BløderNyt 3 05 05239-142 - Danmarks Bløderforening.

8
FOTO: EVA DE LICHTENBERG
TEMA
Livskvaliteten stiger
Smertefriheden er det første, man mærker, når man vågner.
Man når lige at tænke ”Gud, hvad er der sket?” Og så opdager
man, at det er fordi, man slet ikke har nogen smerter i hofterne.
Sådan beskriver Hans Henrik Paulsen en hofteoperation. Han har
absolut ikke fortrudt sine operationer i leddene, men han mener,
at der tilbydes for lidt genoptræning bagefter.
Af Lærke Gade Petersen
UDSKIFTNING AF LED
Hans Henrik Paulsen er 52 år og bløder
i svær grad, og han har adskillige
erfaringer med operationer i hofter
og ankler. Fem gange er han blevet
opereret i hofterne, første gang i
1977 og senest i 1995. Hans venstre
hofte er opereret tre gange og den
højre to. Han har dertil fået gjort
begge ankler stive i henholdsvis
2003 og 2004.
En sur gammel mand af smerter
Hans Henrik Paulsen har oplevet det
som en stor lettelse at blive opereret.
– Jeg har i nogle perioder haft det
så skidt, at jeg har været en sur
gammel mand og ikke været til at
holde ud, fortæller han.
– Livskvaliteten stiger gevaldigt ef-
Hans Henrik Paulsen opfordrer
andre til at opsøge ekstra fysioterapi.
ter en operation. Det er fantastisk, at
man for eksempel kan gå en lille tur
uden at skulle ligge brak i tre timer
bagefter. Det betyder meget for humøret,
men også for ens familie, der
pludselig oplever, at man kan være
med til flere ting, siger han.
Fortryder han ventede
Hans Henrik Paulsen fortryder derfor
også lidt, at han ikke blev opereret
i anklerne tidligere. Ved hofterne
var problemerne så store, at der ikke
var nogen tvivl om, at det skulle
være, men hvor det var muligt at
skyde den, har han nok gjort det.
Han opfatter sig selv som fra en generation
af blødere, der måske bider
for mange smerter i sig.
– Man kan bide det i sig så længe,
at man får for mange afsavn i hverdagen.
Selv om man selvfølgelig ikke
skal blive opereret, før det er nødvendigt,
siger han.
Gør dig parat
Ifølge Hans Henrik Paulsen er det
ikke ligegyldigt, hvornår man bliver
opereret, hvis ikke det er akut og
strengt nødvendigt. Har man mulighed
for at planlægge det lidt, er det
godt at vælge et tidspunkt, hvor
man selv og familien er helt klar til
det.
– Ellers har man svært ved at mobilisere
de kræfter, der skal til for at
blive opereret – for man bruger
mange kræfter på det, fortæller han.
Han mener, at man bør være klar
over, at man får brug for hjælp og
støtte efter operationen, og at det for
eksempel for hofterne tager to-tre
måneder at komme helt ovenpå igen.
Genoptræning er vigtigt
Hans Henrik Paulsen har altså i det
store og hele været meget tilfreds
med at blive opereret i leddene. På ét
punkt mener han dog, at det tilbud,
man normalt får, ikke er godt nok.
Han mener nemlig ikke, at genoptræning
er prioriteret tilstrækkeligt,
og at man bliver sluppet for tidligt,
bare man kan gå, hvilket ikke nødvendigvis
giver det optimale resultat.
– Forud for operationerne har jeg
haft en forkert gang, som har belastet
helt skævt. Ligesom min muskulatur
har været meget dårlig,
fordi jeg ikke har kunnet bevæge
mig på grund af smerterne. Det er
utroligt vigtigt at få det trænet ordentligt
op, og det skal ske under
kyndig vejledning, mener han.
Ekstra fysioterapi
Hans Henrik Paulsen har derfor for
nylig selv – via hæmofilicentret –
fået arrangeret et ekstra flermånedligt
forløb med fysioterapi. Selv om
det er flere år siden, han sidst blev
opereret, har det givet store forbedringer
for hans funktionsevne og
velbefindende.
– Nu kan jeg rejse mig fra en stol
og stå ordentligt, det kunne jeg ikke
før, fortæller han.
Da tilbuddet om fysioterapi oven i
købet er gratis, når man har en kronisk
sygdom, er han ikke i tvivl om,
at andre bør opsøge det.