretaget en

3 0

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

analyse af renseanlægsstrukturen.

Den viste, at det var økonomisk

fordelagtigt at gå fra den daværende

meget decentrale struktur

med mange små renseanlæg

til en central struktur med på

sigt kun 2 renseanlæg – Egå

og Marselisborg Renseanlæg,

jævnfør figur 10. Ved denne

løsning ville de årlige driftsudgifter

kunne reduceres med

29 mio. kr./år. Siden 2005, hvor

den sidste plan blev udarbejdet,

er der nogle væsentligt ændrede

forudsætninger for udarbejdelse

af spildevandsplanen.

Med Vandplanen kommer der

bindende mål for vandområderne

og indsatsen for at nå målene.

Århus Kommune forventer, at

Vandrammedirektivets mål om

”god økologisk tilstand” betyder,

at der ud over god vandkvalitet,

også vil være fokus på vandbalancer,

restvandføring og fysisk

variation i vandløb. Århus Byråd

har ved indmeldingen i idéfasen

til statens Vand- og Natura 2000

planer tilkendegivet, at kommunen

har ambitiøse mål i forhold

til at skabe mere natur samt at

forbedre og sikre vandkvaliteten i

vandområderne.

I tabel 14 er størrelsesordenen

af indvinding, vandforbrug og

andel af indvindingen, der via

vandforbrug pumpes ud af det

pågældende opland angivet for

de tre hovedvandsystemer i Århus

Kommune.

Figur 9. Udvikling fra 2005/2008 i reduktion

(Stoffjernelse fra indløb til udløb) og udledning

af organisk stof, kvælstof og fosfor.

Det fremgår af tabellen, at det

største vandforbrug sker i midtbyen,

hvor der bor flest mennesker,

og samtidig at vandet indvindes

i alle tre oplande og pumpes til

forbrug i midtbyen. Der er altså

i oplandene til Egå og Giber Å

et underskud af grundvand til

vandmiljø og natur i forhold til

den indvundne vandmængde.

Den indvundne vandmængde

afledes efter brug via kloakken

til renseanlæg. Det indvundne

grundvand samt regnvand fra

fælleskloakerede områder pumpes

i stort omfang til Århus Bugt

uden om de vandløb, der findes

i oplandene. Fra Marselisborg

Renseanlæg pumpes årligt 11,7

mio. m 3 direkte til Århus Bugt,

og fra Egå Renseanlæg pumpes

ca. 8 mio. m 3 til den nedre del af

Egå. Udpumpning af grundvand

og regnvand direkte til Århus

Bugt i form af spildevand vil øges

væsentligt, 25,8 mio. m 3 mod nu

11,7 mio. m 3 , hvis spildevandet

fra Århus Å-oplandet og Giber

Å-oplandet skal pumpes til

Marselisborg Renseanlæg alene.

Modelberegninger viser, at

afskæring af spildevandet fra

Åby og Viby renseanlæg betyder,

at saltvand vil kunne trænge

betydeligt længere op i Århus Å

i normalvandstandssituationer.

Også med større hyppighed end

i dag. Det vides ikke, om en øget

saltvandsindtrængning m.v. vil

være i overensstemmelse med de


Figur 10 Plan for nedlæggelse

af renseanlæg

i Spildevandsplan

2006-2009.







nye krav efter statens Vandplan

om ”god økologisk tilstand”.

Modelberegningerne viser også,

at målsætningsopfyldelse i

Giber Å sandsynligvis kræver et

større vandtilskud end den direkte

kompensation for spildevand, der

afskæres. På grundlag af ovennævnte

finder Århus Kommune, at

når statens Vandplan og indsatsprogram

foreligger, og kravene til

opfyldelse af de nye målsætninger

for vandområderne er kendte, bør

det vurderes, om der er grundlag

for at revurdere renseanlægsstrukturen

i oplandet til Århus Å

og Giber Å.

Det vurderes fortsat, at en mere

centraliseret struktur end i dag,

hvor antallet af renseanlæg er

nede på 10, vil være relevant. De

ændrede forudsætninger samt de

statslige vand- og naturplaner kan

dog give anledning til nogle justeringer.

Omfanget af dette afhænger

af planernes konkrete indhold

og mål, som skal indarbejdes i de

kommunale handleplaner. Det er

vigtigt, at der samlet opnås mest

miljø for pengene i samspillet








mellem spildevandsplanen og

de kommunale handleplaner for

vand- og naturområderne.

Indtil de nye krav til vandføring

m.v. i vandløbene er kendte, sættes

arbejdet med centraliseringen

derfor i bero. Dog vil spildevandet

fra Harlev blive afskåret til Viby

Renseanlæg i planperioden 2010-

2012, da dette vil kunne ske

uden at påvirke vandbalancerne

væsentligt.

Grundvandsbalance







Vandindvinding

(mio. m 3 )

> Lugtreduktion

På Åby Renseanlæg er der i

november 2008 foretaget en

systematisk gennemgang af

renseanlægget for at udpege og

bedømme mulige lugtkilder. De

nødvendige tiltag til at reducere

lugtbidraget til ca. 5 LE/m 3 i en

afstand af ca. 100 meter fra skel vil

blive udført i 2009 og 2010.

På Marselisborg og Viby

Renseanlæg vil Århus Vand A/S i

henholdsvis 2009 og 2010 foretage

en tilsvarende kortlægning af

lugtkilderne med tilhørende beregning

af det nuværende lugtbidrag.

Herefter vil de nødvendige tiltag til

at begrænse lugtbidraget i forhold

til omgivelserne blive opgjort

sammen med et overslag over de

økonomiske konsekvenser.

De lugtreducerende tiltag,

der foreslås gennemført

på Marselisborg og Viby

Renseanlæg, vil herefter blive

indarbejdet i den næste revision af

spildevandsplanen.

Epinion spørgeskemaunder-søgelse /12/:

Forbrugerne vil gerne betale for mere miljørigtige løsninger. Over 85

% mener, at der skal investeres i mere miljørigtige løsninger med

naturmæssige og rekreative synergieffekter – også selv om det om

det bliver dyrere for forbrugerne.

Tabel 14 Hovedtal for indvinding (2006) og vandforbrug i Århus Kommune.

Vandforbrug

(mio. m 3 )

Egå-oplandet 7,5 3,7 3,8

Århus Å-oplandet 7,1 13,8 -6,7

Giber Å-oplandet 4,8 2,4 2,4

Grundvand ud af

opland (mio. m 3 )

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 3 1


Genanvendelse af slam

fra renseanlæg

>Status

Renseanlæggene i Århus

Kommune producerer cirka

30.000 ton slam om året, jævnfør

figur 11. I øjeblikket genanvendes

alt slammet fra kommunens

renseanlæg enten i landbruget

eller til andre jordbrugsformål.

Alt slammet overholder i dag

grænseværdierne for tungmetaller

i relation til jordbrugsanvendelse.

Desuden overholder ca. 60 % af

slammet grænseværdierne for de

miljøfremmede organiske stoffer

og udbringes derfor direkte på

markerne uden efterbehandling.

De resterende 40 % er slammet

fra Marselisborg Renseanlæg,

som komposteres inden det

genanvendes i jordbruget. Ved

komposteringen reduceres

indholdet af de miljøfremmede

organiske stoffer til under

grænseværdierne.

MÅLSæTNING

Den nuværende målsætning er,

at så meget slam som muligt

skal genanvendes til jordbrugsformål.

Baggrunden for denne

målsætning er dels, at det er en

økonomisk fordelagtig løsning

og dels, at det er en miljømæssig

god løsning, som gør det

muligt at nyttiggøre slammets

indhold af plantenæringsstoffer

i form af kvælstof og fosfor til

jordbrugsformål. Løsningen er

også i overensstemmelse med

Miljøstyrelsens anbefalinger.

ALTeRNATIVe MeTODeR TIL GeNAN-

VeNDeLSe AF SLAM

Da der bl.a. er sket ændringer i de

afgifter, der skal betales ved forbrænding

af slam, vil der i 2010

blive udarbejdet en plan for den

fremtidige slamstrategi. Der vil

blive foretaget en miljøvurdering

af aktuelle alternative løsninger til

slamdisponering med henblik på

3 2

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

at få belyst både økonomiske og

miljømæssige aspekter.

Strategien for den fremtidige

slamdisponering vil herefter blive

indarbejdet i den næste revision

af spildevandsplanen.

Figur 11 Udvikling i slammængden fra Århus Kommunes renseanlæg.

m3/år

Spildevandsslam - Århus Kommunes Renseanlæg

Samlede årlige mængder Vådslamsmængde Tørstofmængde tons TS/år

40.000

9.000

35.000

30.000 Spildevandsslam - Århus Kommunes Kommunes Renseanlæg

Renseanlæg

7.000

m3/år Samlede Samlede årlige mængder

25.000 40.000

Vådslamsmængde Tørstofmængde Tørstofmængde tons TS/år

6.000 9.000

20.000 35.000

15.000 30.000

10.000 25.000

20.000 20.000 5.000

15.000 0

10.000

8.000

Miljøfarlige stoffer i slam fra renseanlæg kg/år LAS

10.000 10.000 7.000

6.000 9.000

5.000 8.000

4.000 7.000

3.000 6.000

2.000 5.000

1.000 4.000

3.000 0

8.000

5.000 8.000 8.000

4.000 7.000

3.000 6.000

2.000 5.000

0 4.000

5.000

2.000 2.000

Miljøfarlige stoffer i slam fra renseanlæg kg/år LAS

0

0 0

10.000 2000 Figur 12 2000 2001 og 13 Udvikling 2001 2002 2003 i indhold 2003 2004 2005 2006 2007 af miljøfremmede 2004 2005 stoffer 2006 i slam 2007 fra 2008 Århus

9.000 Kommunes renseanlæg.

2.000

1.000 1.000

0

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2005

Miljøfarlige stoffer i slam fra renseanlæg kg/pr år

180

2006 2007

PAH

2008

NPE DEHP

160

140

Miljøfarlige stoffer i slam fra fra renseanlæg kg/pr år

120 180

PAH NPE DEHP

100 160

140 140 80

120 120 60

100 100 40

80 80 20

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

60 0

40 40

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

20

0

2000 2001 2002 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

3.000


Det åbne land

Kortet viser, hvornår den forbedrede

spildevandsrensning er gennemført i det

åbne vand.

> Status

For at sikre målopfyldelse for

alle vandløb og søer, er der i

Regionplan 2005 udpeget vandområder,

hvor der i oplandet

er behov for at spildevandet

fra enkeltejendomme undergår

rensning for organisk stof og/

eller fosfor. I Århus Kommune

skal ca. 2.500 ejendomme ud

af ca. 3.100 have forbedret

rensningen.

Før 2006 er der blevet gennemført

den nødvendige rensning

eller kloakering i oplandene til

Stilling-Solbjerg Sø og Giber

Å. I perioden 2006-2009

skal de resterende ca. 1650

ejendomme foretage forbedret

Figur 14 Tidsplan for gennemførelse af

spildevandsrensning i det åbne land.

rensning af spildevandet. Pr. 1.

april 2009 er der givet påbud

om forbedret rensning for

enkeltejendomme i samtlige

kravoplande, jævnfør figur 14.

En del påbudssager verserer

fortsat ultimo 2010, og for

enkelte ejendomme vil indsatsen

kunne række ind i næste

planperiode.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 3 3


Tabel 15 Status for tryksat kloakering i det åbne land og landsbyer

Kloakering i det åbne

land

> Kloakering af eksisterende

bysamfund og

andre områder

Kloakering er udført

(Ja/Nej)

Ravnholt Ja Ja

Tiset Ja Ja

Gl. Horsensvej Ja Ja

Testrup Ja Ja

Ravnholtvej Ja Ja

Beder Syd, Byagervej m.fl. Ja Ja

Vorre Ja Ja

Kankbølle Ja Ja

Brendstrup Ja Ja

Bendstrup Ja Ja

Hesselballe Ja Ja

Fårup Ja Ja

Hørslev og Hørslevbole Ja Ja

Labing Ja Ja

Gl. Harlev Ja Ja

Tåstrup Ja Ja

Lemming Ja Ja

Årslev Ja Ja

Som alternativ til individuelle

renseløsninger ved hver

ejendom, er der etableret

tryksat kloakering i en række

små bysamfund og øvrige

bebyggelser i det åbne land.

I forhold til den oprindelige

fordeling mellem enkeltløsninger

og tryksatte systemer, er

der etableret forholdsvis flere

tryksatte systemer end oprindelig

planlagt i ”Spildevandsplan

2006 – 2009”. Dette skyldes

primært ønsker fra borgerne.

Status i marts 2009 er, at ca.

1.500 ejendomme ud af ca.

3.100 ejendomme i det åbne

land er kloakerede.

I tabel 15 ovenover er anført,

hvilke af de planlagte bysamfund,

der er kloakeret pr. april

2009, eller hvornår kloakeringen

er forudsat udført. Tabellen

viser også, om tilslutningspå-

3 4 S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

Tilslutningspåbud

givet (Ja/Nej)

bud er givet, eller hvornår det

forudsættes givet.

> effekt af indsatsen

Kloakeringen og den forbedrede

rensning i det åbne land

betyder, at der sker en væsentlig

reduktion i belastningen

med næringssalte og organisk

stof på vandområderne,

jævnfør tabel 16.

Ultimo 2004 blev det opgjort,

at 62 km vandløb ikke opfyldte

målsætningen p.g.a. spildevandsrensning

fra spredt

bebyggelse. Efter 2009 må det

Opland Fjernet kg fosfor

(P)

Kloakering forventes

udført

”148 ejd., Tillæg 7” Nej Nej Løbende frem til og med

januar 2010

forventes, at de pågældende

vandløbsstrækninger vil kunne

opfylde målsætningen, såfremt

spildevandsudledning er den

eneste årsag til manglende

målopfyldelse. På nogle strækninger

må det forventes, at der

også skal ske en indsats for at

forbedre vandløbenes fysiske

forhold for at sikre målsætningsoverholdelse.

Denne

indsats forventes endelig

planlagt i 2011 i de kommunale

handleplaner under statens

Vandplan.

Tabel 16 Opgørelse af forventet reduktion af fosfor, kvælstof og organisk stof, når

indsatsen over for spildevandsrensning i det åbne land er gennemført/3/.

Fjernet kg

kvælstof (N)

Brabrand Sø 1.005 3.597 16.873

Geding Sø 3 11 55

Kysmose 11 34 180

Norsminde Fjord 169 467 2.782

Skanderborg Sø 25 101 431

Vandløbsoplande 530 2.308 11.519

I alt 1.743 6.518 31.840

Påbud forventes

givet

April 2010

Fjernet kg org.

Stof (BI5)


Prioritering af indsats over for

regnbetingede udløb

I nogle vandløb overskrides den

hydrauliske kapacitet i perioder.

Det vurderes, at en af årsagerne

er udledning af uforsinket overfladevand

fra befæstede arealer,

en udledning som også kan

give anledning til brinkerosion

i vandløbet, og dermed være

medvirkende årsag til at vandløbet

ikke opfylder målsætningen.

Spildevandsplanen forudsætter

en øget indsats til afhjælpning

af problemerne, jf. Afsnittet

om ”Økonomi og tidsplan”.

Indsatsen i denne planperiode

vil ske i en prioriteret rækkefølge,

som det fremgår herunder.

For at afklare årsagerne til

manglende hydraulisk kapacitet

og manglende målsætningsopfyldelse

i vandløb, er det planen,

at der i de pågældende vandløb

udføres en analyse af vandløbets

hydraulik, topografi, forureningsbelastning

m.v.

I perioden 2008-2010 er gennemført

og vil blive gennemført

en sådan analyse i følgende tre

vandløb eller delstrækninger

heraf:

• Møddebro Bæk – fra udspring

til udløb i Solbjerg Sø (Analyse

er gennemført 2008)

• Hovedgrøften – inkl. tilløb fra

Malling til Beder (Analyse er

gennemført 2009)

• Egåen – fra Kasted Mose til Egå

Engsø (Analyse gennemføres

2010)

Møddebro Bæk er opstrøms

Solbjerg et åbent og kraftigt

reguleret vandløb, der herefter er

rørlagt på en del af strækningen

gennem Solbjerg By. Neden

for byen er vandløbet åbent og

kanaliseret til udløb i Solbjerg Sø.

Der har gennem årene været

tilbagevendende afvandingsproblemer

i et område omkring

”Solbjerghaven”, der er beliggende

centralt i byen.

Efter en tilbundsgående analyse

af topografi, ledningsanlæg og

afledningskapaciteten i vandløbet

er vurderingen, at de tilbagevendende

oversvømmelser ikke

skyldes manglende kapacitet i

vandløbet, og at problemet derfor

ikke kan eller skal afhjælpes i

Møddebro Bæk.

Ledningsanlæggene i og ved

”Solbjerghaven” er ikke nærmere

undersøgt, men en umiddelbar

vurdering er, at der kan forekomme

tilbagestuvning i ledningsanlæggene

som følge af en forhøjet

vandstand i Solbjerg Sø.

hovedgrøften henligger i et åbent

og stærkt reguleret forløb mellem

Malling og Beder, og vandløbet

ligger ret højt i terræn og har et

ringe fald. Der forekommer ofte

større og mindre oversvømmelser

af de tilgrænsende arealer på

strækningen. Desuden er der stor

erosion, som følge af at brinkerne

falder sammen.

Der er på baggrund af topografi,

vandløbsdata, oplandets størrelse

og anvendelses samt ledningsoplysninger

gennemført en udredning

af årsagerne til de periodiske

oversvømmelser. Hertil også

forslag til afhjælpende tiltag.

Samlet kan det konkluderes, at

der tilledes for store uforsinkede

vandmængder fra Malling til

den øvre ende af Hovedgrøften.

Herudover må det sluttes,

at disse udledninger er en

medvirkende årsag til både

oversvømmelserne i området

mellem Malling og Egelund og til

brinkerosionen. Der skal derfor

ske en yderligere reduktion og

magasinering af overfladevandet

fra Malling inden udledningen

til Hovedgrøften. Konkrete tiltag

til afhjælpende foranstaltninger

forudsættes udført i denne

planperiode 2010-2012.

Oversvømmelserne i området

omkring tilløbet fra Fløjstrup

og lige opstrøms Beder

skyldes en kombination af

lavtliggende vandløbsnære

arealer og en ringe afledningsevne

i både Hovedgrøften

og Fløjstrupgrøften. Dette

forhold reguleres ikke efter

spildevandsplanen og området

indgår som natur/vådområde i

kommuneplanen.

egåen er på hele strækningen fra

Kasted Mose og til Egå Engsø i et

åbent og reguleret forløb.

Hovedproblemet er en periodisk

hydraulisk overbelastning af

vandløbet, der medfører erosion

i vandløbsprofilet og oversvømmelser

af de tilgrænsende arealer.

Der skal ved inddragelse af

topografi, opland- og ledningsoplysninger

gennemføres en analyse

af problemets omfang. På baggrund

af analysen vil det kunne

afgøres hvilke tiltag, der kan/skal

gennemføres for at sikre, at den

hydrauliske belastning kommer

til at svare til vandløbets kapacitet

og målsætning. Analysen

gennemføres i planperioden

med henblik på fastlæggelse og

udførelse af afhjælpende tiltag i

næste planperiode.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 3 5


3 6

Økonomi og tidsplan

> Økonomisk analyse

Århus Vand A/S anlæg og drift

af kloakanlæg og renseanlæg

finansieres af takster, som består

af et tilslutningsbidrag og en

vandafledningsafgift. Fuldt tilslutningsbidrag

for både spildevand

og regnvand er pr. januar 2010 kr.

42.273 ekskl. moms og vandafledningsafgiften

er kr. 20,98 ekskl.

statsafgift og moms, jf. Århus

Kommunes betalingsvedtægt.

Der er gennemført en økonomisk

analyse af fire forskellige scenarier,

der vedrører klimatilpasning i

form af adskillelse af regnvand og

spildevand i de fælleskloakerede

områder, og vedrørende løsning

af kendte problemer forårsaget af

regnbetingede udløb.

I nedenstående tabel 17 er resultatet

af analyserne resumeret, idet

der er gennemregnet en stigning

i omkostningerne pr. m 3 afledt

spildevand på 1, 2 og 3 kr./m 3

ekskl. moms.

I alternativ 0 er omkostningerne

bibeholdt uændret - svarende til

at kloaksaneringsindsatsen bibeholdes

uændret på 113,8 mio. kr./

år. I Harlev foretages en adskil-

lelse af regnvand og spildevand

i alle tilfælde. Også i Stavtrup

og Brabrand gennemføres en

adskillelse af regn- og spildevand

- men økonomiske midler

hertil tages primært over Århus

Å – Projekt bevillingen. I tilfælde

af at bevillingen mod forventning

overskrides, vil restbeløbet blive

taget over saneringskontoen.

I alternativ 1, 2 og 3 er omkostningerne

pr. m3 afledt spildevand

øget med hhv. 1, 2 og 3 kr./m 3

,

svarende til i alt 15, 30 og 45 mio.

kr./år til forstærket miljøindsats

og en klimaindsats i form af

adskillelse af regn- og spildevand.

I alternativ 2 og 3 afsættes hhv.

7,5 og 15 mio. kr./år af midlerne

til løsning af kendte problemer til

opfyldelse af miljømål.

Det fremgår af tabellen, at den

samlede tidshorisont for adskillelse

af regn- og spildevand svinger

mellem 60 og 90 år, afhængig

af investeringerne. Der er ikke

forskel på tidspunktet for hvornår

Århus Vand A/S gæld er afviklet.

Samtidig med at separatkloakering

gennemføres, skal der ske

en ”vedligeholdelses-sanering”

i perioden på 60-90 år. Denne

omfatter ca. to saneringsrunder,

dels i de eksisterende separatkloakerede

områder, dels i de

fælleskloakerede områder, hvor

adskillelse af regn- og spildevand

sker sidst i perioden.

Århus Kommune finder, at

en tidshorisont for at adskille

regnvand og spildevand ved en

uændret investeringstakt på 90 år

er for lang, idet klimaændringer,

helt eller delvis, forventes at slå

igennem inden da. Kravene i

statens vandplaner er endnu ikke

vedtaget, men alene indsatsen

overfor regnbetingede udløb til

sikring af målopfyldelse inden

2015 i vandløb kræver en væsentlig

øget indsats.

Århus Byråd har derfor besluttet

en øget investeringstakt på 2,0

kr./m 3 , svarende til alternativ 2.

Tabel 17 Aktivitetsniveau afhængig af eventuel øget investeringstakst.

Alternativ 0 1 2 3

Omkostningerne pr. m 3 afledt spildevand forøges med 0 kr/m 3

1 kr/m 3

2 kr/m 3

3 kr./m3 Aktiviteter, der indgår i alle alternativer:

Færdiggørelse spildevandsrensning i det åbne land (2010) x x x x

Århus Å-projektet, afskæring af overløb (2010-2011) x x x x

Harlev Renseanlæg, nedlæggelse og afskæring til Viby (2012) x x x x

Kolonihaver, kloakering (2011-21)

Aktiviteter, der er forskellige afhængig af alternativ

x x x x

Saneringsniveau som nu x

Saneringsniveau og adskillelse af regn- og spildevand øges med 15 mio. kr./år x

Saneringsniv. og adskillelse af regn- og spildevand øges med 22,5 mio. kr./år x

Saneringsniveau og adskillelse af regn- og spildevand øges med 30 mio. kr./år x

Århus Vand A/S andel af projekter til opfyldelse af miljømål - 7,5 mio. kr./år x

Århus Vand A/S andel af projekter til opfyldelse af miljømål - 15 mio. kr./år x

Adskillelse af regn- og spildevand med det viste saneringsniveau er gennemført i løbet

ca. af antal år

90 70-80 65-75 60-70

Indflydelse på tilbagebetalingstidspunkt (gælden afviklet) 2019 2019 2019 2019

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

3 kr/m 3


Takster

Finansieringen af tiltagene i

spildevandsplanen sker gennem

opkrævning af et tilslutningsbidrag

og et forbrugsafhængigt

vandafledningsbidrag.

Hidtil har det været byrådet der

fastsatte taksterne for vandafledningsbidraget.

Fremover

bliver det bestyrelsen for Århus

Vand A/S.

Det er ikke givet, at den øgede

investeringstakt på 2,0 kr./

m 3 udløser en tilsvarende

takststigning, idet det inden for

prisloftet er op til Århus Vand

A/S at beslutte hvordan anlægs-

og driftsomkostningerne

skal finansieres, jf. Afsnittet om

”Selskabsdannelse af kommunale

spildevandsforsyninger”.

I tabel 18 er anført de samlede

udgifter i planperioden 2010-

2012 og i 2013-2019. De projekter,

der er udskudt i forhold til

den tidligere Spildevandsplan

2006-2009, er alle indarbejdet

i budgetterne i perioden 2013

– 2019.

> Tidsplan

I tabel 19 er angivet Århus Vand

A/S bruttoudgifter til gennemførelse

af de anlægsprojekter,

der foreslås gennemført i

denne planperiode.

Tabel 18 Udgifter 2010-2019

Prisniveau 2009 (mio. kr.)

Projekter, jf. nuværende budget

2010-

2012

2013-

2019

Spildevand drift 378,7 883,6

Fællesudgifter 85,8 200,5

Tilslutning af nye kloakker (byggemodning) 42,6 99,4

Sanering af kloakanlæg 341,3 796,3

Forbedret spildevandsrensning, åbent land 9,0

Århus Å, afskæring af overløb 178,9

Egå Renseanlæg, rådnetank 25,0

Harlev Renseanlæg, nedlæggelse

Nye projekter 2010 - 2019

55,0

Vandtilskud Giber Å 4,8

Marselistunnel, omlægning af kloak 40,0 50,0

Kolonihaver, kloakering 5,5 35,0

Adskillelse af regn- og spildevand 25,0 157,5

Århus Vand A/S andel af projekter til opfyldelse af miljømål fra

og med 2011

10,0 52,5

Projekter foreslået udskudt pga. revurdering af renseanlægsstruktur

Trankær Renseanlæg, nedlæggelse 42,7

Beder Renseanlæg, nedlæggelse 10,7

Mårslet Renseanlæg, nedlæggelse 18,1

Malling Renseanlæg, nedlæggelse 32,9

Solbjerg Renseanlæg, nedlæggelse 8,1

Tabel 19 Udgifter 2010-2011

Prisniveau 2009 (mio. kr.) 2010 2011 2012

Spildevand drift 126,2 126,2 126,2

Fællesudgifter 28,6 28,6 28,6

Tilslutning af nye kloakker (byggemodning) 14,2 14,2 14,2

Sanering af kloakanlæg 113,8 113,8 113,8

Forbedret spildevandsrensning, åbent land 9,0 0 0

Århus Å, afskæring af overløb 97,9 59,0 22,0

Harlev Renseanlæg, nedlæggelse 33,0 22,0

Marselistunnel, omlægning af kloak 25,0 15,0

Kolonihaver, kloakering 0,5 5,0

Adskillelse af regn- og spildevand 2,5 22,5

Århus Vand A/S andel af projekter til opfyldelse af miljømål 2,5 7,5

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 3 7


Miljømæssig effekt

Med en beslutning om en

langsigtet strategi for adskillelse

af regnvand og spildevand

i fælleskloakerede områder,

vil flere miljømål kunne nås.

Kælderoversvømmelser med spildevand

vil på lang sigt helt kunne

elimineres, og mulighederne for

klimatilpasning i form af lokal

nedsivning og opmagasinering af

overfladevand vil blive væsentlig

forøget. Desuden vil belastningen

på vandområderne med urenset

spildevand på lang sigt ophøre,

og der vil blive frigivet kapacitet

på renseanlæggene.

Tabel 20 Miljøeffekt af Spildevandsplan 2010-2012

Aktiviteter 2010-2012 Miljøeffekt

Færdiggørelse af spildevandsrensning

i det åbne land

Århus Å-projekt, afskæring af

overløb

Harlev Renseanlæg, nedlæggelse

og afskæring til Viby

Renseanlæg

Adskillelse af regnvand og

spildevand i Harlev, Stautrup

og Brabrand

3 8 S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

Lokal håndtering af regnvand,

f.eks. i form af nedsivning af

vand fra tage og terrasser, lokal

bortledning eller fordampning

(grønne tage) etc., vil nedsætte

belastningen på kloaksystemet

og på vandløbene. På den måde

vil opstuvning af regnvand på

terræn og oversvømmelser kunne

mindskes.

Men en kloakering af kolonihaveområderne

sikres en maksimal

beskyttelse af grundvand og

overfladevand, som der i forvejen

ofres væsentlige beløb på at

beskytte. 5

Hovedbeslutningen om en øget

centralisering af kommunens ren-

Målopfyldelse yderligere

km vandløb

Uændret, da konkret

indsats er søer

Reduktion af

kvælstof (tons)

seanlæg fastholdes. Ved at stille

centraliseringsarbejdet delvist i

bero, opnås der mulighed for en

eventuel justering af renseanlægsstrukturen

når kravene efter

statens Vandplan er kendte.

En øget indsats overfor u-

acceptable regnudløb til vandløb

vil medvirke til at sikre, at

vandløbsmålsætningerne kan

overholdes.

Indsatsen i planperioden 2010-

2012 er kvantificeret i nedenstående

tabel 20.

Reduktion af fosfor

(tons)

Til gavn for

grundvandet

0,5 0,1 Ja Ja

Formålet er sikring af god hygiejnisk kvalitet, som måles i forhold til badevandskrav.

Projektet, som er særskilt miljøvurderet, medfører også reduktion af kvælstof og fosfor.

0,1 km Uændret Uændret Ja

0,2 km (skøn) Ikke opgjort Ikke opgjort Ja Ja

Kolonihaver, kloakering 1 km Ukendt Ukendt Ja Ja

Projekter til opfyldelse af miljømål

- Indsats over for regnudløb

til Egå og Hovedgrøften

4 km 0,6 tons 0,3 tons Ja

Bedre

hygiejnisk

vandkvalitet


Miljøvurdering

Der er gennemført en miljøvurdering

af de fire opstillede

alternativer for hastigheden af

adskillelse af regn- og spildevand

i de nuværende fælleskloakerede

områder. Der er tale om en

kvalitativ vurdering, der opfylder

kravene i lov om miljøvurdering

af planer og programmer (Lov nr.

316 af 5. maj 2004).

Hovedkonklusionerne af miljøvurderingen

er sammenfattet neden

for for hvert af de områder, der

indgår i miljøvurderingen.

Vandføring i vandløbene

Adskillelse af regnvand og

spildevand i de eksisterende

fælleskloaksystemer vil medføre,

at regnvand udledes separat til

vandløbene i kloakoplandet eller

nedsives lokalt i stedet for at blive

tilledt renseanlæggene sammen

med spildevandet. Den hydrauliske

effekt på vandløbene hænger

direkte sammen med hvor store

beløb, der investeres i adskillelse

af regn- og spildevand og i etablering

af regnvandsbassiner. Set

over en længere periode forventes

det, at den øgede hydrauliske

belastning vil blive kompenseret

af tilsvarende større regnvandsbassiner

– bl.a. som følge af krav i

de kommende vandplaner. Der er

derfor i miljøvurderingen antaget,

at den hydrauliske belastning af

vandløbene ikke ændres væsentligt

i de forskellige alternativer.

På sigt arbejdes der mod en lokal

regnvandshåndtering – også i eksisterende

fælleskloakerede områder.

De erfaringer, der opnås ved

kloakering af de nye byområder,

vil blive inddraget i forbindelse

med adskillelse af regn- og spildevand

i eksisterende fælleskloakerede

områder. Det vil betyde,

at en adskillelse af regnvand og

spildevand, hvor der anvendes de

mere traditionelle løsninger med

store bassiner og et almindeligt

tostrenget system, på sigt vil blive

suppleret med lokal regnvandshåndtering

og differentiering af

regnvandsstrømmene.

Vandkvalitet i vandløbene

(kvælstof, fosfor, miljøfremmede

stoffer, hygiejne) og overholdelse

af vandløbsmålsætningerne ved

separat afledning af regnvand

Øget adskillelse af regn- og

spildevand vil skulle modsvares

af flere og større regnvandsbassiner.

Dette for at undgå en

øget hydraulisk belastning af

vandløbene under regn og en

øget belastning af vandløbene

med næringsstoffer og miljøfremmede

stoffer. Som nævnt ovenfor

vurderes det, at flere og større

regnvandsbassiner vil sikre, at

den hydrauliske belastning kan

reguleres, så den er uændret i alle

alternativer. Samtidig vurderes

det, at belastningen med organisk

stof, næringssalte og bakterier

reduceres ved separatkloakeringen.

Det vurderes også, at

regnvandsbassiner inkl. tekniske

renseforanstaltninger i tilstrækkeligt

omfang kan kompensere

for den øgede belastning med

miljøfremmede stoffer. Samlet

set betyder det, at muligheden

for at overholde vandløbsmålsætningerne

i 2015 er uændrede

eller måske svagt forbedrede ved

en stigende grad af adskillelse af

regn- og spildevand.

udledning af delvist renset og

opspædet spildevand

Udledning af urenset og fortyndet

spildevand vil reduceres væsentlig

ved adskillelse af regn- og spildevand,

og effekten vil øges fra

alternativet op til alternativ 3. Den

reducerede udledning af urenset

og fortyndet spildevand i det

centrale Århus ved adskillelse af

regnvand og spildevand i eksisterende

fælleskloakerede områder

vil forbedre badevandskvaliteten i

Århus Å og ved kysten.

Nedsivning af regn- og

spildevand

Kloakering i kolonihaveområderne,

Moesgård Museum og

golfklubhus ved Risvangsvej vil

medføre en mindre belastning af

grundvandet med næringssalte

og kemikalier i lokalområderne.

Ved adskillelse af regn- og spildevand

vil der om muligt satses på

lokal nedsivning af regnvand. I

Miljøstyrelsens rapport om lokal

afledning af regnvand 8 konkluderes

følgende:

”Et af de mulige problemer ved

nedsivning af regnvand, der ofte

diskuteres, er faren for forurening

af grundvandet. Undersøger man

det eksisterende datagrundlag,

finder man imidlertid, at stofkoncentrationerne

i afstrømmet

regnvand oftest er så lave, at det

ikke er rimeligt at tale om reel

fare for grundvandsforurening.

Desuden har jorden specielt i

rodzonen så god en renseevne,

at stofferne bliver effektivt tilbageholdt”.

Der vil dog altid skulle

foretages en konkret vurdering

af grundvandspåvirkningen, før

der kan gives tilladelse til nedsivning

af spildevand, herunder

overfladevand.

Mere vand i by og på land og

tilgængelighed til bynær natur og

rekreative muligheder

Adskillelse af regnvand og

spildevand giver mulighed

for lokal positiv anvendelse af

regnvandet – f.eks. ved etablering

af regnvandssøer og lokale vådområder

i stedet for deciderede

regnvandsbassiner. På den måde

vil adskillelsen kunne bidrage til

mere vand i by og på land, og vil

hermed kunne øge de rekreative

og naturmæssige kvaliteter i

byen.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 3 9


Kulturarv og arkæologi

Rent lovmæssigt henholder

kommunen sig til Museumsloven

og er i forbindelse med alle

anlægsarbejder forpligtet til at

kontakte det lokale museum – i

dette tilfælde Moesgård Museum

– med henblik på at sikre de

arkæologiske interesser.

Sikringen af de arkæologiske

interesser kan her ske ved, at

anlægsarbejdet til stadighed

overvåges af en repræsentant fra

Museet. Eventuelle interessante

fund vil så løbende blive vurderet

– og anlægsarbejdet vil blive stoppet

midlertidigt, hvis det viser sig

at være nødvendigt.

Risikoen for at støde på arkæologiske

fund øges jo større

anlægsarbejder der gennemføres

i de centrale bydele.

Klima

Ved adskillelse af regn- og spildevand

vil vandmængderne, der

skal pumpes til renseanlæggene

blive noget mindre, fordi der

ikke skal pumpes og renses på

regnvandet. Det giver et mindre

energiforbrug og en mindre

CO2-udledning.

Ved kloakering i kolonihaveområderne

og andre specialtilfælde

vil der skulle bruges energi til at

pumpe spildevand til renseanlæg,

som i dag opsamles i tanke og

transporteres til renseanlæg med

slamsuger eller nedsives. Dette

gennemføres dog i alle alternativerne,

og det medfører derfor ikke

en forskel på CO2 udledningen

fra de forskellige alternativer.

Lugt, støj og støv

Nedgravning og håndtering

af latrin i kolonihaver kan give

lugtgener, som fjernes ved

kloakering. Kloakering er dog ens

i alle alternativerne, der derfor

ikke adskiller sig på lugtgener.

4 0 S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

Der vil i en periode kunne

forekomme støj- og støvgener

fra anlægsarbejde i forbindelse

med både adskillelse af regn- og

spildevand, etablering af regnvandsbassiner

og kloakering i

kolonihaveområder o.lign. Disse

geners omfang er afhængigt af

hvor hurtigt separatkloakering

gennemføres og øges derfra fra

alternativet og op til alternativ 3.

Menneskers sundhed

Nedgravning og håndtering

af latrin i kolonihaver vil give

risiko for spredning af bakterielle

eller parasitære sygdomsfremkaldende

mikroorganismer. En

risiko, der fjernes ved kloakering.

Kloakering er dog ens i alle alternativerne,

der derfor ikke adskiller

sig på dette område.

Befolkning og materielle goder

Kloakering af kolonihaveområderne

vil medføre en øget komfort

for beboerne i kolonihaverne,

også selvom der vil være en del

gener i forbindelse med anlægget

af kloakkerne. Forbedringerne

vil være størst ved tilkobling

til renseanlæg, fordi samletankløsningen

vil kunne give

gener (lugt, støj mv.) fra tømning

af samletankene. Dette er ens for

alle alternativerne.

Klimatilpasning

Uanset om der vælges adskillelse

af regnvand og spildevand

med store regnvandsbassiner

eller fælleskloakering med store

overløbsbassiner, vil der være en

bedre sikring mod oversvømmelser

end den nuværende. Der er

imidlertid hygiejnisk set mindre

risiko ved oversvømmelser med

regnvand end med delvist renset,

opspædet spildevand. Adskillelse

af regn- og spildevand vil som

nævnt ovenfor også give mulighed

for at anvende de øgede

regnvandsmængder til at etablere

søer eller små vådområder eller

til nedsivning i lokalområder.

På den måde kan adskillelse af

regn- og spildevand bidrage til

en forbedring af de rekreative og

naturmæssige kvaliteter.


Lovgrundlag og krav til

spildevandsplanen

> Lovgrundlag

Det fremgår af Miljøbeskyttelseslovens

§ 32 og af

Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december

2007 om spildevandstilladelser

m.v., at Århus Kommune

skal udarbejde en samlet plan for

bortskaffelse af spildevand.

> Krav til spildevandsplanens

indhold

I spildevandsplanen skal kommunen

oplyse om status og planer

for blandt andet:

• Kloakerede områder og rensning

af spildevand

• Kloakanlæggets tilstand og

fornyelser af dette

• Rensning af spildevand uden

for de kloakerede områder

• Områder, hvor kommunen er

indstillet på – helt eller delvist

– at ophæve ret og pligt til

tilslutning

Kommunen skal også oplyse om:

• Tidsplan for forventet gennemførelse

af planlagte tiltag

• Økonomisk planlægning

• Offentlige og private anlæg

• Vandløbenes tilstand

> Krav om miljøvurdering

Det fremgår af lovbekendtgørelse

nr. 1398 af 22/10 2007, Lov om

miljøvurdering af planer og

programmer9, at der skal

foretages en miljøvurdering af

spildevandsplanen.

Miljøvurderingen skal beskrive

planens væsentligste indvirkning

på miljøet, opfattet meget bredt

– herunder biologisk mangfolddighed,

menneskers sundhed,

fauna, flora, jordbund, vand, luft,

klimatiske faktorer, materielle

goder, landskab og kulturarv.

> Krav i forhold til anden

planlægning

Efter amternes nedlæggelse

bliver de fleste bestemmelser i

regionplanen overført til kommuneplanen.

Regionplanerne

er ophøjet til landsplandirektiv,

og retningslinierne om vandområdernes

målsætninger bliver

afløst af statens Vandplaner

under EU’s Vandrammedirektiv.

Spildevandsplanen skal derfor

forholde sig til Regionplan 2005

og Kommuneplan 2009 – og må

ikke være i strid med disse planer.

> Krav til offentliggørelse

Byrådets forslag til spildevandsplan,

herunder miljøvurderingen,

skal gennem en offentlighedsfase

på mindst otte uger, hvor borgerne

skal have mulighed for at kommentere

forslaget. Samtidig med

offentliggørelsen sendes forslaget

til staten ved Miljøcenter Århus til

orientering.

Efter offentlighedsfasen kan

Byrådet vedtage spildevandsplanen

under hensyntagen til

eventuelle indsigelser. Når planen

er vedtaget, danner den det

fremtidige juridiske grundlag for

at gennemføre de planlagte tiltag.

> Næste revision

Spildevandsplanen forventes revideret

i 2012, hvor den statslige

Vandplan med tilhørende Indsatsprogram

og den kommunale

Handleplan forventes at foreligge.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 4 1


Betalingsregler

> Nuværende og kommende

regler for kloakforsyning.

I “Betalingsvedtægt for kloakforsyning

i Århus Kommune,

2004” er reglerne for påligning

af tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift

i Århus Kommune

beskrevet. Vedtægten gør rede for

hvilke udgifter og indtægter, der

hører under kloakforsyningens

område.

Nedenfor beskrives herudover

kort de ændrede principper for

kloakforsyningens aktiviteter som

følge af den selskabsdannelse af

vand- og spildevandsforsyninger

som er trådt i kraft pr. 1. januar

2010.

> ændrede regler og

begreber i forbindelse

med selskabsgørelsen af

de kommunale vand- og

spildevandsforsyninger

Pr. 1. januar 2010 er den kommunale

vand- og spildevandsforsyning

organiseret i et aktieselskab,

Århus Vand A/S, som er 100 %

ejet af Århus Kommune. Aktieselskabets

øverste myndighed

er selskabets generalforsamling,

som udgøres af Århus Byråd.

Principperne i den nuværende

lov om betalingsregler med et

tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift

ændres ikke, men

der indføres fra 2011 et prisloft,

som fastsættes af et centralt

Forsyningssekretariat.

Fremover bliver det Århus Vand

A/S, der skal udforme og vedtage

betalingsvedtægten. Takster

og bidrag fastsættes ligeledes

af Århus Vand A/S, dog med

Århus Byråds efterfølgende

4 2

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

godkendelse. Takster og bidrag

fastsættes under hensyntagen til

overholdelse af prisloftet.

Prisloftet fastsættes af Konkur-

rencestyrelsens Forsyningssekretariat,

i første omgang med

afsæt i historiske priser, korrigeret

for den årlige omkostningsudvikling,

drifts- og vedligeholdelsesomkostninger,

afskrivninger,

effektiviseringskrav som følge af

benchmarking, lovbundne statslige

miljømål og lokalt fastsatte

miljø- og servicemål.

> ejendomme i kloakerede

områder

For ejendomme, der er omfattet

af spildevandsplanen for de kloakerede

områder, gælder følgende

betalingsregler:

Tilslutningsbidrag

Århus Vand A/S har ret til at

opkræve tilslutningsbidrag, når

en ejendom får mulighed for at

blive tilsluttet anlæg der tilhører

spildevandsforsyningsselskaber

omfattet af § 2, stk. 1, i lov om

vandsektorens organisering

og økonomiske forhold.

Tilslutningsbidraget er et engangsbidrag,

og der opkræves ét

standardbidrag pr. boligenhed.

For ejendomme, der ikke

afleder tag- og overfladevand til

kloakken, opkræves 60 procent

af standardbidraget. For erhvervsejendomme

opkræves et

standardbidrag pr. påbegyndt 800

m 2 grundareal. Standardbidraget

reguleres hvert år. I januar 2010

udgør bidraget ekskl. moms kr.

42.273 pr. boligenhed.

Vandafledningsafgift

Alle ejendomme, som er tilsluttet

anlæg der tilhører spildevandsforsyningsselskaber

omfattet af §

2, stk. 1, i lov om vand-sektorens

organisering og økonomiske

forhold, betaler vandafledningsgift.

For boliger opkræves

vandafledningsafgiften efter målt

vandforbrug.

Hvor afgiften ikke kan beregnes

efter målt vandforbrug, fastsættes

vandforbruget til 170 m 3 pr. år pr.

bolig. For erhvervsejendomme

opkræves vandafledningsafgiften

også efter forbrug. Afgiften

kan dog fastsættes under

hensyntagen til virksomhedens

produktion.

Hvis det afledte spildevand er

mere forurenet end almindeligt

husspildevand, og spildevandsafledningen

giver anledning til

ekstra omkostninger, skal der

opkræves særbidrag.

Vandafledningsafgiften reguleres

hvert år. Pr. januar 2010 afgiften

ekskl. moms og statsafgift kr.

20,98.

> ejendomme i det åbne

land

Ejendomme, der er omfattet af

spildevandsplanen for det åbne

land, kan påbydes forbedret spildevandsrensning.

Påbudet skal

indeholde tilbud om kontraktligt

medlemskab af kloakforsyningen

ved Århus Vand A/S, hvilket dækker

over følgende:

Grundejeren betaler tilslutningsbidrag.

I 2010 udgør bidraget

ekskl. moms kr. 25.363,80. Det

svarer til 60 procent af standardtilslutningsbidraget.

Århus Vand A/S etablerer, driver

og vedligeholder ejendommens

renseanlæg, eksempelvis et

minirenseanlæg. Grundejeren

betaler for eventuel omlægning

af interne kloakledninger og

bundfældningstank, og er selv

ansvarlig for vedligeholdelsen.


Århus Vand A/S står dog for

tømning af bundfældningstanken.

Grundejeren betaler fremover

vandafledningsafgift. Hvis en

grundejer afslår tilbudet om kontraktligt

medlemskab af kloakforsyningen,

skal ejeren selv betale

det nødvendige renseanlæg.

> Nedsivning af tag- og

overfladevand

Hvis en ejendom, i et planområde

på privatbasis skal nedsive

tag- og overfladevand, skal der

kun betales 60 procent af standardtilslutningsbidraget.Nedsivning

forudsættes, hvis det enten i

spildevandsplanen eller i et tillæg

til spildevandsplanen angives, at

et område kun spildevandskloakeres.

Hvis ejeren af en ejendom i et

område, der allerede er kloakeret,

ønsker at udtræde af kloakforsyningen

med hensyn til tag- og

overfladevand, betales der normalt

ikke bidrag tilbage.

> Private anlæg

Århus Vand A/S’s ledningsnet

afsluttes ved skel til den enkelte

ejendom. Det vil sige, at kloakanlæggene

på de enkelte ejendomme

er private. I nogle tilfælde

er også en del af hovedledningssystemet

privat, for eksempel hvis

en grundejerforening er fælles om

at drive og vedligeholde et fælles

kloakanlæg.

Om et kloakanlæg er privat eller

offentligt vil typisk fremgå af følgende

dokumenter:

• Landvæsensnævnskendelser

• Landvæsenskommissionsken-

delser

• Deklarationer m.v.

• Udstykningsplaner m.v.

• Fordelingsregnskaber over par

cellernes betaling i kloakbidrag

I denne spildevandsplans Dokumentationsdel

findes en oversigt

over private anlæg. Oversigten er

ikke komplet, da der i forbindelse

med en konkret sagsbehandling

vil kunne vise sig at være anlæg,

der må betragtes som private.

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 4 3


Noter

1 Planen for det åbne land er ikke revideret, da

planens aktiviteter er gennemført med udgangen

af 2009, og der ikke p.t. er nye kravoplande.

Kortbilagene for det åbne land er opdateret med

den rensning m.v., der er gennemført.

2 Planen for Århus Havn er ikke revideret, da

planen rækker frem til 2014.

3 De overordnede retningslinjer fra

kloakdispositionsplanerne (placering af bassiner,

afskærende ledninger og pumpestationer) er

vist på spildevandsplanens detailkortbilag.

Kortbilagene kan ses på denne netadresse:

http://www.aarhuskommune.dk/erhverv/energiog-miljoe/Vand/Spildevand/Spildevandsplaner.

aspx

4 Jævnfør ”Lov om vandsektorens organisering og

økonomiske forhold”

5 Jævnfør Århus Å-projektet til sikring af den

hygiejniske vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å

og Århus Havn /4/.

6 Jævnfør perspektivdelen i Spildevandsplan 2006-

2009 /3/ samt Århus Å-projektet /4/.

7 A2- og B2-scenarierne er de emissionsscenarier

(emission af CO2), der ofte tages udgangspunkt

i, når effekterne af klimaforandringerne skal

beregnes og vurderes. IPCC har opstillet en

række scenarier derudover, hvor A2 og B2 ligger

i midten af de forskellige scenarier, jf. IPCC’s

synteserapport fra 17. november 2007 (http://

www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/syr/

ar4_syr_spm.pdf)

8 Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 36,

1992: Lokal afledning af regnvand.

9 15/04 2009 træder lov nr. 250 af 31/03 2009, Lov

om ændring af lov om miljøvurdering af planer

og programmer, i kraft

.

4 4

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2

Referencer

1) Regionplan 2005, Århus Amt.

December 2005.

2) Vandkvalitetsplan 2005, Århus Amt.

December 2005.

3) Spildevandsplan 2006-2009, Århus

Kommune. December 2005.

4) ”Århus Å-projektet” Bedre vandkvalitet

i Brabrand Sø, Århus Å og Århus

Havn, Århus Kommune. December

2006.

5) EU’s Vandrammedirektiv. Direktiv

2000/60/EF om fastlæggelse af en

ramme for Fællesskabets vandpolitiske

foranstaltninger. Trådt i kraft den 22.

december 2000.

6) Miljømålsloven. Bekendtgørelse af

lov om miljømål m.v. for vandforekomster

og internationale naturbeskyttelsesområder,

jf. lbk. Nr. 1028 af 20/10/2008.

7) Århus Kommunes høringssvar til idéfasen

for Vandplan 2009, til oversigten

over væsentlige vandforvaltningsmæssige

opgaver, og til planer for Natura

2000 områder, November 2007.

8 Forslag til planstrategi 2008 og

Agenda 21-Redegørelse. Århus

Kommune. Juni 2007.

9 Kommuneplan 2009, Århus

Kommune. December 2009.

10) Miljøhandlingsplan 2008 -2011,

Århus Kommune, Juni 2009.

11) Basisanalysen, del II. Århus Amt,

Natur & Miljø, 2006, se http://www.

vandognatur.dk/Emner/Vandplaner/

Vandomraaderne/I_7_Aarhus_Bugt.htm

12) Epinion spørgeskemaundersøgelse

i Århus Kommune, 2008 om forbrugernes

ubevidste forventninger til moderne

vand- og spildevandsforsyninger, Danva

F&U rapport nr. 11

Se http://viewer.zmags.com/showmag.

php?mid=wfrgqq&preview=1&_x=1#/

page0/


SPILDeVANDSPLAN,

2010-2012, NOVeMBeR 2010

udgivet af

Århus Kommune

Natur og Miljø

Valdemarsgade 18

Postboks 79

8100 Århus C

Tekst, kort og grafik, fotos

Århus Kommune

Natur og Miljø

Valdemarsgade 18

Postboks 79

8100 Århus C,

Århus Vand A/S

Bautavej 1

8210 Århus C,

Sputnik Reklame

Margrethepladsen 2

8000 Århus C

Istock Photo

Layout og opsætning

Sputnik Reklame

Margrethepladsen 2

8000 Århus C

og

Århus Kommune

Natur og Miljø

Valdemarsgade 18

Postboks 79

8100 Århus C

S P I L D E V A N D S P L A N 2 0 1 0 - 2 0 1 2 4 5


Natur og Miljø

Valdemarsgade 18

Postboks 79

8100 Århus C

Telefon + 45 8940 2755

More magazines by this user
Similar magazines