Grib chancen oG kom videre! - Mælkeritidende

More documents

Recommendations

Info

FMF Temadag 2012 Af Anne-Sofi Christiansen Temamøderne i 2010 og 2011 har haft hovedtemaer omkring foreningens medlemstilbud, nye medlemmer samt overenskomstforhold, og her i 2012 var pension og efterløn meget aktuelt sat på dagsordenen. Der er mange nye regler, og det er væsentligt at være velinformeret for at kunne træffe de rette beslutninger her i 2012. Efterløn: Skal/Skal ikke? Konsulent Tina Aistrup fra FTF-A præsenterede de nye regler for efterløn, og det fremgik tydeligt, at det er meget individuelt, hvordan man Hovedbestyrelsen og de seks kredsbestyrelser i Foreningen af mejeriledere og funktionærer var den 15. marts 2012 samlet til foreningens årlige temadag, hvor de fleste af foreningens ca. 35 folkevalgte bestyrelsesmedlemmer mødtes til en eftermiddag med fokus rettet mod et par højaktuelle emner samt mod medlemmer og forening. er stillet, og dermed hvilke valg man skal træffe. Der er individuelle forhold, som er faktuelle eller forholdsvis forudsigelige: Alder, indbetaling til efterlønsordningen, og forventet indestående på pensionsordning ved efterlønsalder. Dertil kommer de vanskeligere spørgsmål: Har man helbred til at arbejde frem til efterløns- eller folkepensionsalderen, vil man blive opsagt før ”tid” med den udfordring, det måske kan være som f.eks. 62-årig at finde andet arbejde, og sidst men ikke mindst - vil reglerne blive ændret igen? Karakteren af de sidste spørgs- Efterløn: Skal/Skal ikke? Tina Aistrup, FTF-A kunne ikke levere færdigpakkede svar på, om den enkelte skal blive i efterlønsordningen eller ej, men der er dog nogle fakta at forholde sig til. Fakta som igen skal tages med forbehold, og som leder frem til, at man skal afdække sine egne ønsker og behov og evt. søge hjælp til beregning: Ved at blive i efterlønsordningen opnår man ret til efterløn i nu 5 år - faldende til 3 år. • Ved ledighed + 2 års arbejdsløshedsdagpenge har man ret til seniorjob i indtil 5 år før sin efterlønsalder, og man opnår ret til flexjob. • Efterlønnen (max. 204.000 kr. i 2012) reduceres på basis af pensionsopsparingens størrelse (ved en opsparing på mere end ca. 5,1 mio. kr. = 0 kr. i efterløn). • Man vil ved at arbejde i den mulige efterlønsperiode opspare skattefri præmier (op til 147.000 kr. i 2012-værdi). • Man kan altid træde ud af ordningen og få sit indskud udbetalt - beskattet eller til en pensionsordning. Ved at træde ud af efterlønsordningen får man i 2012 udbetalt sine opsparede midler og afskriver sig ovenstående muligheder. Detaljerede oplysninger findes på www.ftf-a.dk mål gør beslutningen om efterlønsordning meget svær, for netop disse forhold er jo oftest rent gætværk. De førstnævnte fakta kan der regnes på, men når konklusionen skal drages, er man nødt til også at vurdere og tage stilling til de ”vanskelige” spørgsmål. Man er nødt til at kigge i krystalkuglen og forholde sig til, hvordan man tror ens liv og arbejdsliv ser ud om 10-15-20 eller 25 år. Det er ikke nemt! Nyt om pension Pension og efterløn hænger uhjælpeligt sammen, og pensionskundechef Anette Green Madsen fra AP Pension orienterede om de ændringer, der er sket på pensionsområdet, og blandt de vigtige informationer kan følgende fremhæves: Det er vigtigt at bemærke, at den skattefri indbetaling på ratepension nu er sænket til 50.000 kr. pr. år - vel at mærke for ”alle” ratepensionsdepoter. Hvis man har suppleret sin arbejdsgiverpension med en privat ratepension i et særskilt depot, så er det vigtigt at bemærke, at det samlet kun er 50.000 kr. der kan indbetales ubeskattet på ratepension. Glemmer man at oplyse sit pensionsselskab om forholdet, kan man have udsigt til en efterregning fra skat! Har man ét ratepensionsdepot hos AP Pension, så vil al indbetaling over 50.000 kr. automatisk blive indbetalt på en livrente, og dermed bliver hele indbetalingen fortsat skattefri. Man kan dog selv vælge at indbetale på kapitalpensionsdepot, før man indbetaler til livrente. På en kapitalpension kan der 6 MÆLKERITIDENDE 2012 NR. 7
indbetales 46.000 kr. med bundskattefradrag (37,7%). Ved senere udbetaling beskattes pensionen med 40%, men da kapitalpension kan udbetales som engangsbeløb, kan det i relation til efterlønsreformen i nogle tilfælde være en fordel at spare op på en sådan ordning, da man kan få en kapitalpension udbetalt før efterlønsalderen opnås. Derved reduceres pensionsopsparingen og bringer efterlønsudbetalingerne op. Der er også nye regler for udbetaling af ratepensioner, som fremover kan ”strækkes” i op til 25 år i 60-85 alderen mod tidligere kun 10 år. Man kan holde pause undervejs - f.eks. få udbetalt ratepension, fra man er 62- 65 år, holde pause og gå på efterløn til man er 68 år og derefter gå tilbage til sin ratepension + folkepension. Der gøres fra lovgivningens side en indsats for at få danskerne til at sætte mest mulig pension som livrente. Livrente udbetales i hele perioden fra pensionering til død. Princippet er, at hvis man lever længere, så får man mere, end man havde sparet op. Hvis man lever kortere, så taber man opsparing, da livrenten som udgangspunkt er personlig. Man kan dog begunstige ægtefælle eller børn. Dette beslutter man, når man går på pension, og der betales et beløb for denne ”sikring”. Livrente behøver således ikke være den ”lottokupon”, som den tidligere blev betragtet som. Livrente kan faktisk være et udmærket alter- Fakta om FMF’s medlemmer • 490 medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer er arbejdsløshedsforsikret i FTF-A. • Af disse er 350 med i efterlønsordningen, og heraf har 77 (=22%) på nuværende tidspunkt anmodet om at udtræde af ordningen og få sin opsparing udbetalt. NR. 7 Omkring 35 folkevalgte kredsbestyrelsesmedlemmer i FMF deltog i temamødet om bl.a. efterløn. På temadagen var der også tid til drøftelser og informationer om foreningen. nativ og et element i en samlet pensionsportefølje. Anette Green Madsen omtalte afslutningsvis, at FMF’s pensionsaftale - som resultat af overenskomstforhandlingen 2011 - ændres til at være med arbejdsgiverbetalt invaliditetsdækning fra og med 1/10 2012. Søg gerne råd Både Anette Green Madsen og Tina Aistrup opfordrede medlemmer til at henvende sig, hvis de har brug for rådgivning om deres specifikke situation. Foreningen i centrum Dagens program efterlod også tid til nogle foreningsmæssige informationer og drøftelser. Meget positivt kunne Foreningens formand Søren Jensen informere om en markant fremgang i antallet af aktive medlemmer i foreningen. En fremgang som er meget positivt, og som kan tilskrives den store indsats, kredsene gør på området. Der var også tid til at brainstorme og debattere udfordringer og forbedringsmuligheder omkring medlemshvervning, hjemmeside, nyhedsbrev, Mælkeritidende, Linkedin-gruppe og prioriteringer m.m. De mange gode ideer og tanker bliver taget med videre i hovedbestyrelsens og sekretariatets arbejde, som til stadighed har fokus på at gøre foreningen levende og attraktiv at være en del af. ■ MÆLKERITIDENDE 2012 7
Page 1 and 2: Grib chancen oG kom videre! Danish
Page 3 and 4: Kun få takker nej til efterløn FT
Page 5: Høj kvalitet går aldrig af mode D
Page 9 and 10: NR. 7 TEMA TEMA: MEjERITEKNOLOGUDDA
Page 11 and 12: Derfor burde flere tage mejeritekno
Page 13 and 14: Dairy Students Club - en klub for m
Page 15 and 16: Søren: Studiemiljøet på Kold Col
Page 17 and 18: En investering i fremtiden Af René
Page 19 and 20: Chr. Hansen har brug for flere meje
Page 21 and 22: SU og lønarbejde under studiet Pro
Page 23 and 24: Karriereliste Mejeriteknikere/tekno
Page 25 and 26: Thise øger omsætningen På trods
Page 27 and 28: Forskningsartikler i Mælkeritidend
Page 29 and 30: 50 år Vedligeholdelseschef Lars Ga
Page 31 and 32: ❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚ D

Grib chancen oG kom videre! - Mælkeritidende

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?