BløderNyt 3 05 05239-142 - Danmarks Bløderforening.

Bløderhumor
Terkel Andersen
Formand
I dette nummer af BløderNyt kan man læse et inspirerende indlæg om det hidtil – i langt
mere anerkendte tidsskrifter – ellers upåagtede fænomen bløderhumor. Artiklen er baseret
på dybdegående interviews blandt sagesløse ofre med verificeret patologi, samt en
spørgeskemaundersøgelse med meget høj svarprocent. Den leverer dermed et første videnskabeligt
funderet bidrag til indkredsning af dette stærkt undervurderede forskningsfelt.
Artiklens forfatter, cand.mag. Tina Hansen, fremfører to væsentlige konklusioner fra
sin undersøgelse: For det første, og sikkert til manges overraskelse, at bløderhumor er et
sundhedstegn (sic!), og for det andet ”at hun kan lide det”, hvor vi nok med den sidste
konstatering rykker over i de mere subjektive betragtninger.
Desuagtet er der næppe nogen af dette tidsskrifts mange læsere, der vil anfægte fænomenets
eksistens og betydning. Man behøver blot nærlæse de to refererede respondenters refleksioner
over temaet for at forstå, på hvilken måde bløderhumor egner sig som nøgle til
forståelse af psykologiske, sociale og eksistentielle dimensioner ved en tilværelse med
blødersygdom. Ikke ulig i øvrigt de analyser, som anlægges over fænomenet humor generelt
under et opslag på dette ord i Den danske encyklopædi, hvor blandt andre Søren Kierkegaard
naturligt listes som en af begrebets fortolkere: Humoristen har en væsentlig forestilling
om lidelsen og dens forhold til eksistens. ”Men saa er det Humoristen gør den svigefulde
Vending og tilbagekalder Lidelsen i Spøgens Form”, siger Kierkegaard, som selv
kunne præstere denne mentale akrobatik, når blot han skrev under pseudonym.
Bemærk i øvrigt at én af Tina Hansens respondenter behændigt og intelligent underspillende
distancerer sig fra den ellers nærliggende antagelse, at blødere skulle være mere humoristiske
end folk i almindelighed. En nærliggende antagelse, fordi det vel summer op,
når man oven i den almindelige humor lægger bløderhumoren. Respondenten anfører, at
personer, der ikke er begavet med en kronisk sygdom, må antages at søge tilflugt i andre
outsiderkarakteristika som skaldethed eller klodsethed. Denne respondent har givetvis registreret
– og ironiserer med den virkelige humorists overskud – over det statistisk umulige
forhold, at humor er en af de egenskaber, som alle mener at besidde i højere grad end andre,
når de spørges. Dette afspejler ifølge Encyklopædien, at humor er socialt værdsat.
Den svenske tegner og samfundssatiriker Albert Engström (1869-1940) lader tre vagabonder
komme med følgende bøn ”Go’e herre, hjælp tre stakkels ulykkelige, som hverken er
blinde eller døve eller stumme eller noget andet, som et hæderligt menneske kan leve af!”
Dermed antyder han den mestring af det absurde, som bor i alle former for ”sort humor”,
herunder den som mennesker med handicap og kroniske eller livstruende sygdomme har
gjort til deres. Men humor blot som overskud til at sætte sig ud over det groteske kan
være god at have: Som da undertegnede skulle indlægges for en dobbeltsidig knæalloplastik,
og den unge journaloptagende læge spørger: ”Nå, du er bløder, hvor længe har du
haft det?” Det kræver nu godt nok megen humor at være bløder, sagde jeg til min kone, da
jeg genfortalte indlæggelsessamtalen. ”Så skulle du prøve at være gift med én”, svarede
hun.
Terkel Andersen
LEDER
3