Medicin til raske – en syg idé? - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

til de tilstedeværende og andre professioner end økonomer. Og derfor vil vi overhovedet ikke gå ind på den bane. Vi vil sige, at så længe de offentlige myndigheder godkender forskellige former for medicin og regulerer udleveringen af dem, så lægger vi os i læ af det for at undgå at tage den diskussion med vores egne medlemmer. Jeg er blevet bedt om eksplicit i forbindelse med indlægget i dag at sige noget om vores acceptpolitik. Jeg har fået formuleret spørgsmålet: Kunne man forestille sig, at vi ville kræve at vores medlemmer indtog et bestemt produkt eller omvendt at kræve, at de afstod fra at tage et bestemt produkt i forbindelse med, at vi accepterer dem som medlemmer. Det kan jeg sige klart nej til. Vi har en optagelsespolitik, hvor vi optager alle raske uden at stille bibetingelser. Vores definition på raske er måske lidt firkantet. Den er formentlig ikke en, der lever op til de tidligere diskussioner i dag, men den er operativ, nemlig, at hvis folk ikke har købt receptpligtig medicin inden for de sidste 12 måneder og ikke lider af nogen vedvarende legemssvaghed, så optager vi dem. I den forbindelse er der ingen krav om, at de skal lade være med eller skal noget bestemt. Det ville stride meget klart imod vores grundfilosofi, hvis vi stillede sådanne krav op. For det første ville vi overskride det diskretionshensyn, som jeg tidligere har sagt, vi går ind for – nemlig, at vi ikke vil vide noget om arten af den enkeltes medicinforbrug. Og det andet er, at vi generelt har den holdning – vi vil godt sende det signal til potentielle medlemmer: sørg for at melde Jer ind, mens I er raske. Hvis vi så begyndte at stille specifikke krav omkring et produkt – så kan I godt komme ind alligevel, så ville det give et voldsomt slør i forhold til vores rekrutteringsbetingelser. Jeg har før sagt, at vi er afventende, men vi kan selvfølgelig risikere, at blive malet så meget op i en krog, at vi vil reagere. Derfor har jeg så tilladt mig at svare på et hypotetisk spørgsmål, som jeg selv stiller op og bemærk spørgsmålstegnet i overskriften: Hvad vil der ske, hvis medicinudgiften generelt vokser for meget? Der er vi ret robuste. Fordi da den offentlige sektor lagde sine tilskud om for nylig, der hævede vi vores præmier med 12 procent og udbetalte ca. 20 procent mere i medicintilskud fra et år til et andet, og intet skete. Der var ingen medlemmer, der meldte sig ekstraordinært ud, og det gav ikke ballade i vores system. Nu skal man selvfølgelig ikke give bureaukraterne for gode ideer, men jeg vil tro, at vi er i stand til at klare ret mange stød omkring omlægning af den offentlige tilskudspolitik. Men vi kan selvfølgelig komme i den situation, at medicindelen kommer til at fylde så meget i ”danmark”s samlede erstatninger, at vi kommer til fremstå som en medicinforsikring frem for en bred sygeforsikring. Det vil give et problem i vores rekrutteringspolitik. Det ville betyde, at hvis vi fremstår som en medicinforsikring, så ville vi ikke appellere til yngre, fordi folk ikke opfatter sig som medicinforbrugere, hvis de er yngre. Og derfor er det vigtigt, at vi har en bred palet af ting, vi giver tilskud til. Så af DEN grund kunne vi blive bekymrede, hvis medicinudgifterne vokser for meget. I den situation må vi så overveje vores refusioner, og det kan da være, at jeg så kommer igennem med et traditionelt økonom-synspunkt, nemlig at vi går ind og laver begrænsninger. Jeg var før inde på eksempelvis 75 el.90 procent. Eller vi går ind og laver sådan et årsmaksimum af en eller anden slags, og vi kunne måske også sige, at så må vi have ændret filosofien omkring, at vi ikke vil vide, hvad folk indtager, og så laver vi et tilskudssystem efter medicintype. Jeg tror, vi skal presses meget hårdt, før vi kommer dertil. Man kunne også – det er der også nogen, der har foreslået – lave en særlig gruppe af folk, der bruger en bestemt type medicin. Hvis folk nu insisterer på at have et bestemt behandlingsforløb, kunne man så ikke forestille sig, at de kom i en gruppe for sig, og dem, der ikke ville noget af den slags, de kom i en gruppe for sig. Det kan forsikringsteknisk ikke lade sig gøre. Et kort eksempel: I Sverige forsøgte man for nogle år siden at lave en ren tandlægeforsikring. Det gav voldsomt underskud for det selskab, der forsøgte at gøre det, fordi folk er i stand til at forudse, hvornår de får tandskader. I hvert fald kan de med en vis rimelighed forudse et tandbehandlingsbehov. Så dem, der ikke har tandbehandlingsbehov de tegner selvfølgelig ikke forsikring, og dem der har, de tegner en. Ergo er der ikke nogen risikoudjævning. Det blev for dyrt. På samme måde vil det være her, hvis vi laver en underopdeling af forskellige forbrugere af me- 71
dicin. Så ville vi ikke få den effekt, at der er ukendskab til risikoen. Når der er ukendskab, får vi jo netop en risikospredning. Så ville vi få et specifikt kendskab til risikoen og så ville det være forsikringsbart. Så derfor tror jeg heller ikke, at vi ville lave en produktudvikling, hvor vi har særlige forsikringsprodukter i forhold til dette her. Men grundbudskabet er, vi tager den med ro. Jeg kan godt høre, at bølgerne går højt omkring de definitioner. Jeg er nok nærmest – det er nok ikke nogen overraskelse for Jer – enig med Bent i: lad da folk betale for det, de vil, og så må vi have nogle lægelige autoriteter til at sikre, at det ikke er skadeligt. 72
Page 1 and 2:
Teknologirådet Antonigade 4 1106 K
Page 3 and 4:
Medicin til raske - en syg idé? Re
Page 5 and 6:
I spørgepanelet sad: Sophie Hæsto
Page 8 and 9:
Resumé Baggrund Udviklingen i forb
Page 10 and 11:
En risiko ved at medicinalindustrie
Page 12:
Arbejdsgruppens anbefalinger til po
Page 16 and 17:
Referat Af Lise Penter Madsen, free
Page 18 and 19:
Hun beskrev derefter en række fakt
Page 20 and 21:
hvor du har haft manglende interess
Page 22 and 23: forklarede hun, at det nok bare var
Page 24 and 25: indgår i og øver indflydelse på
Page 26 and 27: Peter la Cour havde kigget nærmere
Page 28: Pointen er, ifølge Claus Møldrup,
Page 31 and 32: Jens Peter Kampmann Jens Peter Kamp
Page 34 and 35: Lykken er en overkommelig diagnose
Page 36 and 37: aske handler om en problematik vi e
Page 38 and 39: Fra en praktiserende læges hverdag
Page 40 and 41: Det handler altså ikke om livsstil
Page 42: 8. Er du blevet dårligere til spor
Page 45 and 46: Det drejer sig om en ung enke på 2
Page 48 and 49: Et blik på statistikkerne Jens P.
Page 50 and 51: og at de skal godkendes af Lægemid
Page 52 and 53: Overhead 3 Overhead 4 51
Page 58: Overhead 15 Overhead 16 57
Page 61 and 62: lægemidler over for os almindelige
Page 63 and 64: Vi kan måske nok smile - men det e
Page 65 and 66: problemer såsom fx arbejdsløshed,
Page 67 and 68: Hvad gør SSRI-præparaterne ved no
Page 69 and 70: medmenneskelighed til en mangelvare
Page 71: når det er det ene, og hvornår de
Page 75 and 76: Man kan sige, at det faktisk er log
Page 77 and 78: 12.05 - 12.25 Lægemiddelindustrien
Page 79 and 80: Laila Launsø Institut for Samfunds
Page 82 and 83: Konferencedeltagernes definitioner
Page 84 and 85: Konferencedeltagernes definitioner
Page 86: Teknologirådets udgivelser 2003-20
show all

Medicin til raske – en syg idé? - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?