ung tredivetres

”Ur… Et ur… UR!”
Jeg sad ret op og ned. Solens stråler strømmede ind af vinduet, og
dens varme var uudholdelig. Klokken var 7:00 og det var allerede
20 varmt! Jeg gik ind i stuen, væk fra lyset. Men solen strømmede
også ind fra altandøren, så jeg trak vredt alle gardinerne for vinduerne.
Jeg havde ikke brudt mig om lys eller varme dage, siden jeg var helt
lille.
Med et gab lagde jeg et tyndt lagen hen over mor, som lå i sofaen.
Bagefter gjorde jeg mig klar.
Da jeg stod foran spejlet i badeværelset, prøvede jeg ikke at se i det.
Men der var et eller andet som trak i mig, så til sidst gav jeg en smule
efter. Og fik et chok. Mine øjne var blevet mere lysegrønne synes
jeg, og de skinnede endda en smule. Efter at have været i et kort
brusebad, var mit hår ikke mere gråt og glansløst. Det skinnede også
en lille smule, og nu lignede det ikke en død piges hår, men mere en
naturlig grå farve. Og da jeg følte efter var det også en smule tykkere.
Jeg rystede undrende på hovedet, og tog tøj på. Min hånd rakte ud
efter jakken. Nu var min hudfarve ikke mere hvid, men lys!
Jeg bed mig i læben. Var det hvad ordet ’teenager’ indebar? At man
pludselig forandrede sig på en dag? For jeg var 15 år nu, og jeg
havde altid lignet mig selv. Fra baby til 15 årig. Jeg så igen ned på
min hånd. – Det var det eneste sted hvor jeg havde bar hud. Fordi
det var sommer gemte jeg mig altid helt væk, under lag af tøj. Jeg
havde cowboybukser, langærmet bluse, hættetrøje og normale sorte
kavasakis på.- Jeg ignorerede selvfølgelig de fine hvide kavasakis i
skabet og mine -pludselig- elegante fingre.
Så endelig cyklede jeg forbi Espergærdecenteret, og videre op til
Hovvej, fulgte den, og så ned af Grydemosevej. Der smed jeg min
cykel, og satte mig på min sten.
Bilerne spærrede som altid for hinanden på den smalle veje, og
børnene myldrede også som altid forbi. En dreng var nær cyklet ind
i min sten, fordi han ikke så sig om. Irriteret kiggede jeg tilbage på
258 259
bilerne.
”Sikke en idiot.” mumlede jeg, men da jeg skulle til at forsætte snørede
min hals sig sammen.
Jeg så lige ind i en lille piges øjne. Hun stod midt på fortovet og bare
stirrede. Ingen skoletaske, ingen tegn på at hun ville indenfor. Solen
var forsvundet bag nogle grå skyer, og jeg mærkede kulden. Men med
et forsvandt det hele. Solen brød frem igen, varmen kom tilbage, og
det var kun fordi Theas hånd rørte min skulder.
”Hej Sonja. Har du det bedre?”
”Det er jeg ikke helt… eller jo, det går fint.”
Jeg ville ikke gøre hende nervøs. Pigen var ingen steder at se, så det
havde nok bare været min fantasi alt sammen. Thea stirrede med
rynkede bryn på mig.
”Hvad?” spurgte jeg irriteret, da jeg var blevet træt af hendes blik.
”Intet… du er bare forandret.”
”Det er jeg i hvert fald ikke!”
Jeg rejste mig lidt for hurtigt. Normalt ville jeg gemme mig for solen,
men det var som om min hud hungrede efter solens stråler, så jeg
blev. Jeg havde lyst til at smide alt mit tøj fra mig, og bare nyde solens
stråler, men min fornuft stoppede mig.
”Skal vi ikke gå ind?” spurgte hun tøvende.
Jeg nikkede, og fulgte med Thea ind i klassen. Inger så ikke en gang
på mig og Thea, da vi kom ind. Så noget havde altså ikke forandret sig.
Silas sad tilbagelænet på stolen, og smed skødeløst fødderne op på
bordet. I dag havde han sorte solbriller på, og tyggegummi i munden.
Han havde en gyserbog i hånden og nogle gange smilede han, som
om han lige havde læst noget sjovt, eller nydt den klamme scene. Jeg
sad lige bag ham, men turde ikke kigge på ham. Så pludselig vendte
han sig om.
”Hey søs, må jeg låne din blyant?”
Det gav et sæt i mig. Jeg nikkede alt for mange gange, og fumlede
med mit penalhus. Til sidst rakte jeg ham min yndlings blyant. Ikke