Medicin til raske – en syg idé? - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

En risiko ved at medicinalindustrien i stigende grad fokuserer på medicin til raske, er at man nedprioriterer forskning og udvikling af lægemidler til alvorligt syge, og negligerer sygdomme, der kun berører mindre grupper. Dertil kommer risikoen for, at et øget fokus på nye lægemidler samtidigt øger fokus på medicinering som behandlingsform. Medierne er meget fikserede på nye lægemidler, og med en stærk opmærksomhed på disse kan man nemt komme til at underprioritere andre behandlingsformer som eksempelvis motion. Samfundsøkonomiske konsekvenser Har vi råd til det? Kan tilskud til medicin til raske betyde færre ressourcer til patienter med alvorlige sygdomme? Disse spørgsmål skal ikke bare stilles nationalt, men også internationalt, idet der på nuværende tidspunkt synes at være store problemer med at få råd til livsnødvendig medicin i fattige lande (f.eks. aids- eller malariamedicin til en række afrikanske lande). Før man gør problemet med tilskud til medicin større end det er, kan det være gavnligt at kigge på omfanget, mente Jens P. Kampmann. Omsætningen på de lægemidler, Kampmann i sit oplæg kaldte ”lægemidler til tilstande, der betragtes som ikke sygelige” (f.eks. midler mod rygning, fedme og erektil dysfunktion), ligger på ca. ½ mia. kr. om året. Dette skal ses i relation til den samlede omsætning for lægemidler, der ligger på ca. 14 mia. kr. omåret. Man kan derfor tale om et forholdsvis moderat salg af medicin til raske – i alt fald i Danmark. Forbruget er dog stigende, og på længere sigt vil det optage flere ressourcer. Ifølge Johannes Due fra Sygeforsikringen ”danmark” vil det stigende forbrug af livsstilsmedicin indtil videre hverken få konsekvenser for selskabets optagelsespolitik eller for de nuværende refunderingsregler. Sygeforsikringen ”danmark” vil stadig refundere udgifter til al tilskudsberettiget receptpligtig medicin, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen uanset, hvordan den pågældende medicin anvendes. Såfremt forbruget af medicin til raske ændrer karakter, vil Johannes Due dog ikke udelukke, at ”danmark” kan blive nødt til at forholde sig anderledes på et tidspunkt, men ”danmark”s politik vil altid læne sig op ad den offentlige sektors sundhedspolitik. Begrebet ”livsstilsmedicin” De lægemidler, konferencen drejede sig om, bliver ofte omtalt som ”livsstilsmedicin”. Det er dog endnu ikke lykkedes at definere eller skabe konsensus om, hvad ’livsstilsmedicin’ er. ”Livsstilsmedicin” er et kontroversielt begreb, dels fordi det antyder, at der er tale om et unødvendigt forbrug, og dels fordi det signalerer, at der er tale om nogle bestemte lægemidler. Når man bruger begrebet, risikerer man dermed at diskriminere de mennesker, der anvender de pågældende lægemidler. En væsentlig konklusion på konferencen var således også, at begrebet ”livsstilsmedicin” ikke er egnet til at indkredse de udfordringer eller problemstilliner, som var konferencens omdrejningspunkt. Alligevel mente Claus Møldrup fra Danmarks Farmaceutiske Universitet (medlem af Teknologirådets arbejdsgruppe), at betegnelsen ”livsstilsmedicin” giver mening, hvis man gør brug af følgende definition: ”Livsstilsmedicin er lægemidler, der udover at lindre, helbrede og forebygge også kan anvendes til at forbedre tilstande, som vi betragter som ikke-syge. Og sådan et lægemiddel bliver først et livsstilspræparat, når det individ, som indtager det, ikke betragter sig selv som syg, men blot anvender lægemidlet som led i en livsstil”. 9
Konklusion Med konferencen ”Medicin til raske – en syg idé?” blev der åbnet for debatten om, hvad det kan rejse af udfordringer, når det i stigende grad bliver muligt og måske tilmed almindeligt at ændre på adfærd og personlighed ved hjælp af lægemidler. Ikke overraskende viste konferencen, at holdningerne til ”medicin til raske” er delte, men den tydeliggjorde også, at der er et behov for at diskutere og tage stilling til en række spørgsmål fremover. Det gælder bl.a. følgende spørgsmål: • Vil der fortsat være råd til de samme offentlige medicintilskud som hidtil, hvis forbruget af medicin til raske bliver ved med at stige? • Hvilket menneskesyn er det, som fremmes gennem samfundets udbud og forbrug af lægemidler? Er der en risiko for, at raske i stigende grad sygeliggøres eller begynder at opfatte sig selv som utilstrækkelige, når de ikke kan leve op til de egenskaber og præstationer, der kan opnås gennem medicinering? • Hvilken dokumentation for virkninger og bivirkninger af medicin til raske, er der brug for, og bør denne dokumentation samtidig indeholde en beskrivelse af muligheder for ikke-farmakologiske behandlinger? • Hvilke konsekvenser kan det få, hvis forskningen i medicin til raske optager en stadig større andel af forskningsbudgetterne? Selv om danskerne traditionelt er relativt tilbageholdende med deres forbrug af lægemidler sammenlignet med borgere i andre lande, tyder meget på, at danskerne fremover i stigende grad vil efterspørge og forbruge lægemidler i håb om at kunne forbedre deres livskvalitet. Under de afsluttende bemærkninger drog Torben Klein en parallel til den kosmetiske plastickirurgi, og sagde, at hvis man for 30 år siden på en konference havde diskuteret kosmetisk plastickirurgi, så kunne det godt være, at man havde konkluderet, at det var livsstilen, der var syg. Men kosmetisk plastickirurgi blev ikke debatteret i særlig høj grad, og i mellemtiden er brugen af kosmetisk plastickirurgi vokset voldsomt. Med den erfaring in mente, mente han, at vi bør se nærmere på konsekvenserne af at behandle de personligheds- og adfærdsmæssige egenskaber, som vi med de nye lægemidler bare har set det første trin af. Han opfordrede også til at debattere, hvad der sker, hvis brugerne overtager initiativet. Hvis det går, som det f.eks. er gået med de kosmetiske operationer, vil det være individets efterspørgsel, der overtager styringen, og spørgsmålet er, om det er det, vi vil. 10
Page 1 and 2: Teknologirådet Antonigade 4 1106 K
Page 3 and 4: Medicin til raske - en syg idé? Re
Page 5 and 6: I spørgepanelet sad: Sophie Hæsto
Page 8 and 9: Resumé Baggrund Udviklingen i forb
Page 12: Arbejdsgruppens anbefalinger til po
Page 16 and 17: Referat Af Lise Penter Madsen, free
Page 18 and 19: Hun beskrev derefter en række fakt
Page 20 and 21: hvor du har haft manglende interess
Page 22 and 23: forklarede hun, at det nok bare var
Page 24 and 25: indgår i og øver indflydelse på
Page 26 and 27: Peter la Cour havde kigget nærmere
Page 28: Pointen er, ifølge Claus Møldrup,
Page 31 and 32: Jens Peter Kampmann Jens Peter Kamp
Page 34 and 35: Lykken er en overkommelig diagnose
Page 36 and 37: aske handler om en problematik vi e
Page 38 and 39: Fra en praktiserende læges hverdag
Page 40 and 41: Det handler altså ikke om livsstil
Page 42: 8. Er du blevet dårligere til spor
Page 45 and 46: Det drejer sig om en ung enke på 2
Page 48 and 49: Et blik på statistikkerne Jens P.
Page 50 and 51: og at de skal godkendes af Lægemid
Page 52 and 53: Overhead 3 Overhead 4 51
Page 58: Overhead 15 Overhead 16 57
Page 61 and 62:
lægemidler over for os almindelige
Page 63 and 64:
Vi kan måske nok smile - men det e
Page 65 and 66:
problemer såsom fx arbejdsløshed,
Page 67 and 68:
Hvad gør SSRI-præparaterne ved no
Page 69 and 70:
medmenneskelighed til en mangelvare
Page 71 and 72:
når det er det ene, og hvornår de
Page 73 and 74:
dicin. Så ville vi ikke få den ef
Page 75 and 76:
Man kan sige, at det faktisk er log
Page 77 and 78:
12.05 - 12.25 Lægemiddelindustrien
Page 79 and 80:
Laila Launsø Institut for Samfunds
Page 82 and 83:
Konferencedeltagernes definitioner
Page 84 and 85:
Konferencedeltagernes definitioner
Page 86:
Teknologirådets udgivelser 2003-20
show all

Medicin til raske – en syg idé? - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?