Medicin til raske – en syg idé? - Teknologirådet

En sådan personlighedstype er imidlertid ikke fremmed i vores samfund, men allerede i høj kurs i visse
samfundslag, for eksempel i de nye virksomhedsidealer, der fylder avisernes erhvervssektioner og
stillingsannoncer med de nye buzz-words: Det hele handler om at kommunikere og om at være assertiv -
pågående, talende, evigt hævdende sine egne fordele. Den efterspurgte medarbejder er bestemt ikke
introvert - eller det er han måske nok i virkeligheden, men han efterspørges ikke og han har ingen ydre
succes. For succes sidder uden på, hvilket kan aflæses i de seneste management-griller og de mange nye
slagord og principper som for eksempel “Inside-out” management 7 .
I den verden handler det om radikal selvansvarliggørelse af den enkelte:
* Man er sit CV
* Man er selv ansvarlig for sin løn
* Den Anden findes ikke uden for ens eget projekt
* Kan man “styre sig” udstråler man succes
Det er vel at mærke ikke sindsligevægt og samarbejdsevner, der her er idealerne. Nej, man skal gøre noget
hele tiden i stedet for at være noget i sig selv. Kommunikation - assertion - man er intet uden sin nye
erobring - altid uroligt, rastløst på vej, konkurrencepræget, foran de andre, endelig ikke sammen med de
andre. Dominans er lig med vinding, vinding betyder handling. Korte sætninger. Enkle budskaber.
Kommuniker og iscenesæt dig selv.
Nyliberalistisk retorik er jo en politisk sag - men er den det, så er medicin til raske det sandelig også, for
det er efter alt at dømme sådanne samfundsprocesser, den kommer til at understøtte. Så meget for
SSRIerne.
Skal alle de andre nye præparater tages med ind, kunne den korte overskrift over dem vel være
tilpasningsmedicin. Man skal jo være omstillingsparat, som det hedder i det overfladiske pop-sprog. Vær
endelig ikke erfaringstung eller grundigt reflekterende. Stil ikke spørgsmål, men indret dig efter
forholdene. Lugt ikke dårligt, vær ikke grim, vær ikke sur, vær ikke til besvær, indgå gnidningsfrit i
sammenhængene. Ikke flæbe, ikke være vred, ikke være i dårligt humør, ikke præstere for lidt under pres,
ryge cigaretter, være overvægtig, huske for dårligt eller have varierende seksuel lyst eller evne. Og frem
for alt: Vær ikke kritisk! Forekommer det svært, er der allerede eller også kommer der meget snart
medicin for alle disse ting. Det er ikke en parodierende opremsning, men en liste over faktorer, der i
øjeblikket udvikles og sælges præparater for.
Men som sådan betragtet er der er jo ikke tale om lægemidler, snarere om en form for stimulanser,
rusmidler og luksusartikler, og der gælder normalt en helt anden og ganske anderledes reguleret
lovgivning. Der betaler man skat af varerne - hvis de ellers overhovedet er lovlige - man får bestemt ikke
tilskud.
Livssynet
Hvad gør det ved os, når det normale menneskelivs mangfoldighed marginaliseres? Jeg mener vi står
over for et stort værditab. Tilværelsens længdeperspektiv skæres over med en række meget korte frister,
alt bliver nu-og-her orienteret, og den perfekte tilværelse kendetegnes alene ved en række ydre
kendetegn. Bestandigt smuk, bestandig succes, bestandigt væk fra alt, der gør ondt. Tabssiden bliver de
indre værdier og karakteristika såsom sjælsro, ligevægt, modstandskraft, retfærdighedsans,
selvransagelse. De får tilsvarende mindre plads og eftertragtes ikke.
Det er ikke et samfund, jeg har lyst til at leve i. Den rene udvendighed og tilpasning er måske økonomisk
rentabel for en stund, men den er også socialt barnagtiggørende - den gør eftertanke, selvopofrelse og
7 Afsnittet bygger på Karen Lisa G. Salomons arbejder omkring moderne virksomhedskulturer
67