Medicin til raske – en syg idé? - Teknologirådet

Drømmen om det bioteknologiske fix: Tilpasnings-
medicin
Peter la Cour, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Der er svære etiske problemstillinger mellem de hensyn, der gælder den enkelte og de hensyn, der gælder
det fælles - hvad er forholdet mellem dem? De fleste vil mene, at det for eksempel ikke er en
samfundsmæssig særligt god idé af have en sædbank med sæd alene fra nobelprismodtagere - de fleste
barnløse vil sikkert også vende sig mod ideen. Men vender man i stedet problemet om og spørger den
enkelte kvinde direkte og i du-form: Vil du helst have et barn, der sandsynligvis er normalt begavet, eller
vil du helst have et barn, der sandsynligvis er velbegavet? - stiller sagen sig ganske anderledes. Hvilken
barnløs kan i praksis stå og ønske et velbegavet barn fra, selvom man synes hele tanken om
nobelpristagersæd er sygelig.
Samfundet, kulturen og individet har nogle gange ikke samme dagsorden. Det mener jeg i høj grad er
tilfældet når det drejer sig om medicin til normale. Men en del af problemet er, at det kan være
forfærdelig svært at debattere tingene, for er man imod den øgede medicinering, kommer man
automatisk til at stå for to ting, der er umulige at forsvare:
1. Man kommer til at slå på folk, der ligger ned - at mistænkeliggøre folk, der har det dårligt
2. Man kommer til at stå for det synspunkt, at man synes det er godt, at folk lider
Det er nu alligevel er nu alligevel intentionen med denne tekst at mane til forsigtighed med brugen af
medicin til normale, selv om man over for et enkelt medmenneske, som har det dårligt, kommer til at
argumentere med livsfilosofiske og upraktiske løsninger.
Jeg vil her gerne stille spørgsmål ved, om folk der har det dårligt altid bliver tilbudt gode
løsningsmuligheder af samfundet. Desuden vil jeg gerne argumentere for, at mennesker uden at bokse
med livet vedbliver med at være børn, psykologisk set. Jeg mener, at samfundet og kulturen bliver
fattigere på alt, hvad der er af sand værdi, hvis vi over for livsproblemer ansporer til de hurtige løsninger.
Otte myter om den nye sygelighed og dens behandling
Når hele dette felt er vokset så enormt og når det som her kaldes for medicin til normale og ikke rusmidler
eller luksusartikler til normale, er det ikke alene fordi det er medicinalbranchen, der udvikler og
sælger produkterne. Det er også fordi branchen som sådan til overmål er lykkedes i sine strategier og har
dannet parløb med tidsånden og lægestanden og sundhedskulturen eller hvad vi nu skal kalde de
kræfter, der danner vores meninger om, hvad der er sygt og sundt.
Jeg vil kort nævne otte ensidige og nogle gange direkte fejlagtige fremstillinger af komplicerede forhold,
som det til fulde er lykkedes disse kræfter at føre til torvs, men som nu langsomt synes at krakelere. Lad
os kalde dem sygdomsmyter.
1. Det er lykkedes at fremstille hele dette nye område alene som individuelle vanskeligheder og at
benævne disse vanskeligheder som sygdomme - altså at lægge et lægeligt skær over problemerne. Men
den nuværende situation indebærer i meget væsentlig grad medicinering af sociale og samfundsmæssige
63