ung tredivetres

Frederikke Byron
også frem.
”Wels min elskede,” sagde hun og lagde en hånd på hans skulder, ”selv
det mindste skadedyr, kan få motoren til at springe i luften. Men nu
behøver vi da ikke at bekymre os, om det her skadedyr mere,” Eva trak
en pistol, men lige som hun gjorde det, begyndte pistolskuddene at
lyde, fra alle sider. Alex lavede et rullefald til siden, trak sin pistol, og
begyndte at affyre.
Jake havde givet ordren til at skyde, lige så snart han havde set Eva
trække sin pistol. Han befandt sig selv på toppen af en container,
med overblik over det hele. Det så ud til, at agenterne dominerede
kampen, og efter han havde affyret et par skud der oppe fra,
besluttede han sig for at kravle ned. Han landede på jorden, og så
Alex skyde efter Wels, der hurtigt dukkede sig, og fandt dække bag
en container. Jake trak sin pistol igen, og skulle lige til at skyde, da
han mærkede et prik i nakken. ”Du for ikke lov til at skyde min mand,”
sagde Eva, og sprøjtede giften ind i ham.
Den øjeblikkelige smerte ramte Jake som et chok. Han tabte pistolen,
og vaklede bag over ind i Eva, der straks lagde armen rundt om
hans hals. ”Kan du lide den?” hviskede hun ind i hans øre. ”Jeg lod
mig inspirer af din venindes blanding. Men jeg skruede dog lidt op
for styrken. Og jeg kan med glæde meddele, at jeg har fjernet den
skindøde virkning, så denne gang vil du være lysvågen igennem det,
er det ikke genialt?!” Eva hev sprøjten ud af Jakes hals, men var hurtigt
klar med en til sprøjte. ”Vil du have en til omgang?” Før han nåede at
svare, stak hun sprøjten ind i ham, og afgav giften. Denne gang var
smerten så intens, at Jake skreg, og mistede fodfæstet.
Alex hørte Jake skrige, og kiggede der over. ”Stop skydningen!”
Beordrede Eva, og alle stoppede. ”Wels kom her over. Tag ham,” sagde
Eva og skubbede Jake over til Wels, der tog hårdt fat i Jakes hår og i
nakken. Alex mærkede et stik i maven over synet.
”Lad være med at gøre ham fortræd,” bad hun.
Eva smilede. ”Det kan jeg ikke love … Men chancerne for han
overlever, vil blive højere, hvis du gad stige ombord på den der båd,”
Eva pegede over på båden, ”Åh og ja, læg lige din pistol på jorden,”
Alex gjorde som hun fik besked på. Eva gjorde tegn til at Wels også
skulle gå ombord på båden. Wels kastede Jake ned på dækket og
sprang ombord. Alex kravlede over til Jake og lagde hans hoved i sit
92 93
skød.
”Jake? Jake, kan du høre mig?” Han var ikke i stand til at svare hende.
Hans øjne svømmede rundt, og han rystede voldsomt. Alex bøjede sig
ned over ham, og lagde sin pande mod hans. ”Det skal nok gå, det går
over om lidt, det lover jeg …” sagde hun og en tåre undslap hendes
øje. ”Du forlader mig ikke, som alle andre. Du bliver lige her …”
De blev sejlet hen til et fort, hvor de blev ført ind i kontrolrummet, og
bundet til to stole. Der var kun Eva, Wels og to andre mænd på fortet.
”Gå ned og tjek om alt er som det skal være,” beordrede Eva dem. De
to mænd gik. Eva begyndte at gøre klar til affyring.
Wels kiggede olmt på Alex og Jake, der var ved at komme sig. ”Hvad
gør vi med dem?”
”Lader dem blive her, så de kan vente på deres skæbne.”
”Men, hvordan er det en tilfredsstillelse?”
”Åh min kære, forestil dig det, at sidde der. Velvidende om, at man skal
dø, men ude af stand til at gøre noget ved det. Flere timer går, og man
bliver mere og mere sindssyg,”
”Men vi kommer ikke til at være her, for at se det …”
”Det er derfor man har opfundet overvågningskameraer.”
”Jeg elsker måden du tænker på,” Wels tog fat i Eva, satte hende
oven på kontrolpanelet og begyndte at kysse hende. Alex mærkede
hvordan brækket kom op i munden på hende, men på den anden
side, var den her form for distraktion lige hvad hun havde brug for.
Hun fik fat i den lille kniv der var gemt i hendes ærme, og begyndte,